Akkord-tone-skemaet - Sammenspilsledelse

Akkord-tone-skemaet Ole Skou feb. 2013 Side 1 

Akkord-tone-skemaet 

Indhold 

Et landskab af muligheder. ............................................................................................................................................ 2 

Dette er en fremstilling efter en visuel logik ................................................................................................................. 3 

Minimering af ventetid .................................................................................................................................................. 3 

Differentiering. .............................................................................................................................................................. 3 

En ustabil gruppe, en fleksibel model. .......................................................................................................................... 3 

Brug af nodebilledet i stedet for tonenavnene. ............................................................................................................ 4 

At synge på tonenavne. ................................................................................................................................................. 4 

Forskellige dagsordener f.eks. ”At synge foran” .......................................................................................................... 5 

Både at angive et rum og en konkret løsning. ............................................................................................................... 5 

Angivelse af konkrete stemmer ..................................................................................................................................... 5 

Det letteste konkrete eksempel i ”Champagne supernova” af Oasis............................................................................... 6 

Andre tilsvarende numre figuren kan bruges i .......................................................................................................... 7 

Brug af figuren i Mol .................................................................................................................................................. 7 

Eksempel med flydestemmer i ”let it Be” ......................................................................................................................... 8 

Eksempler på opbyggelsen af jazzfraser med akkordtone skemaet. ................................................................................ 9 

Brugen af akkord-tone-skema som skelet ................................................................................................................... 10 

Appendiks. ....................................................................................................................................................................... 11 

Oversigt over øvelserne i video# 1 .............................................................................................................................. 11 

Bastone skema til bassisten ......................................................................................................................................... 12 

Skemaer for ” Let it be” ............................................................................................................................................... 13 

Akkord-tone-skemaer til ”Summertime” .................................................................................................................... 16 

Denne PDF fil bliver sandsynligvis opdateret med supplerende materiale i løbet 

af foråret 2013 !


Et landskab af muligheder. 

Akkord-tone-skemaet er et ”landkort” som giver overblik over hvilke toner som passer i den enkelte akkord i det 

harmoniske forløb. Samt over hvordan akkordtonerne dermed skifter. 

Et landkort som kan læses stort set uden forudsætninger. Øvelse 1 er da også en guidet tur hvor man synger den 

tone der peges på. Den største udfordring er vide hvor på landkortet man befinder sig. 

Hvor du befinder dig i den vandrette dimension, altså hvilken kolonne/hvilken akkord du er kommet til,. Det er en 

vigtig opgave for lederen at vise. Enten ved at pege på kolonnerne på en tavle eller lign., eller ved at vise hvornår der 

startes forfra til venstre på papiret. 

Hvor du befinder dig i den lodrette dimension, altså hvilken tone man spiller. Det er jo nemt for f.eks. keyboard og 

saxofon, men er sværere for f.eks. sangere. Derfor lægger jeg også op til at al bevægelse er trinvis. 

Ofte består det harmoniske forløb af en og samme skala, hvor hver enkelt tone i skalaen skiftevist er akkordtone 

(markeret med sort) og blot en af skalatonerne som er udenfor akkorden (markeres med grå skrift). 

Akkordtoner: 

tone udenfor akkorden 

Samme skala 

A 

G 

F 

E 

D 

C 

Akkorder: Dm C Dm C 

A 

G 

F 

E 

D 

C 

A 

G 

F 

E 

D 

C 

A 

G 

F 

E 

D 

C


Dette er en fremstilling efter en visuel logik 

Måden at skrive tonerne op, giver mulighed for at overskue(/visualisere) et forløb melodisk. 

Hvis det er på dagsordenen at læse noder, ligger det lige i forlængelse af akkortoneskemaet. Samme tempo for øjet 

hen gennem kolonerne, og samme logik mht. op og ned. 

F.eks. kan man gennemskue denne opadgående bevægelse 

A 

G 

F 

E 

D 

C 

A 

G 

F 

E 

D 

C 

A 

G 

F 

E 

D 

C 

A 

G 

F 

E 

Dm C Dm C 

Minimering af ventetid 

D 

C 

Normalt betyder flerstemmighed, ventetid på at de andre får vist, og får lært deres stemme. Her lærer alle samtidigt, 

for så at bruge det de har lært til selv at skabe deres egen stemme. Læs mere herom på dette link. 

Differentiering. 

Da jeg under indspilningen gik fra øvelse to til øvelse tre (i øvelse tre springer man en ters), spurgte en af deltagerne 

”behøver man at springe?” underforstået ”behøver man at gøre det nye der nævnes? . Det der netop en af pointerne 

at man behøver ikke at gå videre fra den ene øvelse til den næste, før man er klar til det. Man falder ikke ud af 

fællesskabet selvom man bliver hængende i en øvelse. Jeg går videre til næste øvelse når nogen af deltagerne er klar 

til det og lave så ”opsamlingsheat” for de øvrige. Det handler om at skabe trygge rammer hvor deltagerne udfordrer 

sig selv, i ly af hinanden. Dette er en forståelse for måden at lave øvelser på som deltagerne selvfølgelig skal 

bevidstgøres om. 

På den måde får man spredt et ”spektrum” af deltagerne ud, hvor nogle går langt, er andre mere forsigtige. Ved at 

lytte meget intenst lærer man deltagerne godt at kende. Specielt lærer man meget af deres måde at lave fejl på 

(mere herom senere.) 

Link til en øvelse på congas som kan differentieres på lignende vis, se link 

En ustabil gruppe, en fleksibel model. 

Efter at mit system havde ligget stille nogle år fandt jeg en anledning til at tage det frem igen. 

Vores familie tog hvert år på skitur med en anden familie. Både børn og voksne kunne spille div. melosiinstrumenter. 

I alt var vi 8 i brutto truppen, men det var sjældent at hele flokken havde lyst til at spille samtidigt. Hvis jeg lavede 

arrangementer der var 8 stemmige, var det et problem. Lavede jeg arrangementer med for få stemmer, var de 

kedelige at spille. Der var brug for flexible løsninger. Det blev akkortoneskemaer (med og uden brug af nodebilledet) 

samt melodi.


Til et åbent hus arrangement for blæsere, var jeg ikke klar over hvor mange der dukkede op ( og hvilket niveau de var 

på) med skulle alligevel forberede en slags flerstemmighed. 

Altså hvis du lærer en brutto gruppe at beherske et system. Kan du altid gøre det meningsfyldt at deltage for den 

netto gruppe der måtte dukke op den pågældende dag. Selvom det måske ikke lyder så godt som en arrangør, der 

havde viden om hvem der ville dukke op den pågældende dag, ville kunne få det til. 

Træet gror trods alt heller ikke ind i himlen. En saxofonist spurgte engang midt i et forløb om vi ikke svart kunne 

spille noget rigtigt musik i stedet ”for sådan noget tilfældigt noget” ”f.eks. noget Stevie Wonder”. På hende virkede 

det de spillede efter akkordtoneskemaet som ”noget tilfældigt noget” sammenlignet med et ”værk” lavet af en 

”rigtig komponist”. 

Brug af nodebilledet i stedet for tonenavnene. 

Jeg har oplevet at nogle deltagere kan spille en tone så den klinger rigtigt, ud fra et nodebillede uden at kunne sige 

hvad noden hed. Et bestemt nodebillede udløste et bestemt greb på instrumentet. De kunne kun langsomt og ved 

tunge mellemregninger forbinde et tonenavn med et bestemt greb på instrumentet. 

Jeg har oplevet det udtalt hos en del trombonespillere, nogle cellister, og nogle få saxofonister. Trombonespilleren er 

måske startet på trompet (et tranponerende instrument), og selvom han kan spille efter F-nøgle har han måske et 

”hemmeligt indre liv” hvor tonerne er transponeret. Nogle få saxofonister der er begyndt med at tænke ”ikke 

transponeret” kan have et tilsvarende problem. Måske har lærer og elev blot ikke brugt tonenavnene særligt meget i 

den undervisning de tidlige har modtaget. 

For disse deltagere kan det i stedet være en fordel at bruge nodebilledet som akkordtoneskemaet. 

Det kan også gælde hvis man har en nodelæsningsdagsorden med deltageren. 

I eksemplet med trompetisten og altsaxofonisten der sammen laver et bluesblæs. Se Link (PC) klik her (Mac) klik 

her. Kan man også forestille sig at det er hjemme arbejde for en af de to blæsere, at lave det tostemmige blæs. 

Læreren sikrer sig måske først at eleven har et korrekt akkordtoneskema, hvorefter eleven hjemme lave blæset og 

skriver noderne. 

Et eksempel fra vores ”skiturs repetorie”( se side 3). Lidt uoverskueligt, dog med farver der kan spilles som kan danne 

basis for stemmer. Et spørgsmål er også om det er skrevet i den rigtige oktav. Skemaet er dog nemt at transponere 

At synge på tonenavne. 

At synge på tonenavne er en mulighed der har sine fordele og ulemper 

Ulemper: det er et ekstra komplicerende lag. 

Det lyder ikke så godt, stemmerne smelter ikke så godt sammen. (hvordan lyder et langt ”f”?)


Fordel: at man tydeligt kan høre hvad der tænkes. Man kan lytte efter om den tone der synges, nu også svarer til det 

tonenavn der synges på, med de muligheder for fejllytning det giver både lære og elev. Det kan 

Forskellige dagsordener f.eks. ”At synge foran” 

Forskellige dagsordner kan introduceres med akkordtone skemaet f.eks. det at synge foran. Altså synge noget der 

egentlig hører til i næste takt. Det giver leaden en god autoritet at kunne ”forudsige” fremtiden. 

Prøv f. denne øvelse 

Syng igen på rytmen fra video #1 i starten af takten, men i slutningen af takten synger toner som har med næste takt 

at gøre, her markeret med rødt. 

f.eks. 

Både at angive et rum og en konkret løsning. 

Det er godt at formidle en rolle til en deltager som både er, 

Et konkret eksempel på en figur. En figur som er indlejret i det nedenfor omtalte rum. En figur der sikre 

deltageren legitim (perifer) deltagelse. 

Et rum rundt om denne figur. Rummet er så i dette tilfælde landskabet af akkordtoner og evt. skalatoner vist 

i akkortone-skemaet. 

Figuren kan så udgøredels en rød tråd deltageren trygt kan falde tilbage på, dels en vej ind i en forståelse af 

mulighederne, uden nødvendigvis at kunne hele teorien bag. 

Angivelse af konkrete stemmer 

Et eksempel på brugen af markeringstush 

En studerende brugte ”With a little Help from my friends” (Joe Cockers version) i en 10.klasse, hvor en gruppe på 6 

piger sang kor. De seks piger var utrænede, et par af dem havde en smule kor erfaring, og et par af dem kunne finde 

rundt på et klaver. 

osv.


Dette skema blev omdelt. 

Opdelingen af pigerne og indlæringen af stemmerne 

foregik ret traditionelt, herunder hvordan de skulle 

finde deres start tone ud fra melodien, eller bassen. 

Gevinsten i forhold til dette nummer, viste sig gangen 

efter, da der skulle repeteres: 

Pigerne kunne huske deres farve, og hende der ikke 

havde været der gangen før fik sin farve af de øvrige. 

Et skema med tonenavne var sat på klaveret, så alle 

selv kunne finde des tone. Det blev dog overflødigt da 

en af pigerne havde overblik nok til at stikke toner ud 

fra klaveret, imens den studerende rendte rundt og 

gjorde sig nyttig, ovre ved bassen. 

By with a little - help from my - friends 

high with a little - help from my - friends 

try with a little - help from my – friends 

Uh- uh - uh 

Den største fordel ligger dog i overføringsværdien i forhold til andre numre. Altså at man kan bruge samme værktøj 

til indstuderingen af næste nummer, uden at skulle starte forfra med at lære systemet at kende. 

Det samme skema kunne anvendes af flere instrument grupper, sådan at indlæringen er fælles som omtalt under 

overskriften minimering af ventetid side3. 

Det letteste konkrete eksempel i ”Champagne supernova” af Oasis. 

Hvis du har brug for en eller flere meget nemme keyboard eller melodiinstrument stemmer, kan der være for svært 

at kaste deltageren ud i de mange muligheder med det samme. I stedet kan man vise et konkret eksempel, som kan 

tegnes ind i skemaet med en markør pen. Lyt først til original versionen f.eks. på dette link klik her . Lyt særligt efter 

melodikaen, der kommer ind på 1:27. 

f.eks.


Figuren er en ”håndfuld” og kan spille uden at skifte position. Den vender retning på g, når man kommer op til 

lillefingeren vender man og spiller nedad. Den er ydermere enkel derved at den har en fire-taktsperiode. Dvs. at den 

starter samme sted hver gang man når 1 slaget i takt et. 

Man kan dog også spille helt op til A før man vender, hvis man kan tumle en ”skæv” periode. 

Transponeret til C har Melodikaen i originalen denne interessante ”krølle”: 

Den ”krølle” jeg laver i videoeksemplet 0:47. (PC) klik her, (Mac)klik her. 

Deltageren kan selvfølgelig selv pladsere krøllen hvor hun synes. Evt. i sangens huller, eller som en slags gear (se 

mere om gear på dette link klik her) 

Man kan også skifte oktav og bevæge sig over hele klaviaturet. Evt. igen som et gearskifte, i stedet for blot at skrue 

op for at blive hørt. 

Andre tilsvarende numre figuren kan bruges i 

Samme figur kan bruges i en lang række numre som ligger længe på tonika akkorden. Jeg har f.eks. brugt U2-“Still 

haven't found what I'm looking for” og Creedence Clearwater revival –“Proud Mary”. I U2 nummeret spillede vi 

halvnoder, Altså transponeret til C, i takter med tonika akkorden C spillede vi over: 

Brug af figuren i Mol 

Spiller man i f.eks Dm. Kan principper med den enkle figur bruges. 

Her er en oversigt over akkordrækkefølger der kan spilles denne figur over 

L 

|Dm |Dm |Dm |Dm | 

|Dm C |Dm C |Dm C |Dm C | 

|Dm Am7 |Dm Am7 |Dm Am7 |Dm Am7 | 

|Dm C |Bbmaj C | Dm C | Bbmaj C | 

|Dm C |Bbmaj A7 | Dm C | Bbmaj A7 |


Eksempel med flydestemmer i ”let it Be” 

Se videoen (PC) klik her, (Mac) klik her. Et konkret eksempel på 

brug af akkord-tone-skemaet, hvor jeg i andet eksempel har 

markeret nogle faste stemmer. 

I første eksempel er deltagerne sat helt frit mht. at vælge toner fra 

skemaet. 

De vises dog kun en starttone ”B”, med en opfordring til 

kvinderne om at starte ”nede”. 

Friheden har den fordel at den enkelte kan lægge sin stemme hvor 

man finder det mest komfortabelt, og dermed måske klinger 

optimalt. (Specielt hvis der er tilstrækkeligt med deltagere) 

Faktisk klinger forsamlingen på videoen bedst i den ”frie dressur” i 

eksempel #1. 

Eksempel #2 i videoen synges efter dette skema: 

Kvinderne synger de to øverste stemmer og herrerne den 

nederste. 

Stemmene er ment som konkret eksempel, men der kan dog laves 

små udflugter til andre akkordtone eller skalatoner (de grå) som i 

den første video. 

Se appendix for at finde skemaet i fuld størelse , samt finde et 

skema for verset. 

Åh---------åh----------- uh--------------uh-----------


Eksempler på opbyggelsen af jazzfraser med akkordtone skemaet. 

Se videoen (PC) klik her, (Mac) klik her 

Jeg bruger i dette eksempel ”Summer time” men kunne lige så godt have brugt ”Bei Mir bist du shoen” 

eller en anden standart, hvor det harmoniske forløb ligger længe på tonika. Her Dm. 

I alle takter med Dm spiller jeg istedet | Dm A7 | eller rettere |Dm6 A7b9 |. Lyt f.eks. til Benny Goodman. 

banjoen i videoen spiller 

Bas akkord-tone-skema 

Bassen i videoen spiller efter dette skema 

B 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

B 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

Dm A7 Dm A7 Dm A7 Dm A7 

f.eks sådan 

B 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

Hist og her med enkelte 8-dels bevægelser, bla. markeringer på A. 

B 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C#


Brugen af akkord-tone-skema som skelet 

Brugen af skemaet til dannelsen af jazzfraser bygger på en ide om en dobbelthed mellem, at lade fingrene løbe, og så 

det at være bevidst om et ”skelet” i fraserne. Altså dels bevidst opbygger et skelet, dels ubevidst lade fingrede løbe 

som en beklædning af ”skelettet” 

Man vælger et ”skelet” bevidst. Man skaber forskellige ”beklædninger”, ved at lade 

fingrene løbe ubevidst. 

Eller f.eks 

Eller f.eks 

I summertime vælger jeg at 4.Trin, Gm, spilles ved at transponere bevægelsen A7 Dm altså |Gm6 D7b9|, samt at 

spille dominanten som |A Gm7 | se skemaerne i appendix


Appendiks. 

Oversigt over øvelserne i video# 1 

sådan at den kan bruges som køreplan for dit hold 

skemaet vises på tavle, med en projekter eller lign. 

Eks 1.scene #1 Unisont (forstå skemaet) 

Du peger på næste takts tone på firslaget og synger for. En deltager bedes måske om at spille guitar til (evt. med 

capo i 5.bånd |Am|G |) (du demonstrerer muligvis) syng f.eks: 

Eks 2. Scene #2 (slippe folk fri, samme tone hele takten) 

Du fortæller folk at de starter på samme tone (d), men selv må vælge om de går trindvist op eller ned, stadig samme 

tone hele takten. Læg op til at det er samme rytme som før. Stadig med støtte fra guitaristen. Du synger et d, og 

tæller ind. 

Du peger på den aktuelle akkord (kolonne). 

Hvis der er brug for det, kan du synge ”D” og ”C” hver gang, så folk kan finde et holdepunkt. Men det er sjove hvis du 

er fri til at synge med op og ned. Syng evt. på tonenavne. 

Eks.3 Scene #3 (synge to forskellige toner (fra akkorden )). 

Opfordr deltagerne til at synge to forskellige akkordtoner, i hver takt. Ved bl.a. selv at give et eksempel (syng og peg 

samtidigt) som f.eks. kunne se sådant ud; 

Tæl for til alle. 

Eks 4. Scene #4 (synge toner i skalaen, der ikke er i akkorden) 

Opfordr deltagerne til at synge en af de lysegrå toner, som ikke er i akkorden, på vejen mellem to akkordtoner (de 

sorte). Syng selv et eksempel der kunne se sådan ud (syng og peg) 

Bassisten kan begynde at spille alternative toner , se skema 

Hvi s vi bliver mange kan guitaristen spille det han plejer, men en bassist kan improvisere en akkordrækkefølge 

Osv.


De øvrige kan bare få at vide at der muligvis kommer nogle fremmede bastoner, men at de bare skal lade som 

ingenting. 

Tæl for til alle. 

Eks.5 Scene 5 frit rundt i skemaet 

Opfordr alle til at synge frit rundt i skemaet, nu også med en fri rytme. Men kan udfordre sig selv på det niveau man 

nu er på. 

Bastone skema til bassisten 

Print evt. dette skema ud til bassisten


Skemaer for ” Let it be” 

Skema for verset. 

Hvis man arbejder med powerpoint og projektor kan man skifte frem og tilbage mellem vers og omkvæd


Omkvæddet 

Åh - - - - Uh------ 

Deltagerne opfordres til at starte på B som du synger for (så den Klinger oppe for herrerne og nede for pigerne) (spil 

den på klaver) På stavelsen ”Åh” i de to første takter, og ”uh” i de sidste to. 

Du tæller for, og peger på hvor langt vi er kommet, bemærk at der er to søjler i to takter


Skema med de tre stemmer 

Du deler deltagerne i tre stemmer(og flytter dem). En kvinde kan evt. synge lead.


Akkord-tone-skemaer til ”Summertime” 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

Dm A7 Dm A7 Dm A7 Dm A7 

. 

F 

Eb 

D 

C 

Bb 

A 

G 

F 

Eb 

D 

C 

Bb 

A 

G 

F# 

F 

Eb 

D 

C 

Bb 

A 

G 

F 

Eb 

D 

C 

Bb 

A 

G 

F# 

F 

Eb 

D 

C 

Bb 

A 

G 

Gm7 D7 Gm D7 Gm A Gm7 A Gm7 A 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

F 

E 

D 

C# 

Bb 

A 

G 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

F 

E 

D 

C 

Bb 

A 

G 

F 

E 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

D 

C# 

Bb 

A 

G 

F 

Eb 

D 

C 

Bb 

A 

G 

F# 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

F 

E 

D 

C# 

Bb 

A 

G


Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

C 

Dm A7 Dm A7 Dm A7 Dm C7 

. 

F 

Eb 

D 

C 

Bb 

A 

G 

F 

F 

Eb 

D 

C 

Bb 

A 

G 

F 

F 

Eb 

D 

C 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

F7 Bb Gm A Dm A7 Dm A7 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C# 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

Bb 

A 

G 

F 

E 

D 

C#

Akkord-tone-skemaet - Sammenspilsledelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?