Fra Toldboden til Børsen - Det Maritime Ribe

FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN Onsdag d. 6.april, 2011 

Fra Toldboden til Børsen 

- et maritimt kulturmiljøprojekt 

Traditionel hollandsk Zeeschouw i Ribe Å. Foto: Thyge JENSEN 

Resumé 

Anledningen til dette skrift er et ønske fra forfatterne om at bidrage til en styrkelse af den maritimt 

kulturhistoriske dimension i ”Nationalpark Vadehavet”. Der er ikke til gruppen knyttet foreningsbundne 

særinteresser, og skriftet er således et forsøg på uden bindinger at sammentænke forskellige muligheder og 

problemstillinger. Den geografiske afgrænsning af artiklens temaer er det landskab, der ligger mellem Ribe 

og Nordsøen og som knytter sig til Knudedyb og Ribe Vesterå. I artiklen præsenteres de 

landskabselementer, der eksisterer indenfor de ca. 100 km 2 land og vand, der i et ca. 20 x 5 km bælte 

knytter sig til å og dyb. Det være sig Skibbroen i Ribe, Ribe Å, Kammerslusen, Knudedyb, prilerne og sandene 

og havnen ved Sønderho. Samtidig gives overvejelser og påpeges spørgsmål i forbindelse med tingenes 

nuværende tilstand, ligesom der gives forslag til løsninger af disse problemer, for at få skabt et levende 

maritimt miljø i Vadehavet. 

Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening 

1


Indledning: Landskabselementer mellem Ribe og Sønderho 

Overskriftens ”Toldbod” og ”Børs” er lokaliteter, der ligger ved henholdsvis Skibbroen i Ribe og ved den 

gamle havn i Sønderho på Fanø. Imellem disse to punkter, der tidligere har været tæt forbundne, finder vi 

en lang række både kultur- og naturhistorisk spændende lokaliteter. 

Følger vi ruten mellem de to steder fra øst mod vest, passerer vi følgende elementer i by, marsk og 

vadehav. Vi begynder turen ved Toldboden og rækkefølgen af elementerne bliver således: (se kortet på 

næste side). 

1. ”Mellemdammen” – en vejdæmning anlagt tværs over Ribe Å engang i 1200-tallet 

2. Ribe Skibbro med åen 

3. Stormflodssøjlen ved kajkanten 

4. Å-bredden hvor Ribes træskibsværfter tidligere lå 

5. Slotsbanken hvor tidligere Riberhus lå beskyttet af voldgraven 

6. Udløbet af Stampemølleåen i Ribe Å – en kanal gravet syd om byen af forsvarshensyn 

7. Ringvejsbroen hvor Hovedvej 11 siden 1952 har ført den nord/sydgående trafik udenom byen 

8. 2,7 km naturligt slynget å-løb 

9. En 1,3 km lang gravet kanal tværs gennem den store åslyngning, der korter sejldistancen mellem 

Ribe og havet af med ca. 3 km. 

10. Igen 0,7 km naturlig å 

11. Ca. 1 km lige kanal forbi de tidligere jagthytter, der nu er sommerhuse 

12. Kammerslusen og havdiget 

13. Kanalens fortsættelse ud gennem forlandet til Vadehavet ca. 1 km ude, 

14. Ca. 7 km delvis naturlig rende gennem vadefladerne ud til det dybe Knudedyb, hvor de store skibe 

tidligere lå for anker. 

Herfra kunne man så tidligere sejle gennem Sønderkeldsand Løb (15), der adskiller det 8½ km 2 store nøgne 

Peter Meyers Sand mod sydvest (16) og det ca. 12½ km 2 store og delvist bevoksede Keldsand mod nordøst 

(17), for endelig ½ km sydøst for Hønen (18) sejle det sidste stykke op til havnen ved Sønderho (19). 

Umiddelbart tæt ved vandkanten ligger her ”Børsen” - en gammel sladrebænk, som de kendes fra næsten 

alle småhavne i Danmark. Her har de gamle skippere mødtes, udvekslet historier og skrøner, og snakket om 

tidernes forfald. 


2


Google-foto af strækningen mellem Sønderho og Ribe. Numrene refererer til ovenstående liste. 

Baggrund: Knudedybs maritime historie 

Hele Ribes og Sønderhos historiske identitet er knyttet til denne små 20 km lange akse, der tidligere var 

stærkt trafikeret med skibe og af vital betydning – ikke kun for Ribe og Sønderho – men for hele landet. 

Ribe og farvandet i læ af Vadehavsøerne var, indtil de kluntede kogger fra Vesteuropa vovede at sejle 

”ummeland” – altså nord om Skagen – indfaldsporten til Danmark. Varer til Skandinavien blev i en periode 

på måske et halvt årtusinde importeret over Ribe, og efterhånden som skibene blev for store til at løbe helt 

op til byens skibbro, fandt de en sikker havn i læ af øerne. Herfra blev varerne ladet om til lavtstikkende 

everter, pramme og lægtere og sejlet de sidste mil op til Skibbroen. 

Også middelalderens og renæssancens fiskeri i Nordsøen var tilknyttet sejlruten mellem de to byer. Således 

er Sønderho sandsynligvis grundlagt af Ribe-fiskere, der i fiskesæsonerne har lagt sig ind i læ af Fanø med 

deres skibe, for at spare den sidste ofte besværlige sejlads helt op til Ribe. Bosætningen og bebyggelsen har 

sikkert kunnet sammenlignes med et andet fiskerleje i Vadehavsområdet – nemlig det nu helt forsvundne 

Sønderside få kilometer sydøst for Blåvand. Senere er Sønderho blevet til en fast bebyggelse, og selv om 

fiskerne måske ikke længere sejlede hjem til deres oprindelige bosted i Ribe, så blev fangsten sejlet ind til 

Ribe – i hvert fald indtil år 1741. Det er året hvor Fanø (og Mandø) købte sig fri af kronen. Torsk, kuller 

(dengang benævnt som ”hvilling”), rokker og alle slags skuldere, butter og flyndere blev sejlet ind til 

Fisketorvet, som antageligvis har ligget der, hvor Toldboden ligger i dag og bredt sig ud over de rundt om 

liggende arealer. 

I dag er denne navlestreng mellem Ribe og Ribes udhavn skåret over. Dels af menneskeskabte årsager og 

dels som følge af naturlige morfologiske processer i Vadehavet. 


3


Problemer og løsningsforslag 

Fra Skibbroen til Kammerslusen 

Ribes forbindelse til den nære kog og marsk blev brat skåret over i 1952, da omfartsvejen vest om byen 

blev anlagt. Ikke kun visuelt og støjmæssigt blev der skabt en barriere mellem by og marsk, men også 

ganske konkret. Besejling af byen med skibe, der ikke kunne fælde masten, blev umuliggjort af 

ringvejsbroen, og på landsiden blev det - på grund af trafikken og trafikstrukturen - en yderst betænkelig og 

risikabel affære, som almindelig borger at komme fra byen og ud i kog og marsk – hvis man da ikke var i bil, 

men var gående eller på cykel. 

Begge problemer kan løses. For sejladsen vil problemerne med gennemsejlingshøjden helt forsvinde, hvis 

ringvejen blev ført under åen. Ikke i en traditionel tunnel, men ved at lade åen flyde over den sænkede vej i 

en betonstøbt akvædukt, som man ser det mange steder i Holland samt ved mange nordtyske floder. 

Vadehavsskib på vej ad Ie akvædukten over hovedvej N924 i Holland 

Den landværts forbindelse fra Ribe og mod vest til kog, marsk og vadehav, vil kunne løses med et stisystem, 

enten på åens nordlige eller sydlige bred. Kammerslusen vil blive et populært udflugtsmål om søndagen, 

hvis man havde mulighed for – uden risiko for liv og lemmer – at spadsere eller cykle sammen med sin 

familie de 6 km. derud. Hjemad vil der næsten altid være medvind. Se bilag 1 

Stabil vanddybde i åen 

For at kunne sejle op til Ribe kræves der en tilstrækkelig vandstand i åen – en nødvendighed, der 


4


selvfølgelig er afhængig af de forskellige bådtypes dybgang. Imidlertid er koten for åens vandspejl meget 

varierende over året med en største målt forskel på ca. 2,5 meter – f.eks. fra ca. minus 0,5 meter i 1996 

Skibbroen okt. 2009. Vandstand ved Ribe Kammersluse: 0,47 m. Foto: Svend Tougaard 

til over 2 meter i 1999 (begge DNN). Ved 2+ meter er det de færreste, der har lyst til at opholde sig på en 

båd i åen, men i den anden ende af skalaen – ved de lave vandstande, der kan forekomme i tørre somre 

eller i perioder med længerevarende østenvind, er der ofte sejlende (eller grundstødt) trafik på åen. 

Problemet skyldes ikke tilsanding af åen, men at vandspejlsniveauet er faldet – særlig markant omkring år 

1979-80, hvor der skete et vandspejlsfald på mellem 20 og 40 cm. 

Årsagen til dette pludselige fald i åens vandstand menes at have sammenhæng med forstærkningen af 

Ribe-diget, der blev gennemført i tiden inden. Sandpumperne, der skulle ind til diget ude fra dybet, for at 

spule nyt sand ind på diget, gravede deres egen sejlrende ind gennem Ribe Strøm, således, at denne blev 

dybere med en hurtigere afvanding af Ribe Vesterå til følge. 

Det handler om at undgå de ekstremt lave vandstande, der umuliggør sejlads mellem Kammerslusen og 

byen. En uddybning af åen er en mulighed, men nytten er tvivlsom, ligesom det både vil være bekosteligt i 

anlæg og vedligehold, og et brutalt indgreb i hele å-miljøet. Muligvis vil en uddybning blot resultere i, at 

den smule ”sejlbare” vand, der er i åen på tørre sommerdage, vil forsvinde endnu hurtigere ud i havet. 

Der har været foreslået modsat vendte porte i kammersluseanlægget for at åen bedre kan ’holde på 

vandet’, og man kan i dag se på stenvæggene i slusekammeret, at der engang har været omvendt 

monterede sluseporte. Disse omvendte porte har været anvendt tidligere, da man dengang af hensyn til 

hø-avlen i perioder ønskede at bevande Ribemarsken. Yderligere kan man i den nordlige slyngning ved 

Petersholm se et betonfundament fra en tidligere bevandingspumpe. 

En mulighed for at justere de lave sommervandstande vil også være, at lade sluseportene eller deres 

lemme stå åbne ved højvande, men om dette vil kunne styres forsvarligt er uvist. 


5


Reetablering af det gamle å-udløb 

En simpel og enkel måde, at styre og stabilisere vandstanden på i åen, vil være at lave et ekstra udløb. 

Dette udløb skulle være en rørgennemført sluse i diget på det sted, hvor Ribe Å – før kanalens 

gennemgravning af Mandø Hølade i 1855 - havde sit naturlige udløb i Vadehavet. Etableringen vil kræve, at 

den gamle åslyngning, som stadig tydeligt kan ses i landskabet, reetableres fra Kanalhuset sydover til Ydre 

Bjerrum og nordvest ud i Vadehavet. Yderligere vil det blive nødvendigt med en ny lav bro til at føre 

Kammerslusevejen over den gamle åslynge. 

Udover mulighederne for at styre sommervandstandene og undgå ekstremt lave vandstande i åen, vil 

projektet kunne være med til at løse mange allerede nu forekommende og fremtidige bagvands- og 

sikkerhedsmæssige problemer i Ribe kog og by, som er forårsaget af storme med ekstremt høje 

vandstande. Se bilag 2. 

Den lave sommervandstand i Ribe Vesterå er blevet diskuteret tidligere, og i 1999 udarbejdede en 

arbejdsgruppe bestående af Stig Jensen, Thyge Jensen, Finn Silber, Lars Hammer og Bjarne Kiholm – alle 

Ribe - et debatoplæg, hvori mulighederne for at genåbne den store å-slyngning blev diskuteret. Ønsket med 

genåbningen af å-slyngningen var - udover at det ville være et anseligt stykke naturgenopretning - et håb 

om ligeledes at stabilisere sommervandstanden i åen. Det tolv år gamle debatoplæg er ikke blevet 

diskuteret i den aktuelle arbejdsgruppe og derfor blot vedlagt til orientering som Appendiks A. 

Skibbroen med traditionelle vadehavssejlere 

En passende og stabil sommervandstand i åen vil skåne os for synet af en udtørret Skibbro med strandede 

skibe, der hænger i fortøjningerne, øldåser og rustne indkøbsvogne og cykler stikkende op af vandet. Måske 

vil man i stedet kunne nyde synet af fremmede vadehavssejlere som kuffer, tjalke, everter osv. som ville 

finde det attraktivt at aflægge byen en visit - nu med en garanteret mindste vanddybde og dermed uden 

risiko for at komme til at hænge på en sandbanke halvvejs oppe ad åen. Byrummet ved Skibbroen ville 

fuldstændig ændre karakter, hvis Ribe hver sommer fik besøg af nogle traditionelle vadehavssejlere, eller 

hvis nogle af byens egne borgere nu fik lyst til at anskaffe en sådan bådtype og dermed give den ofte 

besværlige, men altid fascinerende vadehavssejlads en chance. Der vil komme sammenhæng mellem de to 

miljøer, der ligger på hver deres side af kajkanten. Se bilag 3 


6


Hollandsk kuf på besøg i Ribe, juli 2007. Ved kajen everten Johanne Dan. Foto: Poul Anker Nielsen 

En højere og mere stabil sommervandstand vil formodentlig også have en gavnlig indflydelse på 

”kultursvampen”, ligesom reetableringen af den gamle åslynge vil berige Ribemarsken med 1,5 km ekstra 

vandløb. Ændringen af en del af åstrækningen fra et ferskvandsmiljø til et brakvandsmiljø vil påvirke dele af 

Ribemarskens flora og fauna. Om denne ændring vil være positiv eller negativ, vil alene være et spørgsmål 

om holdninger til natur. Kogene i Sydvestjylland mellem Ribe og grænsen er alle ferske, mens Varde Å 

marsken er et naturligt estuarium med påvirkning fra både salt- og ferskvand. Uden at kende noget til 

biologien deri, må man formode, at en blidere og mere naturlig salinitetsovergang kan være en fordel for 

både opgangs- og nedgangsfisk. 

”Turistvand” ved Skibbroen 

I forbindelse med et kommende snæbelprojekt, skal man være opmærksom på dette projekts eventuelle 

påvirkning af vandgennemstrømningen ved Skibbroen. Det er planen, at en stor del af åvandet opstrøms 

byen skal ledes igennem Stampemølleåen, således at den vandmængde, der skal passere Skibbroen blot 

bliver ”turistvand”. Se bilag 4 

Fra Kammerslusen til Knudedyb 

Sejlløbet fra Kammerslusen og ud til Knudedyb er underlagt naturens luner både hvad angår dybde og 

rendens vekslende beliggenhed. Få hundrede meter udenfor slusen og stadig i læ af forlandsmarsken 

findes i dag to mooringer, som man bekvemt kan fortøje til, mens man venter på gennemslusning. Man må 

nødvendigvis blive ombord i ventetiden, da de to moorings naturligt nok ligger midt i strømmen, men med 

kun få midler kunne man forlænge eller supplere den nuværende korte bro umiddelbart uden for yderste 

sluseport på strømmens nordlige side med en 50-100 meter lang træbro, bl.a. så indadgående sejlere også 


7


kunne bruge ventetiden i land. Større anløbende traditionelle vadehavsskibe ville også finde en sådan bro 

aldeles attraktiv. Se bilag 5 

Indsejlingen til Kammerslusen. Bemærk den turbulente strøm og stenkanterne. Foto: Thyge Jensen 

De to moorings udenfor Kammerslusen: Foto: Thyge Jensen 


8


Fire forskellige gaffelriggere i Kammerslusen. Bagest schokkeren REGINA, på modsatte kaj everten REBEKKA, midt i 

kammeret VAMOS og tættest på den ribehjemmehørende Zeeschouw’en ZEHAN. Foto: Thyge Jensen 

Ribe Strøm er som nævnt lunefuld og kræver som navigationssejlløb enten et sikkert lokalkendskab eller at 

renden er fyldestgørende og omhyggeligt afmærket i overensstemmelse med rendens topografi og 

foranderlighed. 

Det anvendte papirsøkort i Vadehavet er ”Kort 60. Nordsøen 1: 75.000, Nordsøen, Fanø – Sylt”, der lige er 

kommet i en 10 udgave, men hvad angår rendernes forløb og sandenes udstrækninger er kortet baseret på 

forældede opmålinger og derfor upræcist. At lave nøjagtige og årligt opdaterede søkort over Vadehavet vil 

være omkostningstungt, men hvis blot man har et kort med en sikker længde/bredde-position på den 

flydende afmærkning sammen med en nøjagtig stageafmærkning, vil navigationsproblemerne være løst – 

også for fremmede sejlere. Yderligere kunne man forestille sig topografiske rettelser på baggrund af bl.a. 

Kystdirektoratets opmålinger distribueret via nettet, eller på basis af Google Earth Pro, hvor fotoene efter 

sigende bliver opdateret hvert halve år. Endelig kunne man tage kontakt til det tyske ”Bundesamt für 

Seeschifffahrt und Hydrographie“ for at bringe i erfaring hvorledes man organiserer afmærkningen i det 

tyske Vadehav, idet denne er af en helt anden kvalitet. 

Fra Knudedyb til Sønderho 

Ude i det over 10 meter dybe Indre Knudedyb er der ingen sejladsproblemer, men når vi nærmer os det 

gamle Sønderkeldsand Løb for at komme videre op til Sønderho, må vi give fortabt og enten vende om eller 


9


lade gå ankeret. Løbet eksisterer ikke længere som en rende, men er i dag blot en lav og fuldstændig flad 

sandormebeboet ’mark’ – uden den mindste antydning af, at løbet engang har kunnet besejles af store 

skibe som skonnerter og brigger. 

Sønderkeldsand Løb. Foto: Thyge JENSEN 

Vil man videre mod Sønderho er der så i dag to muligheder. Man kan prøve at sejle små 3 sømil videre ud 

gennem Knudedyb, og prøve gennem Langjordsløb mellem Langjord og Peter Meyers Sand at liste op i 

Galgedyb, men dette løb er efterhånden også ved at blive fyldt op med sediment. Altså er der kun én 

mulighed tilbage: Helt ud i Nordsøen til Knudedybs yderste røde afmærkning, 2 sømil på nordøstlig kurs i 

åben sø indtil man når Galgedybs anduvning - og så håbe på, at båden ikke knækker kølen og havarerer i 

brændingen på den lavvandede barre. 

Herfra er der så nogenlunde fri sejlads de 3 sømil ind til den sorte nordkost sydøst for Hønen, men den 

sidste mil ind til Børsen, kan man godt opgive, hvis ikke det blæser tilstrækkeligt fra vest med deraf 

følgende øget vandstand. Dette gælder også ved det astronomiske og tabellagte højvande. 


10


Ydre Knudedyb med de to sejlbare ruter markeret med gult. 

Foreningen ”Sønderho Havn” havde planer om at reetablere Sønderkeldsand Løb, men dette er nu opgivet. 

I stedet har man planer om at uddybe en sejlrende gennem Slagters Lo fra ”Børsen” og ca. 2½ sømil i 

retning NNE ud til den naturlige rende Lundvig Løb, der sejladsmæssigt forbinder Knudedyb med Grådyb 

indenskærs. 

Ingen tvivl om at Slagters Lo forslaget er det bedste og mest realisable. De indre grunde og render i 

Vadehavet er hvad angår sedimenttransport betydeligt mere konservative, end de er i vadehavets vestlige 

dele. Ude mod vest flytter sandet rundt med flere millioner kubikmeter hver vinter, så det flak, man drak 

kaffe på den rende, man smuttede igennem det ene år, kan have byttet plads året efter. 

Slagters Lo løsningen øger distancen mellem Ribe og Sønderho med ca. 2 sømil, men ved at skulle nord ind 

til Sønderho i stedet for at sejle ind fra sydøst, undgår man at komme ud en den ofte krappe og 

uberegnelige strømsø, der kan stå lige nord for Mandø Flak (”Knoben” på søkortet). Yderligere vil den 

nordlige anduvning være meget bekvem for både, der kommer sejlende fra Nordby, Esbjerg, Varde eller 

andet steds i Grådybs tidevandsområde. 


11


Sandende og renderne mellem Sønderho og Ribe Strøm 

Sønderho Havn 

For at Sønderho skal kunne besejles, og for at besætningen kan komme i land, kræves det, at selve det 

gamle ’havnehul’ graves op. Som det forholder sig i dag, er det med livet som indsats, at man prøver at 

soppe i land, og under alle omstændigheder vil man komme til at stå ved Børsen smurt ind i fint sort 

mudder til midt på lårene. Så hvorfor sejle til Sønderho, når man ikke kan være bekendt at vise sig oppe i 

byen og vil blive smidt ud fra samtlige caféer? Altså vil det også være tvingende nødvendigt med en 

pontonbro eller lignende i sejlersæsonen. Den illegale pontonbro, der var etableret ud for Børsen i 

sommeren 2010 var aldeles nyttig. Som bilag 6 henvises til folderen på adressen: 

http://www.sonderhohavn.dk/userfiles/folder2010rettet.pdf 


12


Sønderho Havn. Slutningen af 1800tallet 

Sønderho Havn, ca. 1982. Foto: Gustav Petersen, Sønderho 

Sønderho Havn, 2010. Den enlige jolle tilhører fotografen. Foto: Thyge Jensen 

Fra Nordsøen over barren ind i Knudedyb 

Vi er nået til aksens endepunkt – Børsen i Sønderho, men egentlig burde vi lave en sidegren fra 

Sønderkeldsands sort/gule-mærke og til anduvningen 7 sømil længere mod vest - ude i Nordsøen. Denne 

lodretstribede rød/hvide tønde står 4 sømil fra nærmeste kyst, så hvis DMI blot melder ”moderat sigt” for 


13


farvandsområdet, bliver denne anduvningsbøje det første møde en sejlende gæst får med øerne nord og 

syd for Knudedyb. Derfor er den vigtig, og fra bøjen og indtil sort/gul-mærket står der i dag (1. februar 

2011) 6 røde tønder for ca. hver sømil, og disse tilsammen er hele forudsætningen for, at en fornuftig ikkestedkendt 

skipper nogensinde vil finde på, at sejle ind over barren. 

I skrivende stund er det planlagt, at al flydende afmærkning i Vadehavet skal inddrages, men den endelige 

beslutning vedr. Knudedyb er udskudt til 2013. 

Den flydende afmærkning mellem Nordsøen og Indre Knudedyb. 

”Ribe lods- og Skipperlaug” 

En ordning, der kunne få flere fremmede sejlere til at anløbe Sønderho eller Ribe, var et frivilligt ”Ribe Lods- 

og Skipperlaug” og måske et tilsvarende i Sønderho. En tysk eller hollandsk tjalk, der gerne vil besøge Ribe, 

vil på www.ribehavn.dk kunne bestille lodsning af en kendtmand eller en lods fra lavet. Lodsen stiger 

ombord ude i Knudedyb når skibet nærmer sig Ribebøjen mellem Keldsand og Skørum Banke – evt. 

tidligere, og herfra lodses skibet gennem Kammerslusen op til Skibbroen. Kendtmanden vil samtidig kunne 

servicere fremmede sejlere med hensyn til oplysninger om proviantering, ferskvand, brændstof, affald osv. 

En lodsordning vil uden tvivl kunne være med til at lokke traditionelle vadehavssejlere op til Skibbroen med 

en vældig forskønnelse af denne til følge. 


14


Aktiviteter og formidling i kog, marsk og vadehav for egnens gæster 

Sejlads mellem Ribe og Kammerslusen 

Ribe har et stort professionelt korps af guider, vægtere og rundvisere, der bruger byens ”udstillinger” som 

kulisse for deres spændende historier. Desværre er det ikke muligt at anvende de ”udstillingsdioramaer”, 

der ligger vest for ringvejsbroen, selvom disse også rummer masser af fortælling, eller sagt mindre knudret: 

der mangler en turbåd mellem Skibbroen og Kammerslusen. En turbåd vil, med den IMO-jura som 

Søfartsstyrelsen i dag skal implementere, vanskeligt kunne blive økonomisk rentabel, så derfor må en 

sejlads suppleres med frivillighed og udefra kommende økonomisk støtte eller sponsorering. 

Turbådene ”Christine” og ”Svend” ved Skibbroen ca. 1950 

En turbåd mellem byen og Kammerslusen er et turistmæssigt must og særligt i forbindelse med de mange 

millioner, der er i spil i forbindelse med nationalparkprojektet, må det være muligt et eller andet sted, at 

skaffe midler til at igangsætte et sådant projekt. 

I skrivende stund har en gruppe Ribe-borgere etableret en arbejdsgruppe, der prøver at arbejde videre 

intentionerne om at etablere sejlads med rutebåd mellem Skibbroen og Kammerslusen. Se bilag 7 

Sejlads i Vadehavet 

Hvor sejladsen mellem Ribe Skibbro og Kammerslusen vil være for alle, forstået på den måde at 

adgangsforholdene til båden samt bekvemmeligheden ombord skal være af en sådan standard, at alle 

aldersgrupper skal kunne deltage, vil vadehavssejladsen i farvandet mellem fastlandet og vadehavsøerne 

stille lidt større krav til deltagernes mobilitet. Imidlertid synes Ribe og marsken at blive besøgt af mange, 


15


der er indstillet på, at det at opleve Vadehavet af og til kan være strabadserende. Vadehavscentrets 

populære østersekskursioner viser tydeligt, at mange af egnens gæster er indstillet på selv at yde en indsats 

for at få en oplevelse. I bilag 8 er beskrevet formål og indhold vedr. et ekskursionsskib til undervisningsbrug 

i Vadehavet. Et skib, der naturligvis også vil kunne have andre anvendelser – f.eks. færgesejlads mellem 

Ribe/Kammerslusen og Sønderho. 

Forbedrede forhold for kanoer og kajakker. Primitive lejrpladser 

En stor del af dem, som besøger Ribe-området, vil gerne kunne udnytte muligheden for at bruge vandet 

som basis for ferieaktiviteter, ved at sejle i kanoer og kajakker. Til den gruppe af besøgende bør der 

etableres et antal primitive 

lejrpladser. Lejrpladserne bør 

etableres såvel opstrøms som 

nedstrøms Ribe by. 

Ud over Kano og Kajakturisterne, vil 

de primitive lejrpladser også kunne 

benyttes af vandrere og cyklister. 

Lejrpladserne bør derfor gøres 

tilgængelig fra såvel vand- som 

landsiden. Ud over bålsted skal 

enkelte af dem indeholde shelters. 

Evt. kunne der også etableres primitive lejrpladser for havkajakker i forbindelse med de gamle historiske 

ladepladser i Vadehavsområdet. 

Slæbested i Ribe by 

Til at sikre sejlads med kanoer og 

kajakker mellem Ribe Østerå og 

Ribe Vesterå, bør der i Ribe by 

etableres et slæbested disse 

småbåde. Slæbestedet bør 

etableres således at det også er 

sikkert, hvorfor det opstrøms skal 

etableres i en rimelig afstand fra 

byens sluser. 

Slæbestedet omstrøms kunne 

placeres ved ”Andeøerne” med 

adgang til Bostons gård. Her skal 

være et antal transportvogne til 

rådighed, til at køre kanoen/ 

kajakken gennem Bostons gård og 

over gennem Kolvigs Gård, ned til 

et nyt slæbested nedstrøms ved 

Hovedengen. Fartøjerne skal køres 300 meter, men andre muligheder synes ikke tilstede. 


16


Følgebåde til havkajakker i Vadehavet 

Da Vadehavet kan være lunefuldt med pludseligt skiftende vejrforhold og med få muligheder for hurtigt at 

komme i læ eller på land, foreslås der oprettelse af et frivilligt laug af lokalkendte sejlere, der vil kunne 

hyres som følgebåd for fremmede sejlere. Et sådant laug kunne evt. være en delmængde af det andet steds 

omtalte lods- og skipperlaug. 

Udstillinger 

Sommeren 2010 lavede en 15-mands arbejdsgruppe under ”Gammelt Præg/Ribe Bybevaring” en udstilling 

med titlen ”Ribe ved Havet”, der i løbet af sin 4 måneders åbningstid blev besøgt af ca. 85.000 gæster. 

Denne udstilling afslørede en stor interesse blandt byens gæster for at få suppleret byens ”terrestriske” 

historie med den maritime. 

Ved Kammerslusen kunne der etableres en mindre udendørs plancheudstilling under halvtag, som det ses 

flere steder i Tyskland på P-pladserne langs vadehavsdigerne. Emnerne kunne være Ribe Havn og Red, 

Kammerslusen, kanalen og åen. Selve kammerslusen og dens teknik kunne kopieres som hærværkssikker 

model (med vand i), hvor publikum fik mulighed for ved hjælp af håndtag at sluse et skib ind i åen ved 

højvande eller fra åen ud i vadehavet. (En sådan slusemodel kan ses på Kattegatcentret i Grenå) 

Ud over disse to udstillinger på fastlandet, vil det være relevant med et formidlingssted ved Børsen i 

Sønderho for enden af vores akse, og for tiden arbejder ”Sønderho Havn Støtteforening” med at fremstille 

netop sådan udstilling til åbning sommeren 2011. I første omgang bliver udstillingen vist sommeren over i 

et værksted ved Børsen. 

Vadehavsregatta 

Både i 2008 og i 2010 har der været afholdt international vadehavsregatta i Vadehavet fra Fanø i nord til 

Husum i syd arrangeret af folkene omkring everten Rebekka af Nordby. Begge gange har der været skibe 

helt oppe ved Skibbroen i Ribe, men både ringvejsbroen og den lave sommervandstand har været til stor 

gene og ulempe for de sejlende. Rebekka, hvis master er tunge og besværlige at lægge ned, har begge 

gange valgt at blive liggende ved Kammerslusen, så kun de mindre en-mastede udenlandske skibe har 

kunnet ses ved Skibbroen. Det er håbet, at Rebekka-folkene forsat vil arrangere vadehavsregattaer hvert 

andet år fremover, og det er ganske vist, at forbedrede besejlingsforhold ind til Skibbroen virke fremmende 

for besøg af traditionelle historiske skibstyper. 


17


Schokkeren REGINA på vej ind i Ribe Strøm. VAMOS længere inde og Ribe Domkirke i horisonten. Foto: Thyge Jensen 

Smakketræf 

Sommeren 2010 arrangerede en arbejdsgruppe under ”Gammelt Præg”, ”Ribe Bykernes Beboerforening” 

og ”Ribe Sejlklub” en mindre regatta i Ribe for smakkeriggede både. Ideen opstod desværre så sent, at kun 

få smakkesejlere fra de indre danske farvande kunne deltage, men for de både, der deltog, var regattaen en 

succes med både å-sejlads og sejlads i Vadehavet. I ”stævnemødet” i Knudedyb deltog ud over jollerne også 

jagten ”Mejsen” af Ribe og den 140 BRT store tremastede bramsejlsskonnert ”Maja” af Hvide Sande. 

MAJA af Hvide Sande Ribe Domkirke MEJSEN af Ribe 

Et årligt smakketræf i Ribe vil ganske givet blive velbesøgt af skibe fra indre danske farvande, da sejladsen i 

Vadehavet er så anderledes og vidt forskellig fra sejlads i de indre danske farvandes fjorde og stræder. Selv 


18


erfarne og garvede fjordsejlere vil i Vadehavet blive præsenteret for en helt anden natur og for helt andre 

sejladsbetingelser med strøm og tidevand. 

Smakker fra Roskilde, Kolding og København i Vadehavet. Foto: Gitte Niemann 

Frokost på Langjord SW for Fanø. Foto: Thyge Jensen 

Maritimt marked 

I tilknytning til den årlige Rhum-regatta i Flensborg, som besøges af ca. 100 traditionelle skibe fra småjoller 

og op til 3-mast skonnerter fra søsiden og et utal af turister fra landsiden, findes en lang række maritime 

markedsboder og værksteder på kajen. Det ville være oplagt - i forbindelse med et smakketræf eller en 


19


Vadehavsregatta i Ribe - at lave et maritimt marked på Skibbroen eller på Hovedengen og kopiere dette 

brogede folkeliv. 

Maritimt marked i Flensborg i forbindelse med den årlige Rhum-Regatta: Foto: Thyge Jensen 

Afslutning 

Forfatterne til denne artikel er en uformel arbejdsgruppe under ”Gammelt Præg” og ”Ribe Bykernes 

Beboerforening”, i hvilken forsamling vi på bedste vis har forsøgt at fremlægge forslag til en forvaltning af 

”Nationalpark Vadehavet”, der vil muliggøre at både egnens naturhistorie og dens kulturhistorie bliver en 

del af den lokale identitet. Dette i første omgang til gavn og glæde for de mennesker, der lever i by, marsk 

og på øerne, men også til glæde for de mange gæster, der besøger egnen. 

Når vi selv er turister og gæster i en fremmed egn eller kultur, har vi en imponerende evne til at fornemme 

om den lokale befolkning har det godt og er lykkelige. Det smitter af. 

Med venlig hilsen 

Anders Bjerrum, Sønderho, Bjarne Kiholm, Kammerslusen, Flemming Kondrup, Ribe, Niels Frederiksen, Ribe, 

Peter Slot, Ribe, Thyge Jensen, Ribe 


20


Bilag 1. 

Stiforbindelse fra Ribe til Kammerslusen 

1 a. Start på Hovedengen som forlængelse af nuværende vej langs bådebroerne med gangbro over 

Nørreå/Tvedå. 

1 b. Start ved gangbroen mellem Føtex og Kvickly langs åen til Ringvejsbroen. 

2. Flydebro under Ringvejsbroen - samme model som under jernbanebroen øst for Ribe. 

3. Fra Ringvejsbroen til Pedersholm anlægges stien på nordsiden af åen(bredde: 2,5 - 3m.) Nordsiden er 

højest og vi sparer 2 store gangbroer over den gamle åslynge. Sportsfiskerne generes mindst muligt, da de 

hovedsagelig bruger sydsiden. 

4. Ved Pedersholm følger stien nordsiden af åslyngningen, så der ikke senere vil komme konflikter med et 

evt. kommende naturgenopretningsprojektet, hvor dette stykke af åen igen vil blive sejlbart. 

5. Fra Pedersholm til Kanalhuset *) løber stien på toppen af nuværende vold langs med gennemskæringen. 

6. Fra Kanalhuset til Kammerslusen løber stien over de nyetablerede parkeringsarealer umiddelbart nord 

for hytterne. 

7. Der laves en ny og bredere bro over fyldegraven ved slusen. 

*) Til marsken på nordsiden af gennemskæringen er knyttet særlige naturinteresser, da der her endnu 

findes nogle gamle, vedvarende enge, som er ét af de få tilbageværende marskområder i hele 

beskyttelsesområdet med en vis betydning for især ynglende engfugle. Dette forhold kan evt. medføre at 

stiforløbet må flyttes til åens sydbred. 


21


Bilag 2. 

Reetablering af åløbet fra Kanalhuset til det 

gamle udløb 

Ribe Vesterå’s ydre løb 

Bagvandsproblemet 

Problemet med oversvømmelser i de lavtliggende byområder indtræffer, når store nedbørsmængder 

indenfor Ribe Å’s opland på 975 km 2 skal ud gennem den smalle kammersluse i den ofte korte periode 

under vestenstorm, hvor vandstanden ude i Vadehavet er lavere end inde i kogen. Et regnvejr på 10 mm 

over hele oplandet vil give en vandmængde på små 10 millioner m 3 , der alt sammen skal ud gennem den 

smalle sluse i løbet af kort tid. 

Under et lavvande i Vadehavet strømmer vandet i kogen ud med stor hastighed, men slusen har ikke 

tilstrækkelig bredde til, at alt bagvandet når at komme ud. Når sluserne af sig selv lukker igen under floden, 

når vandet igen stiger, er vandstanden inde i kogen ikke blevet tilstrækkelig lav til, at området kan rumme 

nye vandmængder fra åerne. De høje bagvande har især indenfor de sidste årtier givet problemer med 

vand i kælderen samt oversvømmede haver ved bebyggelserne langs Holmevej, og med 

fremtidsprognoserne for hyppigheden af storme og nedbør på vore breddegrader in mente, skal 

bagvandsproblemet i Ribe Kog løses på et eller andet tidspunkt. 

Til sammenligning er Varde Å- estuariet uden dige, og her forekommer ferskvandsstuvninger naturligvis 

ikke, da vandet kan løbe fra marsken ud i vadehavet i fuld bredde. I Tøndermarsken, der indtil midt i 

1930erne også var oversvømmet af vinterbagvand, er åerne i dag inddigede, og grundvandsstanden i 

kogene reguleres ved hjælp af pumper. Hvor Ribes laveste bebyggelser ligger i ca. kote 2,3 m, ligger der 


22


bebyggelser i Tønder på koter helt ned til 0 m. I Varde Å-dal ligger alle bebyggelser over 5-meter koten. 

Med inddigede åer og pumpestationer er dræningen kun et spørgsmål om pumpekapacitet. Amsterdams 

lufthavn Schiphol ligger således 5 meter under havoverfladen. 

Vardemarsken Ribemarsken Tøndermarsken 

De tre marsktyper i Vadehavet. Tegning: Helene Have 

Stormflodsrisiko 

I publikationen ”Risikoanalyse af Ribe Kog” udgivet af Kystdirektoratet dec. 2005 kan man på side 9 se en 

graf, der viser ”Udviklingen i indre og ydre vandspejl fra kritisk overløb og til ydre og indre vandspejl når 

samme niveau i Ribe Kog”. Figuren har som udgangspunkt, at brudprocessen i diget indtræffer ved en ydre 

vandstand på 6.46 m DVR (Dansk Vertikal Reference 90). I løbet af godt 2½ time vil der strømme 300 mio. 

m 3 vand ind i kogen indtil ydre og indre vandstand vil mødes ved 5.59 m (DVR90). Ribes gamle bydel vil som 

noget af det højeste komme til at ligge som nogle småøer – én med Von Støckens Plads som toppunkt, én 

med Kunstmuseet som højeste punkt og en lille ø vil komme til at ligge i Præstegade ca. 100 meter 

nordvest for domkirken. Yderligere en ø i Tangekvarteret, men hele Nørremarken - både industriområde 

og boligkvarter vil stå under vand. En vandstand på 6.46 m ved diget og 5,59 m inde i byen lyder voldsomt, 

men den øverste ring på stormflodssøjlen ved Skibbroen markerer vandstanden under 1634-stormfloden 

på 6 meter. Den 3. jan. 1999 toppede vandstanden ved Kammerslusen med ca. 5.15 m – heldigvis på det 

astronomiske lavvandstidspunkt. Havde orkanen ramt kysten 6 timer tidligere eller 6 timer senere, skulle vi 

have lagt tidevandsforskellen – ca. 1.5 m – oveni de 5.15m. (Glemte lige Slotsbanken, som under en 

stormflod med digebrud vil ligge som et fint lille værft ved en vandstand på + 5,59m.) 

En forudsætning for ovenstående beregningen er, at vandstanden i åen er nede i ca. 0.6m (DVR90) på det 

tidspunkt hvor digebruddet sker. Dette kan vi ikke altid være sikre på i vinterhalvåret, og sent på året i 1998 

var vandstanden i kogen oppe på over 2 meter. Hvis et digebrud sker under disse forhold, vil tidsrummet 

fra digebruddet indtræffer og indtil byen oversvømmes komme ned på under 2 timer. 


23


Bedre reservoirkapacitet i Ribe Kog 

Altså - problemerne kan mindskes ved, at der muliggøres en mere effektiv afvanding af Ribemarsken under 

lavvande i stormperioder. En ombygning af Kammerslusen til en større bredde vil være dyrt og 

ødelæggende for et særpræget og bevaringsværdigt kulturmiljø, ligesom højvandspumper på stedet vil 

være bekostelige. I stedet foreslås – som nævnt og vist ovenfor - etableret en rørgennemført sluse i diget 

ved åens gamle udløb. Vinterbagvandet vil derved kunne forlade Ribemarsken af to udløb i stedet for i dag 

kun gennem ét, således at der vil ske en hurtigere dræning af Ribemarsken, således – igen – at marsken vil 

kunne rumme mængden af nytilløbet regn- og åvand under den efterfølgende sluselukning, uden at der 

opstår ekstremt høje vandstande, således –igenigen – at vandmængden i kogen vil være mindre end ellers, 

på det tidspunkt hvor diget evt. bryder sammen. 

Bagvandsoversvømmelse på Holmevej 14. jan. 2007. Foto: Thyge Jensen 


24


Bilag 3. 

Forbedringer ved Ribe Skibbro 

1. Der oprenses i øvre del af havnebassinet især på strækningen fra Johanne Dan’s liggeplads til Kongens 

Mølle ved Overdammen, herunder fjernes stenpullen ud for bro nummer 1 ved Skibbroen. Øvre bassin er i 

dag så lavvandet og fuld af bygningsaffald, at der er stor risiko for beskadigelse af ror og skruetøj. 

2. Bolværkerne langs Skibbroen og Restaurant Kolvig undersøges, for at få overblik over kajernes stabilitet, 

med henblik på en uddybning helt ind til stenvæggene. Ældre fotos giver formodning om, at der tidligere 

har været dybere langs disse. 

Ribe Skibbro i sidste halvdel af 1800tallet med nedlastet galease. Amningen vurderet til 2+ meter. 

3. Hvis bolværkets stabilitet tillader det uddybes inde langs kajkanten fra Johanne Dan’s liggeplads til 

Kongens Mølle og kajen føres tilbage til et udseende fra før 1914 med de for tidevandshavne så 

karakteristiske stormpæle. Subsidiært ændres de tre broer foran Johanne Dan til én lang anløbsbro. 

4. Kajen mellem Johanne Dan og Kongens Mølle reserveres til "gæstebro" for hovedsagelig klassiske 

vadehavsskibe. 

5. Der etableres en smal anlægsbro ved Restaurant Kolvig evt. hængende på kajkanten subsidiært opsættes 

lodrette stormpæle med passende mellemrum langs muren. Der monteres af sikkerhedshensyn lejdere 

mellem pælene og evt. bygges en stentrappe i kajkanten i vestlig ende. 


25


I baggrunden hollandsk kuf fortøjet ved ”Kolvig” juli 2007. I forgrunden Ribeejet Zeeschouw. Foto: Thyge Jensen 

6. Havnekranen gøres brugbar, så den kan anvendes ved særlige lejligheder. I følge "Den danske 

Havnelods" er kranen på Skibbroen beregnet til at løfte 2 tons. 

7. Der opsættes et vandstandsbrædt ved den vestlige ende af bolværket ved Restaurant Kolvig, så det kan 

aflæses fra skibbroen. Hermed får sejlere mulighed for at kunne skønne den forventede vandstand på de 

grunde steder længere ude i åen, inden de sejler fra Skibbroen. Evt. laves et elektronisk link med visning af 

vandstanden ved kammerslusen, da vandoverfladens hældning i åen på strækningen mellem Ribe og 

Vadehavet kan være forskellig alt efter om vandet er stigende eller faldende. 

8. Der opsættes en vejr- og vejrprognosestation i nærheden af øvre Skibbro, på et sted hvor hensynet til 

arkitekturen tillader det. 

9. Toiletbygningen på Skibbroen moderniseres og gøres handicapvenlig, men forbliver på nuværende sted 

og nede i niveau som nu. Alle vand-, afløbs og elinstallationer er der er på plads og i orden. Toilettet er 

meget benyttet, da mange mennesker opholder sig på stedet især byens gæster i sommerperioden. 

Skibbroens øvre del samt Nederdammen mellem Kongens Mølle og Torvet er ved at udvikle sig til et 

torveagtigt byrum, hvor folk opholder sig i længere tid på cafeer eller i butikker, hvilket øger toilettets 

berettigelse. Yderligere er toilettet uundværligt i forbindelse med de mange arrangementer, der foregår på 

Skibbroen. Det være sig onsdagsmarkeder og de mange byfester som ”Ribe by Night”, ”Havnefesten” m.v. 

Ligeså vil det som toilet være uundværligt for byens gæstesejlere, mens badefaciliteter for disse må kunne 

findes på vandrehjemmet. 


26


Bilag 4. 

Nedsat vandgennemstrømning ved Skibbroen 

forbindelse med den planlagte faunapassage for Snæblen gennem etablering af et Snæbelstryg i 

Stampemølleåen, er et af kravene, for at faunapassagen skal kunne fungere, at hovedparten af 

vandmængden ledes gennem Stampemølleåen. Det vil i praksis betyde, at den vandmængde, som i dag 

ledes til Vesteråen gennem byens 4 sluser, skal ændres således at størsteparten af vandet periodevis ledes 

gennem Stampemølleåen. I projektet, der udføres af Naturstyrelsen Vadehavet, har man beskrevet den 

vandmængde der skal ledes gennem de 3 sluser i den indre by, som ”turistvand”, hvilket vil sige minimum 

1000 l/s fordelt på de 3 bysluser. 

For at sikre tilstrækkelig lokkevand, for at snæblen vil søge op i Stampemøllestrømmen, vil det være en 

udfordring, at den største vandmængde løber ud i Vesteråen via Stampemølleåen. I den overvejende del af 

tiden vil hovedstrømmen stadig ske gennem Ribe by, hvilket vil lokke en stor del af de vandrende fisk op 

mod de ikke passable sluser i Ribe indre by. Et af de forslag, som skal afvente effekten af det beskrevne 

projekt, er en udvidelse af Vesteråens profil lige inden udløbet fra Stampemølleåen, hvorved Vesteråens 

vandhastighed bliver mindre end udløbet fra Stampemølleåen. Indtil videre er det ikke en del af Snæbel 

projektet. 

Skibbroen, en sommer med meget lille vandmængde. Bemærk grøden Foto Turistbureau 

Det foreslåede projekt kan få stor indflydelse på æstetikken langs Skibbroen. Hvis der kommer somre med 

meget lille vandmængde fra Østeråen, og dermed lille vandmængde til sluserne i Ribe by, vil det udmønte 

sig i ringe vandskifte og dermed risiko for høj koncentration af næringssalte. I perioder med høje 

temperaturer vil dette give iltsvind, hvilket reducerer vandkvaliteten og øger tilgroningen. Dette vil samlet 

give en ringere æstetisk oplevelse af havnemiljøet. 

Det må derfor sikres, at det foreslåede projekt fra Naturstyrelsen Vadehavet på ingen måde står i vejen for 

de tanker og ideer, som er målet med herværende projektbeskrivelse. 


27


Bilag 5. 

Forslag til optimering af sluse- og 

adgangsforholdene ved Kammerslusen 

1/ 

Forslag: Anløbsbroen på nordsiden af åen umiddelbart udenfor slusekammeret forlænges. 

Begrundelse: De ankommende fartøjer kan, som den besøgende hollænder i 2007, være op til 20 meter 

lange, hvorfor den nuværende bro sikkerhedsmæssigt er for kort. 

2/ 

Forslag: Der etableres en tilsvarende anløbsbro på sydsiden. 

Begrundelse: Det er til tider vanskeligt og ikke forsvarligt at manøvrere i bassinet umiddelbart udenfor 

slusen på grund den ofte turbulente strøm og breddernes stensætninger. Dette gælder især for 

fladbundede fartøjer med stor afdrift. 

3/ 

Forslag: Det inderste sæt af de store porte sættes i en sådan stand, at de kan bruges til nødslusning, hvis 

vandstanden i havet er over de inderste portes overkant. De blev oftest brugt til almindelig slusning fra 

1912 og til midt i 1980errne. Et slusebassin mellem de to yderporte vil kunne tage både på op til ca. 10 

meters længde. 

Begrundelse: Sikkerhedsmæssigt vil muligheden for en slusning – også når vandstanden i havet er for høj til 

de små porte – være ønskelig. 

3a/ 

Forslag: Yderligere forslås, at overkantes på de østlige sluseporte forhøjes med de mulige 20 cm til 

gangbroens underkant 

Begrundelse: Dette vil kunne give flere sikre slusninger under høj vandstand, så slusninger mellem de store 

porte undgås mest muligt, da disse ikke er automatiseret. 

4/ 

Forslag: Indvendig i de store inderporte på tværbjælkerne påsvejses med passende vertikal og horisontal 

afstand lodretstående rundjern á ca. 20 cm højde, og i passende godstykkelse. Ca. 6 i hver porthalvdel. 

Begrundelse: Der mangler fortøjningsmuligheder for skibe, der kommer udefra, hvis der er skibe i 

kammeret mellem broen og de små porte. Som det er nu kan kun det halve af slusekammeret anvendes 

sikkert, 

5/ 

Forslag: I indhuggene i slusevæggene (hvor der var plads til de tidligere fjernede omvendte porte) laves en 

trækonstruktion på en sådan måde, at den bliver i flugt med slusevægen. 

Begrundelse: Det er for nuværende ikke muligt at fendre af ligesom de to hjørner kan skade skibene. 


28


6/ 

Forslag: Mellem broen og de små porte på nordsiden anbringes med passende indbyrdes afstand kraftige 

stormpæle, hvis top går ca. 1 meter over østportenes overkant 

Begrundelse: De nuværende pinde er for lave og uhensigtsmæssige. 

7/ 

Forslag: Mellem broen og de små porte på sydsiden laves det samme som på nordsiden. 

8/ 

Forslag: Der anbringes flere jernlejdere i og udenfor slusekammeret, hvor dette er mest hensigtsmæssigt. 

Lejderne skal have en dybde, således at de også kan anvendes ved laveste vande. 

Begrundelse: Sikkerhedsmæssigt må det være et naturligt krav, at en overbordfalden eller en person, der 

falder i slusen fra slusekanten, har mulighed for at komme op på land. 

10/ 

Forslag: Kammerslusen gøres handicapvenlig, og der etableres kørestolsadgang til udsigtsplatform på 

toppen eller på forkanten af diget.. 

Begrundelse: Kammerslusen er et meget benyttet udflugtsmål for institutioner også med gangbesværede 

og kørestolsbrugere. Som forholdene er i dag, har disse handicappede ingen muligheder for at komme til at 

kigge ud over Vadehavet 

11/ 

Forslag: På sigt planlægges at gøre gennemslusningen automatisk/selvbetjent eller fjernstyret. Ved 

automatisk/selvbetjente sluser aktiverer brugeren selv sluseprocessen, som via et webcam overvåges af 

Havnevagten i Esbjerg. (Samme teknik og metode som man anvender i bilvaskautomater). Ved en 

fjernstyret betjening styres slusningen fra Havnevagten i Esbjerg, også via webcam. 

Begrundelse: Slusemesterfunktionen kan spares, således at foreslåede takstforhøjelser kan undgås, ligesom 

fastlagte sluseperioder vil blive unødvendige. Automatik og selvbetjening anvendes i stor udstrækning i 

resten af Europa, hvorfra knowhow kan indhentes. 


29


Bilag 7. 

Sejlads mellem Ribe og Kammerslusen 

På baggrund af utallige henvendelser fra fastboende og fra byens turister vedrørende sejlads mellem Ribe 

og Kammerslusen, foreslås denne tursejlads på åen efter små 20 års fravær genetableret. 

I forbindelse med ”Høstmarked 2010” i Ribe i weekenden 2. -3. oktober gennemførtes på privat initiativ en 

række gratis sejladser for byens borgere og gæster med det formål at tilvejebringe et indtryk af deltagernes 

holdninger til emner som sejlturens længde, sejlturens pris, behovet for faciliteter ombord, guidning m.v. 

ligesom de medsejlendes postnummer, alder og køn blev registreret. Resultatet af denne miniundersøgelse 

har givet formodning om, at en genoptagelse af sejlads på åen vil være økonomisk realisabel, og for tiden 

arbejder en privat borgergruppe med visioner, økonomi og jura. 

Turen skal markedsføres – ikke blot som en bekvem transport fra Ribe og ud til slusen – men også om en 

helt unik oplevelse i sig selv. Både de naturhistoriske og de kulturhistoriske oplevelser under turen vil være 

helt særlige, og blot skal her nævnes, at det smukkeste sted, hvorfra man kan se Ribe og dens domkirke, er 

fra Ribe Vesterå. Først når man på hjemturen til Ribe nærmer sig Ringvejsbroen og dens motorlarm, vil man 

med tidsmaskinen blive sendt tilbage til 2011– indtil da kunne tiden have været middelalderen. 

Der vil være mange anvendelser og kombinationsmuligheder i forbindelse med sejladsen: 

• Der skal være mulighed for at tage cykler med, så man kunne cykle ad åstien tilbage til byen. Der vil 

næsten altid kunne garanteres medvind på cykelstien. 

• Der skal være mulighed for at købe en særlig picnic kurv med en let frokost til det grønne, med dug, 

glas og vin ved afgangen fra Skibbroen eller ved Kammerslusen og så efterfølgende spise maden på 

diget og nyde naturen og udsigten. 

• Båden skal kunne udlejes til udflugter med catering ombord (f.eks. familiefester og firmaudflugter), 

samt evt. til en ”sort-sol” ekskursion i efteråret. Båden skal være indrettet til både sommer og 

vinter, med varme ombord. 

• Sejladsen vil kunne indgå i en af Turistbureauet pakkeløsninger, således at man køber både 

overnatning, bådtur, oplevelser og forplejning i samme pakke. 

• Yderligere kunne sejladsen også være første del af en tur til Mandø, hvor vadehavstraktoren 

hentede gæster fra turbåden ved Kammerslusen og kørte videre sydpå ad bærmevejen og over 

vaderne til øen. 

Der vil være rigtig mange muligheder, som garanteret ikke er nævnt her, og sluttelig skal nævnes, at det er 

et krav til båden, at det skal være et smukt skib, der pryder åen og havnen. 

Vedr. af- og påstigning bør dette ske via en flydebro med en passende lang rampe, således at 

kørestolsbrugere og gangbesværede vil være trygge. 

Som anlægsplads i Ribe forestiller vi os Hovedengen på hjørnet af havnen og Ydre Møllestrøm. 


30


Bilag 8. 

Ekskursionsskib i Vadehavet 

Formål 

At muliggøre at skoleelever, kursister og andre interesserede – ved hjælp af maritime ekskursioner og 

situeret læring - kan erhverve sig indsigt i samt en forståelse af Vadehavets natur- og kulturhistorie baseret 

på egne oplevelser, iagttagelser, undersøgelser og ræsonnementer. 

Målgruppe 

Skolegrupper fra 6. klasse og opefter. Dels fra nærområdet (inkl. Sild) og dels for besøgende lejrskoler. 

Sekundært formål og målgruppe 

Skibet skal udenfor skolernes undervisningsdage anvendes til sejlads med andre grupper eller med 

enkelttilmeldte turister. Disse sejladsers indhold vil kunne indeholde delelementer fra 

undervisningssejladsernes ud over ren færgesejlads. Turistsejladsen er nævnt sidst i dette notat. 

Indhold 

Pointen er ved hjælp af et traditionelt 

fladbundet vadehavsfartøj – udrustet som 

ekspeditionsskib - at sejle ud på vaderne eller 

til højsandene i Vadehavet, og her lave 

biotiske og abiotiske undersøgelse, der vil 

kunne sammenlignes i rum og tid, med andre 

kursisters/elevers tidligere og tilsvarende 

moniteringer. F. eks. sammenlignelige 

faunaregistreringer i Vadehavets render og 

dyb ved hjælp af faghus, rejehov eller 

kasteruse på udvalgte lokaliteter, og 

sammenlignelige faunaregistreringer på 

vaderne f.eks. ved anvendelse af 

linietakseringer tværs af dybenes kanter. 

Dertil selvfølgelig registrering af observerede 

fugle og havpattedyr. 

Fagligt formål, naturhistorie 

At få indsigt i Vadehavets specielle økologi og 

livsbetingelser, samt – ved hjælp af 

sammenligninger i rum og tid og vurdering af 

forskelle og ligheder i disse sammenligninger 

– at udvikle et personligt værktøj til undren og 

opdagelse af økologiske sammenhænge. 

Fagligt formål, kulturhistorie 

Gennem iagttagelser ombord på skibet og i 


31


Vadehavet, at få en forståelse for vadehavsområdets specielle muligheder og begrænsninger i menneskers 

livsudfoldelser. 

Parafagligt formål 

At give elever/kursister en sanselig og emotionel oplevelse i et af ladets mest storslåede ”land- 

/vandskaber”. Intetsteds i Danmark kan man føle sig så fjern fra alt, som i Vadehavet. 

Materialer og metoder, skibet 

Der foreslås anskaffet en skibstype som f.eks. evert, skutsje, tjalk eller kuf. Skutsjen ”Vier begroeders”,(se 

foto) har målene 14,60 x 3,30 x 0,55 og er bygget i stål. Prisen for denne er i 2008 € 59.000,-- exc. btw. 

Skibets dybgang er som nævnt 0,55 m, hvilket er ideelt til vadehavssejlads. Mastehøjden må ikke være 

højere end at skibet kan sejle under højspændingsledningerne mellem Fanø og Esbjerg uden at masten 

lægges ned. Ved besejling af Varde Å opstrøms Tarphagebroen samt ved anløb af Skibbroen i Ribe skal 

masten selvfølgelig kunne lægges ned. 

Skibet indrettes som et ekspeditionsskib med fiske- og prøvetagningsudstyr samt om læ et mindre 

laboratorium til brug i forbindelse med artsbestemmelser, optællinger m.v. 

Udstyr ombord 

Grej til fiskeri i dybene (lille bomtrawl) 

Grej til fiskeri i renderne (faghus, rejehov) 

Grej til indsamling af prøver på vaderne (grebe, sier, rør osv.) 

Grej til hydrologiske og meteorologiske målinger (salinitets-, temperatur-, strøm- og vindmålinger) 

Udstyr i laboratorium 

Udstyr til artsbestemmelser og bearbejdning af fangst og prøvetagninger 

Evt. udstyr til indtastning og overførsel af resultater 

Yderligere udrustes skibet med de sikkerheds-, kommunikations - og redningsmidler som Søfartsstyrelsen 

måtte kræve til sejlads med op til 12 passagerer inden for vadehavsøerne 

Metode, med sejlads 

Forslag: Der planlægges et forårstogt fra Ho Bugt til Hindenburgdæmningen, hvor der lægges ind til den 

(historiske?) landingsplads, der er nærmest for den besøgende skole. Myrthue, Sjælborg, Hjerting, Nordby, 

Roborg, Sneum, (Sønderho), Kammerslusen, Mandø, Vester Vedsted ….. osv. Efterårstogtet foregår i 

modsat retning. 

På dagen stiger et hold ombord ved f.eks. Vester Vedsted sluse omkring højvande (skibets dybgang: 55 cm), 

og sejler med det faldende vand ud til undersøgelsesstationen (F.eks. Rejsby Stjert, 5 sømil, ¾ time). Skibet 

strander et par timer eller tre før laveste vande, således at opholdet på banken vil komme til at vare ca. fire 

timer. Undervejs fiskes med Bomtrawlet, og ankommet til stjerten går eleverne i gang med de 

undersøgelser og prøvetagninger der ikke kræver en tørlagt vade. Når vaden tørlægges tages relevante 

prøver og målinger, og når vandet begynder at stige, går man ombord igen. I perioden fra at vaden 

vanddækkes til at skibet kan flyde laves artsbestemmelser af fangsten m.m. Hjemturen med strømmen er 

ren oplevelse. 


32


Metode, uden sejlads 

Skibet vil også kunne anvendes til ekskursioner uden sejlads med elever. På aftalt dag og tidspunkt sejles 

båden f.eks. indenfor blåmuslingebankerne nedenfor ”Menneske ved Havet”, hvor det strandes. Eleverne 

(hele klassen) ankommer med bus og vader ud til skibet, hvor alt ekskursionsudstyr er ombord. Ved 

lavvande gennemføres undersøgelser og moniteringer og på Vadefladen, med skibet som base. Når vandet 

begynder at stige, går eleverne ind til kysten, og skibet forlader pladsen, så snart det er let. 

Tilbage på skolen i dagene efter indtastes alle resultater fra elevmoniteringerne i database og 

videreformidles via skibsprojektets hjemmeside. 

Egne observationer og registreringer sammenlignes med andre elevers tidligere moniteringer samt med 

moniteringer foretaget andetsteds i vadehavet. 

Og så det fagligt vigtigste …. 

Ligheder og forskelle i de forskellige moniteringer diskuteres og der opstilles forslag til forklaringer. 

Aflevering 

De skoleklasser eller hold, der har haft en dag på vaderne i løbet af en sejlsæson, mødes efterfølgende til 

en minikonference, hvor de enkelte hold enten bidrager med en poster eller med et konferenceindlæg. Der 

laves forskellige sessioner, f.eks.: 

Abiotiske undersøgelser – salinitet, sediment, Vadehavets formverden 

Dyrearter i vaden – ligheder og forskelle fra nord til syd 

Observationer af fugle i Vadehavet 

Observationer af sæler og andre havpattedyr i vadehavet 

Hver session efterfølges af diskussion og debat. 

Fartsområde 

Skibets fartsområde vil være vadehavsområdet fra bunden af Ho Bugt i nord til Hindenburgdæmningen i 

syd - fra Tarphagebroen i nord, Ribe omfartsvej (”Brillebanken”) i øst, Højer Sluse i syd og Munkmarsch i 

vest. Al sejlads med elever foregår i læ af Vadehavsøerne. Forsejlinger mellem dybene udenom øerne 

foregår uden passagerer. 

Om bord 

To besætningsmedlemmer samt max. 12 passagerer (elever og lærer) 

Anskaffelse og udrustning 

Skib: ca. 500.000,- kr., Udrustning:? 

Drift 

Al sejlads med elever/passagerer er driftstung, men ved at anskaffe et jernskib i stedet for et træskib vil 

udgifterne til vedligehold blive mere end halveret. Da skibet vil servicere (og profilere) fire danske (Varde, 

Fanø, Esbjerg og Tønder) og én tysk kommune, kan det formodes at driftsudgifterne vil kunne spredes ud 

på mange kasser. 


33


Sejlads med turister 

I skolernes ferieperioder samt i weekender vil skibet kunne anvendes til sejlads med turister - dels med 

Vadehavets forskellige render, løb, højsander og østersbanker som destination og dels som færge mellem 

Kammerslusen og Sønderho. Skibets afgangs- og ankomsttider vil følge tidevandets skiften, og tilbuddene 

vil således henvende sig til det lidt mere robuste turistsegment, der er indstillet på at indrette sig efter 

vandet og vejrets betingelser. 

Af anvendelser af skibet og turtilbud kunne man forestille sig: 

• Ekskursion til Langjord evt. med 

ravsamling 

• Kortere ture i Ribe Strøm 

• Ekskursion til blåmuslinge- og 

østersbankerne ved Lundvig Løb 

• Sejlads mellem Kammerslusen og 

Sønderho med af- eller 

påstigning for videre tur. Evt. 

med cykel. 

• Færgesejlads over Knudedyb 

mellem Sdr. Keldsand og Mandø 

Flak (ca. ½ sømil). Færgningen 

skulle være et led i en ”ørundtur”, 

hvor man med bus, færge, vadehavsskib og traktor foruden på egne ben fik oplevet 

landskabet fra alle vinkler. 

Turene kan arrangeres både med og uden stranding på laveste vand, ligesom basishavnen vil kunne skifte 

mellem Sønderho og Kammerslusen. 

Platform 

Projektet skal være tilknyttet en relevant bestående offentlig eller selvejende institution/organisation, og 

hvis ikke muligt kan der dannes et nyt forum blandt interessenter som projektets platform 

Initiering og implementering 

Da projektet har uløste spørgsmål vedr. den praktiske gennemførelse, den endelige form samt interessen 

blandt potentielle brugere kan foreslås et forprojekt over en forårs- eller efterårssæson, hvor sejladserne, 

moniteringerne m.v. gennemføres med afsæt i et lejet skib. 


34

Fra Toldboden til Børsen - Det Maritime Ribe

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?