Biografi

Den 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km
fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin
barndom i Sverige, er det livet i Småland, der
med drømmende blik og malerisk beskrivelse, bliver
fortalt om, dér hvor hendes far kom fra. Gotland, der hvor
moderen kom fra, bliver omtalt på en måde, så det skaber
en lyst til at se øen.
Margits skoletid startede i Kirkeskolen, som blev
kaldt den røde skole, ikke på grund af socialisme, men på
grund af de røde mursten. Barndommen fik en brat
ændring ved hendes mors død 1. Januar 1925. Margit var
ni år, da hun og hendes seks søskende, stod uden mor.
Efter begravelsen tog Margit med sin faster Anna og
Albert til Halmstad, hvor de boede. Det blev til et ophold
på ni måneder, med skoleskift til Slotsskolen i Halmstad.
Margit Gunhild Sofia Albin
1
“Vita skolan”, “Bondeskolen” blev skolen
kaldt, her i 1925, med læreren Edmund
Lindahl. Margit sidder som nr 2 fra venstre
i anden række nedenfra.

Margit savnede sine søskende og havde mere og
mere hjemve, så meget, at hun fik lov til at komme hjem
til Bjuv i september. Hjemme havde faren ansat en
husbestyrerinde, der skulle prøve at erstatte moderens
praktiske opgaver. Det blev besluttet at Margit skulle flytte
til farbroderen Albert og Amanda, en uge efter hun var
kommet hjem, indtil det hele var faldet til ro. De boede i
Selleberga, lige uden for selve Bjuv, men ikke så langt fra
hjemmet i Freden.
Hun måtte skifte skole, til den hvide skole. Når den
røde skole var rød, så var den hvide hvid. Men blev også
kaldt bondeskolen, for den var bygget fortrinsvis til
bøndernes børn.
Margit flyttede først hjem til Freden 119, ca.
halvandet år efter moderens død. Nu var husbestyrerinden
Ruth, blevet gift med Margits far, så hun havde nu fået en
stedmor. Margit fortæller om tiden med den nye stedmor
med dyster mine, og for børnene blev det en svær tid.
En af Margits beretninger er fra 1928.
Halvbroderen Ingvar var kun 3 måneder gammel, og var
sulten, da Margit var alene med ham om eftermiddagen.
Hun giver ham lidt mælk i en kop. Det skulle hun ikke
have gjort, for da stedmoderen kommer hjem, bliver hun
gal og slår til hende med en kaminkrog. Mælken skulle
2

have været varmet helt op, og kølet ned. Margit mente
ellers hun kun havde gjort, som hun så faderen gjorde.
Margit løb og gemte sig for stedmoderen. Der blev sat en
stor eftersøgning i gang efter hende. Hun kom først frem
sent om aftenen, med en forklaring om, at der havde været
en mand efter hende, og at hun havde gemt sig i hjemmet
på Varagården, på den anden side af vejen. Alt sammen for
at hun ikke turde at komme med den rigtige forklaring for
stedmoderen. Men situationen sluttede med at hendes
søskende var taknemmelige, for stedmoderen blev så mild
de næste fjorten dage.
Faderen stod for hende, som den gode og milde
familiefar - med arbejde i gruben, og hans husflid med
vedligeholdelse af hjem, bibellæsning og kirkegang til
Missionsforsamlingen.
Fra skolegangen, og til Margit gifter sig, bliver det
med arbejde som husassistent. Først i Helsingborg, for
senere at tage til København, hvor hun arbejder forskellige
steder. Selv om Margit arbejder i København, så er det i
3
Billede med søskende er fra 1928. Set fra
venstre er de store Svea og Margit, de små
Britta (stedmoderens pige) og George.
Konfirmeret i 1929 fra hjemmet i
Bjuv.
←

Halmstad, hun træffer sin kommende
mand. Hun var på ferie hos fasteren Anna
og farbror Albert i Halmstad. Anna skulle
til Missionskirken Emanuelskirken, for og
lave kaffe. Gunnar som arbejdede i
Halmstad som maler, havde taget sammen
med en svensk kollega til kirken. Gunnar
fik kik på en anden pige, og Margit skulle
træffe en ung bogholder. Præsten Dalun
kommer i sin tjenesteiver hen til Margit og
siger, hun skal hilse på en dansk mand, da
han vidste at hun arbejdede i København.
Det blev til forskelligt snak, som endte
med at både den anden pige og
bogholderen, som også var lidt for
højtidelig, var væk. Det endte med, at
Margit og Gunnar bliver forlovet 25.
Oktober og gift året efter den 15. August
1937 i København.
I de første år af ægteskabet bliver
der flyttet lidt rundt i København.
Todesgade, Vestergårdsvej, Istedgade som
vicevært, Korsgade og Ålekistevej 99. For
så i 1943 at flytte til Humlevænget,
Nordrupvej 59.
4
Fra Margits bryllup med søskende
fra venstre - Karin, Tage, Lisbet,
Svea, bruden og Erna

For Margit blev ægteskabet og familielivet til en
heltidsopgave, -med husholdning, - passe mand, - ni børn,
hvor der blev klippet, klistret, strikket og hvad der ellers
blev fundet på. Det blev en heltidsopgave at følge med i
det hele, ni børn, 28 børnebørn, 48 oldebørn, 2
tipoldebørn og forskellige ægtefæller.
Stående fra venstre - Birgit, Bertil, Rolf, Ulla, Gull-Britt,
Siddende - Jan, Lisbet stående, Margit, Gunnar, siddende med Bodil, og Lena yderst til højre.
5