Brunsgaard Optegnelser 1942 - Vandborghistorie

Efterskrift.
Jens Chr. Jensen – Nogle Optegnelser om min Slægt
Naar man bliver gammel, bliver man sluddervorn. Saaledes gaar det ogsaa mig,
idet jeg faar Lyst til at skrive lidt om de Parceller, der er bortsolgt fra Brunsgaard. Det
drejer sig om to Dele, en Hedelod og en Moselod. Førstnævnte Lod udgjorde 8 Tdr.
Land og grænsede mod Dybe Sogns nordre Skel. Loddens Østgrænse fulgte Vejen fra
Dybe mod Vandborg Kirke.
Mens Hedelodden hørte til Gaarden, gav den ikke videre Udbytte; højst kunde
man slaa Lyng til optænding oh maaske ogsaa faa lidt til Bagning i den store Ovn. Der
kunde vel ogsaa findes Græs til nogle Faar, men til Græsning laa den uheldig. Af
hensyn hertil solgte Fader den til Jens Chr. Smed – saa vidt jeg husker – for 50 Kr. pr.
Td. Land, en lille Pris, skønt man var klar over, at Jorden ikke kunde kaldes daarlig, da
den var bevokset med kraftig Lyng. Det var i Aarene mellem 1873 og 76, at Heden
bortsolgtes.
Moselodden laa i flansmose Kær, en Mose lidt Øst for Hedelodden. Ogsaa denne
blev solgt til Smeden, men vel godt en halv Snes Aar senere. For længst er saa godt som
hele Mosen afvandet og opdyrket og ejes nu af een Mand, men medens der kunde
skæres Tørv i den, var den delt i lige Dele mellem 7 Gaarde i Vandborg. Af disse
Gaarde husker jeg kun Øster Gaaskær, Grysbæk, Damgaard Brunsgaard og vistnok
Præstegaarden og Kvistgaard eller skidengaard. Hver af de 7 Gaarde ejede altsaa en
Syvendedel af Mosen men de forskellige Lodder var ikke lige gode, og for at ingen af
Ejerne skulde blive forfordelt, delte man igen hver Lod i syv Dele, saa der blev 49 smaa
Lodder, og hver Mand kunde saaledes skære Tørv 7 forskellige Steder i Mosen. Det var
ikke første Klasses Brændsel, man fik, men det var billigt. Brug af udenlandsk Brændsel
kendte man næsten ikke paa vor Egn i disse tider.
Ved Tilberedningen af Tørv skulde Tørvejorden æltes, hvad der var et strengt og
noget vanskeligt Arbejde, hvorfor man som oftest havde en dygtig Daglejer til at staa i
”æ Pøt”. Hans Dagløn var i det Højeste 2 Kr. ”Æ Mor”, som det kaldtes, blevsaa i
Trillebør i støvler kørt op paa Læggepladsen, hvor gerne Gaardens Pige skulde skære
Tørvene med et Træredskab, som var en Mellemting mellem en Skovl og en Spade. At
køre Tørvejorden op paa Læggepladsen , kaldtes ”at skyde op”.
Side 33