nr. 189 - Fjordhesten Danmark

More documents

Recommendations

Info

en gyser. Vi danskere plejer at halte lidt bagefter i denne disciplin, men i år lykkedes det alligevel at snuppe guldet for næsen af de øvrige lande. Samtlige lande var faktisk repræsenteret i placeringerne, så sol og vind var ligeligt fordelt. Nordisk Mesterskab i spring 1. Michala Amanda Christensen og Ingegaards Axo (Danmark) 2. Cassandre Bach-Gansmo og Kneist (Norge) 3. Madeleine Malmgren og Viktor (Sverige) 4. Anna Ratia og Froste Hugleikson (Finland) 5. Heidi Bergsund og Alm Jarl (Norge) Kørsel Kuskene er jo om nogen vant til vind og vejr, og der var ingen der beklagede sig, men jeg er sikker på, at en del af taktfejlene i dressurprogrammerne må tilskrives det faktum, at vognhjulene sank ret dybt i mulden. Lørdagens maratonkørsel foregik i rigtig vådt og fedtet terræn, og enkelte grooms måtte hoppe af vognen for at hjælpe hesten op ad bakken fra bækken. Heldigvis var hestene i god form, og selvom enkelte af dem var lidt ”stivbenede” ved søndagens toppekørsel, så var alle heste i stand til at fuldføre i fin stil. Det var ikke muligt at oprette en 2-spandsklasse ved dette års DM, men der var til gengæld en helt pæn tilslutning til enspænderklassen. I og med at stævnet lå på Sjælland, var der let adgang for Quinde-kvadrillens kuske, og jeg ved at nogle af de jyske deltagere glædede sig meget til at møde de sjællandske piger. Det må også siges at jyderne fik kam til deres hår. I kørslen er der tre discipliner, som lægges sammen: dressur, maraton og forhindringskørsel. Det gør, at spændingen bevares til det sidste – og der var da også mange spændte ansigter og krydsede fingre ved søndagens forhindringskørsel. DM i kørsel for enspændere 1. Bjarne Visler og Kastanielystens Annabella Michala Amanda Christensen og Ingegaards Axo vandt både DM og Nordisk Mesterskab i spring. 2. Allan Sten Pedersen og Lyngholms Granat 3. Lotte Støvlbæk og Darwin Stanstorp 4. Trine Mørck Kristiansen og Julie Busklund I det Nordiske Mesterskab var der enkelte norske og svenske ekvipager tilmeldt, men kun en enkelt kom til start. Hun gjorde det dog ganske godt, idet hun fik sølvet med sig hjem til Norge. Nordisk Mesterskab i kørsel for enspændere 1. Bjarne Visler og Kastanielystens Annabella (Danmark) 2. Heidi Bergsund og Alm Jarl (Norge) 3. Allan Sten Pedersen og Lyngholms Granat (Danmark) 4. Lotte Støvlbæk og Darwin Stanstorp (Danmark) All round Denne kombinerede konkurrence, der består af både ridning og kørsel, har en solid tradition i det Nordiske Mesterskab, men det har været svært at motivere danske deltagere til at forsøge sig. Vi har derfor lavet et Danmarksmesterskab med nogle forholdsvis spiselige klasser, og det er vores håb at disse kan inspirere danske ekvipager til at forsøge sig. I år var der fire deltagere i DM og vi håber, at der kommer flere næste år. Klassen består af dressurridning, spring, dressurkørsel og forhindringskørsel. DM i all-round 1. Siw Graves og Birkens Ofelia 2. Annette Schmidt Kristensen/ Lena Friis Kissow og Lutor Bjelland I det nordiske all-round er klasserne hævet lidt, og kravene skærpet – til gengæld er der ingen dressurkørsel inkluderet. Her blev vi overhalet indenom, men vi kunne alligevel glæde os over 2 danske medaljer. Nordisk Mesterskab i all-round 1. Ingrid Lennartson og Daler (Sverige) 2. Siw Graves og Birkens Ofelia (Danmark) 3. Annette Schmidt Kristensen/Lena Friis Kissow og Lutor Bjelland (Danmark) Siw Graves og Birkens Ofelia vandt DM i all-round. Klassen består af både dressurridning, spring, dressurkørsel og forhindringskørsel. Nordisk hold Holdkonkurrencen blev vundet af det danske førstehold, der bestod af følgende: Annette Schmidt Kristensen/Athos Pia Berg Steffensen/Lyngholms Pallas Bjarne Visler/Kastanielystens Annabella Mix-hold Sidst, men ikke mindst skal nævnes de danske mixhold, som ikke er en del af DM og Nordiske Mesterskaber – men blot en ”sjov og ballade”-turnering. Her var dannet 7 hold, og placeringerne blev som følger: 1. Team HAP’s 2. Skjoldmøerne fra Lejre 3. Stald Kiels Jernladies Fremtiden Vi kan som danskere glæde os over, at vi klarer os ganske pænt i de Nordiske Mesterskaber. Vi håber at de mange dygtige ekvipager holder træningen ved lige, så vi kan gentage succes’en igen om to år, når det næste Nordiske Mesterskab løber af stablen. Det er helt sikkert, at de øvrige nordiske lande ikke ligger på den lade side. Til orientering kan det oplyses, at DM næste år finder sted i Revsø i september. Resultaterne fra stævnet kan findes på: www.fjordhest.dk under ”Nordisk 2007”. m
Fire gange Nordisk Mester Der er ingen tvivl at spore i stemmen, da jeg spørger Annette Schmidt, hvor mange gange hun egentlig er blevet Nordisk Mester. Hun svarer prompte: Fire. Nej, højdepunkterne glemmer man naturligvis ikke. Det første Nordiske Mesterskab kom i hus i 2001. Af Helle Sievertsen Foto Mette Kofoed Det kommer ikke af sig selv At nå så langt som Annette er nået, kræver rigtig, rigtig mange timers arbejde med hestene. Når vi har set hende give opvisning på Athos, ser det bare legende let ud. Det er vel, hvad professionalisme handler om: At få noget svært til at se let ud, efter en målrettet indsats. Athos bliver redet tre gange om ugen, fortæller Annette. Det måtte nok gerne være lidt mere, men der er mange andre heste, der skal rides. Annette træner i gennemsnit med to heste, hver dag. Selvom Athos stadig skal lære nyt og bevare sin smidighed, så er arbejdet med ham i dag primært vedligeholdelsesarbejde. Sådan har det naturligvis ikke altid været. I den periode, hvor der arbejdes med grundridningen, skal hesten trænes fem gange om ugen, under en eller anden form. Der skal være et formål med ridningen Annette træner ikke bare. Træningen skal have et formål. Formålet kan være grundridning eller tilridning eller f.eks. konditionsridning. At ride ture i det fri, giver hesten god kondition og det vænner den til at blive forstyrret, uden at det behøver tage koncentrationen. Sker træningen overvejende på den hjemlige ridebane, er hestene for nemme at bringe ud af fatning, når de f.eks. skal rides et fremmed sted i forbindelse med et stævne eller lignende. Bliver træningen for ensidig, mister hestene nemmere gnisten og arbejdsglæden. Annette bruger også longering og kørsel i arbejdet med hestene. Den unge hest skal lystre stemmen Det første, den unge hest skal lære, fortæller Annette, er at lystre min stemme. Før du begynder at sidde op, skal den være fuldstændig fortrolig med din stemme og have lært at høre efter. På den måde kan hesten faktisk fjernstyres. Den vigtigste kommando i begyndelsen er ”stop”. Det er væsentligt, hesten lystrer denne kommando, fordi du så er fri for at tage ret meget i tøjlen i begyndelsen, hvilket nemt kan forskrække hesten. En lærevillig hest, der hurtigt lærer det rigtige og nemt kan huske det forkerte Grundlæggende vil fjordhesten gerne behage sin træner. Den har et temperament, der giver mulighed for at læreprocessen kan skride hurtigere frem, end den ville kunne med en varmblodshest. Annette fortæller, at hun normalt selv kan klare tilridningen af en ung fjordhest. Her betyder størrelsen selvfølgelig også noget. Fjordhesten er generelt meget lærevillig og det er langt hen ad vejen positivt. Men det betyder også, at den har nemt ved at lære de forkerte ting. Den finder lynhurtigt ud af, hvem den kan snøre. Galopanspring, siger Annette, er nok noget af det en fjordhest har sværest ved. Har rytteren så ikke rigtig styr på øvelsen, gennemskuer hesten det hurtigt og undlader at gøre det, den bliver bedt om. Eller måske finder den ved et tilfælde ud af, at en bestemt bevægelse får rytteren lige lukt i savsmuldet, hvilket får den lille, kække gule hest til at gentage sit lille cirkusnummer med jævne mellemrum. Fjordhesten er en stærk hest Derfor bør børn ikke ride for store fjordheste, siger Annette. Fem cm i højden betyder mere end man tror. Vi skal huske på, at fjordhesten har bredde som en stor hest. En fjordhest bør egentlig ikke være over 140 cm når den skal rides af et barn. En fjordhest, der gør sig mellem andre hesteracer: Her kommer jeg Hvis en fjordhest skal gøre sig rigtig positivt bemærket i en konkurrencesituation, hvor den bedømmes sammen med andre racer, er det Annettes erfaring, at det er vigtigt, at den udstråler lethed sammen med kækheden. Det er ikke nok, at den er dygtig til de øvelser, der indgår i dressurprogrammet. Ryttere inden for andre racer, kommer hele tiden med heste, der bliver lettere og mere ædle. På en eller anden måde har det bevirket, at der er blevet et lighedstegn mellem dressurhest og at udstråle lethed. Er man en øvelsesstærk, men lidt tung fjordhest, har man sværere odds, end en måske knap så øvelsesstærk hest, men med lidt længere ben, der udstråler lethed og så naturligvis den velkendte fjordhesteattitude: Her kommer jeg. Se, det kan selv den mest inkarnerede varmblodsdommer ikke stå for, - og det er ganske vist. m
Page 1 and 2: November 2007 . nummer 189
Page 3 and 4: Indhold Leder .....................
Page 5 and 6: eslutning om at lukke stambogen. De
Page 7 and 8: Hingstekåring 2007 Ti 2½ årige h
Page 9 and 10: lidt fransk venstre for og skæv ho
Page 11 and 12: Kårede hingste 2007 Foto: 4½-åri
Page 13 and 14: Aulum dyrskue den 11. august Foto:
Page 15 and 16: de endnu en fløjplads, denne gang
Page 17 and 18: ende efter dommernes valg. Indeksta
Page 19 and 20: FJ-Tour - sådan gik det i 2007 Af
Page 21: Flotte resultater ved DM og Nordisk
Page 25 and 26: Halskovs Æra, spændende, spænden
Page 27 and 28: Den lukkede stambog og de "helnorsk

nr. 189 - Fjordhesten Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?