Sov godt – om køb af sengeudstyr

Dynetyper
Allergidyner
Dyner og puder med syntetisk fyld sælges
ofte som astma-sengetøj med den begrundelse,
at støvmider ikke kan trives i syntetisk
fyld. Det er en myte.
Dyner med fjer eller dun kan være lige så
gode til støvmide-allergikere. Det afgørende
er, om dynen og puden kan vaskes.
Nye puder og dyner indeholder ingen støvmider,
men i brug kan støvmiderne brede sig i
sengetøjet. Dynen og hovedpuden skal derfor
kunne vaskes. En vask ved 40°C vil halvere
antallet af støvmider i dynen, og vask ved
60°C vil få miderne til at dø. Det er derfor
vigtigt for allergikere at vælge en dyne og
hovedpude, som kan tåle vask ved 60°C.
Det anbefales, at støvmide-allergikere vasker
dynen og hovedpuden 3-4 gange om året.
Topmadrassen skal vaskes hver eller hveranden
måned.
DVN’s Varefakta kræver, at sengetøjet kan
vaskes.
Se i øvrigt håndbogen “Ren besked – Godt
indeklima” fra Forbrugerstyrelsen.
22 www.forbrug.dk
Kanalsyning
Fyldet i dynerne holdes på plads, ved at
dynerne er opdelt i kanaler. Kanaler, der er
delt op i kvadrater, er det mest brugte nu.
Kvadratsyning er nemlig bedre til at holde fyldet
på plads end kanaler, der går på langs i
hele dynens længde. Dyner, der kun har langsgående
kanaler, falder dog bedst ned om
kroppen.
Hvis kanalerne er lavet ved blot at sy eller
svejse de to stofdele sammen, vil dynen have
kuldebroer – dårlig isoleringsevne – ved
syningerne.
Dyner med syntetisk fyld og fyld af uld syes
gennem fyld og stof, så der dannes kuldebroer,
men de kan også være syet som to tynde
dyner, der er lagt oven på hinanden og syet
sammen langs kanten, for at undgå kuldebroerne
(dobbeltdyne). I de dobbelte dyner er
der ofte et tyndt, let lag polypropylen mellem
dynerne.