Klik for PDF dokument om galgebakken

3. Aug. 1663 gaves der i Stenum Kirke Sognevidne.
underskrevet af Præsten og Sognemændene om, at
Niels Skomager ikke alene altid havde været
genstridig og uforligelig mod Granderne, men at
der ogsaa havde fulgt ham Tyverygter, og noget
efter den første Svenskefejde (1644-45) var han
blevet bundet ved Peder Lauridsens »Bordhel« i
Stenum, og han havde været en Æreskænder og
Slagsbroder, der bestormede Folks Huse ved
Aftenstid. I Følge et Tingsvidne af Børglum
Birketing 27. Febr. 1663 havde han ogsaa pudset
de svenske Ryttere paa Beboerne i Stenum i den
anden Svenske fejde (1657-60), saa de var blevet
ilde mishandlet. 15. Septbr. afsagdes Dommen, og
han blev straks hængt, men forinden sagde han, at
hans Hustru var Skyld i hans Ulykke, og han
bekendte yderligere, at han for 8 Aar siden havde
villet skyde Præsten i Tolstrup, Hr. Rasmus Juul,
fordi han havde lastet ham for hans grove
Forseelser.
Saa hang Niels Skomager da og dinglede i
Galgen baade Vinter og Vaar og blev vel nok
efterhaanden noget mør, og da Foraaret kom, er
han vel blevet plukket af Ravne og Krager. Men
heller ikke Menneskene kunde lade hans Rester i
Fred, thi sidst i Juni 1671 opdagede man, at Liget
manglede nogle Fingre, Nu var Tyvefingre jo en
efterstræbt Vare, et Heksemiddel uden Sidestykke.
En saadan Finger hængt i en Traad gennem
Øltøndens Spundshul gjorde Øllet kraftigere og gav
forøget Salg; Fingeren kunde ogsaa bruges til at
forbedre Brændevin med.