Aktieselskabet Sønder Omme Plantage 1901 - 2001

ken radikalt, idet cellulosetræet skulle aflægges på 3 m. Hidtil var langt
de fleste effekter blevet aflagt på 1 m’s længde, og al skovning udførtes
endnu manuelt.
Det krævede omstilling for skovarbejderne at skulle håndtere træet i
3 m lange stokke. Samtidig fandt der en kolossal udvikling sted af skovnings-
og udkørselsmaskiner, og aflægning og sortering blev tilpasset, så
maskinernes kapacitet kunne udnyttes optimalt.
Dette nye produkt førte skovbruget ind i industrialiseringens vilkår,
nemlig hurtige skift i priser, hurtig tilpasning af effektaflægning og rettidig
levering af råtræet.
Al skovning udføres nu med maskiner, der samtidig opmåler produkterne.
Det har givet stor økonomisk og tidsmæssig besparelse, samtidig
med at det har forbedret foryngelsesmetoderne, idet det har medført,
at man nu i stor udstrækning er gået over til at forynge under skærm i
stedet for at bruge renafdrift, som følge af at man med skovningsmaskiner
kan fjerne overstandere uden at beskadige underkulturen.
En anden nyskabelse er et aggregat, der kan sættes på traktorens
kranarm og bore udmærkede plantehuller under skærm uden at beskadige
skærmtræernes rødder.
Disse foryngelsesmetoder i forbindelse med de senere års tilskudsmuligheder,
har gjort det overkommeligt at konvertere en del af de store
rødgranarealer til grandis, douglas, løvtræ, o.l., hvilket vil gøre Plantagen
mere stabil, varieret og spændende.
De senere års svigtende økonomi ved træproduktion har tvunget
skovbruget ud i at satse på juletræ- og pyntegrøntproduktionen, mest
af nordmannsgran og nobilis. På de oprindelige hedesletter har det vist
sig vanskeligt at dyrke nordmannsgran til juletæer, navnlig på grund af
skader ved forårsnattefrost, hvorimod nobilis klarer sig bedre. En del af
“plantørens tjenestejord”, som skovloven for øvrigt kræver tilplantet, er
derfor beplantet med nobilis og foreløbig med et godt resultat.
Det er økologi, bæredygtighed, naturnærhed, rekreation o.l., der for
tiden diskuteres, tales og skrives om, mens produktion og økonomi er
trådt mere i baggrunden. Det er således helt andre tider for Sønder
Omme Plantage, end da den blev stiftet, og det bliver spændende at se,
hvad fremtiden vil bringe. Den nære tilknytning til Hedeselskabet sikrer,
at man fortsat følger godt med i udviklingen inden for skovbruget.
Den forstlige ledelse
Iflg. Aktieselskabets vedtægter vælger Hedeselskabet et medlem til Plantagens
bestyrelse, hvilket indtil 1998 har været Hedeselskabets lokale
skovrider. Hedeselskabets repræsentant i bestyrelsen er i jubilæumsåret
skovrider Finn A. Jensen, Vejle.
Hedeselskabet har i alle årene udarbejdet arbejdsplan og budget til
forelæggelse for Plantagens bestyrelse, samt ført Plantagens regnskab.
Ved plantør Jørgen Madsens afgang i 1961 blev tilknytningen til
Hedeselskabet yderligere bestyrket ved Henning Hvid Kristiansens ansættelse
som fælles skovfoged for Sønder Omme Plantage og Hedeselskabet,
på den måde, at han foruden Sønder Omme Plantage skulle tage sig af
plantager i Ølgod kommune m.fl.
Skovfoged Henning Hvid Kristiansen blev i 1997, efter 36 års ihærdigt
virke for Plantagen, afløst af skovfoged Marius-Ole Sørensen, der
har bolig på Rotviggård ved Skovlund, mens Hvid fortsat bebor skovfogedboligen
i Sønder Omme Plantage.
48 49