27.07.2013 Views

Bolivia katalog - Jesper Hannibal

Bolivia katalog - Jesper Hannibal

Bolivia katalog - Jesper Hannibal

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Eksempler på vores ture til Madidi Nationalpark:

Rurrenabaque - Madidi Nationalpark - Rurrenabaque - 4 dage / 3 nætter

Dag 1: Rurrenabaque - San Miguel del Bala - Madidi Nationalpark

Afhentning kl. 8.30 på hotellet i Rurrenabaque (eller i lufthavnen). Velkomst

og indkvartering i hytter på San Miguel de Bala Eco-lodge. Vandring

gennem regnskoven med den lokale guide, som lærer fra sig om tacana

indianernes gamle jagtteknikker. Al den snak om mad giver god appetit

til frokosten, som er tilberedt af lokale råvarer efter traditionel opskrift. En

kort siesta giver energi til eftermiddagens program, som starter med en

kort vandretur til San Miguel landsbyen, hvor det daglige liv i landsbyen

opleves. Turens højdepunkt er forarbejdning af sukkerrør til saft i den

hånddrevne sukkerrørsmølle. Er kræfterne til at vende tilbage til lodgen til

fods brugt op, ligger båden klar til at sejle. “Hjemme” igen nydes en veltillavet

middag; og kan man rumme mere, er guiden let at lokke til at fortælle

landsbyens og regnskovens historier indtil sengetid.

Dag 2: San Miguel del Bala - Madidi Nationalpark

Dagen starter med morgenmad kl. 07.30 med udsigt til regnskoven og floden.

Dagen byder på en 1.000 meter vandring gennem et vandløb, som

når frem til et naturligt klippebassin, som fyldes af forfriskende køligt vand

fra et smukt vandfald. Her er der tid til at tage en dukkert og lade ryg og

fødder massere af kraften fra vandfaldet. Retur til frokost og hvil i Eco-lodgen.

Om eftermiddagen venter en gåtur gennem et område med en række

forskellige lægeplanter - “San Miguels apotek”. Velvidende at kosten kan

helbrede mange dårligdomme, nydes et nærende måltid aftensmad. Med

mindre stemningen er for afslapning og slåen mave, byder aftenen på en

vandretur i mørke gennem regnskoven. Man kan låne en lommelygte på

lodgen, så chancerne er større for at få øje på alle de mange dyr, som er

mest aktive om natten.

19

Dag 3: San Miguel del Bala - Madidi Nationalpark

Morgenmaden serveres til solens første stråler inden et par timers bådtur

gennem regnskoven ad Beni- og Tuichifloderne til Caquihuara i Madidi

Nationalparken. Undervejs er der gode chancer for at se f.eks. alligatorer,

kapivarer, aber og naturligvis en masse fugle. Caquihuara er stedet for

observation af de udrydningstruede røde og blå papegøjer, der kun bor

i den helt særlige lervæg, som ikke findes mange andre steder end netop

her. Den medbragte frokost nydes med udsigt til papegøjerne og regnskoven.

I Tuichifloden er der mulighed for at tage en svømmetur eller for at

kaste en snøre i vandet og håbe at få en fisk på krogen. Der er tid til et hvil

inden aftensmaden, som måske står på dagens fiskefangst.

Dag 4: San Miguel del Bala - Madidi Nationalpark - Rurrenabaque

Morgenmaden serveres på et lidt mere humant tidspunkt end dagen før,

nemlig kl. 07.30. Dagens vandretur i regnskoven er sidste chance for at se

aber, vildsvin, tapirer, guldharer og alle de andre vilde dyr, som naturligvis

kun viser sig for os, hvis de selv har lyst. Der er med andre ord ingen garanti

for at se dyr, men chancerne for store fauna-oplevelser er store såsom en

hule med salt jord, som tiltrækker vilde dyr. Turens absolutte højdepunkt er

den 150 meter lange vandring gennem den naturlige kløft, som er så snæver,

at man hele vejen kan røre ved klippen til begge sider. Undervejs nydes

det kølige mikroklima, frøer, salamandere, kolibrier og deres reder i kløften.

Retur med båd til frokost i lodgen. Eftermiddagen er til fri disposition med

mulighed for at besøge den lille udstilling om Tacana-indianernes historie

og traditioner, skyde med bue og pil, udforske helleristningerne langs floden

i tørtiden eller blot nyde den afslappende atmosfære, skovens lyde og

flodens brusen fra en hængekøje. Fulde af glade minder går turen sidst på

eftermiddagen tilbage til Rurrenabaque med båd. Ankomst ca. kl. 18.00.

Eksperter i eventyr

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!