Polarfronten 2005 – 1

Isopdæmmede søer
Iskapperne, som har dækket store dele af
Rusland, har ikke alene påvirket klimaet
lokalt, men også haft mere vidtrækkende,
dramatiske konsekvenser for klimaet.
Gennem flere perioder lå isen som et
panserværn på den russiske kyst og blokerede
for udstrømningen fra de mange
vandrige floder. Det betød, at nogle af de
største søer, man overhovedet har kendskab
til i Jordens historie, blev dannet
foran gletsjerfronten (se figur). Indimellem
blev presset på isen dog så kraftigt,
at søerne brød gennem ispanseret og
tømtes i gigantiske udstrømninger af
ferskvand i havet.
De kolossale mængder ferskvand er
strømmet ud i havet, har lagt sig som et
låg oven på det salte havvand og afbrudt
den varmetransport, som havstrømmene
bringer med sig nordpå gennem den såkaldte
’termohaline cirkulation’, og dermed
medvirket til klimaafkøling i hele
Nordeuropa.
Sensationelle fund af istidsjægere
Norske og russiske forskere fra QUEEN-
Kulde og varme
’Kvartærtiden’ er geologernes navn for de seneste 2,5 millioner år af Jordens historie, der er en
periode præget af voldsomme temperaturskift mellem kuldeperioder (istider) og varmeperioder
(mellemistider). Aflejringer af sand, grus og ler samt fund af muslinger m.v. fortæller
geologerne om istidernes og mellemistidernes klimaændringer og gør os i stand til bedre at
forstå dynamikken i vores nuværende klimasystem.
Iskapper på landjorden bidrager til ændringer i Jordens klima, især fordi is og sne reflekterer
solstråleenergi og dermed sender varme tilbage til verdensrummet. Den atmosfæriske cirkulation,
nedbør og afstrømning fra floder påvirkes også af iskapper.
I dag er iskapperne i Grønland og Antarktis de største, men under de tidligere istider har et
større antal iskapper dækket ca. 30 % af kontinenterne. I takt med at iskapperne voksede, faldt
vandstanden i verdenshavene med op til hundrede meter.
Istiderne har varet ca. 100.000 år og mellemistiderne 10-20.000 år. Vi er for øjeblikket midt i
en varmeperiode, der har varet i 12.000 år. Istidernes kommen og gåen styres primært af
ændringer i solindstråling pga. ændringer i jordens bane omkring solen, kaldet Milankovitchsvingninger.
Geologen Kurt Kjær måler hældningen af sandlag afsat i tidevandszonen for 60,000 år siden.
Sandlaget er siden presset op af iskappen, der bevægede sig ude fra Chyorskaya Bugten, som ses
i baggrunden.
Foto: Svend Funder
5