4 November 2008 40. årgang - SEIF - Strandby-Elling Idrætsforening

mer, da vi en tidlig morgen stod op til et voldsomt
uvejr, som vi senere fandt ud af var begyndelsen på
en tornado. Vi sad i krybekælder under trappen i
godt en halv time, hvilket var hel vildt skræmmende!
Tornadoen drejede heldigvis af inden den ramte
Breckenridge, men frygten sad stadig i maven af
mig det meste af dagen, jeg er glad for, at vi ikke har
tornadoer/orkaner eller lign. i Danmark!
I byen Moorhead, Minnesota besøgte vi et
skandinavisk museum, hvor det bl.a. var en masse
Lego, og Andy ville gerne vide, hvorfor det var på et
museum, så jeg fortalte ham at Lego er fra Danmark
og han var fuldstændig opslugt af historien, som
stod skrevet ved siden af, og syntes det var rigtig
fedt. Han havde haft lidt svært ved at forstå hvor
og hvad Danmark egentlig er, han stillede mange
spørgsmål, fx om vi har biler og toiletter i Danmark
og om vi spiser frugt i Danmark, men det var som
om der tændtes et lys inde i hans hoved, da han fandt
ud af, at Lego er fra Danmark. For et par uger siden
skulle han have show-n-tell i hans skole, hvor alle
medbringer noget de gerne vil fortælle om, Andy
havde taget et sæt Lego med, og en af hans stikord
var, selvfølgelig, at det er opfundet i Danmark.
Jeg var på en camp, sponseret og drevet af Lions,
i en uge sammen med 23 unge fra 14 forskellige
lande. Det var en fantastisk oplevelse! Jeg var ret
nervøs over det, fordi jeg var faldet til ved Maureen
og Jesse og var usikker, som man altid er når man
skal møde nye mennesker, specielt når man ved, at
man skal være sammen med dem 24 timer i døgnet
i en uge. Der gik ikke mere end 20 minutter, så
snakkede vi alle sammen sammen, som om vi havde
kendt hinanden i flere år. Ved ankomsten fik jeg også
et glædeligt gensyn med Chanette, fra Odense, som
også var YES og vi snakkede af refleks dansk sammen,
hvilket var ret rart efter to uger uden. Vi hyggede
os alle sammen hver dag, hele dagen (og natten)
vi shoppede, bowlede, spillede mini golf, spillede
softball klatrede, spillede spoons, fodbold – you
name it, vi gjorde det. Et vigtigt punkt i vores camp
var, at vi skulle besøge Lions’ Clubs, hvilket betød
at vi cirka 3 gange om dagen skulle præsentere os
selv for nye mennesker, vi havde til sidst gjort det så
mange gange, at vi havde glemt hvad vi skulle sige.
De mange besøg gav os en indsigt i det arbejde Lions
laver, lige fra at støtte en kirke, der var på grænsen
til at blive raget ned, til at uddanne servicehunde, det
var en utrolig oplevelse, ikke mindst fordi grunden
til jeg var der, var pga. Lions. De fleste af de andre
unge på camp’en havde selv betalt deres tur, men det
havde jeg ikke. Det gjorde et enormt indtryk på mig,
at Lions går ind for alle typer velgørenhed. De støtter
mange svage i samfundet og hjælper ved katastrofer,
men samtidig er der et overskud til at sende en helt
almindelig gymnasie-elev fra Danmark på hendes
livs tur. Endnu engang skal Lions have et kæmpe
skulderklap, det er et utroligt arbejde i laver!
Efter min camp havde jeg en uge tilbage med
min værtsfamilie, hvor vi blev enige om at tage et
”road-trip” der førte os igennem South og North
Dakota, Montana og Wyoming, vi var ved Mt.
Rushmore og i en utrolig park der hedder ”Yellowstone
National Park”, et sted fyldt med storslået
natur og en masse dyr, det var en rigtig fed oplevelse.
Vi stod 10-15 meter fra elge og bjørne, det var helt
utroligt. Det var en rigtig lang køretur, men det var
det hele værd!
Min udvekslingstur til USA har ændret mig selv
og mine holdninger på mange måder. Jeg er blevet
meget mere sikker på mig selv og tror på, at jeg godt
kan! At stille sig op foran en masse mennesker og
snakke, har aldrig været min kop te, men dét at jeg
gjorde det så tit i USA gjorde, at det til sidst blev ren
rutine og slet ikke gjorde mig usikker. Det var en
oplevelse ud over alle grænser hele vejen igennem.
Lige fra at rejse alene i rigtig lang tid, at bo ved en
stort set ukendt familie i en måned, være på den
anden side af jorden og lære, at der er mere i verden
end Danmark. At komme til USA var en drøm for
mig, der gik i opfyldelse og jeg kan garantere, at det
ikke er sidste gang, at jeg har været ved the Tischers.
Jeg har fået en ny familie på den anden side af jorden,
samtidig med, at jeg på camp fik venner fra hele verden,
som jeg stadig har kontakt med stort set dagligt.
Jeg har ikke et øjeblik fortrudt, at jeg tog af sted og
vil opfordre alle der får muligheden til at tage den,
det er virkelig ”once in a lifetime!”. Det er ikke kun
dét at rejse langt væk, men det at bo så tæt på en helt
anden families hverdag, man kommer tættere på det
hele, end hvis man er på charterrejse eller skiferie.
Man får uden tvivl oplevelser og venskaber for livet,
det har jeg i hvert fald fået!
Karianne Nielsen.
13