Læs rapporten - Nord-Samsø Efterskole

I det følgende uddrag kommer denne form for social kontrol til udtryk i de øvrige
elevers reaktioner på en pige, der en dag kom ned i spisesalen ti minutter før
morgenmaden startede og gik i gang med at spise uden at vente på de andre.
Hun satte sig på sin plads og begyndte at spise. Der sad nogle få rundt
omkring, som var kommet for tidligt og nu bare sad og ventede på at
klokken skulle bliver otte. En af dem bemærkede, at hun altså ikke måtte
starte. Hun sagde at jo, det måtte hun godt, for hun skulle til præst. Lidt
efter dukkede nogle flere elever op. De bemærkede også, at hun ikke må
starte. Denne gang var det en af de andre, der forklarede, at det var fordi,
hun skulle til præst. Tredje gang da et par elever der lige var dukket op
kommenterede, at hun altså ikke måtte starte, før de andre var kommet, blev
hun tydeligt irriteret og råbte: ”JEG SKAL JO FOR FANDEN TIL
PRÆST!”
Måden hvorpå, de andre elever reagerer, siger to ting. For det første irettesætter de
hende, fordi hun bryder en af de ”almindelige” regler. For det andet er de efter hende,
fordi hun med sin handling på denne måde sætter sig selv over fællesskabet. Her ses det,
som Billig beskriver, at den flagging af idégrundlaget der forekommer på Sølyst, er med
til at skabe den virkelighed, den taler om. Eleverne bliver gennem flagging gjort
opmærksom på fællesskabets værdier og reagerer som beskrevet ovenfor ved at forsøge
at kontrollere hinanden, når de oplever noget der går mod disse værdier. Dette sker,
fordi eleverne på grund af det idégrundlag, som skolen bygger på, får pålagt både et
individuelt men også et fælles ansvar for at gøre deres bedste og få fællesskabet til at
fungere. Dette gør, at elevernes ansvarsfølelse dels over for egne handlinger men også
overfor andres forstærkes. For hvis eleverne bryder den tillid, de bliver vist, kan det få
konsekvenser for hele gruppen, idet der i forventningen til eleverne ligger, at de også
samlet skal gøre deres bedste. Konsekvenser kan være en øget kontrol og/eller en
indskrænkelse af deres frihed.
”Natterend”
Nok sker der en internalisering af skolens værdier, men den skal ikke forstås som
handlingsdeterminerende. Værdierne lægger op til en høj grad af frihed og få
restriktioner. Internalisering betyder heller ikke, at der aldrig er nogen, der bryder
reglerne, men at værdierne er en del af det grundlag, udfra hvilket eleverne forstår og
håndterer et regelbrud.