Pigernes lille røde - Libresse

Pigernes lille røde
L ibresse.d k

Tekst og redaktion:
Susanne Lindblad og Ulla Rode
Layout: Charlotte Ikjær
Udgivet af Libresse
Telf.: 48168111
ISBN: 978-87-85080-26-4
2. udgave 2009, revideret 2012
Må kopieres med kildehenvisning

Pigernes lille røde

Hej!
Denne lille bog er til dig. Den handler
om at komme i puberteten og at få
menstruation. Det hele er et tegn på,
at din krop fungerer, og at du er på vej
til at blive voksen.
Måske har du allerede fået menstrua-
tion, ellers er den på vej – og så duk-
ker der altid en masse spørgsmål op:
Hvad er menstruation, hvor kommer
den fra, hvad hvis jeg får ondt i ma-
ven, og hvad gør jeg for at beskytte
mig mod ikke at bløde igennem første
gang. Det er normalt at have udflåd et
par år, før menstruationen kommer, det
er kroppens egen måde at holde ske-
den ren på.
Vi har forsøgt at svare på nogle af de
mest almindelige spørgsmål – du kan
også læse mere på Libresse.dk
I mange kulturer holder man fest, når
piger får deres første menstruation.
Selv om vi ikke holder fest for dig, vil vi
gerne ønske dig til lykke, den dag, du
får din menstruation!
Ha’ det rigtig godt! ;-)

Hvorfor får jeg menstruation?
I dine æggestokke dannes
kønshormonerne. De er med
til, at der hver måned
frigøres et æg fra en af
æggestokkene. Det
kaldes ægløsning,
og det sker ca. to
uger, inden du får
menstruation.
Ægget vandrer
gennem
æglederne ned
til livmoderen,
hvor det kan blive befrugtet, så du
bliver gravid.
sådan ser du ud indeni
æggeleder livmoder
skede æggestok
Hvis ægget ikke bliver
befrugtet, skaffer
livmoderen sig af
med det blod og
den slimhinde,
som skulle
have beskyttet
fostret inde i
livmoderen.
Resultatet
er, at du får
menstruation.
Hvornår kommer jeg i
puberteten?
Hver anden 12-årige pige har fået
menstruation. Nogle får det, når de er
10, mens andre når at blive 15 eller 16
år. Nogle piger får en øm knude inde
i brysterne. Andre får lidt uren hud og
måske en bums en gang imellem. De
fleste piger mærker, at deres humør
svinger op og ned. Nogle har store
bryster og små næser, andre har store
næser og små bryster. Det ene bryst
kan ofte være større end det andet.
Og fordi man har fået bryster, betyder
det ikke, at man også
skal have fået menstruation.
Det er alt sammen
lige normalt.
Du er
helt
normal!

Tænk, hvis menstruationen kommer
midt i en gymnastiktime!
De fleste tænker på, hvornår den al-
lerførste menstruation kommer. Tænk,
hvis den kommer, mens man spiser
eller er midt i en gymnastiktime! Det
kommer sikkert ikke helt bag på dig, at
menstruationen er på vej. Nogle har
haft udflåd i et stykke tid, og nogle har
bryster, der er vokset og måske også
er lidt ømme.
Udflåd er hvidlig væske, der udskilles
fra slimhinderne i skeden og kirtlerne
i livmoderhalsen. Det skal være
der, for det er med til at holde skeden
sund og rask.
Normalt siger man, at før-
ste menstruation kommer
i løbet af 1 til 2 år fra, man
begynder at få udfflåd.
Du begynder at få hår ved skridtet og
i armhulerne. Nogle piger begynder at
svede mere, så et dagligt brusebad og
en deodorant er en hjælp.

Et godt råd
Det kan give tryghed
at have et trusseind-
læg i skoletasken. Du
kan lægge det i en lille
toilettaske, så er der
ingen, der opdager det!
Et trusseindlæg kan
være nok, for menstruationen
er
ikke særlig
kraftig første
gang.
Hvor meget blod kommer
der egentlig?
Nogle piger oplever den første men-
struation som lidt brunligt udflåd. An-
dre piger synes, at de bløder meget,
men normalt er det ca. en halv deciliter
i en hel menstruationsperiode. De
fleste bløder mest de første dage, og
så aftager det gradvist. Normalt varer
menstruationen i 3-7 dage. Så går der
26 til 34 dage (regnet fra første men-
struationsdag), før du får menstruation
næste gang. Men menstruationen
kan også vare i mere end 7 dage eller
springe en måned eller to over nogle
gange – især de første par år. Det skyl-
des, at din krop ikke er kommet ind i
en regelmæssig cyklus, men det kom-
mer den efterhånden. Så har du men-
struation, indtil du er ca. 50 år. Det kan
godt tage lidt tid at vænne sig til.
Hvorfor bliver menstruationen
mørkere efter et stykke tid?
Det skyldes, at blodet ikke ”løber” så
hurtigt ud, når du kun bløder en lille
smule. Så når det at blive mørkt, inden
det kommer ud. At der er lidt klumper i
blodet er også normalt.

Hvordan er du skabt
De ydre kønsorganer består af de ydre
kønslæber, som der kommer hår på,
klitoris
urinrør
skedeindgang
numsehul
venusbjerget
ydre
kønslæber
indre
kønslæber
mellemkødet
de indre kønslæber og klitoris. Hvis du
tager de indre kønslæber til side, kan
du med et spejl se to åbninger.
Forrest ses urinrørsåbningen, som
er meget lille. Bagest ses indgangen
til skeden. Bag skedeindgangen efter
mellemkødet (se tegningen) kan du se
numsehullet.
I kanten af skeden sidder en lille
slimhindekant. Det er den, der kaldes
jomfruhinden eller mødommen. Den
ser forskellig ud hos alle piger.
Myter om jomfruhinden
Skedeåbningen er et lille hul og alle huller
i kroppen har slimhindekanter, som
ser forskellige ud – slimhindekanten er
jomfruhinden. Hos små piger er den
tynd, men når du kommer i puberteten,
bliver den elastisk, kraftigere og tykkere.
Det er en myte, at mødommen er en
egentlig hinde, det ses kun hos ganske
få – og så er den ofte meget tynd og
hullet, så menstruationsblodet kan
komme ud. Nogle få, men langt fra alle
piger bløder under første samleje. Langt
de fleste unge piger kan også bruge
også tampon, selvom de er jomfruer.
Vidste du
MYTE= usand historie
at det er også en myte,
at mødommen kan
gå stykker ved sport,
brug af tampon eller
bliver sprængt ved
første samleje – for
der er som nævnt
ingen hinde,
der kan gå i stykker.
10 11

Hvad skal jeg vælge?Hvad skal jeg vælge?
Bind: Bind fås i mange forskellige tykkelser og størrelser. Du anbringer bindet i
trusserne, hvor det holdes på plads af to selvhæftende stykker tape, så det ikke
kører rundt i trusserne. På den måde kan du gøre, ligesom du plejer. Der findes
også bind, der holdes fast af ”vinger”. Bind kan ikke ses uden på tøjet, og i dag
er de så tynde, at de næsten ikke mærkes. På de forskellige pakker kan du læse
om de forskellige størrelser, og hvilken størrelse du skal vælge ved svag, normal
og kraftig menstruation. Du kan også læse om, hvordan bindene påvirker miljøet,
når du smider dem ud efter brug.
bind? eller tampon?
Tampon: De fleste prøver først en tampon, når de har haft menstruation et styk-
ke tid. Ofte er det i forbindelse med sport. Med en tampon kan du bevæge dig,
som du plejer. Begynd altid med den mindste størrelse – mini. Tamponen absor-
berer menstruationsblodet inde i kroppen, så du føler dig tør. Sidder tamponen
rigtigt, kan du ikke mærke den, den flytter sig ikke og falder ikke ud.
12 1

Lidt om bind
De bind, der findes i dag, forbedres
hele tiden, så det bliver mere behage-
ligt og nemmere for dig, end det var
for din oldemor. Et bind skal sidde fast
det sted, hvor du sætter det, og suge
så godt, at du ikke behøver bekymre
dig om, du bløder igennem tøjet.
Et godt bind er formet som kroppen,
behageligt, diskret og næsten usynligt.
Det beskytter, så du ikke bløder igennem
og får pletter på trusserne.
Vidste du
???
at kvinder selv strikkede
og vaskede deres
bind, indtil 1940-erne,
hvor der kom engangsbind,
som blev lavet på
en fabrik?
Forskellige bind
Bind findes i mange forskellige størrelser.
Der findes ”normale” bind. De kan
bruges, hvis du bløder lidt eller middel
eller på de sidste menstruationsdage.
Når du bliver ældre, kan du få brug
for bind til kraftig menstruation og specielle
bind til at bruge om natten, de
hedder Goodnight.
I dag er bindene så tynde, at de næsten
ingenting fylder i trusserne. Det er
godt, at du selv kan bestemme, om du
vil have stramme bukser eller en kort
nederdel på, når du har menstruation.
1 1

Bind består af flere lag. Overfladen, der vender
mod din krop, lader blodet gå lige igennem, så
bindet bliver ved med at føles helt tørt mod
din hud.
De midterste lag er derimod stærkt sugende,
så blodet bliver inde i bindet. Det består
af en kerne, der er fremstillet af naturlige,
sammenpressede træfibre.
Kernen mindsker risikoen for at bløde igennem
– også på trussekanten. På bindets bagside
sikrer et blødt lag plast yderligere mod
gennemblødning.
Panik!
rød plet, hvide bukser!
Får du lidt blod på trusserne,
går det lettest af med koldt
vand og eventuelt lidt salt
Lidt om trusseindlæg
Du kan få trusseindlæg, der kan opsu-
ge udflåd, din første menstruation eller
svag menstruation. De findes både
som Light, Normal og Long.
Hvis du har behov for at føle dig
frisk mellem dine menstruationsperioder,
findes der ekstra tynde trusseindlæg,
der føles som en del af trussen
– de hedder Libresse So Slim.
1 1

Hvordan sætter jeg en
tampon ind?
Intet er nemt, første gang man skal
gøre det. Derfor skal du øve dig. Det
gør ikke ondt, og du kan ikke ramme
noget, du ikke skal. Giv dig god tid. Luk
dig inde på badeværelset, så du kan
være i fred. I pakningen findes en lille
folder, som trin for trin viser dig, hvad
du skal gøre.
Der kommer en dag, hvor
du slet ikke tænker over,
at du har en tampon
Det er lettest at få en tampon ind
på de dage, hvor du bløder mest, for
så glider tamponen lettere. Start altid
med den mindste tampon – mini.
Det er klart, at du er lidt nervøs og
spændt i begyndelsen. Så spænder du
musklerne i skeden, og derved bliver
det sværere! Prøv at slappe af og tage
det roligt. Du kan måske mærke lidt
modstand. Så hold en lille pause og
træk vejret helt ned i maven, så slapper
du bedre af. Kan du mærke tamponen,
når du har sat den op, så bøj
dig helt ned i knæ, så glider den ofte
på plads. Tamponen skal ikke kunne
mærkes, når den sidder rigtigt.
tag det roligt.........
tag det roligt.........
tag det roligt.........
....og hvordan får jeg
den ud igen?
Det er nemt at tage tamponen ud
igen. Du skal bare trække i den lille
snor, vikle tamponen ind i toiletpapir
og smide den i papirkurven. Skyl ikke
tamponen ud i toilettet.
Vask altid hænder, når du har indført
en tampon eller taget den ud.
På de næste sider får du et par
tips til, hvordan det gøres
1 1

Sådan sætter du tamponen ind
vask haender
Ret snoren ud,
og træk i den.
Åbn
omslaget
ved at
trække
i det
farvede
bånd.
Anbring
spidsen af
pegefingeren
mod
fordybningen
i tamponens
bund, og
fjern den
øverste del af
omslaget.
Skil forsigtigt kønslæberne
ad med din frie hånd
så er det lettere at få
tamponen ind. Skedens
åbning sidder mellem
urinrøret og numsehullet
(se side 10).
Slap af! Skub forsigtigt
tamponen så langt
op og bagud i skeden
som muligt. Hvis den
støder imod, skal du
ændre retningen en
smule.
20 21
!
vask haender igen
Hvis du stadig kan mærke tamponen, skal den skubbes lidt længere
ind , eller du kan prøve at sætte dig på hug, så tamponen sætter
sig på plads (se billede 6 og 7). Snoren lægger sig i trusserne.

Kan jeg gå på toilettet uden
at skifte bind?
Bløder du meget, har du det måske
bedst, hvis du skifter tit. Du kan f.eks.
skifte bind, hver gang du går på toilettet.
Hvor ofte skal jeg
skifte tampon?
Der kommer ikke tis på tamponen, så du
bestemmer selv hvor ofte, du skifter den.
Har du den rette størrelse – svag men-
struation, lille tampon; kraftigere men-
struation, større tampon – så behøver
du ikke skifte ret tit. Hver 3. til 6. time
er nok, når menstruationen er kraftigst
i de første dage, og hver 6. til 8. time,
når du ikke bløder så kraftigt. Du kan
føle dig sikker hele tiden. Du behøver
ikke skifte tampon om natten. Sæt en
Sådan fungerer tamponer:
Tamponen fungerer som en lille
”svamp” inde i kroppen. Den suger
blodet op og fordeler det jævnt i
tamponen, indtil tiden er inde til at
skifte.
ny tampon op, lige inden du går i seng,
og skift den straks, når du vågner.
Hvad gør jeg med de
brugte bind og tamponer?
Lad være med at skylle dem ud i toi-
lettet. De kan stoppe afløbet. Brug den
lille affaldsspand eller pose på toilettet.
Du kan også rulle bindet sammen og
komme det i den lille plastpose, det
var pakket ind i, da du købte det, og
smide det i en affaldsspand.
Et godt råd
Når du skifter tam-
pon, skal den være
helt rød – det er tegn
på, at du bruger den
rigtige størrelse. Er
der noget hvidt til-
bage, så prøv en min-
dre størrelse næste
22 2
gang.

Spørg Ulla
spørgsmål: Jeg er 12 år, og har INGEN bryster. Jeg er helt
flad. Det er forfærdeligt, og jeg bliver drillet af drengene,
fordi jeg er den eneste i klassen … jeg vil bare spørge, om
det kan ske, at en pige slet ikke får bryster, altså er helt
flad resten af livet???
svar: Hej og tak for din mail. Nogle har større bryster end
andre, men helt flad resten af livet er der ikke nogen af
os, der er. Du er sikkert bare en af dem, der skal vente lidt
længere. Hilsen Ulla
spørgsmål: Hej Ulla! Her i dag var mit udflåd helt sort. Hvad
skyldes det. Jeg burde snart få menstruation, synes jeg.
Kan det have noget med det at gøre? Hilsen mig
svar: Hej og tak for din mail. Jeg tror, det er din første
menstruation, der er på vej. Til lykke. Hilsen Ulla
spørgsmål: Jeg er en pige på 12 år … Jeg har ikke fået men­
struation endnu… Men så er det, jeg godt vil spørge: Får
man også udflåd, før man får menstruation? Og så er jeg
bange for at fortælle min mor det. Selvom jeg gerne vil have
nogle udflådsbind. Håber du skriver. KH Louise
svar: Hej og tak for din mail. Det er helt almindeligt at have
udflåd fra nogle måneder op til et års tid, før du får men­
struation. Tag mod til dig, snak med din mor en dag, hvor I
bare er jer to. Hun ved, hvad der er bedst mod udflåd.
Hilsen Ulla
2 2

»Der er noget jeg ikke forstår.
Hvad betyder det at de indre
kønslæber hænger udenfor
på nogle? Og hvor
mange procent
sådan cirka?«
2
SVAR
Piger ser forskellige ud. Jeg ved ikke,
hvordan det procentvist fordeler sig.
Hos nogle piger er de ydre kønslæber
mindre end de indre, derfor kan de
ses nedenfor. Det er helt normalt.
Hilsen Ulla
Er jeg mon den
eneste som har
det sådan?
»Mit humør svinger
og jeg bliver let ked
af det i dagene op til
menstruationen
– er det normalt?«
Dagene op til menstruationen kan
være lidt svære at komme igennem.
De er alle sammen lidt dummere, end
de plejer at være, og du vil helst bare
være i fred under dynen. Ikke alle får
det på den måde, og det kan være
forskelligt fra gang til gang.
Du kan også komme ud for, at det
spænder lidt i brysterne, at du føler dig
sur og irriteret og får flere bumser, end
du plejer.
Det bedste, du kan gøre, er at acceptere
det. Gør noget godt for dig
selv i de dage, gå i biografen med din
veninde, læs en god bog eller løb dig
en tur.
Hilsen Ulla
2

Det er helt almindeligt at have ure-
gelmæssig menstruation. Især i be-
gyndelsen. Det vi sige, at du ikke får
menstruation præcis hver 26. eller
34. dag. Du kan også få menstruation
mere end én gang om måneden.
Nogle måneder får du måske slet ikke
menstruation. Det er helt OK. Din krop
skal jo lige vænne sig til at blive ”vok-
sen”. Du er ikke alene. Det er kun hver
tredje pige i alderen 11-16 år, der har
regelmæssig menstruation.
Når du har haft menstruation i et
par år, begynder den at blive mere
regelmæssig.
Du kan også bruge
Hvornår var det nu jeg
havde det sidst??
2 2
online
kalenderen, som du f inder på
www.libressegirl.dk
Tip
Det kan være en god idé at
sætte et kryds i kalenderen,
når du regner med, at næste
menstruation kommer. Så er
du forberedt. Regn med 26-
34 dage fra første dag i sid-
ste menstruationsperiode.
Hvis du f.eks. f ik menstrua-
tion den 1. marts, så betyder
det, at næste menstrua-
tion kommer i perioden 27.
marts til 3. april – sådan
cirka.

Lugter udflåd og
menstruation?
Udflåd lugter lidt syrligt, men må
ikke lugte dårligt.
Menstruationsblod kan godt
lugte lidt sødligt, når det kommer
i kontakt med luften. Hvis
du ikke kan lide lugten, så skift
bind eller tampon. Derfor er
det en god idé at have et par
bind eller tamponer i tasken.
Brug gerne mild sæbe, især
omkring kønsorganerne. Vask
dig ikke med sæbe i skeden, for
det kan forstyrre bakteriefloraen.
Tip
Det er også en
god idé at gå i bad
eller vaske sig, både
når man har menstruation,
og når man
ikke har det. Hvem vil
ikke gerne lugte godt og føle
sig frisk!
Vi skal ud og bade!
Og jeg har menstruation!
Mange tror, at de ikke kan være med
til gymnastik, træne eller gå i svøm-
mehal, når de har menstruation. De
er bange for, at bindet kan ses, eller at
de skal bløde igennem. Det ville bare
være så pinligt!
Men du kan faktisk godt gøre gymnastik,
når du har menstruation, hvis
du bruger tampon. Hvis du går i svømmehal,
skal du skifte tampon, når du
kommer op af bassinet.
P.S. Motion og gymnastik kan
faktisk hjælpe på menstruationssmerter.
Læs mere på de næste sider!
0 1

Hvad gør jeg, hvis
menstruationen gør ondt?
De første gange mærkes menstruatio-
nen normalt slet ikke, men efter nogle
år er det ikke ualmindeligt, at nogle
piger oplever menstruationssmerter.
Smerterne kommer normalt i begyn-
delsen af menstruationsperioden, og
måske også lige inden menstruationen
starter. Menstruationssmerter kan føles
som lidt kramper i maven, og de kan
gå om i ryggen. De plejer at forsvinde i
løbet af et par dage.
2
Et varmt brusebad,
let gymnastik,
en gåtur,
en varmepude eller varmedunk
på maven kan gøre godt
Prøv et af
disse forslag,
så får du det
bedre
Du kan også prøve øvelserne her
Lig på hænder og knæ. Sva j let i ryggen, så dine mave­
muskler slapper af. Skyd derefter ryg, så den rigtigt buer,
og mavemusklerne trækker maven helt ind. Gentag øvelsen
i en rolig rytme 20 gange.
Stræk sekretærmusklen. Tag fat med begge hænder i
bordkanten, sæt dig på hug med flade fødder, bliv sid­
dende ca. 1 minut og gentag øvelsen et par gange.
Læg dig på ryggen med strakte ben og armene ud
til siden. Lad armene hvile tungt mod gulvet.
Undgå at trække skuldrene op mod ørerne.
Løft venstre ben lige op uden at
bøje det. Sænk benet til højre, så
venstre fod når højre hånd. Gentag øvelsen et par gange.
Stræk de lange rygstrækkere. Stå op, læg det ene ben op på spise­
bordet og bøj det, så foden vender ind mod og rører det modsatte
lår. Bøj dig ind over det bøjede ben, så langt du kan. Skift ben.

Ordforklaringer:
Menstruationscyklus
Det antal dage, der går fra
den første dag i den ene
menstruation til den første
dag i den næste menstruation.
Der plejer at gå 28-34 dage
mellem menstruationerne,
men de kommer ikke altid
lige regelmæssigt - især
ikke i de første 6 måneder.
Spiseforstyrrelser, slankekure,
hård træning, stress, rejse og
graviditet kan være årsag til, at
menstruationen udebliver.
Tamponsyge
Sygdommen hedder egentligt
TSS. Se nedenfor.
TSS (Toxiskt chocksyndrom)
En meget sjælden, men alvorlig
forgiftningssygdom, som kan
ramme mænd, kvinder og børn.
Den skyldes gift, der produceres
af en bakterie, som normalt
findes hos mennesker. Ca.
halvdelen af tilfældene opstår
hos menstruerende kvinder
og piger. TSS blev tidligere
koblet sammen med brugen af
tampon, men kan også opstå
under menstruationen, selvom
der ikke bruges tampon. TSS
kan have en dødelig udgang,
så det er meget vigtigt, at
sygdommen diagnosticeres
og behandles så tidligt som
muligt. Symptom: Hvis du
pludselig bliver utilpas under
menstruationen, selvom du
havde det perfekt inden, og
får høj feber (over 39° C),
opkastninger, diarré, hovedpine,
ondt i halsen, svimmelhed,
besvimer, får ondt i musklerne,
rødmer, som hvis du havde fået
for meget sol (alle symptomer
behøver ikke være til stede
samtidig): Tag for en sikkerheds
skyld tamponen ud. Kontakt
straks en læge eller et hospital.
Husk at nævne TSS, og at du
har menstruation. TSS kan
forekomme, uanset om du
bruger tampon eller ej. Hvis du
har haft TSS, skal du konsultere
en læge, inden du bruger
tampon igen.
Pubertet
Puberteten er den periode,
hvor kroppen forandrer sig,
så den kan blive frugtbar og
i stand til at få børn. Det er
udviklingen fra barn til voksen.
Forandringerne sker både
hos piger og drenge, men
starter normalt lidt tidligere
hos pigerne.
Hormoner
Hormoner er kemiske stoffer,
der produceres i kirtler rundt
omkring i kroppen, bl.a. i
hypofysen, testiklerne og i
æggestokkene. Vi har over 100
forskellige hormoner i kroppen.
Vi har forsøgt at besvare de oftest stillede
spørgsmål, men vi kan have glemt eller
udeladt noget. Du kan læse mere på vores
hjemmeside Libresse.dk eller du kan
tale med din storesøster, dine mor, din
skolesundhedsplejerske, en lærer eller en
veninde.

Hvis du vil vide mere,
kan du klikke ind på
Libresse.dk
FEEL SECURE. WEAR LIBRESSE.

Menskalender
januar februar Marts aPril
1
8
15
22
29
2
9
16
23
30
3
10
17
24
31
4
11
18
25
5
12
19
26
6
13
20
27
7
14
21
28
1
8
15
22
29
2
9
16
23
30
3
10
17
24
31
4
11
18
25
5
12
19
26
6
13
20
27
7
14
21
28
1
8
15
22
29
2
9
16
23
30
3
10
17
24
31
4
11
18
25
5
12
19
26
6
13
20
27
7
14
21
28
1
8
15
22
29
2
9
16
23
30
3
10
17
24
31
4
11
18
25
5
12
19
26
6
13
20
27
7
14
21
28
sePteMber oktober noveMber deceMber
1
8
15
22
29
2
9
16
23
30
3
10
17
24
31
4
11
18
25
5
12
19
26
6
13
20
27
7
14
21
28
1
8
15
22
29
2
9
16
23
30
3
10
17
24
31
4
11
18
25
5
12
19
26
6
13
20
27
7
14
21
28
1
8
15
22
29
2
9
16
23
30
3
10
17
24
31
4
11
18
25
5
12
19
26
6
13
20
27
7
14
21
28
1
8
15
22
29
2
9
16
23
30
3
10
17
24
31
4
11
18
25
5
12
19
26
6
13
20
27
7
14
21
28
Maj juni juli august
1
8
15
22
29
2
9
16
23
30
3
10
17
24
31
4
11
18
25
5
12
19
26
6
13
20
27
7
14
21
28
1
8
15
22
29
2
9
16
23
30
3
10
17
24
31
4
11
18
25
5
12
19
26
6
13
20
27
7
14
21
28
1
8
15
22
29
2
9
16
23
30
3
10
17
24
31
4
11
18
25
5
12
19
26
6
13
20
27
7
14
21
28
1
8
15
22
29
2
9
16
23
30
3
10
17
24
31
4
11
18
25
5
12
19
26
6
13
20
27
7
14
21
28
Markér i kalenderen, når du har menstruation.
Se også den elektroniske kalender på libresse.dk

L ibresse.d k