<strong>Svanninge</strong> <strong>Bakker</strong>, Sollerup Skov og engene ved Arreskov Sø Området er et afvekslende skov- og naturområde nær Faaborg. Landskabet er meget kuperet med forskellige naturtyper som overdrev, løvskov, nåleskov, rørskov, mose, eng, vandhuller, søer og vandløb. Her findes mange forskellige planter og dyr, bl.a. klatrende lærkespore og hasselmus. Desuden er der mange kulturspor i form af jorddiger og stengærder, samt i Kistrup Skov: Højryggede agre, der vidner om den landbrugsdrift, der blev praktiseret op gennem middelalderen og indtil begyndelsen af 1800-tallet. Geologi <strong>Svanninge</strong> <strong>Bakker</strong> er dannet i slutningen af den sidste istid for omkring 20.000 år siden. <strong>Bakker</strong>ne er presset op af gletschere, der skød frem gennem Østersøen og trængte op gennem bælterne. I de tusinder af år, der er gået siden isen trak sig bort, har smeltevand og nedbør præget landskabet. I dag kan man opleve stejle skrænter og dybe kløfter i <strong>Svanninge</strong> <strong>Bakker</strong>. Et sagn fortæller, at det var trolden Gamle Finn, der lavede Arreskov Sø. Den opgravede jord blev til <strong>Svanninge</strong> <strong>Bakker</strong>. Gamle Finn står i dag på Fyns Amts areal (1) i skikkelse af en landskabsskulptur udført af psykisk handicappede under ledelse af kunstneren Thorkild Hofmann Larsen. <strong>Svanninge</strong> <strong>Bakker</strong>s nyere historie Jorden i <strong>Svanninge</strong> <strong>Bakker</strong> er sandet og mager. En optegnelse fra 1681 beretter: "I <strong>Svanninge</strong> Rugmark kunne man på de bedste steder avle sæden igen - men på mange andre steder var der aldeles intet uden blåurt og andet ukrudt. De enkelte rugaks, som fandtes, var uden kerner". Man kan stadig se lave jordvolde og enkelte stendiger i bakkerne - det er rester af de diger, der omgav markerne. Korndyrkningen foregik i dalene. På bakkerne havde bønderne fælles græsningsarealer. Omkring 1750 beskrev præsten fra Ollerup De <strong>Fynsk</strong>e Alper - det er første gang benævnelsen optræder. På den tid indrettedes Tyveknappen (2) som henrettelsesplads. Det markante højdedrag var dengang uden træer og kunne ses både fra Faaborg-Odensevejen, der lå, hvor den ligger i dag, og fra Nyborg-Bøjdenvejen, der forløb lige syd for <strong>Bakker</strong>ne. I forbindelse med udskiftningen af <strong>Svanninge</strong>, blev de lyngklædte bakker udlagt til græsningslodder - de gik under betegnelsen "<strong>Svanninge</strong> bjergelodder". I begyndelsen af 1800-tallet blomstrede romantikken, og det københavnske borgerskab dyrkede "vildmarksturisme" - bl.a. rejste man til Jylland og Fyn, hvor mange besøgte <strong>Svanninge</strong> <strong>Bakker</strong> - det kuperede landskab begyndte at blive kendt. I mange år havde området været åbent og præget af hedelyng og gyvel. I 1883 beplantede man et område nord for restaurant Skovlyst med gran og fyr. Svendborg Amt afholdt udgifterne, og formålet var at dæmpe sandflugten, der af og til generede færdselen på landevejen Faaborg-Odense. I 1910 - 1920 kom der for alvor fart i tilplantningen af bakkerne på begge sider af landevejen Faaborg - Odense. Der blev overvejende plantet nåletræer. I 1953 blev de centrale dele af <strong>Svanninge</strong> <strong>Bakker</strong> fredet. Et af formålene med fredningen var at genskabe det åbne landskab, som det havde været før tilplantningen, men bakkerne groede alligevel mere og mere til. Siden 1970 har Fyns Amt og Fyns Statsskovdistrikt under Skov- og <strong>Natur</strong>styrelsen opkøbt større arealer i <strong>Svanninge</strong> <strong>Bakker</strong> med de formål at give befolkningen lettere adgang til området og genskabe det åbne landskab. Omkring århundredeskiftet malede flere kunstnere motiver fra <strong>Svanninge</strong> <strong>Bakker</strong>. Blandt de mest kendte er Jens Birkholm, Fritz Syberg og Peter Hansen. I 1910 indviede folketingsmanden, fabrikanten og kunstelskeren Mads Rasmussen "Faaborg Museum for <strong>Fynsk</strong> Malerkunst" i sit hjem. Museet ligger stadig i Grønnegade nr. 75 - for enden af gågaden Østergade i Faaborg. Et besøg på museet kan varmt anbefales. I 1926 opførte gårdejer Jens Andersen den første restaurant Skovlyst. Han var interesseret i astronomi og i 1935 opførte han det 18 m høje tårn bag restauranten. I toppen var der placeret en stjernekikkert. I dag kan man opleve en storslået udsigt fra tårnet, og på de 5 etager er der en udstilling om <strong>Svanninge</strong> <strong>Bakker</strong>s natur- og kulturhistorie. Landsbyen <strong>Svanninge</strong> I 1688 bestod byen af 30 gårde og 11 huse. Det er en idyllisk landsby med gamle gårde i bindingsværk og fine have- og markgærder. Udflytningen af gårdene i <strong>Svanninge</strong> begyndte i 1801, men landsbypræget eksisterer stadig. En tur i <strong>Svanninge</strong> <strong>Bakker</strong> kan med fordel begynde i <strong>Svanninge</strong>, idet bakkernes former opleves godt herfra. Overdrev Overdrevene var oprindeligt de områder, der lå udenfor landsbyen og landsbyens opdyrkede marker. Denne naturtype blev oprindelig dannet ved at kreaturer, geder og får græssede her, og som bevirkede, at solens lys kunne nå jordoverfladen til gavn for en mængde forskellige græsser og urter, som igen gav føde til et væld af insekter. Overdrev kan kun bevares gennem græsning eller afslåning, ellers vil arealet udvikle sig til krat og skov. På Hestebakken vokser omkring 150 forskellige plantearter og her findes et rigt insektliv. Krybdyr som hugorm, markfirben og stålorm ses jævnligt. Gennem arealdriften satses på at udvikle flere overdrev. Skoven i <strong>Svanninge</strong> <strong>Bakker</strong> I skoven i <strong>Svanninge</strong> <strong>Bakker</strong> kan ses forskellige træarter som Rislebækken. rødgran, sitkagran, nobilis, nordmannsgran, grandis og contortafyr. Her findes også de træarter, som man betegner som selvimprægnerende; nemlig lærk, douglasgran og ædel cypres. Da der er store natur- og rekreative interesser i området, har Skov- og <strong>Natur</strong>styrelsen valgt dels at rydde arealer for skov, dels at tilplante flere områder med løvtræ i takt med at nåleskoven ryddes. I <strong>Svanninge</strong> <strong>Bakker</strong> plantes nu især eg, som trives godt på den sandede jord, og som giver større naturindhold end nåleskoven. Skoven dyrkes med stor hensyntagen til naturværdierne. Nogle steder får træerne lov til at ældes, dø og forfalde. Det giver levesteder til hulrugende fugle som f.eks. natugle, stor flagspætte, musvit og stær, samt til svampe, insekter og andre organismer. Små fugtige lokaliteter får lov at passe sig selv og udvikler sig til tætte krat, hvor f.eks. rådyr kan søge skjul. Andre steder fjernes træer og buske omkring vandhuller, så solens lys kan nå vandoverfladen til gavn for sump- og vandplanter og dyreliv. Dalkildegård Dalkildegårds historie begynder omkring 1870, hvor den første gård opførtes på stedet. Skov- og <strong>Natur</strong>styrelsen købte ejendommen i 1988. I 1991 begyndte Faaborg Golfklub at anlægge en golfbane omkring Dalkildegård, og i 1999 købte Faaborg Golfklub bygningerne. Faaborg Golfklub drives under stor hensyntagen til natur og miljø. Dalkildegårds Allé, der blev plantet i 1919 og fredet i 1976, fik en ilde medfart under orkanen i december 1999. Derfor plantes nye allétræer i 2000. <strong>Svanninge</strong> Nørremark Skov- og <strong>Natur</strong>styrelsen har købt arealer i <strong>Svanninge</strong> Nørremark gennem 1990´erne. Store dele af området vil gennem afgræsning udvikle sig til overdrev. Flere steder er der gravet vandhuller, som sammen med levende hegn, krat, græsningsarealer og skov er med til at gøre Nørremarken til et godt levested for mange dyr og planter. Sollerup Skov I skoven findes højstammet bøgeskov, tætte grantykninger, hasselkrat og urskovsagtig elle- og birkeskov på de våde stræk langs Rislebækken, der løber langs sydkanten af Sollerup Skov. Rislebækken har sit udspring i Hammerdammen og løber ud i Arreskov Sø og er derfor en af Odense Å´s kilder. Rislebækken er et renvandet og spændende skovvandløb, hvor der bl.a. lever flere arter slørvinger. Det er insekter, der kræver helt rent vand for at trives. Arreskov Sø
<strong>Svanninge</strong> <strong>Bakker</strong> 0 1ha Signaturforklaring Offentlig vej Skovvej, motorkørsel ikke tilladt Skovspor, sti Diger Vandløb Løvskov Privat skov Nåleskov Græs Golfbane Mose Sø Ager Bebyggelse Statsejet ejendom Vængegyd en 30 P 40 50 Nørremarken PRÆSTE SKOVEN SVANNINGE P Kastaniely Horne Mølle Å 0,5 20 30 60 70 40 P 50 70 80 SVANNINGE NØRREMARK OVER- MARKEN HØJBOLUND 60 30 1 km TORNEHAVERNE 70 40 Parkering Bålplads Toilet Information Udsigtstårn Primitiv overnatningsplads Højdekurver Skrænter Afmærket vandrerute Afmærket vandrerute - private arealer Cykelrute 80 Bjergehus 50 90 60 60 50 Trolden Finn 1 Kirkestien <strong>Svanninge</strong>vej 70 100 100 40 60 90 50 50 90 Hammerdamvej Hjørnegården Bjergevej Hestebakken Tyveknappen P 80 60 50 80 50 90 Dalkildegård Alléhuset SVANNINGE BAKKER 2 T P Gammelskovvej Tårnet 70 70 90 80 80 100 Dalkildegårds A lé 90 110 80 100 90 80 100 HAMMERDAMMEN P T Restaurant Skovlyst GÅSEBJERG SAND Rallebækgyden P P Odensevej 90 90 KOMTESSENS PLANTAGE 90 90 100 80 80 KISTRUP SKOV Ny Stenderupvej P 70 80 P Vestvejen Havbæklund P 70 70 60 Bøgelyvej 60 70 70 Udsigtsbakken Kioskvejen Rislebækken P Honningstien Odensevej 50 TYVEHOLMENE 50 Markvejen Sollerupvej 60 60 70 50 Helvedes Hule 40 SOLLERUP SKOV 60 P 50 BREDHOLT Nyborgvej SOLLERUP 40 ARRESKOV SØ Søstien SOLLERUP ENGE Nyborg 37 km Gl. Sollerup Voldsted Assens 323 GERUP Arreskov Slot Glamsbjerg 329 Bøjden Haarby 329 <strong>Svanninge</strong> 0 10 20 km 8 43 Korinth Gerup Faaborg KORINTH 44 8 Ringe 9 9 Svendborg 8 Kværndrup
Change language