Økosystemet i Nordøstgrønland: Et varmere klima giver mere sne I Zackenberg i Nordøstgrønland er biologerne i gang med en langsigtet og detaljeret over- vågning af naturens naturlige udsving, nedture og opgange. Allerede efter syv år frem- lægger det biologiske moniteringsprogram BioBasis de første resultater, som viser, at en opvarmning vil give mere sne og dermed påvirke dyre- og planteliv mærkbart. 4• <strong>Polarfronten</strong> 2 / 02 Læs mere om Zackenberg-stationen Følg med i hvad der sker på 100 dage i Zackenberg. Stationen holder i år åbent fra sidste uge af maj og indtil første uge af september. Hver søndag sender de gæve folk deroppe et ugebrev sydover. Hver mandag gennem sæsonen skulle vi derfor gerne viderebringe det friske pust fra det høje nord på vores hjemmeside www.dpc.dk Læs alt om BioBasis på DMU’s hjemmeside (www.dmu.dk/1_Viden/2_Miljoetilstand/3_natur/biobasis/index.htm) Læs alt om Zackenberg Forskningstation på www.zackenberg.dk Foto: Henning Thing / PolarPhotos
Zackenbergdalens bløde kurver mod nord og øst tegner sig tydeligt mod den lyseblå himmel, mod syd og vest danner de sne- og isklædte fjeldtinder en forrevet og kold horisont. I en lang, bugtet linie er der friske aftryk fra et par støvlers profilsåler, prentet tydeligt i det fedtede, mørke mudder. Det er lavvande, det er netop blevet morgen, en ny arbejdsdag er startet, og en biolog fra BioBasis er på rutinemæssig observationstur. I det lille vadehav ved elvdeltaet neden for Zackenberg Forskningsstation bliver arter og antal af unge og gamle vadefugle, ænder og gæs endnu en gang ført til bogs, ligesom de blev sidste uge, og som de vil blive mange gange i fremtiden. Et totalbillede Hele arbejdet på Zackenberg-stationen hviler på en trebenet struktur: økosystemforskning, miljøovervågning og en gennemgående helhedsløsning af den logistiske støtte. Overvågningen af miljøet sker i regi af Zackenberg Basisprogram og omfatter overvågning af klimaet (KlimaBasis), naturgeografien (GeoBasis) og biologien (BioBasis og MarinBasis). Hovedformålet med overvågningen er at finde ud af, hvordan samspillet og den gensidige påvirkning er mellem klimaændringerne og det højarktiske økosystem. Lige fra starten i midten af 1990’erne er Zackenbergområdets biologiske og fysiske miljø blevet nøje overvåget af satellitter i rummet, automatiske apparater af mange slags på jorden og <strong>–</strong> ikke mindst <strong>–</strong> et kompagni hårdt arbejdende og entusiastiske mennesker gående, siddende og kravlende i terrænet i 100 dage hvert år, fra det spædeste forår til vinteren begynder igen. BioBasis, der finansieres af Miljøstyrelsen og drives af Danmarks Miljøundersøgelsers Afdeling for Arktisk Miljø, er meget mere end blot almindelig naturovervågning. BioBasis søger gennem integreret overvågning at få styr på, hvad der sker med de enkelte arter af planter og dyr i området - og hvorfor. - Det betyder i praksis, at BioBasis har ’fingeren på pulsen’ så mange steder i økosystemet, at vi får mulighed for at Af Henning Thing Resultaterne af de første seks års biologiske overvågning på Zackenberg Forskningsstation er kommet på tryk. Lederen af BioBasis-programmet, Hans Meltofte, har været med i alle årene. lave modeller over, hvordan klimaets indvirkning på én art vil kunne få konsekvenser i andre dele af det højarktiske økosystem, siger Hans Meltofte, DMU’s leder af BioBasis og én af pionererne i Zackenberg. - Man hører ofte den påstand, at økosystemet i Højarktis er simpelt og ukompliceret at gennemskue, men det forholder sig langt fra således. BioBasis leverer med sit bidrag nogle af brikkerne til det store og svære puslespil, der ved fælles indsigt og hjælp må stykkes sammen for at få en bedre forståelse af, hvorledes naturen i denne del af verden fungerer nu, og hvorledes den vil ændre sig under fremtidens vilkår, lyder det fra Meltofte, som når dette blad er på gaden, tilbringer atter en BioBasis-sommer i et af verdens sidste, uberørte områder i Nordøstgrønland. Den første afrapportering Det er noget af en sammenkogt ret, som BioBasis nu på syvende år holder simrende. Planter, insekter, edderkopper, fugle, pattedyr og plankton er vigtige ingredienser. Garnér så med lidt mikroklima, et pift snedække, og de tre andre Basisaktiviteter, så er der serveret en nyskabelse inden for branchen. Ingen anden forskningsstation i hele det enorme, arktiske område kan byde på noget lignende, og med sin avancerede økosystemovervågning sideløbende med forskningen har Zackenberg <strong>–</strong> sin unge alder til trods <strong>–</strong> allerede den gule førertrøje på og tiltrækker stigende international opmærksomhed som et velfungerende eksempel til efterfølgelse. Selvom stationen og naturovervågningen har en langtidsprofil på 50 år, har BioBasis fejret den veloverståede 6. sæson med at sammenfatte den indsamlede viden om nogle udvalgte dele af det naturlige liv i det uforstyrrede økosystem i Zackenbergdalen <strong>–</strong> og trække interessante perspektiver ind i den ukendte fremtid. Det har resulteret i en netop udkommet Temarapport fra DMU: Sne, is og 35 graders kulde. Hvad er effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland? Rapporten er skrevet på et forståeligt dansk (med tekniske bokse for de særligt faginteresserede), den er rigt illustreret med flotte fotos og instruktive grafer, og den kommer godt rundt om emnerne. Altså en læseværdig sag for alle. Rapporten er resultatet af et omfattende teamwork mellem 12 forskere fra otte forskningsinstitutioner, hvilket vidner om bredden i programmet. Mere sne i fremtiden Den snigende klimaforandring er ikke til at komme udenom, og en temperaturstigning på 5° i fremtidens Nordøstgrønland vil angiveligt medføre ganske store omvæltninger for frost og tø, sne og is, planter og dyr, jord og vand. Allerede nu står det klart, at vinterens snemængder og dermed forløbet af snesmeltningen om foråret <strong>–</strong> dvs. i juni <strong>–</strong> er af helt afgørende betydning for praktisk taget alle dele af økosystemet. Det vil nok være en overraskelse for de fleste, at den spåede opvarmning af det højarktiske område ikke vil resultere i varmere somre, men derimod i mindre kolde vintre! Der bliver i fremtiden flere vinterdøgn med <strong>–</strong>5°C i stedet for <strong>–</strong>10°C, og det vil give mere snevejr, mere blæst, dybere snedriver, senere snesmeltning, vådere forsomre. Det betyder kortere vækstperioder for planter og dårligere yngleforhold for bl.a. de mange vadefugle, der trækker hertil fra ’de varme lande’ netop for at drage fordel af det ret tørre og snefattige Højarktis. De tider vil formentlig om nogle år være en ’saga blot’. Temarapporten ‘Sne, is og 35 graders kulde’ kan bestilles og downloades på adressen: www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3 _temarapporter/ Foto: Morten Rasch / Polar Photos 5• <strong>Polarfronten</strong> 2 / 02
Change language