Natur - Vesthimmerlands Kommune - Kommuneplan 2009

More documents

Recommendations

Info

NATUR Lille Vildmose Højmosen i Lille Vildmose er den største intakte højmose i Vesteuropa. I og omkring Lille Vildmose er ca. 7.500 ha ved at blive fredet (forventes afsluttet i 2006). Lille Vildmose vil derefter udgøre Danmarks største fredning. Skovene og moserne i Tofte og Høstemark er indhegnede med begrænset offentlig adgang, og de rummer mange sjældne og sårbare planter og dyr. Mange højmoser er nedbrudt i tidens løb på grund af afvanding, opdyrkning og tørvegravning og er derfor ikke længere aktive. Der findes kun få aktive højmoser eller højmoserester i Danmark. Tofte Mose, Høstemark Mose, Portlandmosen og Paraplymosen i Lille Vildmose er eksempler på denne sjældne naturtype. Uanset om Lille Vildmose bliver udpeget til Nationalpark er en række aktiviteter allerede igangsat og vil blive fortsat i området. Aktiviteterne er tilpasset fredningens indhold og bestemmelser: • forsøg med genopretning af højmose, • genopretning af den afvandede Birkesø, • etablering af et besøgscenter Vildmosecentret ved Vildmosegård, • forsøg med udsætning af vildheste og vildokser • etablering af nye stiadgange ved Lillesø, langs kysten syd for Dokkedal og på Mulbjergene • udarbejdelse af informationsmateriale om Lille Vildmose i sammenhæng med andre naturområder på tværs af Himmerland (del af et EU-støttet projekt knyttet til blandt andet formidling og udvikling af alternative, bæredygtige transportformer og tilgængelighed til naturen kaldet MOPARK). side Natur- og landskabspolitik i Nordjylland Fugletårn Høstemark Skov Marin nationalpark på Læsø Læsø ligger centralt placeret midt i Kattegat. Farvandet omkring øen indeholder flere Natura 2000-områder med markante marine naturtyper, som blandt andet er levested for hummer, småhajer, sæler, marsvin og meget store bestande af rastende vandfugle. På havbunden findes blandt andet boblerev og stenrev. Den sydlige del af øen domineres af Rønnerne, der er et stort fladt område med en mosaik af forskellige plantesamfund og et varieret dyreliv. Det lavvandede overgangsområde mellem Nordsøens og Østersøens vandmasser er karakteristisk for de danske farvande. En marin nationalpark ville kunne etableres i farvandsområdet omkring Læsø, hvor der findes en stor variation i havdybder og geologiske strukturer, med en mangfoldighed af dyr og planter. Det var de marine områder, der gav Læsø en unik position blandt pilotprojekterne for nationalparker. Hovedproblemet ved en nationalpark på og ved Læsø var i sidste ende knyttet til, om en nationalpark kunne opnå den nødvendige lokale opbakning. Ved en folkeafstemning i september 2005 sagde Læsøs befolkning klart ”nej” til en nationalpark. Dermed er en af forudsætningerne for en kommende nationalpark ikke til stede. Rønnerne - del af marin nationalpark? Gamle ege i Tofte Skov
Vildokse i Lille Vildmose Hvordan når vi målene? Skal nationalparkprojekterne opnå den målsatte kombination af naturbeskyttelse, genopretning og lokal forankret erhvervsudvikling baseret på nationalparkens indre kvaliteter, så forudsætter det: • at de ansvarlige myndigheder og politiske organer afsætter de nødvendige midler, • at der løbende søges arbejdet med f.eks. EUfinansierede udviklingsprojekter, og • at der arbejdes intenst med det lokale engagement. Det sidstnævnte betyder, at der fortløbende arbejdes med debatmøder, borgermøder, emneseminarer, grundig information til lokalbefolkningen, f.eks. vekslende udstillinger i en flytbar udstillingsvogn, spørge-postkasser, mobilisering af lokale initiativgrupper, fastholdelse af engagement i arbejdsgrupperne, udvikling af synlige ”produkter” (naturstier, fugletårne, informationscenter, udlejning af cykler, flere tilbud om naturvejledning, digital information og vejledning/mobiltelefoni, GPS m.m.), støtte til udvikling af lokale produkter som kartofler, honning, lam og andre lokale specialiteter, tilbud om hestevognsture, udvikling af arrangementer som ”Mosens Dag”, ”Havets Dag” osv. Natur- og landskabspolitik i Nordjylland side NATUR
Page 1 and 2: Natur- og landskabspolitik 2005 Geo
Page 3 and 4: Forord I 1997 udsendte Nordjyllands
Page 5 and 6: 2. Naturen i fremtidens Nordjylland
Page 7 and 8: hvad er skidt? Myndighedens værdif
Page 9 and 10: 3. Den nordjyske natur i forandring
Page 11 and 12: 3.3 De biologiske interesser I ligh
Page 13 and 14: 3.4 De nordjyske kulturmiljøer Det
Page 15 and 16: 4. Landskab og geologi Gennem forva
Page 17 and 18: Råbjerg Mile - afblæsningsflade S
Page 19 and 20: 5. Natur 5.1 Beskyttede naturtyper
Page 21 and 22: Strandeng ved Limfjorden Eng i Halk
Page 23 and 24: Hvordan når vi målene? Lov om mil
Page 25 and 26: De kommende Natura 2000-planer skal
Page 27 and 28: Delmål • at de hovednaturtyper,
Page 29 and 30: og denne tendens kan forventes at b
Page 31 and 32: Vandløbene i disse områder vedlig
Page 33 and 34: Delmål for ådale i regionalt jord
Page 35 and 36: ca. 12 mio. kr., foreslået udført
Page 37 and 38: Bramslev Bakker Hvordan når vi må
Page 39 and 40: Cykelsti Østerådalen ved Dall i d
Page 41 and 42: Befolkningens interesse omkring de
Page 43 and 44: Hvordan når vi målene? Afhængig
Page 45: 5.8 Nationalparker Hovedmål • at
Page 49 and 50: at sætte udpegningen ind i for at
Page 51 and 52: Udpegning af kulturmiljøer Fakta I
Page 53 and 54: Fra Statens side ønsker man at sik
Page 55 and 56: Kortbilag Indhold Bilag 1 Beskytted
Page 57: Bilag 1 Naturtyper beskyttede af Na
Page 60 and 61: Bilag 2 Økologiske forbindelser Bi
Page 62 and 63: Bilag 5 Natura 2000 - områder Habi
Page 65: Bilag 7 Fredninger Fredede områder

Natur - Vesthimmerlands Kommune - Kommuneplan 2009

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?