100 - Taastrup Fugleskydning Anno 1859

15
Denne Henvendelse godtgør, at det indtil da var privat
Initiativ.
Og det fornøjelige har ikke staaet i Skammekrogen.
Fuldmægtig Harhoff fortæller i et Brev:
"Pedro og jeg varder, og vi havde invitert Kleinerne
med, men som fordum faaet allernaadigst Afslag, vi havde
da alene Stine Povelsen og Jomfru Krag, som er hos
Højers; der var superb at dandse, prægtig Musik og skønne
Damer, saa vi morede os prægtigt, da vi ikke brød os
om, at alt var skrækkelig dyrt og Beværtning elendig".
Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab regner
sin Stiftelse fra den 28. August 1787, fordi den ældste
bevarede Skive bærer denne Dato og Aarstal for dette
Aars Fugleskydning.
I deres gamle Protokol er vedtaget: "Indtil videre skal
det paaligge den nye Fuglekonge at erlægge 10 Rd. til
Selskabet og, naar han næste Aar afgaar, en malet Skive
til en Erindring og til Prydelse for Selskabets Forsamlings
Stue".
Og det er en aldeles enestaaende Samling af smukke
Skiver, som de respektive Fuglekonger har overleveret
til Glæde for kommende Slægter. En Samling, der med
Berettigelse er Selskabets Stolthed. Skiverne er malet i
skønne Farver og giver ofte en allegorisk Fortolkning af
Giverens Stilling i Samfundet. Nogle af Skiverne er hele
Kunstværker.
Ordet Gilde er gammelt. Det er allerede brugt i det
niende Sekulo. Selskaber og Sammenkomster, hvor der
maatte Penge tilskydes, blev kaldet "Gilda, thi Geld og
Gild er Penge og Betaling". Vel var Gilde et almindeligt
Navn og er for det meste saa endnu iblandt Bønderne,
naar ved visse Lejligheder holdes Gjæstebud. F. Ex. Majgilde,
Midsommergilde, Barselgilde, Høstgilde, Møggilde
o. s. v.
Gilderne indbefattede dengang Folk af alle Stænder
og Haandteringer: Gejstlige og Verdslige, Mandfolk og
Fruentimmer, Konger og Fyrster, Adel og Borger. Alle
bleve antagne, naar de vare ærlige og skikkelige Folk.