April 2011 - DOF Bornholm

DOF- 

NYT 

Bornholm 

April 2011 

32. årgang nr. 1

Formand for DOF-Bornholm: 

Per C. Pedersen 

Strandvejen 65 

3700 Rønne 

Tlf. 56 95 58 28 

e-mail: bornholm@dof.dk 

DOF-Bornholms formål: 

At arbejde for beskyttelse af fuglene og 

deres levesteder på Bornholm, at udbrede 

kendskabet til fuglene samt at indsamle 

viden om øens fugleliv. 

GADDISIJN udkommer 3 gange årligt, 

plus 1 årsrapport. Udsendes til ordinære, 

junior- og seniormedlemmer. 

Man kan abonnere separat på 

”Gaddisijn”, ved at indbetale 100,- kr. 

årligt til foreningens kasserer: 

Kåre Kristiansen eller indsætte beløbet 

på vor konto i Danske Bank: 

Reg.nr. 4720 kontonr. 4720 435233. 

Observationer indsendes til: 

Carsten Andersen 

Bagå 1, 3790 Hasle 

Tlf. 56 96 22 40 eller e-mail 

carstenogannette@post.tele.dk 

Indslag til Gaddisijn sendes til: 

Redaktør: 

Lis Clemmensen 

Pæretræsdalen 27, 3700 Rønne 

e-mail: l.m.clemmensen@gmail.com 

Tlf. 56 91 02 23 

Tryk: 

Søe Knudsen, Offset-Kopiering 

Hammeren 5 

7850 Stoholm 

Forsiden: Stellersand fra Sorthat Odde 

Foto: Carsten Andersen 31. 12. 10. 

Gaddisijn 

2 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Årsberetning 2010 Side 3 

Vandfugletælling 2011 Side 16 

En tricky Sølvmåge Side 19 

Gaddisijn er social Side 20 

Omtale af Fuglenes dag Side 21 

Ornitologpræmie Side 22 

Rågetælling Side 23 

Historier om Skovskader Side 24 

Turreferater Side 26 

Vidste du? Side 37 

Sæt X i kalenderen Side 39 

Natur på Bornholm Side 42 

Siden Sidst Side 43 

Kære fuglevenner. 

Så er der ikke mindre en 44 sider fantastisk 

læsestof. Tak for de fine fotografier. 

Vi gemmer overskydende billeder, men 

vil meget gerne have nye aktuelle fotos 

til næste blad. Så det er bare 

ud i den Bornholmske natur 

og opleve foråret og sommeren, 

så der er en masse 

nyt spændende stof til august 

nummeret. 

Mange fuglehilsner fra Lis 

og Eilif. 

Deadline for Gaddisijn: 

1. marts,1. august,1. november. 

www.dof-bornholm.dk 

Bornholms Tidende står for 

distributionen af Gaddisijn.

ÅRSBERETNING DOF- 

BORNHOLM 2010 

Det har været et travlt og begivenhedsrigt 

år i DOF-Bornholm. Foreningens 

bestyrelse, udvalg, repræsentanter har 

været involveret i en lang række af sager 

og begivenheder. Vi har efter bedste 

evne forsøgt at leve op til lokalforeningens 

målsætninger og jeg kan konstatere, 

at vi har nået de fleste. 

I løbet af året holdt vi 7 bestyrelsesmøder. 

Derudover har flere fra bestyrelsen 

deltaget i en lang række møder, det har 

været møder i div. råd, udvalg og med 

offentlige instanser. Sagerne har været 

mange og varierede. 

Vi har i det forløbne år arbejdet med at 

aktivere flere af vores medlemmer i 

DOF-Bornholms udvalg af projekter, 

optællinger og ture. Vi har stadig brug 

for flere, der kan løfte opgaverne i 

fremtiden. 

Som formand tegner jeg sammen med 

bestyrelsen foreningen og jeg vil her 

fremlægge bestyrelsens beretning om 

året der gik. Hvis nogen er glemt i denne 

sammenhæng, håber jeg de tilgiver 

os. 

Medlemsstatus 

Medlemstallet steg med ca. 10 % i løbet 

af 2010, så nu er vi ca. 250 medlemmer. 

Det er vi meget glade for og vi tager det 

som et tegn på, at foreningens virke er 

synligt og vedkommende. 

Vi har, mig bekendt, ingen aktive medlemmer 

under 18. Ungdomsarbejdet er 

desværre på lavt blus. Vores ungdomsudvalg 

har dog ufortrødent holdt ved og 

forsøger at finde på aktiviteter, der kan 

få børn og unge til at deltage. Naturfor- 

Gaddisijn 

3 

eningernes fælles projekt Naturung, 

hvor vi også deltager, har de samme 

problemer. 

Jeg håber, at der i husstandsmedlemsskaberne 

gemmer sig børn. Jeg vil gerne 

opfordre forældre og bedsteforældre til 

at tage deres børn og børnebørn med ud 

på ture. 

Året i DOF 

Der har været afholdt to formandsmøder 

i forbindelse med repræsentantskabsmøderne. 

Emnerne var mange, men jeg vil 

fremhæve flg. pkt. fra året der gik. 

På de to repræsentantskabsmøder blev 

DOF´s landbrugspolitik vedtaget og kan 

ses på DOFs hjemmeside. Landbrugskampagnen 

blev sat i værk, i samarbejde 

med DN og Friluftsrådet. 

Skagen Fuglestation blev diskuteret. 

Det har været svært at skaffe observatører, 

bl.a. pga. boligsituationen. 

Der blev gjort status på implementering 

og opfølgning af DOF´s strategi for 

2009-12. DOF Travels fremtid som en 

forretningsenhed med reference til foreningens 

ledelse. 

Medlems- og medietaskforce. Frivillighedsgruppen 

FATH. som bl.a. handler 

om hvervning af medlemmer til frivilligt 

arbejde samt pleje og motivering af 

medlemmer, der allerede udfører frivilligt 

arbejde. Gruppen indsamler viden 

og erfaringer om de frivilliges arbejde i 

lokalforeningerne og Fuglenes Hus. 

Derudover indsamles erfaringer fra andre 

grønne organisationer. Der vil blive 

lavet en ”hvidbog” og udfærdiget strategier 

for det frivillige arbejde i DOF´s 

organisation. Det ser vi frem til, da det 

er de aktive, der udgør foreningens kernetropper.

Naturpolitisk arbejde i DOF- 


DOF-Bornholm får som høringsberettiget 

part tilsendt en lang række sager, der 

vedrører alt fra nye sommerhustilbygninger 

til færdsel på søterritoriet. 

I år har bestyrelsen arbejdet med en 

række naturpolitiske sager. 

Jeg vil ridse nogle sager op, som vi har 

reageret overfor og sendt høringssvar 

til. 

Vi har i løbet af året arbejdet med høringssvar 

til Vand- og Naturplanerne for 

Almindingen og Hammeren/Slotlyngen. 

Jens og Sune har udarbejdet høringssvar, 

som skal indsendes primo april 

2011. Vi har påpeget en række mangler 

ved planerne, bl.a. har der manglet oplysninger 

om Vandrefalk og alkefugle 

på Slotslyngen/Hammeren. 

Gråsisken. Klinkerfabrikken 

28.11.10. Carsten Andersen 

Gaddisijn 

4 

Vi har derudover ønsket at Lærkefalk og 

Rørdrum nævnes i planen for Almindingen, 

derudover ønsker vi en opjustering 

af antallet af ynglepar af Rørhøg og Trane. 

I sagen om Vangbruddet, der indgår i projektet 

”Mulighedernes Land”, har bestyrelsen 

set på de forslag der er kommet i 

forbindelse med projektbeskrivelsen. 

Bestyrelsen har besigtiget forholdene i 

Vangbruddet og ved pieren, for at vi kan 

have en klar holdning til projektet. Vi kan 

konstatere, at der er klare fugleinteresser 

i områderne, både i selve bruddet og på 

kysten. 

Vi har desværre ikke været inddraget direkte 

i processen i 2010. Dette er der heldigvis 

rettet op på i 2011, således at vi nu 

sidder i projektgruppen sammen med en 

lang række andre med interesse i områ-

det. Første møde er afholdt den 10. februar 

2011 og der er planlagt en række 

seminarer og møder i løbet af 2011. 

Projektet forventes klart okt/nov. 2011. 

Heldigvis har vi gode folk i DN og Friluftsrådet, 

der har fulgt projektet eller 

har været inddraget i projektets tilblivelse. 

Vi håber, at vi fra DOF-Bornholms 

side kan sætte et solidt aftryk i projektet 

til gavn for fuglene og beskyttelsen af 

deres ynglepladser. I den forløbige skitse 

til projektet, er der markeret områder 

reserveret fuglelivet. Vores fornemmeste 

opgave i processen må være at påpege 

vigtigheden i at beskytte fuglelivet i 

bruddet, således at de øvrige beskrevne 

aktiviteter ikke skaber konflikter i forhold 

til ynglefuglene i området. 

I sagen vedr. fodboldgolfbanen ved 

Egeby gik vi ind i sagen og sendte høringssvar 

til BRK. Vores svar blev sendt 

videre som klagesag til Naturklagenævnet. 

Her tabte vi desværre sagen. Vi finder 

det er et uheldigt signal, at der gives 

dispensation fra landzoneloven netop i 

et så værdifuldt og karakteristisk landskab 

med smålandbrug og småskove. Vi 

synes, det forekommer svagt motiveret 

at give dispensation fra skovbyggelinien 

i naturbeskyttelsesloven. Navnlig en 

parkeringsplads til 40 biler og en så stor 

trafik af mennesker vil uundgåeligt få 

betydning for dyre- og fugleliv. 

I sagen vedr. tilladelse til jetskibane ved 

Nexø Havn sendte vi et høringssvar til 

Søfartsstyrelsen, hvor vi gik imod en 

sådan bane, specielt fordi den var anlagt 

tæt på vildtreservatet ved Nexø 

Sydstrand. 

DOF-Bornholm ønsker et forbud mod 

jetski på de bornholmske kyster og at 

der ikke gives tilladelser til arrangemen- 

Gaddisijn 

5 

ter med jetski. Desværre blev det ifølge 

EU direktiv tilladt at sejle med jetski i 

danske farvande. Vi ser med stor bekymring 

på dette og imødeser en lang 

række problemer med sejlads i nærheden 

af vore vigtige raste- og ynglelokaliteter 

på kysten. Specielt vil Nexø 

Sydstrand, Salthammer, kysten ved 

Slotlyngen og Hammeren være udsatte 

lokaliteter. 

Derudover er vi skeptiske og på vagt 

overfor nye tiltag på Balka Strand, hvor 

der i sæsonen 2011 vil være en del aktiviteter 

med kitesurfing. 

I vores kommentarer til ”Forslag til 

Kommuneplan 2009” har vi forslået, at 

regionskommunen håndhæver den kommunale 

ejendomsret til grøfte- og vejkanter 

for at komme den ulovlige oppløjning 

og sprøjtning af disse til livs. 

Bestyrelsen har planlagt en grøftekantsregistrering 

i samarbejde med Teknik og 

Miljø og DN. Her vil der blive brug for 

mange frivillige kræfter. 

Vi har derudover foreslået, at der syd 

for Rømersvej i Ølene registreres som 

lavbundsområde, der kan udlægges som 

våd eng og indgå som en forbedring af 

forholdene i Ølene området. 

Vi har endvidere foreslået mulighed for 

publikums adgang på nye stianlæg fra 

Nørrekås til indløbet af Rønne Havn. 

DOF har i 2009 ansat en central landbrugspolitisk 

medarbejder, så disse sager 

vil fremover nok få en højere prioritet 

i det naturpolitiske arbejde i DOF- 

Bornholms bestyrelse. Christian har i 

2010 set på et par sager om miljøgodkendelser.

Derudover forbereder vi en 

sag vedr. jordpåfyldning af et 

lavbundsområde nord for Hasle, 

som vi mener, strider imod 

de regler der er på området. 

I oktober var vi på naturpolitisk 

kursus i Hillerød, tre fra 

bestyrelsen og Kurt Pedersen. 

Kurset havde fokus på lokalforeningernes 

naturpolitiske 

arbejde. Der var især fokus på 

høringssvar til vand-og naturplanerne. 

Knud N. Flensted 

gav et indblik i DOF’s naturpolitiske 

arbejde, natursyn og 

sigtelinjer og havde fokus på 

hvordan DOF gør en naturpolitisk 

forskel lokalt i forhold 

til kommuner, skovdistrikter, 

Miljøministeriet, Friluftsrådet, 

grønne organisationer, landbruget, 

jægere, lodsejere etc. 

Anja Eberhardt fra DOF Fuglenes 

Hus fremlagde de store 

linier i DOF’s landbrugspolitik 

– hvad mener DOF og 

hvilke muligheder har vi for at 

påvirke udviklingen for fuglelivet 

i landbrugslandet? 

Der var korte oplæg ved formænd 

eller bestyrelsesmedlemmer 

for de berørte DOFlokalafdelinger 

om, hvordan 

de har organiseret det naturpolitiske 

arbejde i deres område. 

Gaddisijn 

6 

Dompap fotograferet i Sandvig 12.02.11 

af Johanna M. Hartmann

Det Grønne Råd 

blev i 2010 erstattet af en ny konstruktion 

der hedder Grønt Dialogforum. 

Jens repræsenterer DOF-Bornholm i 

dette nye forum. 

Følgende emner blev behandlet på det 

første møde i den nye udformning.: 

• Naturrum i skydehuset på Nexø 

Sydstrand. 

• Fugletårn v. Kærgård i Vestermarie. 

• Etablering af grønt partnerskab omkring 

kortlægning af oppløjede grøftekanter. 

DOF-Bornholm har lovet at 

medvirke ved kortlægning af, hvilke 

strækninger det drejer sig om. DN 

vil måske også deltage. Jens og Per 

holder møde med Kommunen. 

• Omkring Poulsker/Bodilsker plantage, 

er det er fejl, at DOF ikke er blevet 

inddraget tidligere.Vi forventer 

at vi bliver inddraget i den videre 

proces. Vi har tidligere været med til 

at give forslag til forbedring af naturindholdet 

i plantagerne. Vi har 

nøje udpeget de områder der har 

speciel interesse. 

Vi har netop meddelt projektgruppen, at 

vi gerne vil medvirke i et grønt partnerskab 

vedr. formidling og opsætning af 

perleuglekasser i området. 

Det åbne land 

Der er de seneste år sket en storstilet 

omlægning af markarealerne på Bornholm 

til skade for det åbne lands dyreliv. 

Vi ser markskel, der er vigtige levesteder 

og spredningskorridorer, blive 

pløjet op. Vi kan iagttage, at der mange 

steder på Bornholm pløjes ud over grøf- 

Gaddisijn 

7 

tekanten, at grøfter rørlægges eller fyldes 

op og at vådbundede arealer på markerne 

slettes ved påfyldning af jord. Alt 

til gavn for en mere rationel landbrugsdrift 

og tilsyneladende uden hensyntagen 

til andet end markudbyttet. Vi har 

derfor planlagt en registrering af grøftekanter 

i 2011 i samarbejde med kommunen, 

DN og landbruget. Vi vil gerne aktivere 

en lang række medlemmer i den 

forbindelse. 

Skyttehuset på ”Lange Skanse”. 

Vi blev i DOF Bornholm gjort opmærksom 

på, at Nexø Skytteforenings aktiviteter 

på ”Lange Skanse” var ophørt. Vi 

blev bekendt med, at man fra kommunens 

side overvejede at bruge huset til 

opholds- og fritidsaktiviteter i lighed 

med ”Hvide Hus” i Hasle Lystskov. 

Vi rettede i den forbindelse henvendelse 

til kommunen, for at gøre opmærksom 

på, at kystområdet er meget sårbart 

overfor yderligere forstyrrelser i form af 

organiseret ophold af længere varighed. 

Kyststrækningen er en vigtig ynglefuglelokalitet 

og er Bornholms bedste rastefuglelokalitet 

for vade- og andefugle. 

Mere aktivitet med leg og forsamling af 

relativt mange mennesker vil kunne 

skræmme fuglene væk fra de nærmeste 

vige. Området ved skyttehuset er blandt 

lokalitetens vigtigste rastepladser for en 

lang række vadefugle. Lokaliteten har 

national og international værdi som rasteplads 

for tinksmed. 

Vi foreslog, at man i stedet lavede Skyttehuset 

om til formidlingsted for områdets 

naturværdier. Området har spændende 

muligheder for at formidle gode 

naturoplevelser til turister og fastboende.

Huset kan indrettes til Naturrum, som 

man kender det fra bl.a. Sverige. 

Stedet er ideelt til formidling af den lokale 

natur. Naturformidling øger selvfølgelig 

også antallet af besøgende, men 

det vil være en aktivitet, der er målrettet 

til naturoplevelserne på stedet, og derfor 

også hensyntagende. 

Vi vil derudover gerne diskutere muligheden 

for en tilbagetrukket P-plads ved 

cykelvejen og en ændring af hegnet ved 

skyttehuset, således at man tilgodeser 

både trafik og natur på bedste måde. 

I DOF-Bornholm har vi tilbudt vores 

hjælp vedr. udarbejdelse af informationstavler 

m.m. 

Det ser ud til at der nu sættes formidlingstiltag 

i gang og vi er netop blevet 

indbudt til møde i Teknik og Miljø vedr. 

formidlingen af fuglelivet i området. 

Gaddisijn 

8 

Kredsrepræsentant i Friluftrådet på 


Kurt Pedersen har repræsenteret DOF i 

den lokale kreds af Friluftsrådet. Det er 

vigtigt, at vi som naturforening har sæde 

her og kan tale naturens sag i sagsbehandlingen. 

DOF Bornholms engagerede kredsrepræsentant 

i Friluftsrådet har gjort en stor 

indsats for at fremme DOF Bornholms 

synspunkter til fordel for naturen. 

Tak for din indsats. 

DOF-Bornholm og SNS-Bornholm 

Vi havde møde med SNS-Bornholm den 

9. dec. hvor vi havde en række pkt. vi ønskede 

at diskutere. Jeg vil kort nævne flg. 

Rød Glente 

Antages primært at yngle i de små skove 

udenfor statens arealer. Der iværksættes 

BESØG NATURBORNHOLM! 

og mød bl.a. fuglenes fætter…

ikke særlige tiltag, men SNS holder løbende 

øje med arten. 

Trane 

DOF Bornholm har fået en forespørgsel 

om deltagelse i et ringmærkningsforsøg 

sammen med Thy, og SNS blev forespurgt, 

om de havde indvendinger imod 

projektet. De ville ikke umiddelbart 

svare, men de vender tilbage når de har 

clearet med SNS i Thy. Projektet ser ud 

til at kunne realiseres i 2011, når tilladelserne 

er på plads fra Zool. Museum 

og Naturstyrelsen. Vi får sandsynligvis 

besøg af svenske tranefolk i juni 2011. 

Vandrefalk 

SNS meddelte at der foreligger svar på 

analysen af de to døde vandrefalk- 

Gaddisijn 

9 

unger. De var så omsatte, at en analyse 

var umulig. 

Havørn 

På sigt, vil SNS gøre klar til at havørnen 

kan bygge rede i de høje nåletræer i den 

nordlige ende af Ølene. 

Klippeklatring 

Jens understregede det vigtige i, at der 

ikke klatres på klippekysten fra Vang til 

Hammeren, fordi en række havfugle 

yngler her. SNS vil primært holde klippeklatringen 

omkring Opalsøen og i 

Vang-bruddet. De mente, at klippeklatrerne 

har et ønske om en grøn profil 

og således ikke ønsker at forstyrre fuglene. 

Hættemåge uden hætte, på bølgen blå fra Sandvig strand 12.2.2011. Foto: Johanna M. Hartmann.

Fugletårne 

DOF vil gerne have en placering ved 

Kærgård, for at komme tæt på Vallensgårds 

og Kærgårds moser. SNS foretrækker 

en placering på bakken ved Udkæret, 

idet denne placering er billigere 

og apellerer mere til den brede befolkning. 

DOF mener at et fugletårn her er 

overflødigt. 

Det blev aftalt, at vi holder møde ved 

Kærgård til foråret, hvor vi aftaler nærmere. 

DOF indkalder. 

Ved Svinemose lovede SNS at beskære 

træerne til højre for tårnet lidt mere. 

Vand- og Naturplaner 

Vi kommenterede de mangler der ligger 

i basisanalysen, det drejer sig bl.a. om 

Vandrefalk, der er en bilag 1 art, og som 

vi mener skal med i Naturplanen sammen 

med Alk og Lomvie. Derudover 

påpegede vi, at der mangler en række 

arter og en opjustering af antal ynglepar 

i beskrivelsen af Fuglebeskyttelsesområdet 

Almindingen. Vi mener at man er 

alt for beskeden mht. antallet af ynglende 

Rørhøg og Trane. 

Agerhøns 

SNS har købt et par ejendomme ved 

Langebjerg, og her vil de drive natur- 

og vildtvenligt landbrug med vildtbræmmer, 

insekt-volde m.m. De vil 

sammen med Bornholms Landbrug undersøge 

den økonomiske indflydelse på 

denne driftsform. 

DOF gav tilsagn om hjælp til at registrere 

fuglelivet før, under og efter disse 

tiltag. 

Bisonokser 

Den endelige beslutning er endnu ikke 

truffet, men der er mange positive tilkendegivelser. 

Gaddisijn 

10 

Nexø Sydstrand 

Nye bøjer er klar. De sættes ud ”snarest 

muligt” (inden foråret). 

Medieudvalg 

DOF-Bornholms bestyrelse har i 2009 

nedsat et medieudvalg bestående af bestyrelsesmedlemmer, 

redaktører og pressemedarbejder. 

Det har vi gjort for at koordinere 

medieindsatsen så optimalt og 

tilfredsstillende som muligt. 

Her skal lyde en stor tak til redaktørerne 

for deres store indsats og vigtige arbejde 

for DOF-Bornholms medier. Tak til Lis, 

Sune og Thomas. Jeg håber I vil fortsætte 

det flotte arbejde. 

Jeg er sikker på, at det brede udbud af 

medier er en stor styrke for vores lokalforening. 

Årsrapport 

2008-udgaven skulle meget gerne følge 

inden for en overskuelig fremtid og er i 

skrivende stund godt undervejs. Redaktionen 

har både mistet og vundet medlemmer 

i løbet af 2010. Der er dog stadig 

plads til skribenter med interesse for det 

bornholmske fugleliv. Årsrapporten bygger 

jo på observationer indtastet på DOFbasen, 

så jo flere der selv indberetter via 

nettet, jo hurtigere kan vi få næste nummer 

på gaden. Vi glæder os til at rapportgruppen 

snart udgiver rapporten. For 

Carsten har som redaktør og hovedforfatter 

ydet en kæmpe indsats igennem ti år – 

herfra skal lyde en stor tak for det flotte 

arbejde i rapportgruppen. 

Billedet på næste side: 

Skovhornugle fra Sandvig 9. 2. 2011. 

Foto: Johanna M. Hartmann.

DOF Basen 

Der bliver til stadighed oprettet nye brugere. 

Typisk 5-10 om året. Desværre 

bliver alle jo ikke lige aktive. Antallet 

indtastede observationer steg med mere 

end 10% fra godt 50.000 i 2009 til over 

59.000 i 2010. Der er stadig plads til 

mange flere gode fuglesteder. 

Medlemsaktiviteter 

Ture og møder 

Vedrørende ture og møder har 2010 set 

ud som følger: 

Der har været afholdt 2 medlemsmøder 

med et rigtig godt fremmøde og derudover 

generalforsamling. Til Årets Naturoplevelser 

var der indlæg fra DOF- 

Bornholm om Perleugle og Slørugle. 

Der har været arrangeret 13 ture i løbet 

af året og gennemført 12 (turen til Rutsker 

Højlyng blev aflyst grundet den 

hårde vinter). I dette tal er inkluderet 

turen i samarbejde med Bornholms 

Landbrug, Tranens Dag, Fuglenes Dag 

og grillarrangementet i Lynggårdsskoven. 

To af turene har været offentlige, nemlig 

Tranens Dag og Fuglenes Dag. 

Der har i 2010 kun været afholdt en 

stortur. Denne gik til Hallandsåsen og 

Hallands Väderö, hvor 17 deltagere var 

med på en vellykket tur. 

Kurser 

Klaus Malling Olsen holdt sit 4. fuglekursus 

her på Bornholm. Igen en succes. 

I år var det især vadefuglene, der 

var i centrum. Mødestedet var henlagt 

til SNS.s ejendom “Klippely” ved Ekkodalen. 

DOF-Bornholm byder også på andre 

arrangementstyper, der er målrettet offentligheden 

og ikke kræver et medlemskab 

for at deltage i. 

Gaddisijn 

11 

På Fuglenes Dag mødte der 31 deltagere 

op til denne dag. Der var en del nye 

ansigter. Den 3 km lange vandretur startede 

fra p-pladsen ved Oksemyrevej i 

gråvejr med 13 graders varme.

Arnt Birds Brilliant 

På Galløkken blev der vist Skovhornugler 

frem. Arrangementet var et vellykket 

arrangement udfra ABB- princippet. Arrangementet 

blev annonceret og op mod 

200 personer fik på en uformel måde 

fremvist uglerne og fik en lille historie 

med hjem i denne kolde februarweekend. 

Eilif var initiativtager til de to sidste 

arrangementer. Denne type af ture, 

giver helt sikkert nye medlemmer til 

DOF-Bornholm og er med til at øge 

kendskabet til fuglene i nærområdet. I 

forbindelse med ABB er der udviklet et 

udstillingskoncept, som Eilif har været 

på kursus i. 

Lille Flagspætte ved Skovly 13. 11. 10. 

Foto: Carsten Andersen 

Gaddisijn 

12 

Punkttællinger 

2010 blev der indrapporteret 19 ynglefugle-punkttællinger 

og fem vinterfugle 

tællinger på Bornholm. Der er plads til 

endnu flere deltagere i tællingerne. Vi ser 

gerne at endnu flere deltager i aktiviteterne, 

gerne i samarbejde med erfarne optællere. 

Jens er koordinator og hjælper 

gerne med at komme i gang. 

Caretaker 

Caretakergrupperne har fortsat det flotte 

registreringsarbejde. Caretakerprojektet 

er beviliget midler indtil 2013. Hvad der 

herefter skal ske ved vi ikke præcist. Men 

jeg regner med at lokalitetsarbejdet fortsætter 

og at de aktive caretakere også vil 

deltage i et kommende atlasprojekt. 

Der blev afholdt to fællesarrangementer i 

caretakerregi. I maj blev 

lavet en koordineret indsats 

og lyttet efter natravne 

en enkelt fugl blev 

hørt på ved Enebærskoven. 

Senere på sæsonen 

blev to syngende registreret 

i Paradisbakkerne. 

I juni holdt Erik Dylmer, 

der er artskoordinator for 

Vandstær, kursus i optælling 

og registrering af 

Vandstær. 

Fire var til skovcaretakerkursus 

i Gribskov. 

Flere aktive caretakere 

var af sted i april til årsmøde 

for caretakere og 

punkttælletre i Rørvig. 

Udover IBA-Almindingen 

har vi herovre ansvaret 

for Rønne Banke 

og Ertholmene.

Vandfugletællingen blev afholdt tredje 

weekend i januar. I år blev det til en rigtig 

vintertælling, meget koldt, men heldigvis 

ikke den NØ storm der rasede 

flere dage ugen før. DOF-Bornholm var 

efterfølgende vært ved et arrangement i 

Svaneke, hvor vi først fik et spændende 

og lærerigt foredrag om fugletræk og 

klimaændringer af Anders Tøttrup, med 

efterfølgende spisning på Bryghuset. 

Her var der lejlighed til at få hilst på 

hinanden og til at udveksle erfaringer 

fra forskellige aktiviteter i foreningen, 

idet alle aktivister var inviteret. Det blev 

til 49 personer, så i forhold til foreningens 

størrelse på Bornholm, er hvert 

femte medlem et aktivt medlem. Resultaterne 

bearbejdes til offentliggørelse i 

Gaddisijn og hjemmesiden og obs- 

Gaddisijn 

Trane i Ølene. Foto Carsten Andersen 

13 

tallene indtastes i DOF basen. Det er 

Mogens der koordinerer indsatsen og 

foretager bearbejdningen af resultaterne 

i samarbejde med Carsten. 

Fuglene 

Vores fælles interesse er fuglene, jeg vil 

til sidst kort redegøre for nogle enkelte, 

men meget markante arter på Bornholm, 

som nogle af DOF-Bornholms 

aktive medlemmer bruger rigtig mange 

timer på at undersøge, hjælpe og beskytte. 

Tranerne fortsatte deres positive bestandssudvikling. 

Det anslås, at bestanden 

i 2010 var på 25 - 26 par. 

Tranens indvandring på Bornholm er en 

succeshistorie i den bornholmske fugle-

verden. Fuglene har i gennemsnit fået 

færre unger i år. Om dette er en ny udvikling 

ved vi endnu ikke. Vi kan håbe 

på, at den bornholmske bestand som 

helhed fortsætter sin positive udvikling. 

Jesper Toft prøver at lave et ringmærkningsprojekt 

i samarbejde med Zoologisk 

Museum, Naturstyrelsen og DOF- 

Bornholm. 

Perleugle: 

Igen i 2010 ynglede Perleuglen på 

Bornholm og det blev til 5 unger, som 

blev ringmærket d. 13. maj af Klaus 

Dichmann. Ynglestedet var ikke det 

samme som i 2009, men igen havde 

Perleuglen valgt at yngle i en af de kasser, 

som uglegruppen har sat op. Hulkameraet 

viste sig atter at være utrolig 

værdifuldt, da det var brugen af dette, 

der gjorde, at yngleparret blev opdaget. 

Perleuglen var nemlig ikke blevet hørt 

synge på lokaliteten tidligere på sæsonen. 

Slørugle: 

6 ynglepar mod 4 i 2009, deraf 2 nyetablerede 

par. 21 unger blev ringmærkede 

mod 12 i 2007, 13 i 2008 og 9 i 

2009. De 8 af de 21 unger er genmeldt 

som døde, alle fundet på Bornholm. 

I det øvrige Danmark blev sløruglebestanden 

efter den hårde vinter i 2009- 

2010 reduceret så kraftigt, at man kun 

regner med, at 10% er tilbage. Det var 

derfor ekstra dejligt, at Sløruglerne kunne 

vinde terræn på Bornholm. 

Der blev sat 4 sløruglekasser op på nye 

steder i 2010. 

Vandrefalkeunger på redeplads. 

Foto: Ringmærker Søren Møller 2010. 

Gaddisijn 

14 

Vandrefalkene havde igen ynglesucces 

på bornholms kystklipper. 

Et kort rids over ynglesæsonens iagttagelser 

og begivenheder. 

• 3. april: parring på klippehylde i 

Mulekleven 

• Medio april: etablering af rede – 

æglægning 

• Medio maj: ungerne ses første 

gang 

• 27. maj: Hunnen set slå en sølvmåge-unge 

• 8. juni: Ringmærkning, Søren Møller 

konstaterer, at ungerne er særdeles 

livskraftige 

• juni: Kyst-bådene konstaterer, at 

der ikke er liv på klippehylden 

• 23. juni: De døde unger hentes på 

redehylden 

• Hannen er fra 2008 og ringmærket 

på Kullaberg 

• Hunnen er fra 2005 og ringmærket 

i Tyskland 

Det er desværre uvist hvorfor vandrefalkeungerne 

døde og hvorfor de ikke blev 

undersøgt for mulig forgiftning. Vi havde 

i DOF-Bornholm gerne set en undersøgelse, 

der havde afdækket dødsårsagen.

Ellekrage i august samt Stellersand i 

december satte kulør i naturen og på ornitologernes 

kinder. Mange fik set disse 

drømmearter og mange fik et par krydser. 

Et eksklusivt kryds var Ørkenstenpikker 

i december, indesneet i Sunes 

garage midt i vinterstormen lige før jul. 

Bornholm fik en ny ynglefugl i form af 

Nordsøsildemåge i Stubbeløkken Stenbrud 

på Snorrebakken. 

Til sidst en art som ikke havde succes – 

Sortspætten, som vel nu kan betegnes 

som uddød på Bornholm. 

Gaddisijn 

15 

Afslutning 

Jeg vil til slut takke alle jer aktive for 

jeres store engagement i fuglesagen, 

uden jeres store arbejde havde vi ikke 

haft en så velfungerende og aktiv forening. 

Tak til alle der bidrager og støtter 

til gavn for foreningen og fuglelivet i 

2010, som på alle måder var et travlt og 

spændende år. 

Tak til alle jer, der gjorde en indsats i 

DOF-Bornholm 2010. 

På bestyrelsens vegne 

Per C. Pedersen 

www.DOF-Bornholm.dk 

bornholm@dof.dk 

Ellekrage 19. 08. 2010. Foto: Johanna M. Hartmann.

FUGLENE VED DE BORN- 

HOLMSKE KYSTER BLEV IGEN 

I 2011 TALT DEN TREDIE 

WEEKEND I JANUAR 

Traditionen tro blev de bornholmske 

kyster igen vandret igennem af øens seje 

og udholdende amatørornitologer. 

Det til trods for at der ikke alle steder 

var lige tilgængeligt grundet sne og andre 

steder var stierne fossende bjergbække 

i tøvejret. Det var en rigtig flot 

præstation og trods mere eller mindre 

dårlig sigt, blev der talt mange fugle. 

Der var også rigtig mange ude og tælle 

både som observatører og medobservatører. 

Denne årlige begivenhed er med 

til at placere DOF Bornholm som den 

lokalforening i hele landet, der i forhold 

til sit medlemstal, har flest aktive. Det 

kan vi være rigtig stolte af. 

Set fra kakkelovnskrogen var det ikke et 

indbydende vejr at komme ud i, men 

når man var derude, lå kystlandskabet i 

et meget smukt ”Claus Johansensk vinterlys”. 

Det var en meget god oplevel. 

Gaddisijn 

16 

Vandfugletællingen i år faldt sammen 

med at Henriette Tøttrup Hansen var på 

Bornholm for at fortælle om sin rejse til 

et caretakerprojekt på Flores. Det blev til 

et meget velbesøgt arrangement. Hvor vi 

var på Mariehuset i Østermarie og startede 

med spisning og kaffe inden det meget 

spændende foredrag. 

Således rigtig godt begyndt på fugleåret 

på Bornholm vil jeg sige tak til alle deltagere 

og ønske alle mange gode fugleoplevelser 

til vi igen mødes til næste års 

vandfugletælling. 

Vi skal se lidt på resultatet af de mange 

timers frivillige arbejde. Den bidende 

kulde i december satte tydelige sin klamme 

hånd på tallene. På næste side ses en 

opgørelse over total tallene for de sidste 

ni år. Vores tællinger giver os år for år 

bedre muligheder for at forstå dynamikken 

i de nordiske vandfugles trækmønstre 

og valg af overvintringsplads. Desuden 

giver de et rigtig godt fingerpeg om den 

generelle status for en række arter. 

Knopsvane. Foto: Richard Holstein Ipsen

Dette gælder f.eks. Toppet lappedykker 

og Havlit – dog med modsatrettet fortegn! 

De Toppede lappedykkere synes 

simpelthen inde i en positiv udvikling, 

hvor flere og flere vælger de bornholmske 

farvande til overvintring. Desværre 

ser vi samtidig igen og igen skuffende 

tal af Havlitter. Uanset vinterens hårdhed. 

2011 blev bundrekord for arten. 

Nordisk lappedykker ses specielt i kolde 

år; som 2003, 2006 og de to seneste år. 

For Lille lappedykker har tendensen 

været lige modsat. Jo varmere, jo flere. 

2005 og 2007 var således nogle af landets 

varmeste vintre. Hvad de ret høje 

tal vi har været vidne til 2010 og 2011 

betyder, må tiden vise. 

Det er klart at en forårsbebuder som 

Gravand holder sig væk fra is og kulde, 

og at selvsamme kolde vejr har knækket 

Knarændernes opadgående kurve – i 

hvert fald om vinteren. Gråænder ses 

altid i større tal på kolde år. Det er loka- 

Fløjlsandepar i adfærd fra Hammeren . 

Foto: Johanna M. Hartmann 26. 2. 2011. 

Gaddisijn 

17 

le fugle, som søger til kysten, suppleret 

med lidt trækfugle nordfra. 

Bjergænder har de tre seneste år optrådt 

i uhørte mængder. I 2011 lå der over 

500 ud for Holsterodde! Det bliver interessant 

at følge udviklingen de næste år. 

Som det ses af tabellen, er både Stor og 

Lille skallesluger endnu et par arter, 

som kræver kulde for at dukke op i 

nævneværdige antal ud for Bornholm. 

For mågerne ses stærkt svingende antal, 

som tilsyneladende intet har med temperaturen 

at gøre. Her spiller vindretningen 

sandsynligvis en større rolle for 

antallet i sidste halvdel af januar. Endelig 

skal det bemærkes, at der for første 

gang i ”nyere tid” slet ingen Engpibere 

var på tællingen. 

Mogens Kofod og Carsten Andersen 

Se statistik over antal og arter ved vandfugletællinger 

fra år 2003 til 2011 på næste side

Gaddisijn 

Vandfugletælling 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Rødstrubet lom 1 0 4 0 3 0 0 0 0 

Sortstrubet lom 3 0 0 3 0 3 5 4 1 

Toppet lappedykker 22 105 95 219 49 127 235 193 244 

Lille lappedykker 12 7 20 11 22 11 11 19 18 

Nordisk lappedykker 3 2 0 3 1 0 0 11 6 

Skarv 120 493 476 1191 854 755 1007 790 1391 

Knopsvane 113 352 148 567 314 293 280 312 493 

Gravand 5 0 13 10 42 37 3 1 1 

Knarand 2 6 3 4 7 19 20 17 5 

Gråand 8535 7640 4681 9603 6308 3807 5070 7048 6297 

Krikand 73 53 99 90 56 132 53 8 43 

Taffeland 21 24 5 66 28 16 32 29 28 

Troldand 1577 2645 1863 3135 2256 1733 2053 1631 2296 

Bjergand 10 3 3 85 3 5 126 96 616 

Ederfugl 20 14 17 22 143 12 69 7 11 

Havlit 56 67 250 165 109 168 170 101 54 

Hvinand 98 1117 608 2028 720 1170 1463 1595 3261 

Lille skallesluger 6 8 0 15 1 1 0 14 12 

Toppet skallesluger 60 315 263 545 281 461 436 354 326 

Stor skallesluger 29 125 76 166 60 49 77 202 166 

Blishøne 358 205 232 361 323 245 293 252 172 

Hættemåge 557 882 853 813 808 854 528 890 503 

Stormmåge 1147 782 375 455 479 548 289 244 362 

Sølvmåge 2300 7900 3500 7355 5361 9236 7248 6587 9996 

Svartbag 244 642 450 1157 1154 1149 850 442 1089 

Engpiber 4 8 1 11 32 3 5 4 0 

Snespurv 0 3 0 8 0 0 1 0 0 

18

EN TRICKY SØLVMÅGE 

Tekst og foto af Sune Riis-Sørensen 

Fuglen her er fotograferet den 10. 

februar 2011 på Nexø havn og det er 

"blot" en sølvmåge, men én der giver 

et ret afvigende indtryk. Ved første 

øjekast deler fuglen nemlig flere karakterer 

med en 2k middelhavssølvmåge. 

Den har nemlig den meget 

markerede mørke maske og det sorte 

næb blot med en anelse lys basis og 

med en rimelig markeret gonysvinkel. 

Ydermere har fuglen et ret langvinget 

indtryk - en karakter der også 

peger på middehavssølvmåge. 

Gaddisijn 

19 

Fuglens tertialer er helfarvede uden takkede 

mønstre ála sølvmåge men med 

hvide ender og rande. Det fuglen 

"falder" på og som afgør at det nok blot 

er en sølvmåge er det meget ren hvide 

bryst, det ikke ret kraftigt næb, samt 

frem for alt at skulderfjerene stadig ikke 

er grå -middelhavssølvmåge bør på dette 

tidspunkt have klar grå saddel/ 

skulderfjer og endelig at mellemste og 

store dækker er så lyse og de hvide rande 

på tertialerne når helt om til de store 

dækfjer. 

Middelhavssølvmåge er og bliver en 

svær art at bestemme.

GADDISIJN ER SOCIAL 

9. februar var jeg ved Sorthat. Da jeg 

trådte fre m på skræ nten ve d 

Odden for lige at tjekke om der dog ikke 

kunne være bare en enkelt 

engpiber også denne vinter, kravlede en 

fugl ud fra stranden nedenfor. 

Den dykkede straks den kom ud i vandet, 

og først da den dukkede op igen et 

stykke ude, blev jeg klar over at det var 

en alk. Det he le gentog sig 

en time efter, og da begyndte jeg at undre 

mig over hvorfor den dog 

ikke lettede og fløj væk. - Forklaringen 

blev først klar for mig da jeg kom hjem 

og så dagens billeder igennem. 

Fed sort olie drev ned ad siderne på den. 

15. februar kørte jeg igen til Sorthat. 

Noget af det første jeg så, var 8 gaddisjer 

der lå i algebræmmen på stranden 

lige syd for odden (der hvor 3 engpibere 

holdt til (eller ud) sidste vinter). Og 

denne gang tog det ikke lang tid at konstatere 

at der igen var tale om olie. Men 

ikke flere billeder af olieramte fugle. 

Foto: Hans Fæster. Sorthat 9. februar 2011. 

Gaddisijn 

20 

Sidste vinter fik jeg billeder af en gaddishan 

på Galløkken, meget tæt på, mens 

den sad og pudsede sig på en sten. Først 

da jeg så billederne, opdagede at den var 

orange-farvet på det det hvide bagerst 

på bugen og især under gumpen. Men jeg 

fik også billeder af to hunner som et par 

gange kom helt hen til hannens sten og 

kikkede op på den. De var efter alt at 

dømme ikke olieskadede. Ved Sorthat gik 

jeg helt ned på stranden og kikkede grundigt 

på de 8 mens jeg fotograferede. De 4 

-5 af dem gik ud i strandkanten og svømmede 

lidt ud - men kom forsigtigt tilbage. 

Og for at komme rød-strømpetilbøjeligheder 

og/eller Florence Nightingale 

syndromer i forkøbet vil jeg oplyse at det 

også gjaldt denne HAN, som jeg havde 

bemærket IKKE var olieskadet, og som 

var lige så social som et par ikke olieskadede 

hunner 

I de følgende dage kom der flere meldinger 

om olieskadede fugle ved Bornholm, 

alle langs øens vestkyst. Og flest 21. februar 

hvor Hans Kurt og Lene Pedersen 

mellem Boderne og Risegård ikke kun

fandt adskillige havlitter, men også 

fløjlsænder, troldænder og hvinænder 

der var olieskadede. (I slutningen af februar 

er der vist ikke meldt olieskadede 

fugle). 

Trist - men også en smule opbyggeligt. 

Jeg har snakket med Mogens om fænomenet, 

og han kunne fortælle at han har 

observeret lignende social hos hvinænder 

når nogen af dem var olieskadede. 

Hans Fæster 

Gaddisijn fra Sorthat 15. februar, herunder og 

forrige side. Foto: Hans Fæster. 

Gaddisijn 

21 

FUGLENES DAG 

I år skal turen på Fuglenes Dag den 29. 

maj foregå i området syd for Natur 

Bornholm på Klintebakken og Sønder 

Lystskov. Her er mange biotoper, hvorfor 

der kan høres og ses mange forskellige 

arter af sangfugle, rovfugle, kragefugle 

m.v. Lederen vil sikkert ud over 

fugleverdenen også orientere om geologien 

m.v. i området, hvorfra der kan fortælles 

mange "røverhistorier". Glæd Jer 

og mød op på p-pladsen nord for Natur 

Bornholm. Turen vil foregå i astadigt 

tempo et par timer. Arrangementet er 

offentligt og landsdækkende. Tillige er 

det helt gratis at deltage. Vi ses derude! 

Eilif

ORNITOLOGPRÆMIE 

Hvad mon det er for noget? Jeg blev 

indbudt af sløjdlærer Ernst Holz Hansen, 

Hasle Skole, til at være dommer i 

en fuglekassekonkurrence. Han oplyste, 

at 5. og 6. klasser på Hasle og Klemmensker 

Skole gennem hele vinteren 

havde fabrikeret fuglekasser. Nu ønskede 

han en vurdering af elevernes arbejde. 

Derfor havde han sendt bud efter en 

tømrer, en kunstner og så mig. Vi skulle 

vurdere de 50 fuglekasser ud fra hver 

vores forudsætning. 

Der var ikke mindre end 50 meget forskellige 

fuglekasser. Den ene mere fantasifuld 

end den anden. Jeg valgte et 4sals 

stæretårn som den bedste og sjoveste, 

men samtidig brugbar, tømreren 

kiggede mest efter den bedst faglige ud- 

Gaddisijn 

22 

førte kasse og kunstneren valgte ikke 

overraskende den mest umulige og 

"grimme" kasse. Fuglene er sikkert ligeglad 

med udseendet, som hun sagde. Og 

det har hun jo helt ret i. 

De vindende børn var meget stolte, da de 

fik udleveret et diplom af sløjdlæreren. 

Jeg havde taget nogle småpræmier med i 

form af fuglebrochurer, plakater m.v. 

Desuden fik læreren af mig et helt bundt 

isfugle-hvervnings-brochurer. Så måske 

der kommer nogle indmeldinger til DOF, 

der tilsyneladende igen vil til at koncentrere 

sig om ungdommen ifølge Vicky 

Knudsen, p.t. tilknyttet Fuglenes Hus i 

hovedstanden. 

Eilif 

Fløjlsand han fra Hammeren. 

Foto: Johanna M. Hartmann 26. 2. 2011

Rågetællingen på 

Bornholm 2011 

Her er en liste over de tilmeldte rågetællere, 

som er ansvarlige for indrapporteringen 

fra de afgrænsede områder. Det 

er naturligvis muligt at inddrage andre i 

tællingen, bare man sørger for at resultaterne 

bliver indtastet i DOF basen senest 

27. april, hvor også kortene 

bedes returneret. 

Hvis der skulle opstå tvivl om en redes 

placering, kan man på listen se, hvem 

man skal henvende sig til. 

Område 1. Annette Olesen og Carsten Andersen 

carstenogannette@post.tele.dk tlf. 

56962240. 

Område 2. Kåre Kristiansen 

kkr.kkr@gmail.com tlf. 56964117. 

Område 3. Jens Lund Hansen 

tlf. 56484108 

Område 4. Gerda Kokseby 

og Pauli Handberg pqge@pc.dk 

tlf. 56965121 

Område 5. Klaus Hermansen 

tlf. 56966721 30531394 

Område 6. Erik Sand 

erik@sand.dk 

tlf. 56484217. 

Område 7. Christian Lau 

dorte-christian@mail.dk 

tlf. 56913366. 

Område 8. Torben Kure 

kure.dk@gmail.com 

tlf. 51368648. 

Område 9. Hanne Tøttrup og 

David Nestved 

hanne.toettrup@c.dk 

tlf. 56441158 20270158. 

Område 10. Else Steffin og 

Thomas Christensen 

tc@fm-info.dk 

tlf. 56958666 26278464. 

Gaddisijn 

23 

Område 11. Mogens Kofod 

mtkofod@paradis.dk tlf. 30182131. 

Område 12. Lene og Kurt Pedersen 

viskeledhus@mail.dk 

Tlf. 56971885 40411885. 

Område 13. Steen E. Jensen 

Steen.E.Jensen@skolekom.dk 

Tlf. 51272692. 

Område 14. Sune Riis Sørensen 

suneriis@gmail.com tlf. 21314983. 

Område 15. Per Clausen Pedersen 

per.unna@mail.tele.dk tlf. 56955828 

0mråde 16. Ole Leegard Jensen 

katoljensen@post.tele.dk tlf. 56954253. 

Område 17. Jens Christensen 

jc@bornholm-gym.dk tlf. 613330425. 

Område 18. Susanne Knudsen 

frufugl@ofir.dk tlf. 56962044. 

Område 19 + 21. Eilif S. Bendtsen 

eilif.bendtsen@gmail.com 

tlf. 23488004 

Område 20. Niels Erik Johansen 

niels.erik.johansen@mail.dk 

tlf. 56954145 

Flyvende Råge i tåge. Foto: Richard Holstein Ipsen.

GODE HISTORIER OM 

SKOVSKADER 

Der har været mange i vinter - vi har 

dem hele tiden, i skoven, i haven og ved 

foderpladsen. Skovskaden er en køn og 

sjov og klog (?) kragefugl - dens karisma 

udstråler fra det himmelblå vingespejl. 

Den kalder med hæse gennemtrængende 

skrat, og sommetider med 

musvågemiaven - eller den kan lave 

"spurvehøgsang " og det så godt, at man 

må gå efter lyden for at afsløre den. 

Skovskaden har mange andre sanglege- 

og er i det hele taget en underholdende 

fugl. 

Oppe ved "Isbjørnegrotten" - et vandfyldt 

mindre stenbrud, sad en Skovskade 

på en lav gren ud over vandet, med 

Gaddisijn 

24 

korte mellemrum dykkede den ned, á la 

Isfugl, og kom op med en Guldsmedlarve 

eller andet godt. Skovskader er altædende, 

men basismad er nok nødder og 

agern, som også samles til vinterforråd. 

Et "oldenår" var vejen langs skovbrynet 

brolagt med agern. Men Skovskaden 

hoppede rundt i toppen af Egetræet og 

foretrak selvpluk! Så den fløj væk med 

sine agern og gemte dem i et stendige lidt 

oppe i skoven. 

Engang for længe siden: vore venner Ole 

og Karin, ca. 20 min. gang fra os, og en 

dag fandt Ole en Skovskadeunge, ikke ret 

gammel, den var faldet ud af reden. Han 

tog den med hjem og begyndte at fodre 

den, den gabede bare op. En dag fik de 

besøg af vores daværende sygekasselæge, 

Kromann, som havde et yngelplejein- 

Skovskade. Bagå 27. 12. 10. Foto: Annette Bonderup Olesen

stink. Han tog ungen med hjem til Allinge, 

hvor den voksede godt og snart 

blev flyvefærdig. Den fløj ud og ind ad 

et åbent køkkenvindue, så familien kunne 

ikke ha' mad stående fremme, der var 

andre sultne! Og så begyndte folk i byen 

at ringe, om doktoren ville komme 

og hente sin fugl? Men doktoren tænkte, 

at nu måtte Skovskaden hellere komme 

ud i skoven igen, så han tog den med op 

til os og lukkede den ud i vores have, 

hvor den straks fandt et Kirsebærtræ 

med mange bær. Snart fandt den også 

vore åbne vinduer og smuttede ind i stuen, 

snuppede et lille stykke brød, lagde 

det yderst på ryglænet af en stol og satte 

sig afventende (?) på det andet hjørne. 

Og ude i haven fandt den f.ex. en regnorm 

og fløj op og satte sig på en vandret 

gren i æbletræet, hakkede regnormen i 

Gaddisijn 

Musvåge. Foto: Mogens T. Kofod 26. 12. 10. 

25 

små stykker, som den lagde i række på 

grenen, hvorefter den sad stille længere 

inde på grenen og kikkede på byttet og 

talte 1 2 3 4 (ligesom Peter Plyds med 

honningkrukkerne) Efter nogle dage her 

omkring var den væk, men så ringede 

Karin " I må komme og hente Jeres 

Skovskade den flyver ind ad vinduet, 

jeg bryder mig ikke om vilde dyr i stuen!" 

Men vi sagde nej ,- den kunne godt 

klare sig selv. Hvad der undrede os: den 

var på kort tid vokset op 3 forkellige 

steder, hos 3 forskellige familier. Og efter 

den "forstyrrede"? barndom fløj den 

fra os de halvanden km. over til det 

sted, hvor den som lille faldt ud af reden! 

Og der blev den igen en rigtig 

skovfugl. Det er så længe siden, at jeg 

ikke havde noget kamera, desværre. 

Bodil Stoltze

KAN MAN BLIVE MÆT AF 

HAVØRNE? 

Tja, den 32. havørn blev i hvert fald ikke 

iagttaget med samme entusiasme 

som den første på årets ørnetur til Skåne. 

Men formodentlig var den egentlig 

skyldige en sibirisk østenvind, der gik 

gennem marv og ben. 

På vej igennem den nordlige del af Fyledalen 

så vi disse to flotte ”flyvere” – kongeørn 

og Boeing 737. Foto Karsten Rasmussen 

Gaddisijn 

26 

De 14 fuglekiggere, som var tilmeldt turen 

d. 12.-13. februar, startede i stjerneklart 

vejr og med morgenrøde på østhimlen 

kl. 6.30 fra Rønne Havn med Povl 

Anker. Det klare vejr muliggjorde undervejs 

et kig på Kåsehuvuds imponerende 

Ales Stenar, der er Nordens største skibssætning 

– 67 meter lang - med 58 mandshøje 

sten. 

Fra Ystad, der i øvrigt bød på 30 stk. stor 

skallesluger og en enkelt kvindelig københavner, 

gik det raskt mod Skåne Tra-

Foto: Mogens T. Kofod 12. 02. 11. 

Der kommer ørn. 

nås hyggelige vandrerhjem for bagageaflevering. 

En spætmejse underholdt os 

med sit kald, mens Jens Christensen og 

udlejeren heldigvis hurtigt fik synkroniseret 

adgangskoderne til indgangsdøren. 

Dagens første obs var planlagt til Eriksdal, 

den nordligste del af Fyledalen. Her 

holder det ene af dalens to ynglende 

kongeørnepar sædvanligvis til. Og hvilken 

obs!!! 

Vi var ikke nået langt ind i dalen før en 

gammel kongeørn i det klareste medlys 

mod den blå himmel viste sine flyvefærdigheder 

over hovedet på os. Den 

brillerede med flotte svæv og parringsflugt 

med sammenklappede vinger – og 

man tænkte at nu måtte magen da gi’ sig 

og komme frem. Og vupti, var den der. I 

10 minutter optrådte parret uden at lade 

sig forstyrre af beundrende fuglefolk. 

ET FANTASTISK SYN. 

Og da ørnene var trukket ud af synsfel- 

Gaddisijn 

27 

tet, trådte en stor, udfarvet fjeldvåge ind 

på arenaen – bare for lige at give os et 

ekstra kick. 

Således opløftede begav vi os gennem 

dalen mod madpakkestedet. Undervejs 

var en sortspætte i toppen af et træ så 

venlig at påkalde sig Davids opmærksomhed. 

Den forholdt sig rolig, så alle 

fik et fint kig på den – en han med flot, 

rød isse - ligesom også den store tornskade 

lidt senere lod sig beundre. 

Efter en bid brød og Evys hjemmebagte 

kanelsnegle – samt omkring 100 fouragerende 

sjaggere – gik det sydpå i Fyledalen. 

Forskellige stop undervejs gav 

sangsvaner – omkring 500 på turen i alt 

- og især sædgæs i store flokke på markerne, 

mens canadagæs i mindre flokke 

overfløj os. Vandstær var der ikke spor 

af, men et par smukke sumpmejser lod 

sig se på nært hold.

Hele dagen bød jævnligt på musvåger 

og røde glenter – 36 musvåger og 55 

glenter på turen i alt. Sidst på eftermiddagen 

viste en gammel havørn sig på 

himlen, tæt fulgt af en ravn og til tider 

med en rød glente i samme kikkertfelt. 

Meget pædagogisk optræden af fuglene. 

Ravnene var i øvrigt dominerende i lydbilledet 

på turen med deres vildtlydende, 

klangfulde og hæse kalden. 

Krageholmssjön var forventet som 

overnatningssted for glenterne, men 

fuglene ville det anderledes. I stedet for 

fugle fik vi et flot kig på en imponerende 

slette med 25-30 spredte, meget 

gamle egetræer. I Danmark ville de sikkert 

være faldet for landmandens motorsavsmassakre. 

Indkøb i Tomelilla til aftensmaden fik 

mig til at erindre en scene i den vidunderlige 

film ”Pelle Erobreren”. Far Lasse 

kommer med smultron til Pelle, 

smultron som han har haft med fra Tomelilla 

som planter. Far Lasse ”stjæler” 

lidt mælk fra en ko, og man ser Pelle 

med tindrende øjne og flødeskæg om 

munden sætte bærrene til livs, mens en 

stolt Far Lasse kigger på – en meget 

varm scene. 

Efter en meget kold dag med bidende 

østenvind var det dejligt at samles på 

vandrerhjemmet til en kop øl og velsmagende 

aftensmad – endda med dessert. 

Aftenen bød på megen latter, anekdoter 

om gamle knallerter, biler og andre 

erobringer og på nye/genbrugte vittigheder 

– en aften a la fortidens glade 

lag, forlød det fra en sædvanligvis velunderrettet 

kilde fra Svaneke. 

Før vi tørnede ind, fik 

vi lige natuglens stem- 

ningsfulde tuden 

som godnatsang. 

Gaddisijn 

28 

Søndag morgen gik det mod Åhus og 

Äspet. Solen sendte lave, røde stråler ind 

fra øst, men trak sig snart tilbage bag 

skydækket, og en særdeles isnende vind 

fulgte os over Äspet Enge til fugletårnet. 

Alt bag diget var frosset og uden liv. En 

enkelt gammel, stor havørn spottedes 

kort på en sten ud for kysten. Opholdet i 

tårnet – vi holdt til 10-15 minutter – gav 

bl.a. gravænder, havlitter og toppet lappedykker. 

Ved Landøn var det heldigvis muligt at 

finde lidt læ til observationerne. Stedet 

bød på 15 havørne – FLOT. Også små 

skalleslugere, 5 pibeænder, en ivrig spætmejse 

og en stor, flot, ung duehøg kunne 

noteres (tisseobs). 

Nu måtte vi på skov-obs nord for Landøn 

for at få lidt læ – og varme i de frosne 

lemmer. Inden vi nåede ind i skoven lagde 

en smuk 2k kongeørn vejen forbi os – 

nærmede sig langsomt, så vi fik god tid 

til nærstudier. 

Den 2-3 km lange tur gennem skoven til 

den frosne kyst gik gennem en tilsyneladende 

fugletom fyrreskov. Kun enkelte 

spinkle kald hørtes, men pludselig befandt 

vi os midt i et mejsetog. Oplevelsen 

var helt euforisk, for meldingerne fløj om 

ørerne på en: træløber her, topmejse der, 

lille flagspætte hist, halemejser pist foruden 

spætmejse, stor flagspætte og i 

hvert fald 1 fuglekonge. En spætmejse 

havde i øvrigt snydt os tidligere ved i sit 

”værksted” at hakke/hamre som en flagspætte. 

– Kun få af os fik set samtlige arter, 

for lige så pludseligt som fuglene ankom, 

var der fløjtet afgang igen, men en 

sjov oplevelse var det. 

Turen over strandengen til havet var bidende 

kold, men blev krydret med 4 indtrækkende 

havørne. Hjemturen gennem

skoven bød på – foruden Eilifs vitser - 

mindst 3 lille korsnæb, hvoraf 1 var så 

venlig at vise os, hvordan man hænger 

med hovedet nedad i en grankogle i toppen 

af et højt grantræ og mæsker sig i 

koglefrø. 

Frokosten blev indtaget på stendiget ved 

et beskedent husmandssted. Det gav 

kolde baller og efterhånden fyldte maver, 

mens de forholdsvis mange gæs, 

sangsvaner og ikke mindre end 7 overtrækkende 

havørne fik noget mindre opmærksomhed 

end fortjent. 

Næstsidste obs-sted blev Tosteberga 

med Bodarne. Igen et forfærdelig forblæst 

sted, men som Jens Christensen 

meldte: Hvis der ingen fugle var, kunne 

han i hvert fald byde på et varmt og velsoigneret 

wc. - Om det var kulden eller 

Gaddisijn 

Spætmejse. Foto: Mogens T. Kofod 

29 

påtrængende nødvendigheder, der fik 

folk til at valfarte til ”det lille sted”, vides 

ikke, men adskillige fuglekiggere 

kom ud med smil på læben og fik nyt 

mod på tilværelsen herefter. 

Det i undertegnedes optik flotteste havørnesyn 

på turen fik vi i øvrigt kort før 

Bodarne. Her stod 4 majestætiske havørne 

på isen – omkring 50 meter ude - 

med front mod vinden og profilen mod 

os. Smukt – smukt. 

Simrishamn havn måtte lige besøges 

som sidste stop på turen. Her var i flere 

dage observeret en gråmåge. Masser af 

måger skuttede sig på molerne, men 

gråmågen gemte sig. Ederfugl, taffeland 

og lille lappedykker i havnen fik turlisten 

op på 65 arter.

Jeg lader en tilfreds deltager (JLH) runde 

af: 

- 65 arter er måske ikke så imponerende, 

men den sibiriske kulde taget i betragtning 

ikke så ringe endda ---- mange 

storslåede landskaber og ikke mindst 

kongeørnene i Fyledalen var helt i særklasse, 

og det altid dejlige og varme, 

sociale nærvær. 

Tak for fællesskab og dejlige fugleoplevelser. 

Gunhild Justesen 

Gaddisijn 

30 

ØRNENS DAG 

Da man i København gerne så, at vi deltog 

i dette landsdækkende arrangement, 

gik jeg med til at arrangere en tur til Ølene 

søndag den 20. februar fra kl. 1000. 

Desværre var jeg forhindret, idet min mor 

skulle begraves ved Kolding. I stedet 

meldte Anders Hartmann og Carsten Andersen 

sig som ledere. Tak for det. Der 

kom omkring 40 deltagere (hvoraf flere 

fik hvervningsbrochurer), men da der ikke 

var ret mange fugle i mosen (vist nok 

kun 1 ravn og en stor flagspætte) p.g.a. is 

over det hele, kørte selskabet til Nexø 

Sydstrand, hvor der altid er fugle. Der har 

da også både før og efter den 20. februar 

været havørn der. Men ikke på denne ørnens 

dag. 

I øvrigt kørte jeg til Haderslev den 20. 

februar, og her var 75 ornitologer samlet 

for at se 1 ung havørn. For mig var en 

ræv ude på isen dog den bedste observation. 

I øvrigt blev jeg lidt inspireret her ved 

Haderslev Dam, for man mødtes nemlig 

på et højdedrag, hvorfra der var en fremragende 

udsigt over området. Så hvis jeg 

næste år skal være leder af ørnens dag på 

Bornholm, så vil vi placere os på een af 

vore mange højdedrage her på øen. 

Eilif 

Musvåge på Hammeren. 28. 01. 11. 

Foto: Carsten Andersen.

FRA ØSTERMARIE 

TIL INDONESIEN 

Godt og vel et halvt hundrede forventningsfulde 

fuglefolk kom med på en 

yderst interessant rejse i ord og billeder, 

da Henriette Tøttrup Hansen fra DOF- 

Nordvestjylland havde lagt vejen forbi 

Mariehuset i Østermarie på opfordring 

af DOF-Bornholm, som ville glæde sine 

aktive medlemmer med en aften ud over 

det sædvanlige - og ud over det sædvanlige 

blev det! 

Først blev alle placeret omkring nogle 

flot dækkede borde for at indtage et solidt 

måltid mad og lidt til at slukke tørsten 

med. Kaffe og kage blev det også 

til og så var publikum klar til det, som 

aftenen egentlig drejede sig om: 

Øen Flores i Indonesien. 

Indonesien består af ikke mindre end 

13.677 øer, hvoraf en af dem er Flores. 

Øen er på ca. 14.300 km2 og har omkring 

1,5 mill. Indbyggere. I 1600-tallet 

kom portugisiske missionærer til øen og 

navngav den med det portugisiske navn 

for blomst: Flores. 

Caretakere på Flores. 

Igennem tre år har DOF arbejdet sammen 

med den lokale fuglebeskyttelsesorganisation 

Burung Indonesia, et projekt 

som bl.a. Danida har ydet økonomisk 

støtte til. På den vestlige del af 

Flores, hvor alle de fire endemiske fuglearter, 

der lever på Flores, findes, har 

den indonesiske regering fredet et område 

på i alt 26.000 hektar til naturskov, 

hvoraf der på nuværende tidspunkt er 

skov på de 18.500 hektar. Hen ved 

34.000 mennesker bebor området om- 

Gaddisijn 

31 

kring skoven fordelt på 27 landsbyer og 

de ernærer sig ved landbrug og dyrker 

ris og andre afgrøder. Skoven bliver 

imidlertid også brugt til brændsel, byggematerialer 

og jagt, men befolkningen 

er også dybt afhængige af skoven som 

vandreservoir. Projektet går ud på at gøre 

lokalbefolkningen mere uafhængig af 

skovens resurser og dermed respektere 

fredningen. Dette gøres ved støtte og 

oplæring i alternative indtægtskilder 

som f.eks. økoturisme. 

DOF har oplært og trænet lokale caretakere, 

så der nu er caretakergrupper i 16 

af de 27 landsbyer - og det er i den forbindelse 

Henriette Tøttrup Hansen kommer 

ind i billedet. 

Henriettes beretning. 

Med klar og tydelig stemme, et humoristisk 

glimt i øjet og godt støttet af en aldeles 

fremragende powerpointpræsentation, 

førte Henriette os af sted til Flores, 

hvor hun sammen med en lille gruppe 

andre caretakere var udsendt som repræsentanter 

for DOF med det formål at udveksle 

erfaringer med de lokale caretakere. 

Det skulle snart vise sig, at det havde 

været et spændende, betagende, rørende 

og særdeles humoristisk møde med et, 

efter vores målestok, primitivt og fattigt 

samfund, som dog viste sig at besidde 

alle de varme menneskelige egenskaber, 

der ikke uden grund ofte bliver efterspurgt 

i vores moderne og velhavende 

del af verden. 

Henriette havde emneopdelt sit foredrag, 

hvilket gjorde det meget overskueligt. 

Første emne var: Modtagelsesceremonier. 

Disse udspillede sig ved enhver 

ankomst til en ny landsby. Det var totalt 

fremmedartet, hele landsbyen var for-

samlet, børn, unge og gamle og naturligvis 

skulle der overrækkes en gave – 

og hvilken gave: en levende høne! Det 

var ret morsomt at se, hvordan gruppen 

prøvede at finde en grimasse, der ku´ 

passe, nå - men hønen blev afleveret 

igen, det var en symbolsk gave. 

Næste emne var erfaringsudveksling. 

Da landsbyerne var uden egentlig elforsyning, 

kunne højteknologisk udstyr i 

form af pc og PowerPoint ikke anvendes, 

så Thomas Vikstrøm havde derfor 

medbragt en god gammeldags lavteknologisk 

plakat, der skulle vise sig at blive 

et uundværligt redskab under udvekslingen 

af erfaringer om caretakerprojektet. 

Derudover vakte det en del morskab i 

gruppen, når plakaten tilsyneladende 

var blevet væk eller var lige ved at blive 

glemt, alt sammen naturligvis med et 

Gaddisijn 

32 

"Humor er varetegn på Flores" 

humoristisk glimt i øjet. Plakaten var også 

sprogligt en succes, for billeder taler 

jo bedre end mange ord og ordene – ja, 

de skulle tolkes fra lokalsprog til engelsk 

og omvendt. Gruppen var heldigvis blevet 

udstyret med en kvindelig tolk, som 

var australier, men mestrede det lokale 

sprog. 

Nyt emne: Landbrug og skovbrug. 

Hvis man troede, at afgrøderne stod i 

snorlige rækker på store marker, tog man 

grundigt fejl. De forskellige afgrøder 

stod imellem hinanden eller hvor der nu 

var plads. Selvfølgelig var der også større 

arealer med f.eks. ris, men det lignede 

absolut ikke noget, der bare mindede om 

dansk planteavl. Egentlig skovdrift var 

der ikke tale om, dog var der nogen

hugst til byggematerialer og brændsel. 

Nogle steder blev der ryddet skov for at 

skaffe plads til nye marker, endvidere 

blev der drevet jagt og indsamlet bark, 

rødder og urter til naturmedicin. Arbejdet 

i markerne foregik uden maskinel 

hjælp, så det var et meget slidsomt erhverv 

at være landmand. 

På slap line. Dette emne handlede om 

underholdning og hygge om aftenen i 

landsbyerne. Da der som sagt ikke var 

adgang til kontinuerlig elforsyning, 

måtte man klare sig med ”de forhåndenværende 

søms princip”. 

En mobiltelefon med noget downloadet 

musik blev lagt sammen med en megafon 

og – voila – så kunne der danses! I 

det hele taget var lokalbefolkningen glade 

og humoristiske og der blev grinet og 

talt med fagter og kropssprog, så alle 

syntes, de kunne forstå hinanden og more 

sig sammen. 

De to piger i gruppen, Henriette Tøttrup 

Hansen og Kirsten Marie Haugstrup, 

havde et forrygende møde med en gruppe 

af de lokale kvinder, der leder over 

til næste emne: 

Kvindeliv. Med sarkasme, selvironi og 

humor berettede disse lokale kvinder 

om deres dagligdag. Deres indforståede 

latterbrøl lagde et forsonende slør over 

deres forhold til mændene, som efter 

vore normer var alt andet end ligeværdigt. 

Mændene gik først i seng og stod 

sidst op, alt imens kvinderne tog sig af 

de huslige sysler, også selv om de havde 

været med i marken og arbejde. Det 

værste var dog – syntes kvinderne – at 

de kun fik det halve i løn, endskønt de 

arbejdede dobbelt så meget som mændene 

(stort latterbrøl!). Når man tænker 

på vores moderne husførelse med alle 

tænkelige tekniske hjælpemidler, var 

Gaddisijn 

33 

det fantastisk at se, hvad disse kvinder 

kunne få ud af et ildsted og et vaskekar i 

det fri. Børnene og de voksne havde altid 

pænt rent og farvestrålende tøj på og 

enhver mesterkok ville gladelig have 

brækket deres højre arm på langs, hvis 

de kunne koge ris så perfekt som disse 

kvinder var i stand til ved hjælp af tre 

sten, lidt brænde og en gammel gryde!! 

Og så foregik al madlavning oven i købet 

i det fri. 

Hvor kvinder og mænd lever sammen 

udmønter det sig som oftest også i en 

flok børn, så kan næste emne hedde andet 

end: 

De kære børn? 

Børnene på Flores var søde og sjove, 

men ikke påtrængende. Til gengæld var 

de meget nysgerrige og var ofte i hælene 

på gruppen for at se, hvad der foregik. 

Noget af det sjoveste for børnene var at 

blive fotograferet. De kunne grine og 

grine, når de så billederne af sig selv i 

kameraets display. De var også glade for 

at synge og sang bl.a. en sang, der handlede 

om at passe godt på naturen, skoven 

og fuglene. 

Til ære for den gæstende gruppe opførte 

nogle drenge en forrygende og ikke helt 

ufarlig stammedans, der hed ”Cacidans” 

og tillige kunne opfattes som lidt 

af en manddomsprøve. Drengene dansede 

parvis, den ene med en pisk og den 

anden med et skjold, røde striber på 

kroppen vidnede om at skjoldet ikke altid 

ydede beskyttelse mod piskens slag. 

Dansen blev akkompagneret med sang 

og slagtøj. I øvrigt var drengene iført 

meget fantasifulde kostumer. Børnene 

viste også en leg, der nærmest kan sammenlignes 

med at sjippe. Det foregik 

dog ikke med et sjippetov, men med 

bambusstokke lagt ud som en stor hin-

kerude og hævet et stykke over jorden. 

Rundt om ”hinkeruden” sad der hjælpere, 

der flyttede stokkene til den ene eller 

anden side, så de kvadrater, stokkene 

dannede, hele tiden skiftede position. 

Det gjaldt så om at hoppe rundt inde 

imellem stokkene, der bestandigt blev 

flyttet. Det var en leg, der krævede både 

balanceevne og koncentration. 

En caretakertur til Flores kommer ikke 

uden om emnet 

Fuglekik. 

Flores kan byde på flere endemiske fuglearter 

og det var med stor spænding, 

gruppen bevægede sig ud i landskabet 

for at bese fuglelivet. På Henriettes PowerPoint 

kunne vi nyde synet af mange 

smukke og fantastiske fugle. Det vil føre 

for vidt at omtale dem alle, her skal 

blot eksempelvis nævnes den olivenryggede 

solfugl og den asiatiske paradis- 

Gaddisijn 

34 

"sjippeleg” med bambusstokke. 

fugl, hvor hannen er prydet med en hale, 

der er mere end tre gange så lang som 

kroppen, en imponerende fugl at se på. 

Vil man vide mere om fuglene og projektet 

på Flores kan det anbefales at læse 

tillægget, der blev bragt sammen med 

februarnummeret af ”fugle-ognatur”. 

Flores er andet end fugle, her lever også 

verdens største firben, Komodovaranen, 

men for at opleve den på tæt hold, tog 

gruppen til øen Rinca vest for Flores, 

hvor det lykkedes at komme på særdeles 

tæt hold af de enorme og imponerende 

varaner. Lidt fugl blev det dog også til i 

form af Torresbuskhønen, der lever side 

om side med varanerne. Torresbuskhønen 

udruger sine æg på samme måde 

som varanerne, dvs. æggene lægges i et 

jordhul og dækkes med kompost, så klarer 

solen resten. Hønen overlader herefter 

bevogtningen af æggene til hunvara-

nen. Når æggene klækkes, er det så snedigt 

indrettet, at kyllingerne, efter at have 

knust skallen med fødderne, straks er 

flyveklare og kan forlade reden, inden 

de ender som varanføde. 

Alt i alt blev det et fantastisk spændende 

møde med en fremmedartet natur og 

en usædvanlig imødekommende befolkning 

og det kan derfor næppe undre, at 

gruppen ønskede at invitere deres caretakerkolleger 

fra Flores På genvisit i 

Danmark. 

I August 2010 oprandt så tidspunktet, 

hvor caretakerene fra Flores ankom til 

Danmark og hvilket glædeligt gensyn. 

Der blev grinet og snakket og gestikuleret 

efter alle kunstens regler. 

Det viste sig, at gruppen fra Flores var i 

stand til at stille endog særdeles relevante 

spørgsmål og at de havde en skarp 

iagttagelsesevne. Ind imellem kunne det 

dog være svært at forklare ting, som vi 

finder helt naturlige, men som de undrede 

sig over, f.eks. hvor alle mennesker i 

landsbyerne var henne? Havde alle huse 

deres egen vindmølle og hvis ikke, 

hvordan fungerede det så med alle de 

vindmøller? Gruppen fandt det ret morsomt, 

at f.eks. stuebirk, der 

gror vildt på Flores, kunne 

sælges i dyre domme i en 

blomsterbutik. 

Både i blomsterbutikken og 

Nationalpark Thy undrede 

de sig over, at ledere og 

medarbejdere bare kunne tale 

med hinanden og gruppen, 

som om de var på lige fod, 

det ville være utænkeligt på 

Flores. 

"Højteknologisk fuglekiggeri" 

Gaddisijn 

35 

Til gengæld var gruppen vildt begejstrede 

over alle de maskiner, landbruget 

havde til hjælp. Det var lige i høsttiden 

og markerne brummede af mejetærskere 

og traktorer, hvilket virkelig gav julelys 

i øjnene på gæsterne. 

Naturligvis skulle de også til Vejlerne 

for at se på fugle under højteknologiske 

vilkår med storskærme, teleskoper og 

kikkerter, selv en gammel dårlig kikkert 

ville være guld værd på Flores. 

Leif Novrup viste rundt på Geddal Enge, 

så gæsterne ved selvsyn kunne se, 

hvordan vi i Danmark håndterer naturbeskyttelse 

og caretakerprojektet. 

Det var en pragtfuld oplevelse at møde 

vores venner fra Flores igen og besøget 

viste os, at som trækfuglenes ruter trækker 

bånd rundt om vor klode, kan fuglene 

også trække venskabsbånd fra den 

ene ende af jorden til den anden. 

Det kan vel næppe undre, at klapsalverne 

bragede i Mariehuset, da Henriette 

sluttede sit veltilrettelagte foredrag, som 

havde bragt os fra Østermarie til Indonesien 

og tilbage til Danmark. 

David Nestved

Gaddisijn 

36

... at jeg via vores formand blev sat i 

forbindelse med kommunikationscenteret 

på Sveasvej i Rønne, hvor bl.a. 

sindslidende holder til. Her ville man 

gerne høre noget om fugletræk. Jeg var 

der en mandag og en onsdag. Hver gang 

var der 12 personer som tilhørere. De 

havde alle været ramt af blodpropper, 

hjerneblødning m.v., men var ellers helt 

normale. Blot var der forsvundet meget 

fra deres hukommelse. 

Det blev en succes for mig - jeg fik så 

meget igen den anden vej. Faktisk var 

de så tilfredse, at jeg blev opfordret til 

at holde yderligere 2 foredrag - nu om 

min tid i politiet. For min ulejlighed 

ville man betale mig, men jeg fandt i 

stedet på dette: Når I skal på udflugt, 

kan jeg så ikke komme med? Så kan vi 

køre til fuglelokaliteter, og jeg kan fortsætte 

med at fortælle lidt. 

Det var en god ide, mente de. Så jeg vil 

nu blive inviteret med til Chr.Ø, Rügen 

m.v. Ikke dårligt. Nå, ja, jeg fik da også 

et par flasker amarone. Sådan er det 

pludselig at blive fuglesocialarbejder! 

Eilif. 

Gaddisijn 

37 

...at i 1780- erne skrev J. S. Halle (tysk 

naturvidenskabsmand) bl.a. "Wie kann 

man den Gesang unserer Waldvögel 

verschönern". Omtrent samtidig blev 

der i England skrevet noget lignende. 

Og i året 1800 udkom i Danmark en lille 

tynd bog. "Forslag til at forbedre 

Fuglenes Sang i vore Skove", skrevet af 

prof.em.phil. Andreas Gamborg i Aarhus. 

Det gik ud på at tage æg fra nogen 

af vore sangfugle og lægge dem i reden 

hos Kanariefugle i bur! Så ville ungerne 

blive præget på Kanariefuglen, og kunne 

så senere sættes ud i skoven med deres 

nye sang! Og give den videre til nye 

generationer? det var måske noget med 

arv og miljø, og forsøgene blev fulgt 

op; men det løb ud i sandet, heldigvis. 

Bodil Stoltze 

... at når vi nu palmesøndag skal på stortur 

til vadehavet ved Rømø og Mandø, 

så vil vi leje en 27-personers mercedes 

bus ved Kolding. "Vi har en chauffør, 

chauffør...". Han hedder David Nestved. 

Han har kørekort til et sådant køretøj, så 

vi glæder os til alle at kunne være i 

samme bus under fugleoplevelserne. 

Tja, hvem ved? Måske jeg ad åre skulle 

leje en bus her på Bornholm og så lave 

en tur til Island. Med David som chauffør. 

Fedt og billigt, ikke? 

Eilif

...at ordet gaddis sandsynligvis kommer 

af oldnordisk gaddr: spids, pig, altså en 

beskrivelse af fuglen ud fra dens lange, 

spidse hale, ligesom på engelsk hvor 

den hedder Long-tailed Duck. I resten 

af Skandinavien har fuglen sandsynligvis 

fået navn ud fra dens dejlige kald: aa-ve-LIT. 

På dansk har vi sat et lille h- 

foran, så ordet starter med "hav-", ligesom 

det norske Havelle og det islandske 

Hávella (færingerne kalder den Ógvella). 

Og et godt gæt er at "elle"/"ella" er 

lydefterligning. Ligesom det finske ord 

for den, Alli, og første led i det svenske 

ord, Alfågel. - Men grønlænderne er 

måske bedst til lydefterligning, Agdleq! 

For et år siden dukkede der en ældre 

herre op på Galløkken. Han var på 

udkik efter gaddis fordi han var ved at 

male en og kunne finde arten i 

sin fuglebog. Det viste sig at han kun 

havde prøvet ved at slå op i registeret. - 

Der er nu også en dejlig klang i det 

bornholmske "Gaddis"! 

Hans Fæster 

Gaddisijn 

38 

...at årsskriftet ”Natur på Bornholm” lige 

er udkommet for niende gang. Morten 

Top-Jensen og John Krüger har lavet et 

ualmindelig flot skrift hvor Thomas, Carsten, 

Sune og Mogens fra DOF- 

Bornholm har bidraget med billeder og 

tekst. 

Mogens 

... at jeg nu har 70 gamle kameraer i min 

samling. Jeg har før annonceret efter flere 

i vort blad. Det viser sig da også, at der er 

en del, der har et gammelt kamera stående 

og samle støv. Ingen navne, men jeg 

kender mindst tre fra vores fuglekreds, 

der ikke er meget for at give mig deres 

gamle kamera. Men hvis jeg nu lokker 

med et par flasker god rødvin eller lignende? 

Eilif 

...at "Denne vandrefalk har nu siden 

2009 gentagne gange opholdt sig i toppen 

af et gammelt pæretræ på marken 

ovenfor Årsdale. Fuglen er en udfarvet 

hun og er observeret i perioden dec. til 

marts. Både Arne Møller og Anette 

Sonne samt Sune kan jævnlig nyde synet 

af denne imponerende jæger. Hvor 

fuglen ellers opholder sig er uvist idet 

den er set både flyve nordvest mod Paradisbakkerne 

samt senest sydover mod 

Nexø. Det er endnu ikke lykkedes at se 

om fuglen bærer ringe". 

Sune

OBS! OBS! 

Nedenstående tur er tidligere annonceret til 

at finde sted den 7. maj, men er altså nu 

flyttet til den 14. maj! 

FIND EN FUGL I 

PARADISBAKKERNE 

lørdag d. 14. maj. 

Mødested: P-pladsen ved Oksemyrevej 

kl. 08.00. Turen på 6,5 km vil hovedsageligt 

gå ad gul rute 

(http://bornholmsnatur.skovognatur.dk/ 

NR/rdonlyres/119301F2-663A-40F6- 

9 4 3 2 - 4 8 2 B 3 3 2 C 7 8 E 3 / 0 / 

ParadisbakkerneDK.pdf) 

Undervejs vil vi passere lokaliteter, der 

er navngivet efter fugle (Ravnedal, Gåsemyr 

m.m.), men vi vil også lytte til og 

holde udkig efter årstidens fugle. Vandtæt 

fodtøj anbefales. 

Turledere: 

Birthe Egebjerg (tlf. 61113335) og 

Thomas Christensen (tlf. 30319540) 

FUGLENES DAG 

søndag d. 29. maj. 

Mødested: P-pladsen ved NaturBornholm, 

Grønningen 30, 3720 Aakirkeby 

kl. 10.00. I år skal turen på Fuglenes 

Dag foregå i området syd for Natur- 

Bornholm på Klintebakken og Sønder 

Lystskov. Her er mange biotoper, hvor- 

Gaddisijn 

39 

for der kan høres og ses mange forskellige 

arter af sangfugle, rovfugle, kragefugle 

m.v. Lederen vil sikkert ud over 

fugleverdenen også orientere om geologien 

m.v. i området, hvorfra der kan fortælles 

mange "røverhistorier". Turen, 

der er offentlig og gratis, vil foregå i adstadigt 

tempo og vare et par timer. Der 

er gode stier i området, så kom i almindeligt 

fodtøj. 

Turleder: 

Eilif S. Bendtsen, mobil 23 48 80 04 

BORNHOLMS FUGLEFJELDE 

Kristi himmelfartsdag 

torsdag den 2. juni. 

Mødested: Hammerhavnen. 

Her er en enestående mulighed for at 

opleve de bornholmske fuglefjelde fra 

søsiden. Vi sejler med Hammerhavnens 

turbåde, som står til vores rådighed, 

indtil alle interesserede medlemmer har 

været en tur på vandet. Turen vil gå såvel 

nordpå langs Hammeren som sydpå 

mod Mulekleven. Der er derfor lejlighed 

til at opleve endnu flere lokaliteter 

end normalt muligt på de sædvanlige 

turistsejladser. Vi kan ligeledes gøre ophold 

ved de mest interessante ornitologiske 

punkter undervejs. Artsantallet er 

begrænset – men mødet med de mange 

Alke på nært hold bliver en stor oplevelse. 

Vi kigger efter, om Lomvien har

etableret sig for alvor og efter Baltiske 

Sildemåger samt selvfølgelig Vandrefalk! 

Den første tur afgår kl. 15.00, men da 

antallet af deltagere er begrænset af bådenes 

kapacitet, er det muligt vi tager 

flere ture. Betalingen står deltagerne 

selv for og det er nødvendigt med tilmelding 

til turkoordinatoren af hensyn 

til aftalen med bådfarten. Husk påklædning 

efter forholdene. Det er ofte køligt 

på havet. BEMÆRK. Hvis vejret er 

uegnet til sejlads, flyttes turen til en af 

de kommende weekender! 

Turledere: Carsten Andersen, 

Eilif S. Bendtsen og 

Mogens T. Kofod. Kontakt undertegnede, 

hvis der er tvivl om arrangementets 

gennemførelse. 

Kontaktperson: Carsten Andersen 

tlf. 56 96 22 40 eller 

e-mail: carstenogannette@post.tele.dk 

Gaddisijn 

40 

Så gentager vi succesen med 

CO2 fri fugletur - nu til 

UDKÆRET 

Mødested og tid: Søndag den 24. juli 

kl. 07.00 ved Stakitfabrikken ved Koldekilde. 

Vi cykler rundt i den sydvestlige 

del af Almindingen, hvor vi på vej mod 

Udkæret nyder fuglelivet, som det folder 

sig ud her i højsommeren. I Udkæret er 

der gode chancer for forskellige vadefugle 

(tinksmed, rødben, sortklire m.m.), 

gæs, ænder og forhåbentlig meget andet. 

Husk cykel og påklædning efter vejrliget. 

Turen varer ca. 3 timer. 

Turledere: 

Birthe Egebjerg (61 11 33 35) og 

Thomas Christensen 

(44 95 85 77 / 30 31 95 40) 

Denne store tornskade er fotograferet den 23. januar ved Dueodde. Fuglen blev set lave 

angreb mod isfladen på et lille vandhul men efter hvad er en gåde. Måske en mus? 

Tekst og foto: Sune Riis-Sørensen

FUGLE VED SKOV OG STRAND 

søndag d. 28. august kl. 9.00. 

Mødested: Den store P-plads for enden 

af Fyrvejen på Dueodde. På denne tur er 

det planen at introducere Dueodde som 

andet end en træklokalitet, hvor man 

kun kigger opad. Vi skal med andre ord 

kratluske i området og se, hvad der byder 

sig til af rastende småfugle. Området 

er på gode dage levende af sangere 

og fluesnappere. Herudover selvfølgelig 

en tur på stranden for at se efter vadefugle, 

som på denne tid ofte optræder i 

et pænt antal. I det åbne landskab forventer 

vi bynkefugle, stenpikkere og 

tornskader lige som fouragerende lærkefalke 

er en mulighed. At tidspunktet 

falder sammen med store trækdage for 

svaler og pibere gør ikke det hele mindre 

spændende. Af og til vil der også 

blive lejlighed til at kigge opad efter en 

fiskeørn! Turen, der er offentlig, forventes 

afsluttet ved middagstid. Turledere: 

Niels Erik Johansen og Carsten Andersen 

(tlf. 56 96 22 40). 

Gaddisijn 

41 

Hammeren lørdag d. 17. september kl. 09.00. 

Turledere: Jens Lund Hansen og Erik Sand. 

Mere om denne tur i næste nummer af 

”Gaddisijn”. 

WWW.NATURUNG.DK 

NaturUng har arrangementer: 

Søndag den 29. maj. Fuglelivet ved Balka. 

Mødested: Balka Havn Strandvolden kl. 14.00. 

Lørdag den 18. juni. Flagermus. 

Mødested: P-plads på Sænevej kl. 22.15. 

Lørdag den 27. til søndag den 28. august. 

”Nattur”. Mødested Bastemose, ved 

fugletårnet på Segenvej kl. 19.00. 

Søndag den 4. sept. Bastemose med 

aktivitsanhænger fra NaturBornholm. 

Mødested: Bastemose ved fugletårnet på 

Segenvej kl. 14.00. 

Se mere på NaturUng’s hjemmeside. 

Der skal lige kigges fugle inden frokosten i 

den nordlige del af Fyledalen. 

Foto: Karsten Rasmussen

Gaddisijn 

LIDT OM ÅRSSKRIFTET: 

Natur på Bornholm 2011 er på 80 sider i farver på god papirkvalitet. Dette års nummer 

indeholder mange forskellige emner inden for det naturfaglige aspekt. 

☺ Der beskrives hele 12 nye arter for Bornholm inden for snegle, fugle, insekter, 

flagermus, svampe og edderkopper. 

☺ Der er et par flora-artikler om de bornholmske orkideer og om dansk ingefær + 

en svampeartikel 

☺ Der er også flere fugleartikler om bl.a. skrigefugle, ederfugle, 

ørkenstenpikker, stellersand og thorshane. 

Årsskriftet er så bredt favnende, som det plejer at være – og man kan købe det hos de 

bornholmske boghandlere, eller det kan bestilles på nettet på 

www.naturpaabornholm.dk Morten Top-Jensen 

42

SIDEN SIDST 

Denne udgave af Siden Sidst dækker 

november samt de tre følgende vintermåneder. 

Allerede 8/11 slog vinteren til 

og slap ikke rigtig sit tag i Bornholm 

siden. Specielt december blev meget 

koldere end normalt, og der var masser 

af sne i slutningen af 2010. Perioden vil 

blive husket for det kolde vejr; men forhåbentlig 

også for nogle spændende 

fugleiagttagelser som vi skal kigge på 

her. 

Vi lægger ud med Nordisk lappedykker, 

som optrådte i langt større tal end normalt 

– utvivlsomt fortrængt fra sine traditionelle 

overvintringspladser nordpå 

af kulden. Omkring en snes opholdt sig 

langs vore kyster. Blandt disse fire både 

Baltic Sea Glass og Galløkken. Sølvhejre 

er efterhånden en fast ingrediens i Siden 

Sidst. En sydtrækkende ud for Årsdale 

27/11 var dog overraskende. 

Ud for Nexø Sydstrand lå 6+7/11 vores 

første Rødhovedet and i fire år – det var 

oven i købet en han. Periodens største 

publikumsmagnet blev dog Stellersanden 

fra Sorthat Odde. Den smukke han i 

pragtdragt opdagedes 19/12, og blev 

landets første langtidsstationære i syv 

år, da den kunne ses på lokaliteten frem 

til 2/1. Samtidig var det landets første 

iagttagelse i fire år. De mange andefugle, 

som taltes i forbindelse med vand- 

Gaddisijn 

43 

fugletællingen, er i øvrigt omtalt andet 

steds i bladet. 

2/11 trak to Havørne ind over Hammeren 

i selskab med en Kongeørn. Af 

førstnævnte art siden en håndfuld strejfgæster 

i december og januar, mens det 

blev til endnu en Kongeørn 14+15/12. 

Et af februars tilløbsstykker var op til 

tre Sortgrå ryler på Salthammer fra 7/2. 

Det er karakteristisk at denne art optræder 

i kolde vintre. Blandt mågerne bør 

nævnes en Ride ved Nexø Sydstrand 

9/1. Det var nemlig blot vores tredje på 

tre år. 

Der var igen Skovhornugler at se på 

fælles overnatningsplads. Ved Balka således 

11 i starten af december mens der 

på Galløkken var min. 12 en måned senere. 

To sene Landsvaler forlod Skandinavien 

via Galløkken hhv. 10 og 13/11 

– de blev landets sidste i 2010. Et stort 

tal af Engpiber noteredes 27/11 på Dueodde 

med 50 stk. Mon ikke de havde 

”lugtet lunten”? Det blev i hvert fald 

første gang i nyere tid, der slet ingen 

blev fundet på vandfugletællingen. 

Den første uge af november bød på ret 

store tal af Silkehale: 2/11 530 Årsdale 

+ 350 Nexø, 4/11 260 Svaneke, 5/11 

150 Rønne Havn mens 12/11 125 Åkirkeby 

blev sidste trecifrede notering. En 

eller to Vandstære opdagedes 12/11 ved 

Svenskebækken i Almindingen, og i

hvert fald den ene var til stede her resten 

af perioden. 

Bornholm fik 1/12 en ny art i form af en 

Ørkenstenpikker! Fuglen havde søgt ly 

for den voldsomme kulde, som ramte 

netop i disse dage, i en garage hos Sune 

Riis Sørensen nær Årsdale. Der er blot 

registreret en halv snes i landet som helhed, 

så der er ikke noget at sige til, at 

den fik pulsen op hos observatøren. 

Heldigvis blev den godt dokumenteret, 

for der var ikke andre som nåede at se 

Gaddisijn 

☺ 

44 

den. Et udokumenteret fund vi meget gerne 

vil høre mere om, er en Spætmejse 

som skulle være set 10/11 i Nexø på foderbræt. 

Pæne antal siskener fandt vej til Bornholm 

i november. Her kan nævnes Gråsisken 

med 7/11 420 Hallegårdsvej og 

14/11 385 Sømarken. Ikke uventet fulgte 

der lidt Hvidsisken med: 25/11 + 8/1 1 

Rønne samt 21/11 2 Årsdale. 

Carsten Andersen 

Rødhals. Foto: Steen E. Jensen 2008.

April 2011 - DOF Bornholm

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?