Læs teksten som PDF her - Julie Nord

Mette Rosenkilde 20.08.2012 12 / 37
hjørne og ser op på en stor skygge, der hæver sig højt og faretruende over hende fra den
blomstrede væg. Denne figur er hvid, og mange blandt publikum er ude af stand til at få øje på
den, selvom de får den udpeget. Ser man den gengivet på print, volder det næppe problemer.
Men kombinationen af mørket, den korte afstand mellem beskuer og billedrum og det faktum, at
spøgelset ikke er sort, driller synet hos flere beskuere. Den optiske illusion aktiverer betragteren til
fænomenologisk, sanselig og kropslig aktivitet: Subjektet bevæger sig kropsligt frem og tilbage i
rummet for at fange og fastholde motivet; justere blikket og stille skarpt. Således indgår der også
en tidslighed i den fænomenologiske perceptionshandling. Spontant, og næppe planlagt fra JNs
side, hjælper forskellige blandt publikum hinanden med at forsøge at udpege tegningens spøgelse.
Betragtere, der ikke i forvejen kender hinanden, indtager spøgelsets stilling og prøver at spejle
eller skuespille det, for at hjælpe med-­‐beskuerne til at få øje på figuren. Disse performative
øjeblikke er en helt særlig sjælden relation, som etableres mellem beskuere, dels skabt af de
besøgende selv, dels af værk og udstillingsindretning. Tegningens iscenesættelse gør betydnings-­‐
dannelsen til en social aktivitet. Værket iscenesætter sansningen og dermed den fænomeno-­‐
logiske undersøgelse, vi foretager. I første omgang er det muligvis ikke motivet i sig selv eller
funktionen af at stå over for en slags fixerbillede, der fanger opmærksomheden, men derimod
måden, hvorpå vi oplever tegningen. Fænomenologisk set er det i selve fremtrædelsesmåden, at
objektet viser sig som betydning. Perceptionen udfordres og sansningen skærpes og vækkes fra
dvale i en semi-­‐performativ akt. 36
Rorschachtest
36 På baggrund af Jalving, Værk som handling, 141-­‐147.
Julie Nord, The Smoke from the Chimney, 2010,
filtpen, poscapen og tusch på papir, 245 x 188 cm,
fra Xenoglossy rum 3