Tommerup springer ind næste årtusind i - Jul i Tommerup

More documents

Recommendations

Info

Voldsteder kaldes de jordanlœg, der er tilbage af de middeladerlige borge og befœstningsanlœg. Ved Voldsgård er der et flot anlœg, en såkaldt motte. Motterne har vœret bebygget med et lille tårn af trœ eller sten, hvor man kunne søge tilflugt, når fjenden kom. På ladegårdsbanken ligger den nuvœrende gård. Voldsgårdanlœgget er nok fra ca 1100. I Høgsholt skoven findes også et markant voldsted eller snarere to voldsteder. Det ene er et lille motteanlœg, det andet er en kvadratisk borgplads på ca. 80 × 80 m. Kampesten, der stadig findes i området, er måske rester af syldsten. Om de to ElECTrOlUX NYBOrg A/s ØsTErBrO 4 DK-5690 TOMMErUP Tlf. 64 76 12 34 www.nyborg.com en del af ElECTrOlUX PrOFEss iONAl voldsteder har eksisteret samtidigt ved vi ikke. Høgsholt omtales første gang i 1484. Gården var ejet af forskellige adelige familier. I 1500-tallets slutning kom den under Hvedholm ved Fåborg, og fra 1600-tallets første halvdel kom den under Brahesborg, der stadig ejer skoven. En efterfølger af den middelalderlige gård blev ødelagt under Svenskekrigen. I Femtningen skov er der for nylig fundet et voldsted, dette voldsteds alder kendes slet ikke. Af det gamle Tallerup, Tallerupgård, er der kun rester af en voldgrav tilbage. Beliggenheden af Verningeholm er ikke stedfœstet. Broholm, der var enestegård tilhørte i Middelalderen Dalum Kloster, Broholm er nævnt første gang 1510. Bågegård kan følges tilbage til midten af 1400-tallet, da den hørte under Frøbjerg. Nævnt 1472 som Bogaa. Ved Skovstrup er der fundet meget middeladerligt grågods (grå potteskår) Dette kunne med bebyggelsesnavnet Pindstofte tyde på en nedlagt bebyggelse. Usselhusene, det nuvœrende Skovstrup, kendes først fra 1600-tallet. I skoven ved Skovstrup er der fundet en mølledœmning, der kunne tyde på en middeladerlig bebyggelse. På Voldsgård voldsted og i Høgsholt skoven er der offentlig adgang og kirkerne er åbne dagligt, også om søndagen! Der er nok af muligheder i Tommerup Kommune for at møde middelalderen. 11
Julens glæde Et adventsbillede fra 1821 Af Lise Brun Illustrationer: Alf Larsen Hr. Thorkild løftede hovedet fra den prædiken, han sad og arbejdede på og lyttede ud i rummet. Lyden af en klar stemme, der nynnede på en taktfast melodi nærmede sig hans studerekammer. Med et lille smil lagde han pennen fra sig og lænede sig tilbage i stolen og belavede sig på at besvare den forsigtige banken på døren med et venligt: »Kom kun ind, Helene!« Det var ganske rigtigt hans hustru, der nu trådte ind. Præstefruen var, selv her i sit tresindstyvende år, stadig rank af skikkelse og med en let gang. Vist var hun efter seks børnefødsler blevet noget fyldigere og håret var grånet, men ansigtstrækkene var stadig fine og glatte. Lige nu blussede kinderne og hendes øjne strålede af fornøjelse. Hun bar på en bakke, hvorpå der nydeligt var arrangeret en kop kaffe og en assiet med nybagte vafler. »Jeg tænkte, at I nok kunne trænge til lidt fast føde« sagde hun, idet hun stil- lede bakken foran sin mand lige oven i den halvfærdige prædiken. »Vi har bagt og regeret i køkkenet hele dagen, så jeg synes, at I skal sætte smag på resultatet af vores møje. Pigerne er ved at rydde op og stable bagværket, så nu kan jeg også tage et lille ophold i travlheden« Hun satte sig i en stor læderstol på den anden side af skrivebordet. Så glattede hun lidt på kappen, der dækkede det smukt opsatte hår og så smilende over på ham. »I tilgiver vel, at jeg afbryder jeres dybe tanker, men vafler smager nu bedst, når de lige er bagt.« Hr. Thorkild smilede tilbage, tog en mundfuld af det sprøde bagværk med syltetøj og sagde: »Det er jo en festspise og I kommer aldrig til ulejlighed. Jeg tænkte netop på, hvad I gik og syslede med, for jeg kunne jo høre skramlen og klirren fra køkkenet. Vores julegæster skal nok vide at sætte pris på jeres bagværk; men I har vel ikke glemt også at bage nok af brød, så vi har noget at give til de fattige, der kommer til vores dør?« »Nej, vist ikke,« svarede hun, »der er bagt hvedebrød og prossekager, så vore egne folk kan få og ingen betler skal gå forgæves til vores dør i juletiden. Vi har også lavet æbleskiver til børnene, der kommer og synger for vores dør.« »I er en godhjertet og dygtig kone, min kære. Det er en lykke, at jeg fik lov at ægte jer - og livet har skænket os blide kår. Jeg takker daglig Gud for min gode skæbne.« »Også jeg,« sagde hun, »da jeg blev enke på Sct. Thomas, var det en trøst i min sorg, at jeg vidste, at der var sørget for mig - at jeg skulle ægte min salig mands efterfølger, men at denne efterfølger i præsteembedet skulle blive netop jer, kære husbond, er blevet en lykke, jeg ikke havde turdet forvente.« »Og nu har vi været gift i tredive år, godt og vel,« sagde han og fortsatte med et glimt i øjet, »ja, havde I været en uskøn og gammel enke, havde jeg vel betakket mig for at gå ind i præstekaldet dengang. Tænk, om I havde været så gammel, at I ikke havde kunnet skænke mig børn af mine egne, eller om I havde været så styg, at jeg slet ikke ville kende jer. Det 13
Page 1 and 2: Tommerup springer ind næste årtus
Page 3 and 4: Den yndigste rose En juleaftenspræ
Page 5: eliggenhed ved skovbygden. I løbet
Page 9 and 10: ænde inde og mine gamle gigtben ka
Page 11 and 12: Livet under den 2. verdenskrig Rasm
Page 13 and 14: dende maskine lyste så stærkt op
Page 15 and 16: Motionscentret FIN FORM VIRKSOMHEDS
Page 17 and 18: Tommerup Kommunale Knallertklub - E
Page 19 and 20: Over sø og land… Af Finn Kjeldse

Tommerup springer ind næste årtusind i - Jul i Tommerup

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?