Fordeling af energiproduktion på energikilder - waveenergyfyn.dk

Denne delrapports formål
Energiformer
Solfangere
33
Politikerne siger ofte, at de investeringer, der gavner beskæftigelsen, som regel
skader betalingsbalancen. Men investeringer i energisektoren har den egenskab, at
de kan rette op på begge dele, hvis man vel at mærke vælger de rette
energiformer, og det vil bl.a. sige de vedvarende energikilder. Vi kan kun løse
arbejdsløsheds- og valutaproblematikkerne ved iværksættelse af
samfundsrelevante forsøg og uddannelser og opbakning omkring indførelsen af
vedvarende energikilder, herunder erhvervsfremmende produktudvikling.
De følgende fire punkter er fundamentale i denne rapport:
1. Mindsker vi importen af energi, bedres valutabalancen.
2. Skaffer vi jobs til arbejdsløse, spares udbetaling af understøttelse
3. Danmark har selv produktionsapparatet(maskinerne) til produktionen.
Der spares Investering.
4. Udbygger vi lokalsamfundet, mindsker vi risikoen for sociale tabere
(sparet offentlig hjælp, mindsket investeringer til støtte og
institutioner) og udbedrer muligheden for opnåelse af et levende
demokrati med nær kontakt mellem borgere og politikere.
Formålet er dels at give et indblik i beskæftigelsessituationen ved udnyttelse af
forskellige energiformer, men også at få en debat i gang om de muligheder, vi har
for at få et reelt samvirke i gang her i landet.
Vi inddeler energiformerne i to grupper, de vedvarende og de åremålsbegrænsede.
De vedvarende energikilder omfatter bl.a. Sol, vind, vandkraft, biogas,
kompostering, halm, træ og affaldsforbrænding. Disse energikilder hører alle til
de valutabesparende og beskæftigelsesfremmende.
Lagerenergikilder omfatter naturgas, olie, kul og uran. Disse energikilder
medfører store valutaudgifter og er mindre beskæftigelsesfremmende end de
vedvarende energikilder. Såfremt naturgassen og olien kommer fra landets egne
felter er disse energikilder naturligvis mindre valutakrævende.
I delrapporten forestiller vi os, at der anbringes 8 m 2 solfangere på alle egnede
beboelsesejendomme i Kerteminde kommune. Dette giver et solfangerareal på
19400 m 2 . Ifølge Teknologisk Institut udgør arbejdsindsatsen til produktion og
montering af 1 m 2 solfanger 8 timer for en mand(mandtimer). Antallet af
arbejdstimer bliver således 155200, Dette svarer til en mands arbejde i 87 år eller
ca. 9 mand i 10 år.
Forudsat en understøttelse på ca. 40 kr. svarer denne beskæftigelse til ca. 6,2 mio.
kr. i sparet understøttelse, eller 620 000 kr./år i 10 år. Vedr. energiøkonomi og
rentabilitet mht. solfangere og de andre omtalte energiformer i det følgende
henvises der til delrapporten økonomi.