Slægten fra egnene omkring Kongeåen - Jan Løve Østerbye

Han havde nu Lykkegård til han i 1632 byttede gård med sin bror, Christen i Bollesager, men af
en eller anden grund gik byttet året efter tilbage, og Hans Christensen fortsatte de følgende år
som fæster på Lykkegård. Omkring 1650 blev han afløst af Gregers Nielsen, og overtog selv en
gård i Velbæk. Her nævnes han i matriklen 1664 som sandemand og fæster af en af kronens gårde
sammen med sønnen Hans Hansen. Gården er på 9-2-1½-½ tdr. hartkorn. Han optræder som
sandemand allerede 1640.
I 1645 udlånte Hans Christensen i Lykke 70 sldl. til en mand i Tjæreborg, og i stedet for renter
skulle han nyde afgrøden af engen Søskift.
På Lykkegård gik det imidlertid ikke fæsteren Gregers Nielsen særligt godt. I 1661 matriklen
nævnes det, at gården var afbrændt af fjenden 1657. I et syn, som er indført i tingbogen 1/7 1661,
omtales gården som meget forfalden. Der nævnes her intet om brændte huse eller tømmer. I skiftet
efter Gregers Nielsen i 1659 nævnes intet om bygningerne. Ved synet i 1661 oplyses, at østerhuset
var ganske nedbrudt og borttaget undtagen 5 stolper "som stod i jorden". Vesterhuset, som
havde været på 9 fag, manglede tag og bjælker, undtagen fire kobler spær og tre bjælker. Skillerummene
og alt andet inventar var borte. Af ladehuset fandtes der slet intet. Fra salshuset, som
var på 16 fag, var der fjernet loftsskud, vinduer, døre, skillerum, sværtelægter og en del brolægter.
En skorsten var nedbrudt og staverne fjernet, så der var ikke meget tilbage af dette hus, som
stod på "raff", d.v.s. hældede. Af hele gården var der således ikke meget tilbage.
I 1662 nævnes gården som ganske øde med et hartkorn på 7.3.0.0 tdr. I markbogen 1683 står der
om Lykkegård: "ovenmældte gaardsted findes der ingen bygninger på, har været øde udi 24 år,
(og) tilliggende agermark, eng og fædrift har Pastor Hr. Hans Pedersen i brug". Det nye hartkorn
blev i 1688 sat til 3.2.2.1, d.v.s. under halvdelen af det gamle hartkorn, som dog byggede på
landgildeafgifterne.
I 1689 blev gården udlagt til ryttergård, og regimentet lod opføre 12 fag huse til lade og fæhus.
(Denne bygning er nærmere omtalt i Vensilds bog). I 1691 blev gården bortfæstet til borgmester
Christoffer Carstens i Ribe, der fik et års frihed for afgifter, men næste år ville han kvittere stedet
og skal da finde en anden fæster. Det blev Peder Thomsen i Jerne. Han skulle, i de 4 år han fik
frihed, selv bekoste og opføre 12 fag hus, tre fag om året, samt sætte kreaturer på begge sine gårde.
Det gik imidlertid ikke så godt for ham, og i 1695 blev bygningerne på Lykkegård synet. Det
viste sig nu, at de 12 fag hus, som regimentet havde opført, var nedblæst og lå norden i gården,
da Peder Thomsen havde overtaget fæstet. Herved var en del af tømmeret slået i stykker, men
han havde fået det kvit og frit, vel mod at rejse det igen. På grund af armod forlod han derfor
gården, som nævnes øde i 1696. I 1702 blev gården fæstet af oberstløjtnant Lübbersdorf, som
overdrog fæstet til kaptajn Gebhards enke. Hun fik endelig styr på gården. (Kilde: Vensild).
Hans Christensen døde 1669 i Veldbæk, Jerne og blev begravet i Jerne.
Kirsten Hansdatters forhold til Esbjerggård fremgår af følgende:
1630 er Anne Hanskone fæster på Esbjerg, men i lensregnskabet 1631-32 hedder det: "Hans
Christensen fæstede den gård Esbierg, gav penge 100 rdl". Måske er det Hans Christensen, Lykkegård,
der har fæstet gården for sin svigermor?
99