Aalborg og cementen - Henning Bender

Aalborg og arbejderne i cementindustrien
Industri- og arbejderby
Når Aalborg fik ry af at være røgfyldt industriby og selv kaldte sig ”de
rygende skorstenes by”, skyldtes det først og fremmest cementindustrien.
Op imod 90 % af de kul, der i mellemkrigstiden blev anvendt i
Aalborgområdets industri, benyttedes på byens 5 cementfabrikker. De
var ligeledes ansvarlige for de store mængder kalkstøv, der lagde sig
som en gråhvid hinde overalt. Totalt set brugte cementindustrien i
Aalborg omkring 20 % af Danmarks samlede kulimport, og det var derfor
ikke mærkeligt, at byen med sin lange række af sværindustrielle
fabrikker på begge sider af Limfjorden blev sammenlignet med tilsvarende
tyske industriområder langs Rhinen ved Ruhr.
Når Aalborg desuden fik sit ry som Danmarks arbejderby frem for alle
andre, skyldtes det bl.a. cementindustrien. Der var faktisk en del byer,
der havde en større industriel beskæftigelse end Aalborg. Det gjaldt
eksempelvis Odense, Århus og Randers, men her var antallet af faglærte
metalindustrielle arbejdspladser langt større. I Aalborg derimod, var
andelen af ufaglærte arbejdsmænd større end i de andre byer. Det
skyldtes i særlig grad Aalborgs cementfabrikker, der havde et langt større
behov for ufaglærte arbejdsmænd til udgravningen af råstoffer og
transport af kul og cement.
Byens andre hovedbrancher, særligt tobaks- og tekstilindustrien, havde
også mange ufaglærte arbejdere, ikke mindst mange kvinder og helt
unge. Men fælles for de øvrige arbejdere var, at de færdedes indendørs
og næppe havde et helt så groft, fysisk og snavset arbejde som arbejderne
i ler- og kridtgravene. Andre arbejdere opfattede derfor cementarbejderne
som en flok ustabile børster. Laurits Pedersen, der selv var
cementarbejder, kommenterer det i hvert fald således:
55