Jakob Nørregård - Forlaget Jabopress, bøger, kunst, kritik

Recommendations

Info

Ostevanille Je vois que la nature n'est qu'un spectacle de bonté. Adieu chimères, idéals, erreurs. Folk på syre eller visioner, fortæller om uhyrer der rejser sig af havet, stiger op af dybet, rejser sig af jorden. Den slags uhyrer er måske nok i deres oprindelse syn, men for andre mennesker er de bare billeder. Det er ikke synet man hører om, det er billedet man hører. Har man først set dyret, bliver man tvunget til at sluge en bogrulle. - Ostevanillen er et uhyre. Den kan ikke overvindes. Den knuser riddere som muslinger i mellem sine kraftige kæber (Den er stort set kun kæber). Blod flyder; de bløde kroppe kvases mellem de ciselerede stålplader og tænderne. Dette er ostevanillen. - Man kan iblandt få denne følelse af at der er noget galt med virkeligheden. Der kan være forskellige grunde, men i grunden er det fordi den ikke besidder noget der bare ligner abstraktion. Det faktum holder ikke os mennesker tilbage fra at abstrahere, så hvorfor kan virkeligheden ikke? Mon ikke det er sproget som virkeligheden ikke besidder? Mennesket har noget som virkeligheden ikke har og det forklarer hvorfor det føler sig hævet over virkeligheden. Ja, vel reelt er hævet over virkeligheden. Det er derfor at mennesket altid taler om andre ting end virkeligheden. Mennesket kan tale virkeligheden midt imod uden at det virker unaturligt eller uvirkeligt. Hvis mennesket, for eksempel, siger at verden er ond, har det meget lidt med virkeligheden at gøre. Virkeligheden er simpelthen ikke i stand til at nå op på det niveau. 14
Byen fra havet Man må huske at dette er billeder. Billeder har deres egen maner. Kunstneren siger: C'est très certain, c'est oracle, ce que je dis. Det er der som regel ikke noget om. Ikke før senere. Når andre ser det... Så virker det dybt. - Af dybet, rejste sig en by. R'lyeh hed den og i byen lå Cthulhu den ærkegamle og sov. Fra det øjeblik han vågnede op vidste Cthulhu at der var noget galt. Ikke med byen, men med verden. Overalt hvor han så, så han Ostevaniller. Sultne og mætte på samme tid. Sprogløse og ligeglade på samme tid. Når virkeligheden er sådan; når den trænger sig på. Bekymrer det selv den ærkegamle Cthulhu. Men det var først da han nåede frem til nymfernes bolig ved kysten, Museion Pasadena, efter at have vandret over det mægtige hav, at hans følelse af deplacement og den bløde duft af euklidisk geometri fik hans nakketentakler til at rejse sig og der på en safaristol foran et hovedværk i glas, støv og bladguld, sad Marcel Duchamp, den store europæiske <strong>kunst</strong>ner foran sit skakbræt og ventede. 16
Page 1 and 2: Jakob Nørregård
Page 3 and 4: Bilderne har allerede talt deres, s
Page 5 and 6: Orgia Luk øjnene! Rotter i vommen,
Page 7: Kultisk tumultisk Sorte svampe i be
Page 11 and 12: Au milieu des huées Vive la révol
Page 13 and 14: På Hades' sletter D'ailleurs c'est
Page 15 and 16: Noter. L'avantgarde se rend Titlen
Page 17: Dette er den elektroniske udgave af

Jakob Nørregård - Forlaget Jabopress, bøger, kunst, kritik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?