MENNESKET Bent Flyvbjerg, professor MAD Ællingen ved broen ...

mennesket
Bent Flyvbjerg
Siden 1.4. 2009 BT Professor og leder af det
første forskningscenter i verden for styring af
megaprojekter, Major Programme Management,
på Saïd Business School, Oxford University,
England.
Før da professor, Institut for Samfundsudvikling
og Planlægning, Aalborg Universitet, fra
1993. Ansat samme sted, siden han blev færdig
som cand.scient. (geografi og økonomi)
fra Aarhus Universitet, 1979.
Har to doktorgrader.
I 1997 blev han dr.techn. på sin disputats
”Rationalitet og Magt”.
I 2007 blev han dr.scient. på ”Megaprojekters
politik og planlægning: Problemer, årsager
og løsninger”.
Har været med til at oprette fl ere uddannelser
og forskningsprogrammer.
Gæsteforsker på bl.a. Harvard University, USA.
I fl ere år tilknyttet Delft University, Holland.
Rådgiver i en lang række lande - EU som FN.
Han har skrevet en lang række bøger og
bidrag til bøger og tidsskrifter.
Er oversat til mindst 17 sprog.
Læs mere:
”Megaprojects and Risk: An Anatomy of
Ambition”, 2003.
8 / weekend 20. oktober 2012
Puerto Rico
Maspalomas
BlueStar ® Club Maspalomas Princess SSSS
”Making Social Science Matter: Why Social Inquiry
Fails and How It Can Succeed Again”, 2001.
”Rationality and Power: Democracy in
Practice”, 1998, på dansk: ”Rationalitet og
magt”, 1991.
www.sbs.ox.ac.uk/research/people/Pages/
BentFlyvbjerg.aspx
Søn af familierådgiver Regina (død 1997) og
formand Thorkild Flyvbjerg (død 2005).
Bror til seniorforsker, dr.scient. Henrik Flyvbjerg
og civilingeniør, ph.d. John Flyvbjerg.
Opvokset i Aarhus. Bor i Oxford.
Ridder af Dannebrog.
Tæt på det meste Lejligheder Punta del Rey SSS
4/1 fra 4.548,-
11/1 fra 4.548,-
18/1 fra 4.648,-
Bestil på startour.dk - på tlf. 70 10 03 90
eller besøg os i butikken Vesterbro 57
Bent Flyvbjerg arbejdede som 17-årig på
Den Ny Lillebæltsbro. Med hjelm.
Far til Maria Flyvbjerg Bo, København, studerende,
Copenhagen Business School, p.t. San
Diego State University, USA.
Spansk
vinterferie!
Øen, som bare bliver pænere, smartere og mere mangfoldig for hvert år der går.
Vælg mellem en række på Gran Canaria rejsemål med alt fra familievenlige Blue Village til
elegante spahoteller og små hotelperler og vi fl yver direkte fra Aalborg.
4/1 fra 4.248,-
11/1 fra 4.598,-
18/1 fra 4.248,-
Playa del Cura
Direkte på stranden Hotel Riviera Marina SSSS
4/1 fra 3.688,-
11/1 fra 4.123,-
18/1 fra 4.123,-
er omvendt darwinisme. At de ringeste
overlever. Er der intet håb?
- Jo, jo, og det har finanskrisen
faktisk givet. Nu forstår alle, at
man skal tage højde for finansielle
risici. Hvis man siger til en regering,
at de med et multimilliardprojekt
kan risikere at smide
millioner efter det i årevis, så lytter
de, forklarer han, der også ser
sit punkt A om, at nogen skal
kunne gøres personlig ansvarlig
for pengetab, blive til noget.
Flere byggerier sørger for, at
den, der bygger, også står for
driften, så man ikke bare kan
bygge billigt og overlade til andre
at vedligeholde for dyre penge.
- Hvis du giver private firmaer
muligheden for at tømme statskassen,
gør de det, lyder forskerens
erfaringer.
Amerikanske Enrons store krak
gav i 2002 Sarbanes-Oxley-loven,
opkaldt efter de to kongresmedlemmer,
der fik gennemført,
at regnskabssvindel kan give op
til 20 års fængsel.
Og i Australien er en retssag
mod en trafikprognosemager på
vej. Han forudsagde dobbelt så
meget trafik i Clem7-tunnelen i
Brisbane, som der kom.
- Det er vildt fedt at se det, man
har sagt og skrevet, blive til virkelighed.
Man får en mail. Bum. Der
står det. En retssag. Det sker. Og
nu er milliardindustrien med prognosemagere
skrækslagen. Nu
kan de ikke længere skrive det,
der passer dem, der betaler. Det
nyder jeg.
Han er indkaldt som ekspert i
sagen, som vil have betydning i
hele verden. Også fordi tunnelen
er bygget i det partnerskab mellem
det offentlige og private firmaer,
som nu er typisk for megaprojekter.
- Det offentliges politikere skal
stilles til ansvar på en anden måde.
Det skal du som journalist og
jeg som forsker sørge for. Forskere
sørger for at afdække viden, og
I kan sætte dem på forsiden, og
det ønsker de ikke. Vi er vigtige
dele af demokratiet.
Og kan spare skatteyderne mange
penge?
- Helt afgjort.
Ifølge professor Flyvbjerg er
det ikke en bevidst konspiration,
der gør, at ni ud ti projekter kommer
til at koste alt for meget.
- Det er meget værre ...
Værre?
- Ja, for det er en kultur, der ligger
dybt i os og er oparbejdet over
århundreder, konstaterer han.
I en markedsøkonomi, et kapitalistisk
samfund, opdrages alle
til at ville have flere penge. Det er
motoren i hele samfundet. Men i
megaprojekter går den motor
helt bersærk.
- I dag ligger staten inde med
størstedelen af samfundets midler.
Velfærdsstaten har gjort os rigere
og oveni fået det offentliges
del af omsætningen til at vokse
fra en otte-ni procent i 1940’erne
til over 50 i dag. Så statskassen er
vældigt fristende for folk, der er
ude efter penge, dokumenterer
Flyvbjerg.
Læren fra Nordjylland
Han har ”altid personligt følt, at
min viden skal sættes ind der,
hvor den kan hjælpe det samfund,
jeg er en del af”.
- Jeg er ikke drevet af penge eller
magt, så havde jeg ikke satset
på så kontroversielle områder, siger
han, der ”ikke vil sidde og
putte med min viden i et elfenbenstårn”.
Derfor sagde han ja med det
samme, da Finn Kjærsdam, daværende
institutleder og nu rektor
på Aalborg Universitet, ville
ansætte ham i 1979.
Han var tiltrukket af den nye
måde, universitetet fra begyndelsen
byggede på, hvor man simpelt
sagt har sit fag, går ud i verden
og så vender tilbage og undersøger
videre ud fra virkelige
problemer, selv om det måske betyder,
at man forsker over i andre
fag end der, hvor man begyndte.
- Jeg så for eksempel hurtigt, at
det handlede om magt, når byplanlægning
gik galt. Jamen, så
måtte jeg jo forske i det, husker
han, der senere sad som universiteternes
repræsentant i Danmarks
Domstole.
Det var ikke hans plan at tage
til Oxford, for Kjærsdam gav ham
”ideelle arbejdsbetingelser” i Aalborg,
men millionerne og det internationale
miljø lokkede - og
især det at få ”lov at lede det første
forskningscenter i verden for
styring af megaprojekter”.
- Her skal jeg ikke bruge tid på
at søge penge. Det er en enorm
lettelse. Det bruger forskere i
Danmark alt for meget tid på. Det
er spild af ressourcer, siger han,
der fik de 40 millioner af British
Telecom (BT) plus et professorat
og et institut, der ”aldrig nedlægges”.
- Sådan er det på Oxford.
BT havde selv lært, hvor dyrebar
og unik hans viden er, da de
havde tabt milliarder af pund på
megaprojekter.
- Dem kan de nemt få ind igen
ved at få mere viden herfra, forsikrer
forskeren, der tænker, som
han ”har lært det i Aalborg”.
Og hjemmefra. Både brobyggeri
og borgerpligt ligger i generne
hos den mellemste søn af tre fra
Aarhus. Deres far, Thorkild, var
formand for brobyggere, og lille
Bent kom med far på arbejde på
Lillebæltsbroen og fik sommertjans
som teenager med at
lægge asfalt.
- Jeg elskede det. Og vidste du i
øvrigt, at den blev bygget 11 procent
under budgettet, ivrer han
og fortæller, at såvel far som søn
også var med på både Limfjordsbro
og -tunnel.
- Ingen andre havde bygget
med seks spor. Det tager jeg hatten
af for. Virkelig.
At byggerier af broer, veje og
byer har ”så enorm betydning for, hvordan
menneskers liv bliver”, er grunden til, at det
stadig tiltrækker ham. I dag arbejder han
kun med byggerier, der har daglig betydning
for mere end en million mennesker,
men princippet er det samme.
- Du kan ødelægge menneskers liv ved at
klumpe dem sammen i dårligt byggeri. Man
kan skabe sociale problemer. Og man kan
bruge en hulens masse penge helt forkert,
som kunne være brugt på noget andet.
Dovent skolebarn
Dine evner, viden, kunnen og arbejdsindsats
gør godt for samfundet, men hvordan gør livet
godt for Bent?
- Ha, ha. Sådan tænker jeg nok ikke. Jeg
tænker, at det er absurd, at få løn for at lave
det, jeg er helt vild med at lave, svarer han og
erkender, at han skal synes om noget for at
gøre noget.
- I skolen var jeg doven. Lavede ikke lektier.
Men det gik, fordi jeg var kvik nok. Det kan jo
lede til dovenskab at have let ved tingene, så
jeg havde rigtig godt af at komme i matematisk/fysisk
gymnasium, hvor jeg måtte have
hjælp af min storebror. Han er ikke doven og
meget dygtig, siger jeg dig, og sød.
De tre brødre kæmpede sammen, da deres
far som 84-årig døde på Aalborg Sygehus efter
det, sønnerne kaldte ”uønsket dødshjælp”.
De fik først medhold i deres klage.
- Lægerne ankede, fik produceret nye ekspertudtalelser.
Og afgørelsen blev omstødt,
fortæller sønnen.
- Men vi fik skabt opmærksomhed om et
problem. Og det var det vigtigste.
Idealisten fornægter sig ikke. Ej heller i den
helt private sfære, hvor han blev i Aalborg,
Bent Flyvbjerg
- Jeg er meget opløftet, siger Bent Flyvbjerg om Aalborg og afviser, at rosen skyldes, at han er blevet ”blød”.
- Ha. Ha. Nej, det skal du ikke regne med. Men meget af det, jeg foreslog for 15-20 år siden, er ved at
ske på havnefronten, men der er stadig brug for et længere sammenhængende stiforløb langs fjorden,
siger han og råder Aalborg til fortsat at holde sig ”meget vågen”.
- Aalborgs problem er, at den let bliver for Aarhus, hvad Frederikshavn er for Aalborg, en forstad. Region
Midt er dobbelt så stor som Region Nord, politikerne er mere ”fremsynede” og er ved at skabe en
millionby langs hele østkysten.
indtil hans eneste datter, Maria, flyttede
hjemmefra. Derfor sagde han også nej til Oxford,
første gang han blev spurgt.
- Jeg ville være en nærværende far, siger
han, der kun har et eneste foto på sit kontor.
Af Maria. Han og hendes mor, lektor på Aalborg
Universitet, Inger Bo, flyttede fra hinanden,
da hun var lille, og ”så blev det ligesom
ikke til, at jeg fik flere børn”.
Lige det var ”ikke planen”, men Maria boede
lige meget begge steder, har det godt, studerer
p.t. på San Diego State University, fører
værdierne videre. Han stortrives i Oxford, ”så
ja, det går faktisk ret godt.”
- Jeg synes, jeg får ændret meget i verden -
af en forsker at være, konstaterer han, der bliver
mere og mere bevidst om sin rolle som
den, der råber vagt i gevær, når magt og pengemisbrug
gør skade på borgerne.
- Vores grundlæggende danske humanistiske
menneskesyn er værd at slås for. Det er
min tro, siger han, der ikke har nogen ”aktiv
plan” om at flytte tilbage til Danmark.
- Men hvis jeg gør, hører jeg jo til på Aalborg
Universitet, konstaterer han og når lige at fortælle
om murbrokken, Aristoteles og Brio-bilen
i vindueskarmen, før toget fløjter afgang
til London på den anden side af pladsen med
de forblæste platantræer.
- Murbrokken hentede jeg selv lige efter
murens fald, fortæller han og tager den i hånden.
1989 står der underneden.
Den minder ham om det nødvendige demokrati,
mens Aristoteles som borgerpligtens fader
er en selvfølgelig del af interiøret her.
- Og bilen? Indimellem forkæler jeg mig
selv, og den kunne jeg ikke stå for. Den er elegant,
enkel, funktionel og er så absolut sine
penge værd. Lige noget for mig, ikke? {
SKIFERIE TRYSIL
danskbilferie.dk
70 10 43 43
kr. 1.003,-
1 uge, pr. pers. fra
SPAR 10%
PÅ LIFTKORT
SPAR 20%
PÅ SKILEJE
Trysil – Norge
Plads til 2 familier!
Bo i de populære
Fagertoppen lejligheder
midt på pisten. God plads til
2 familier. Lejl. til 6–10 pers.
kr. 775,-
1 uge, pr. pers. fra
KØR-SELV
SKIFERIE
– eller tag
FÆRGEN
Trysil – Norge
Luksus behøver ikke
at koste en formue!
Tag hele familien med
til Mountain Resort og
bo i lækre omgivelser midt
på pisten. Der findes spa og pool
på stedet. Lejl. til 4–6 pers.
kr. 803,-
1 uge, pr. pers. fra
150%
PRISGARANTI
Trysil – Norge
Tæt på det hele!
Vikinggrenda skaber de
perfekte rammer for en
fantastisk skiferie i Trysil.
Her bor du tæt på alt. Lejl. til 4–8 pers.
Bestil skiferie til
TRYSIL
på danskbilferie.dk