Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Lances håb om championmesterskabet<br />
beror i en stor hunds hjerte.<br />
Lance var skrækkelig alvorlig, da<br />
han stod ved startlinien den lØrdag.<br />
Hvis han blot kunne slå Sonny<br />
Short i dette, hans sidste lØb!<br />
Sonny tog opstilling to spand foran<br />
Lances. Lance iagttog chokeret<br />
og forarget, hvordan Sonnys håndlanger<br />
ved ordet »gå« kØrte det<br />
piske-vante spand ned ad sporet<br />
gennem startbanen. Da de nu var<br />
ude af skaren, vidste de, at de blev<br />
slået, hvis de fejlede, hvorfor hundene<br />
for afsted som et bundt<br />
skræmte kaniner. Men de havde allerede<br />
mistet næsten to minutter.<br />
et stort, umådeligt håb rejste sig i<br />
hans bryst og dØde igen hurtigt<br />
bort. Han kunne ikke tage chancen<br />
for at gøre det igen ved championlØbet.<br />
Han kunne ikke!<br />
»Hvad med Sonny Short?« spurgte<br />
Lance. .Han var foran os, efter<br />
at vi havde vendt.>All<br />
right, drenge.«<br />
»Gode drenge,« kaldte Lance sagte,<br />
>>det er vort sidste lØb, lad os<br />
lave et godt lØb!«<br />
Lance lØb sit spand så lidt som<br />
muligt i hØjden, undgik hver ujævn<br />
plet på sporet og holdt sig til det<br />
jævne, hjalp sine hunde så meget<br />
han kunne.<br />
Men endnu langt fra drejningen,<br />
så han det lange, mørkt-udseende<br />
spand af hunde, der nærmede sig<br />
på hjemfarten. Sonny Short!<br />
Lance vidste, at på trods af en<br />
langsom start havde Sonny slået<br />
nans egen tid på nuværende tidspunkt.<br />
»Fremad, drenge!« Lance kØrte<br />
sig selv meget hårdere end sine hunde,<br />
kørte for at vinde trods sin viden<br />
om, at slaget var tabt.<br />
De kØrte over mållinien.<br />
»Til lykke, Lance. Du viste dem<br />
sandelig noget!« Melvin slog Lance<br />
på ryggen.<br />
»Hvis dette lØb var din svanesang,Slet ikke noget uheld!« protesterede<br />
Johnny alvorligt. »Det hØrer<br />
med til væddeløb.«<br />
»Johnny,« spurgte Lance tøvende,<br />
.har du bedt nogen af ejerne om at<br />
hente deres hunde nu?«<br />
»Nej,« sagde J"ohnny ivrigt, »har<br />
du skiftet mening, min søn?«<br />
»Det er umuligt. Men jeg ville<br />
gerne tage dem med ud en sidste<br />
gang på Old Chena banen mandag<br />
aften. En slags - ja sige farvel til<br />
dem.«<br />
Mandag aften, da Lance forberedte<br />
sit spand til det sidste farvellØb,<br />
gjorde Melvin og Johnny sig de<br />
hæderligste anstrengelser for at<br />
lade s:>m om det var et ganske almindeligt<br />
lØb. Hundene var som<br />
sædvanlig. Glade, støjende og forventningsfulde.<br />
Alle tindtagen Smoky.<br />
Smoky var stille, iagttog Lance.<br />
»Du beholder Smoky, gør du<br />
ikke?« kunne Melvin ikke lade<br />
være at spØrge.<br />
»Nej. Flyvebilletten hjem er for<br />
dyr.«<br />
.Hvad vil du gøre ved den,<br />
Lance?«<br />
ȁh, jeg vil beholde den, til jeg<br />
skal hjem. Så- den skal ikke risikere<br />
at blive Ødelagt igen.«<br />
»Hvad mener du?
Change language