Polarfronten 2004 – 4

More documents

Recommendations

Info

sammen med, at den reagerer meget langsomt på klimasvingninger. Når isen får tilført eller mister is, ændrer dens massebalance sig, dvs. den skal finde en ny ligevægt. Man kan sammenligne det med en franskbrødsdej, som man forsigtigt lægger på et bord. Dejen vil langsomt ændre form, indtil den i løbet af nogle få minutter har fundet sin ligevægt. Det samme sker for Indlandsisen, når dens volumen ændrer sig, blot finder den først frem til sin nye ligevægt over flere hundrede eller tusinde år. - Vores problem er derfor, at det i dag er meget svært at fremskrive Indlandsisens udvikling, fordi vi ikke kender dens nuværende ligevægtstilstand, siger Carl Egede Bøggild. Hvis vi skal beregne konsekvenserne af en fremtidig klimaændring, er det helt afgørende at vide, om Indlandsisens tilpasninger til fortidens klima gør, at den er i færd med at vokse eller tværtimod bliver tyndere. En accelereret nedsmeltning Teoretiske modeller over Indlandsisens afsmeltning viser imidlertid, at hvis der i fremtiden sker en opvarmning af Grønland, så vil den på et tidspunkt nå et niveau, hvor der går en proces i gang, som vil accelerere sig selv op, og som ikke kan <strong>Polarfronten</strong> 4/04 Figur: GEUS standses. Modelberegninger har vist, at det vil ske, når temperaturen stiger med mere end 2,7º C. En af forudsætningerne for modellen er, at temperaturstigningen fortsætter i uendelig lang tid, og det får Carl Egede Bøggild til at advare mod forhastede konklusioner: - Klimaet er jo aldrig konstant, og midlertidige store svingninger betyder ikke så meget. Hvis temperaturen f.eks. stiger 1º C over 50 år og vender tilbage til udgangspunktet, så svarer det måske nogle steder til en 100 meter udtynding. Det er ikke så kritisk, for Indlandsisen er 3000 meter tyk. Men hvis den foregår over uendelig lang tid, så får det en stor effekt. Bøggild nævner også, at iskerneboringerne på Indlandsisen har vist, at temperaturerne under den forrige varmeperiode for 120.000 år siden var over 5º C højere på Grønland end i dag, men at iskappen bestod, selvom det strakte sig over en 10.000 år lang periode. - Det betyder til gengæld ikke, at Indlandsisen vil kunne klare en sådan opvarmning i dag, for det er ikke sikkert, at klimasystemerne er de samme. Temperaturen er nemlig kun én komponent i klimasystemet, og vi ved f.eks. ikke, hvordan skydækket og nedbøren var dengang. Historiske kilder, fly- og satellitfotos har gjort det muligt at rekonstruere, hvordan Sermilikgletscheren i Sydgrønland har trukket sig tilbage gennem de seneste 100 år. Figuren viser, hvor gletscherfronten lå ved afslutningen af den lille istid omkring 1850 til 1890, og at der siden har været tale om en fem kilometer tilbagetrækning af fronten. Pas på modellerne Klimaforskernes forudsigelserne om, hvordan den globale opvarmning vil påvirke Indlandsisen, får Carl Egede Bøggild til at tøve lidt. Klimascenarierne for perioden 1970-2099 peger nemlig på, at det især er Sydvest- og Nordøstgrønland, som vil blive de følsomme områder. Det stemmer dog meget dårligt med de faktiske målinger fra 1993-99, som tværtimod viser, at den største udtynding er sket i Sydøstgrønland og Nordvestgrønland. Carl Egede Bøggild forklarer uoverensstemmelsen med, at afsmeltningsmodellerne ikke er tilstrækkeligt gode: - Klimascenarierne er baseret på en meget simpel ligning, som siger, at smeltningen er lig med summen af de positive graddage. Men problemet er, at fysikken ikke fungerer sådan. Det er ikke lufttemperaturen i sig selv, som får isen til at smelte, men derimod, at det samlede energiniveau stiger. Det betyder, at forskerne bag klimamodellerne burde inddrage komponenter omkring strålingsbalance, varmetransport og fordampnings- og kondensationsenergi. Når de alligevel vælger at oversimplificere beregningerne ved at bruge temperaturer og graddage, er forklaringen ifølge Bøggild, at det er svært at fremskrive de omkring 30 parametre, som indgår i en beskrivelse af det samlede energiniveau. - Det viser, at det er lidt svært at verificere modellerne for tiden, og at vi nok ikke skal tro 100% på dem. Men det betyder ikke, at de er forkerte, blot at de kan bare blive bedre, slutter Carl Egede Bøggild. Poul-Erik Philbert
Foto: Carl Egede Bøggild, GEUS Jordbundne målinger Små, fuldautomatiske målestationer i Indlandsisens randområder leverer værdifulde data, som kan give forskerne en bedre forståelse af isens dynamik og afsmeltningen. Stationerne er specialudviklede og har gjort målearbejdet betydeligt lettere og mere effektivt. De fuldautomatiske målestationer er udviklet, så de kan klemmes ind i de små helikoptere, der bruges under opsætningen på Indlandsisen I <strong>2004</strong> har den amerikanske rumfartsorganisation NASA opsendt satelitten ICE- Sat, og i foråret 2005 følger det europæiske European Space Agency efter med Cryosat-satelitten. De to satellitter vil de kommende år holde et vågent øje med den forventede, globale opvarmning på polerne og systematisk måle tykkelsen på havisen og på de store iskalotter på Grønland og Antarktis. En sådan overvågning i milliardklassen kan give et sikkert mål på, om der sker en fortsat udtynding af isen, men ikke forklare hvorfor. Målinger på overfladen Skal forskerne blive i stand til at fortolke satellitternes datastrøm, er de nødt til at supplere med observationer indsamlet direkte på isen. Det er netop målet med projektet Icemon, som med støtte fra Miljøstyrelsen foreløbig har opstillet ti målestationer i Indlandsisens randområder. Bag projektet står Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og Asiaq, Grønlands Forundersøgelser. Projektets leder, glaciologen Carl Egede Bøggild fra GEUS, siger om projektet: - Det er meget kompliceret at forklare udtyndingen af Indlandsisen. Det er f.eks. kun halvdelen. som er direkte klimabetinget. Resten er et resultat af forhold som det tidligere klima og mekanisk instabilitet (se artiklen s. 6). Vi er derfor nødt til at indsamle data om afsmeltning, isbevægelse og højdeændringer direkte på isens overflade, og det er til det formål, vi har udviklet de højteknologiske, specialudviklede målestationer. Bøggild er især stolt af den afsmelt- ningsmåler, som forskerne på GEUS og Geologisk Institut har udviklet sammen med firmaet Thrane og Thrane. Den består af en tryksensor boret 30 meter ned i isen, som registrerer de mindste ændringer i istykkelsen og via en datalogger sender data til København hver 6. time. Effektiv og præcis metode Målestationen er omhyggeligt udviklet, så den lige kan klemmes ind i de små helikoptere, som bruges under opsætningen. Ude på isen kan man klare installationen på en time, og det er vigtigt med en helikopter ventende til 15.000 kr. i timen. Derefter går den fuldautomatiske station i gang med at sende data hjem, og det vil den i princippet fortsætte med de næste 8-10 år, hvis ikke sensorerne svigter, eller der opstår andre tekniske problemer. - Det er er mere effektivt end tidligere. Da jeg startede i Grønlands Geologiske Undersøgelse for 20 år siden, foregik målingerne vha. stager, som vi borede ned i isen, siger Carl Egede Bøggild. De krævede megen vedligeholdelse, fordi de hele tiden smeltede ud af position, og samlet brugte vi i løbet af en sommerfeltsæson 12-14 måneder på det, vi i dag kan klare på en dag. Med en pris på et par hundrede tusinde pr. målestation er økonomien i orden. Også selvom der med mellemrum forsvinder en ned i en gletscherspalte. I øvrigt har der ifølge Bøggild kun været de indkøringsproblemer, som man må forvente på et højteknologisk projekt de første år. - Men selvfølgelig kan det give problemer, at vi kun kan tilse stationerne en gang om året. Har vi brugt en forkert møtrik, så tager det et år, inden vi er tilbage og kan finde fejlen. Så reparationer, der her i landet ville tage fem minutter at rette, tager i Grønland et år. Bøggild håber, at antallet af stationer vil vokse de kommende år. Men Indlandsisens omkreds er 5000 km., og der er endnu ikke overblik over, hvor tæt stationerne skal placeres for at give et dækkende billede af afsmeltningen. Poul-Erik Philbert Kontakt: Carl Egede Bøggild, GEUS, tlf. 38 14 27 94, ceb@geus.dk 9
Page 1 and 2: UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 4/
Page 3 and 4: Første professor til Naturinstitut
Page 5 and 6: Foto: Grønlandsekspeditionen Analy
Page 7: Foto: Henning Thing /Polar Photos I
Page 11 and 12: Nem adgang til Indlandsisen Efter a
Page 13 and 14: tynd is Foto: Identitet under pres
Page 15 and 16: Fotos: Henning Thing, PolarPhotos D
Page 17: Knud Rasmussen-film i støbeskeen D
Page 20 and 21: www.reklame.gl Air Greenland - arkt
Page 22 and 23: Polarfronten 4/04 KORT NYT DMI besk
Page 24: Status over Grønlands forhistorie

Polarfronten 2004 – 4

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?