Kapitel 5: Volt Gennem Hjernen - MMK

enægtelse af angst som f.eks.: „Jeg er glad for at få det‟, til frygt for totalt mentalt sammenbrud eller
død som f.eks. „Chok vil ødelægge mit sind‟, „Mit hjerte vil standse‟, „Jeg vil dø.‟… Ofte afslørede P
[patienten] under interviewet en voldsom angst efter først at have benægtet enhver form for angst - som
f.eks. en deprimeret P, der indrømmede: „Jeg er skræmt til døde hver gang. Jeg ved aldrig, om jeg
kommer helskindet ud af det eller ej.‟” Forskerne kommenterede, at “angstniveauet forblev relativt
konstant gennem hele behandlingsforløbet.” Kort sagt gjorde personlige erfaringer med ECT det ikke
mindre skræmmende. 39
Den amerikanske digter, Sylvia Plath, skrev i sin bog Glasklokken fra 1971 om sin første
chokbehandling. “„Du skal ikke være bange‟, grinede sygeplejersken smørret til mig. „Første gang folk
skal have det, er de skræmt til døde.‟” 40
American Psychiatric Association var helt bevidst om den naturlige modstand, folk har overfor
chokbehandlinger. Og det gjorde den noget ved. Selskabets Ekspertudvalgsrapport om ECT fra 1978
fastslår: “Ekspertudvalget er utilfreds med, at udtrykkene, „chokterapi‟ og „at give chok‟ hverken er
dækkende eller hensigtsmæssige beskrivelser af behandlingen, og de vækker unødvendig frygt hos
patienterne og deres familier. Vi anbefaler, at der opfordres til ikke at bruge disse udtryk”. Det er
årsagen til, at udtrykket “ECT” bliver brugt i psykiatriske kredse frem for det almindelige udtryk
“chokbehandling.” 41
Det afsløres i denne rapport, at selv psykiatere har en følelse af afsky overfor ECT, som de måske
foretrækker at skjule under en klinisk fernis. Én ting er at give voksne mennesker chok og være kold
over for det, men hvad med at give børn chok? Hvis chok er så uskadeligt og gavnligt, så hvorfor ikke?
Alligevel kunne kun 16 % få sig selv til at være uenige i undersøgelsens udtalelse om, at “ECT ikke bør
gives til børn på 16 år eller derunder.” 57 % erklærede sig enige, da den foruroligende tanke blev
forelagt dem. 42
Mere en 50 år efter den første “forfærdelige” chokbehandling er skrækreaktionen ikke blevet
mindre. “Overbevisningen om, at ECT påvirker hjernen,” erkendte fortaleren Max Fink i 1991, en
Psykiatri: Det værst tænkelige forræderi