Hustomt med vægbænk og ildsted Kildematerialet Vores viden om forholdene omkring år 1400 stammer fra et bredt spektrum af kilder. Der er de arkæologiske kilder: udgravninger af landsbyer, byer, borge, grave, skattefund, skibe m.v. Der er de skriftlige kilder: love, testamenter, kirkelige skrifter, toldregnskaber, regnskaber fra større husholdninger. Der er billederne: kalkmalerier (mest kirkelige, kun få verdslige) illuminerede bøger, træsnit og malerier på fx. altertavler. Der er skulpturerne: figurer i kirkekunsten, på gravmæler o.a. Der er et stort genstandsmateriale, mest jordfund fra arkæologiske udgravninger, men også ting, der mere eller mindre har været i brug eller er bevaret siden de blev lavet. Der er bygninger: Kirkerne og enkelte verdslige huse som fx. boderne i Næstved eller byporten i Stege. Kilderne kan tolkes med traditionelle historiske og arkæologiske metoder, men Middelaldercentret har med held suppleret med eksperimentalarkæ- Mand varmer sig ved ilden. 1400-tallet ologiske forskningsmetoder, hvor man gennem praktiske forsøg prøver at genskabe det manglende i de historiske og forhistoriske arbejdsprocesser. Samfundet Middelalderens samfund var feudalt. Øverst var kongen og kirkens øverste: ærkebispen, dernæst adelen, bisper og præster, herremænd, borgere, munke og nonner, frie bønder, fæstebønder og tiggere. Langt størstedelen af befolkningen var bønder. Nogle var selvejende, andre fæstebønder. Over 90% af befolkningen levede på landet og var beskæftiget med landbrug. Borgere boede mest i købstæder og de ganske få større byer (Lund, Roskilde, Ribe, Viborg). Der boede mellem en halv og en hel million mennesker i det daværende Danmark. Købstaden Byerne omkring 1400 var meget små, sammenlignet med idag. Typisk havde de nogle få hundrede indbyggere, og byer med 1500-2000 indbyggere regnedes for store. Købstæderne var centrum for handel og håndværk. Det var også dér, nyt fra den store verden først nåede frem til. Selv om byefolkene var handelsmænd og håndværkere, var de også jordbrugere; omkring byen lå marker, der blev dyrket af byens borgere ved siden af deres erhverv. Købstaden var en selvstændig juridisk enhed. Den havde sin egen stadsret, og en række privilegier som f.eks. frihed for visse skatter, frihed fra krigstjeneste, og ret til at opkræve markedsafgifter af tilrejsende handelsfolk og oplandets bønder. Købstaden er direkte underlagt kongen, og styrer sig selv via et byråd ledet af borgmesteren. Råd og borgmester vælges ved afstemning af de ledende laugsformænd. <strong>Sundkøbing</strong> er ikke helt stor nok til at være en købstad. Middelaldercentrets område er kun et ”hjørne” af en købstad. Men meget mangler der ikke: Sakskøbing havde f.eks. ved folketællingen i 1672 kun 272 indbyggere – og der har formentlig været en del færre 250 år tidligere... Menneskene Levevilkårene har stor betydning for helbred og for hvor gammel man bliver. Generelt er levevilkårene gode her i 1399, men truslen om hun- gersnød er alvorlig nok, og gælder iøvrigt for alle samfundsgrupper. Pesten i midten af 1300-tallet reducerede befolkningen med omkring 30%. Omkring halvdelen af befolkningen bestod af børn og unge (idag udgør de en fjerdedel). Mange børn døde i en tidlig alder af infektionssygdomme og andet, kun ca. hvert andet barn levede til voksenalderen. Pigerne er formentlig kommet i puberteten når de var 12-14 år, men de indgik normalt først giftermål og dermed graviditeter efter 20-års alderen. Det konkluderes bl.a. på grundlag af skeletfund, hvor man kan se, at dødeligheden blandt 16-20 års kvinder ikke er større end blandt 16-20 års mænd, hvorimod der er flere dødfald blandt kvinder end mænd i alderen 20-25 år. Kun få blev rigtig gamle, højst 5% af befolkningen blev mere end 60 år. Hvis kvinderne overlevede barnefødslerne synes de at have en længere levealder end mændene. Den gennemsnitlige legemshøjde for mænd var 173 cm, for kvinder 154 (i dag 180 og 168). Sygdomme Der er konstateret en lang række sygdomme, bl.a. kræft, mangelsygdomme som engelsk syge (D-vitaminmangel), skørbug (C-vitaminmangel) og jernmangel. Indvoldsorm har nok været ret almindelig, der er fundet skeletter med forkalkede indvoldsorm i bughuleregionen.. Kirkens sygdomsopfattelse byggede på den klassiske europæiske teori om, at alt skal være i balance, hvis det ikke er det, opstår sygdomme. Sundhed er derfor balance mellem makrokosmos Åreladning,