blad nummer 7.indd - Om SME

tid – med nogle eksisterende
havnerelaterede virksomheder
i særlige erhvervszoner.
Og derfor indeholder planen
en meget vidtgående ommøblering
af hele havneområdet
og hele den del af byen, der
ligger ned mod havnen.
Ideen er grundlæggende
set, at få havn og by til at
hænge bedre sammen, og det
indebærer meget voldsomme
omlægninger af hele trafikken
i byen, udskillelse af de tunge
erhverv, etablering af stisystemer,
så man rent faktisk kan
komme fra område til område
– og omdefinering af anvendelsesmulighederne
for de
forskellige dele af havnen.
Endelig forsøger bystyret
at komme overens med DSB
om et meget stort tidligere
godsbaneområde, der ligger
lige midt mellem by og havn.
Området ejes for nuværende
af DSB, og ifølge planen er
det udlagt til centerformål,
og her kunne Jørgen Henningsen
godt forestille sig det
ca. 25.000 kvadratmeter store
område anvendt til fx maritim
skoledrift:
“Svendborg er jo udvalgt til
at være et af de steder i landet,
der i fremtiden skal rumme
‘de blå uddannelser’. Det ville
være flot, hvis vi kunne samle
Navigationsskolen og Maskinmesterskolen
her i forbindelse
med havnen – og så måske
supplere med en forskerpark,
hvor også det maritime indgår.
Desuden ville skolerne være
en god ‘bufferzone’ mellem
havnens erhvervsliv og byen.
Med i den storstilede plan er
desuden en helt ny stationsbygning
og busterminal.”
Fortsat erhverv
Der har været en meget voldsom
og meget langvarig debat
i Svendborg om planerne, og
netop erhvervsvirksomhederne
på havnen har været
utrolig skeptiske og har stillet
meget skarpe krav, fortæller
Jørgen Henningsen:
“Og det er klart, at vi som
by selvfølgelig skal tage hensyn
til erhvervslivet og arbejdspladserne.
Men på den anden side bliver
vi også nødt til at have en
Plan B – altså en større og
længerevarende perspektivplan,
der siger noget om, hvad
vi så gør, hvis virksomhederne
alligevel lukker eller flytter
til Fjernøsten.
- De sidste år har altså vist,
at vi ikke skal regne noget for
sikkert. Specielt det, man kan
kalde ‘filial-virksomheder’
– som Kelloggs, DLG eller
Vestas kan fra dag til dag
få besked fra ledelsen om, at
filialen skal lukkes – og i den
forbindelse er der ingen, der
tænker på Svendborgs udvikling!”
Med borgmesterens ord er
den vedtagne plan skruet sådan
sammen, at der er plads
til alle – og at alt i første omgang
‘forbliver som det er’.
“Det gamle værftsområde
på Frederiksøen vil fortsat
være udlagt til industri; og
her er der desuden mulighed
for at udvide arealerne ved
opfyldning af området, hvor
værftets dokker har ligget.
Desuden vil et område af
kajerne fortsat kunne benyttes
til den tilbageværende
fragttrafik – så på den måde er
rigtig mange hensyn og funktioner
tilgodeset, understreger
borgmesteren.
Havneområdet bliver i den
nye plan delt op i 12 forskellige
zoner; hvor man fremover
vil kunne vedtage nye lokalplaner
med nye anvendelser
for arealerne; alt efter, hvordan
tingene udvikler sig.
“Tidligere skulle virksomheder,
der placerede sig i området,
være havnerelaterede.
Det behøver de ikke længere,
selv om vi gerne ser, de har
en maritim indgangsvinkel.
Mange af dem, der ligger der i
Maritimt Center Danmark ligger jo som bekendt på
Svendborg Havn. Anker Lauritzen herfra vurderer, at
omlægningen af havnen ikke kommer til at betyde nogle
ændringer for charterskibe eller lystfiskerskibe. Maritimt
Centers bro og pakhus består, faktisk er centerets ende af
havnen slet ikke med i lokalplanen.
- Men vi berøres på den måde, at Ærø nu er sammenlagt
til én kommune. Og det betyder temmelig sikkert, at
færgedriften på sigt samles i Svendborg, hvad der betyder
sådan ca. 40.000 årlige biler i opmarchbåse lige uden for
vores indgang, forudser Anker Lauritsen.
dag, kunne i princippet lige så
godt ligge et andet sted,” understreger
borgmesteren.
“Vi ønsker heller ikke – i
modsætning til mange andre
havnebyer – beboelse helt
ned til kajerne.
Det skal blive ved med at
være sådan, at folk fra byen
kan gå sig en tur langs havnen
uden at skulle gå igennem den
‘privatsfære’ der uundgåeligt
vil blive, hvis der er beboelse
helt ned til vandet.
Og endelig lægger vi vægt
på, at der fortsat er plads til
byens erhvervsliv.”
For meget støj
Helt konkret drejer diskussionerne
med erhvervslivet sig
om frygten for, at boligerne
skal ‘snige sig ind’ i virksomhedernes
baghave – med klager
over støj og støv – og nye
strenge krav om lyddæmpning
og miljø osv..
Det er da heller ikke helt
enkelt at være virksomhed i
den fremtidige havn.
Ifølge det, der hedder
‘Byomdannelsesvejledningen’
kan grænseværdien for
støj hæves med 5 dB(A) i en
8 års periode. Herefter skal
støjniveauet være nedbragt til
gældende grænseværdi.
Og her må nogle af byens
hæderskronede virksomheder
regne med at skulle dæmpe
støjen fra deres aktiviteter:
Motorværkstedet Petersen
og Sørensens aktiviteter
med motorafprøvning
ved kaj er således udset som
et af problemområderne.
Også Ring Andersens Træskibsværft
forventes at give
støjproblemer.
Værftet har miljøgodkendelse
til at sandblæse
– også om natten og i weekenden
- hvad der forventes
at skulle forhandles.
Det er kommunens vurdering,
at støjproblemerne kan løses.
Enten ved at dæmpe støjen
fra virksomhederne – eller
ved at styre den præcise placering
af boliger og dermed
den faktiske afstand til støjkilderne
og muligheden for at
indbygge støjskærmende effekter
i selve bebyggelsen.
Is i maven
Hvad angår økonomi, tjah;
så skal Svendborg nu ud og
se sig om efter investorer og
eventuelt EU-midler.
“Og her handler det nok
om, at vi har is i maven, og
venter på, at der kommer én,
der vil følge vores ideer,” understreger
Jørgen Henningsen.
“Der er altid interesse for at
bygge boliger lige ned til vandet.
Men det er ikke det, vi vil.
Vi skal have andre bebyggelser
ind imellem – og så lægger
vi lidt ‘lokkemad’ ud, hvor der
fx er ferieboliger med i projektet.
Men kunsten er nu at
vente på det eller de rigtige
projekter!
17