26 riposten – februar 2013 håndbold Minihåndbold i Stautrup Tekst: Trænerne Lørdag formiddag er der typisk stille og roligt, hvis man går en tur rundt i Stautrup. Det er til gengæld ikke tilfældet, hvis man kigger forbi hallen. Fra kl. 9 til 13 er der nemlig håndboldtræning for de yngste. Ikke mindre end 130 børn i alderen 4 til 8 år træner og leger håndbold i hallen hver lørdag formiddag. Mange forældre vælger at overvære træningen og samtidig få sig en snak med de andre forældre. Andre vælger at udnytte tiden til at læse avisen og nyde morgenkaffen, så ja, der er godt fyldt op både i hallen og på parkeringspladsen. Der er ingen tvivl om, at minihåndbold i Stautrup er stort - faktisk så stort, at Stautrup IF har en af de største minihåndboldafdelinger i hele Østjylland. Dette skyldes ikke mindst vores mange dygtige og engagerede trænere, som uge efter uge gør alt, hvad de kan for, at børnene skal have en sjov oplevelse til træning. Herudover leverer vores ungdomsudvalg en fantastisk indsats i forbindelse med de mere sociale arrangementer – Tak for det. Når man nu træner håndbold, skal der naturligvis også spilles kamp. Alle årgangene tilmeldes i løbet af sæsonen stævner, hvor de enkelte hold typisk spiller 2-3 kampe. Det er en rigtig stor oplevelse både for spillere og tilskuere, at se hvordan børnene lynhurtigt vænner sig til atmosfæren omkring kampene. Der skal varmes op, råbes kampråb og naturligvis spilles kamp. Børnene nyder stemningen og den samhørighed, der er på holdene, når de står der på banen i deres flotte grønne trøjer. Lørdag den 2. marts er der minihåndboldstævne på hjemmebanen i Stautruphallen (kl. 9-18). Vi vil opfordre alle interesserede til at kigge forbi hallen denne dag, bedre stemning findes ganske enkelt ikke. Hvert år, første lørdag i efterårsferien afholdes den årlige minihåndboldskole. 48 børn deltog på skolen i 2012, hvilket er ny rekord. En helt fantastisk dag hvor håndbolden og legen er i højsædet i 5 timer. En stor tak til alle de glade spillere, trænere og frivillige hjælpere, som gjorde dagen helt speciel. De ældste minihåndboldspillere fra årgang 2004 (2. klasse) er i fuld gang med deres sidste sæson med minihåndbold, inden de Enestående mulighed for at støtte Stautrup håndbold DHF og Danske spil har indgået samarbejde, der betyder at de lokale klubber kan tjener penge på nye netspilsregistreringer og nyoprettede Plus abonnementer hos Danske spil. Klubben tjener 250 kr. for hver ny oprettelse og de eneste betingelser er at man skal være over 18 år for at oprette et abonnement og at man ikke i forvejen er registreret med et abonnement. Det er MEGET VIGTIGT at du går på Danske spil via linket på vores nye hjemmeside www.stautruphaandbold.dk da oprettelsen ellers ikke vil blive registreret til Stautrup håndbold. Venlig hilsen Jonna Thomsen, næstformand efter sommerferien rykker op som U10 spillere og begynder at træne i hverdagene og i øvrigt tilmeldes den almindelige håndbold turnering på stor bane. For første gang i klubbens historie har vi til forårssæsonen, som starter her i januar, tilmeldt både et pigehold og et drengehold til en speciel U10 pulje, som udelukkende består af spillere fra 2004. Dette betyder, at vores store minispillere får muligheden for at spille hele forårsturneringen på stor bane allerede som minispiller. Naturligvis er minihåndbold stadigt det primære fokus i træningen men en stor del af spillerene, som jo altså kun er 8 år, har allerede spillet håndbold i 3-4 år eller mere og er derfor rigtig dygtige i forhold til deres alder. Det bliver en virkelig spændende udfordring, som vi alle ser frem til. Hvis nogen skulle få lyst til at opleve minihåndbolden i Stautrup, eller har et barn i alderen 4-8 år, som kunne have lyst til at være med, træner vi som følger hver lørdag formiddag: Børnehavebørn (4-5 år) 09:00-10:00 0. Klasse 10:00-11:00 1. Klasse 11:00-12:00 2. Klasse 12:00-13:00 Scan ... dig ind på vores nye håndbold hjemmeside og hold dig opdateret på alt omkring klubben, holdene, aktiviteter, kampprogram og meget mere.
iposten – februar 2013 27