Masterplan Vest.pdf - FællesBo

IDÉkatalog 

MASTERPLAN VEST FÆLLESBO, HERNING - AFD. 104, 106 OG 107 

MASTERPLAN VEST 

SAG NR. 11.930 

DATO 29.03.2012

IDÉkatalog 

INDHOLD 

PROJEKTET KORT FORTALT 

s.5. Baggrund, udvælgelse og proces 

s.6. Baggrund for workshoparbejdet 

s.7. Øst- /vestkort, Herning 

s.8. Beskrivelse af området 

s.9. Fotos fra afdelingerne 

s.10. Beskrivelse workshopproces 

s.12. Værdiord - forklaring 

WS1 BYOMRÅDET OVERORDNET 

s.15. Forbindelser, aktiviteter og steder 

s.16. Værdier og prioriteringer WS1 

s.18. Mulige interessenter afd. 104 

s.19 Mulige interessenter afd. 106 og 107 

s.20. Mulige interessenter og fysiske rammer 

s.21. Forbindelser i spil 

s.22. Afdelingerne på kryds og tværs 

s.23. Trafi kale barrierer 

s.24. Natur og motion på vej 

s.25. Aldersgrupper 

s.26. Områdernes forskellige karakterer 

WS2 BOLIGOMRÅDET 

s.29. Forbindelser, aktiviteter og steder 

s.30. Værdier og prioriteringer WS2 

s.32. Projektkort boligområdet omkring afd. 104 

s.33. Boligområdet omkring afd. 104 

s.34. Projektkort afd. 104 

s.35. Afd. 104 

s.36. Projektkort boligområdet omkring afd. 106 og 107 

s.37. Boligområdet omkring afd. 106 og 107 


s.38. Projektkort afd.106 

s.39. Afd. 106 

s.40. Projektkort afd. 107 

s.41. Afd. 107 

WS3 ANBEFALINGER 

s.43. Opsamling workshopforløb 

s.44. Anbefalinger fra WS3 - afd. 104 

s.45. Anbefalinger fra WS3 - afd. 104, 106 og 107 

s.46. Projektoversigt - Området generelt 

s.47. Projektoversigt - Området omkring 104 

s.48. Projektoversigt - Området omkring 106 og 107 

s.49. Projektoversigt - Afdeling 104 



NÆSTE SKRIDT OG BILAG 

s.53. Tidsplan, organisation og bilag 

s.54. Det videre arbejde 

s.55. Organisation 

s.56. Fra den offentlige planlægning 

s.57. Deltagerliste - samlet for de 3 workshops 

s.58. Kontakt

IDÉkatalog 

På følgende sider vil baggrunden for projektet blive 

kort beskrevet samtidig med at der vil blive gjort rede 

for hvorfor det valgte byområde er afgrænset som 

tilfældet er og der er en kort beskrivelse af selve byområdet. 

Processen omkring workshopforløbet bliver beskrevet 

og materialet der er brugt i de tre workshops bliver 

gennemgået. 

I Idékataloget er føgende betegnelser anvendt: 

Byområde - det område i den vestlige del af Herning 

der er udvalgt til Masterplan Vest hvori de 3 afdelinger 

ligger. 

Boligområde - det område der er en afgrænsning i 

byområdet. Der er to boligområder. afd. 106 og 107 

udgør det ene inklusive det lokale nærområde og afd. 

104 nord og syd udgør det andet også inklusive det 

lokale nærområde. 

Afdeling - hver af de enkelte afdelinger inklusive 

grønne arealer. 


BAGGRUND, UDVÆLGELSE OG PROCES 

PROJEKTET KORT FORTALT

6 

IDÉkatalog 



BAGGRUND FOR WORKSHOPARBEJDET 

BAGGRUND FOR IDÈKATALOGET 

Når boligafdelinger skal renoveres, er der tradition for at 

have fokus på boligernes fysiske tilstand og på friarealerne 

omkring. For at sikre at boligerne også i fremtiden er attraktive 

og værdifulde, er det dog også betydningsfuldt at have 

fi ngeren på pulsen i forhold til udviklingen i afdelingernes attraktivitet 

og bosætningsmønstre samt bosætningsudvikling 

i kommune, by og nærområde, beboersammensætningen 

og det sociale liv. Disse elementer sammenholdt, har stor 

betydning for hvordan boligefterspørgslen udvikler sig over 

tid, ikke alene i forhold til de enkelte afdelinger, men også 

i bredere forstand, idet boligbehov og – efterspørgsel konstant 

udvikler sig som en del af den almindelige samfundsudvikling. 

På denne baggrund har FællesBo igangsat en udviklings- 

og indsatsplan der i første omgang omfatter ni afdelinger og 

som tilsammen udgør 1725 boliger. 

Udviklings- og indsatsplanen indeholder en Masterplan for 

Herning Øst, Herning Vest og Hernings opland, en fysisk 

helhedsplan for hver af de 9 afdelinger samt en boligsocial 

helhedsplan. Forud for udviklings- og indsatsplanen er der 

desuden udarbejdet et analysenotat der beskriver befolkningsudviklingen 

samt befolkningsprognosen i Herning, den 

demografi ske udvikling, bosætningsmønstre og bosætningsanalyser 

samt en kortlægning af de eksisterende befolknings- 

og bosætningsstrategier i Herning kommune. 

Formålet med udviklings- og indsatsplanen er at opnå en 

helhedsorienteret fremtidssikring af de udvalgte og renoveringstiltrængte 

afdelinger. 

IDÈKATALOGET 

Som en del af udviklings- og indsatsplanen, er der udarbejdet 

dette idékatalog. Idékataloget repræsenterer en række 

forskellige tiltag der kan få FællesBos afdelinger til at spille 

positivt sammen med nærområdet og med Herning by. 

Ligeledes kan nogle af tiltagene være med til at styrke afdelingernes 

og områdets profi l og gøre dem mere attraktive. 

En realisering af idékatalogets tiltag vil samtidig kunne øge 

det sociale byliv, skabe grønne og aktive udearealer og øge 

mulighederne for fysisk og social aktivitet i hele området, 

hvorved FællesBos afdelinger sikres konkurrencedygtighed. 

Helt konkret,skal idékataloget danne udgangspunkt for arbejdet 

med de fysiske helhedsplaner i de udvalgte afdelinger 

der er beliggende i Vest; afd. 104, afd. 106 og afd. 107. 

Idékataloget har til formål at afdække eventuelle synergieffekter 

mellem de enkelte afdelinger. Desuden at beskrive 

konkrete tiltag, der kan bidrage til en mere helhedsorienteret 

fremtidssikring af de udvalgte afdelinger. 

Gennem inddragelse af udvalgte beboere, relevante interessenter 

i Herning kommune, frivillige foreninger og organisationer 

fra nærområdet, repræsentanter fra skole, 

daginstitution og fritidstilbud samt repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne 

er der arbejdet med at kortlægge og prioritere 

ressourcer og muligheder i byområdet omkring afdelingerne. 

Disse er samlet under fem temaer; 

Forbindelser i spil – Det er et ønske at mødes på tværs af 

afdelinger, institutioner, kommune mv. for sammen at støtte 

op om et aktivt og velfungerende nærområde ved at organisere 

mere frivillig arbejdskraft, skabe aktiviteter for områ- 

dets forskellige aldersgrupper samt anvende hinandens fysiske 

faciliteter. 

Afdelingerne på kryds og tværs – Kommunikationen mellem 

afdelingerne indbyrdes kan med fordel styrkes og vil inspirere 

fl ere beboere til at deltage i det sociale liv. Når de sociale 

forbindelser styrkes skaber man trivsel, mangfoldighed 

og bedre integration og imageforbedring for området. 

Trafi kale barrierer – uoplyste stier, tunneller og udearealer, 

utilgængelige rekreative arealer og stærk trafi k forhindrer social 

aktivitet i aftentimerne og på tværs af afdelinger. Desuden 

skaber det et utrygt boligmiljø. 

Natur og motion på vej – de grønne, rekreative arealer i og 

omkring det udvalgte byområde påpeges som attraktive. Der 

efterspørges dog en lettere adgang til disse områder og et 

fokus på at aktivere områderne. Muligheder for at dyrke motion 

“på vej” er et udpræget ønske. 

Aldersgrupper – beboersammensætningen har været 

drøftet og der er enighed om, at en mangfoldig beboersammensætning 

vil give det bedste boligmiljø – også i fremtiden. 

For at fastholde og styrke dette, bør der fokuseres på at 

skabe et attraktivt miljø for alle aldersgrupper. 

Områdernes forskellige karakterer – De 2 boligområder 

har hver deres karakter. Hvis man tydeliggører værdierne og 

de særlige karakterer i hvert enkelt område, vil man opnå en 

stor attraktionsværdi og dermed være med til at at ændre 

områdets profi l. 

De mange idéer og forslag der er fremkommet, er bagerst i 

idekataloget omsat til en projektoversigt med beskrivelse af 

hver enkelt tiltag og med forslag til mulige aktører der kan 

inddrages for at realisere disse tiltag. En del af de beskrevne 

tiltag vil blive konkretiseret gennem de fysiske helhedsplaner 

der udarbejdes for hver enkelt afdeling. Andre af tiltagene 

kræver inddragelse af kommune, investorer, institutioner og 

frivillige.

IDÉkatalog 



ØST- / VESTKORT, HERNING 

Kortet viser Herning hvorpå de udvalgte afdelinger 

er markeret ind. 

Desuden ses opdelingen mellem Øst og Vest Masterplanen 

107 

106 

100 

område Vest område Øst 

104 

016 

019 

021 

024 

Sunds 

210 

7

8 

IDÉkatalog 

Afdeling 104 (Fredhøj), afdeling 106 (Sønderager) og 

afdeling 107 (Porshøj) er alle beliggende i den vestlige 

del af Herning. 

Afd. 104 er kendetegnet ved at være opdelt i to. 

Afd. 104 syd er kaldet “Døvehuset” og har adresse på Gl. 

Skolevej. Denne del af afdelingen ligger tæt på centrum 

og har handels- og indkøbsmuligheder på Vestergade 

der ligger tæt ved. I området omkring ligger Vestervangskole, 

Plejecenteret Vesterled, andre etage ejendomme 

og mange villaer. 

Mod syd ligger den offentlige park “Vestre Anlæg” og Vestre 

kirkegård. 

Afd. 104 nord ligger omkring Sct. Johannes Kirke i et område 

med bymæssig karakter. 

Umiddelbart nær afdelingen ligger gode handels- og indkøbsmuligheder. 

Afdelingen skæres igennem af Fredhøj 

Allé og opdeler afd. 104 nord i en østlig og en vestlig del. 

Nord for afdelingen ligger et stort etageboligområde ejet 

af Fruehøjgård og i det øvrige område er der fortrinsvist 

villaer. 

Omkring afdelingen er der meget trafi keret. Det gælder 

især vejene, Grundtvigsvej, Fruehøjvej og Gl.Landevej. 

Fredhøj og området omkring Sct. Johannes Kirke har et 

godt ry og opfattes som en god bydel, nær centrum med 

mange gode muligheder. 

Afd. 106 og 107 ligger umiddelbart op af hinanden, men 

opdeles af H.P. Hansensvej der er en massiv trafi kal barriere. 

Begge afdelinger ligger tæt på skoler og institutioner og 

er omkredset af etageboligblokke og villakvarterer. 

Der er gode indkøbsmuligheder i boligområdet og der er 

mange grønne områder både i og udenfor afdelingerne. 

Nord og nordøst for afd. 106 ligger store grønne områder 

til ophold, motion og gåture. Der er to grønne “korridorer” 

der fører fra afdelingen/H.P. Hansensvej til disse områder. 

Endvidere ligger Herning bibliotek meget tæt ved 

og der er også nem adgang til svømmehal og Sportscenter 

Herning 



BESKRIVELSE AF OMRÅDET 

Afd. 107 har sværere adgang til de grønne områder nord 

for H.P. Hansensvej. For at komme til arealerne skal man 

krydse den meget trafi kerede H.P. Hansensvej hvilket er 

svært og utrygt. Fra afdelingen har man adgang til de 

grønne arealer omkring Hedeager Kirken. Her skal man 

krydse Gl. Kirkevej der også er meget trafi keret. 

Løberuter 

Sønderagerskolen 

Vuggestuen 

Mælkevejen 

Det Danske Spejderkorps 

Lejr/ og Fritidscentre 

Kredshuset Fdf/Fpf 

Herning 2 

Skoledistriktgrænse 

Hedeager Kirke 

Aktiv Centret 

Værestedet KK-huset 

Sct. Johannes Kirke 

Børne- Ungecentret 

Toften 

Den integreredeinstitution 

Trekløveren 

Vestervangskolen 

Paletten 

Plejehjemmet 

Vesterled 

Vestre Kirkegård 

GLENTEVEJ 

Gl. KIRKEVEJ 

107 

GL. LANDEVEJ 

SØNDERAGERVEJ 

PORSVÆNGET 

104 

GL. SKOLEVEJ 

VESTERGADE 

106 

FRUEHØJVEJ 

FREDHØJ ALLÈ 

H.P. HANSENS VEJ 

GRUNDTVIGSVEJ 

FREDENSGADE 

BRÆNDGÅRDVEJ 

MØLLEGADE 

GULLESTRUPVEJ 

Herning svømmehal 

Fritidscenter Brændgaard/ 

Brændgård ungdomsklub 

Midtjyllands kristne friskole/ 

Børnehave/vuggestue/sfo 

Børnehuset Røde Kors 

Kfuk’s Børnehus 

Herning Bibliotekerne 

Rema 1000 

Regnbuen 

Fakta 

Herning HF og VUC 

Anatolia UF og KF 

(fodboldklub) 

Brændgårdskolen/sfo 

(Kernehuset) 

Social- og Sundhedsskolen 

Spar Købmand 

FDF Samvirkets Børnecenter 

Markedspladsen 

Fitness One 

Herning Frikirke 

Fakta 

Textilforum 

Vestre Kapel 

Vestre Anlæg

IDÉkatalog 



FOTOS FRA AFDELINGERNE 

Afd. 104 - nord 

Afd. 104 - nord Afd. 104 - nord Afd. 104 - syd Afd. 104 - syd Afd. 104 - syd 

Afd. 106 Afd. 106 Afd. 106 Afd. 107 Afd. 107 Afd. 107 

9

10 

IDÉkatalog 



BESKRIVELSE WORKSHOPPROCES 

I et samarbejde mellem Fællesbo, Kuben Management og Årstiderne Arkitekter 

er der tilrettelagt et innovativt workshopforløb, med formål at se på hvilke 

ressourcer, ideer og muligheder der er for det pågældende område, betegnet 

“Herning Vest”. 

Hensigten er endvidere at indhente inspiration til at ansøge Landsbyggefonden 

om at gennemføre en koordineret boligsocial indsats i Herning Kommune, 

herunder Herning Vest. Med en boligsocial indsats sætter man fokus på initiativer, 

der skaber uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, sundhed, trivsel, kulturliv, 

sociale relationer, kommunikation og motivation i området. 

Alt materialet fra workshopforløbet er samlet til en masterplan der er udformet 

som nærværende idékatalog. 

Workshopforløbet er en kreativ proces, hvor beboere, arkitekter, bygherrerådgiver, 

medarbejdere fra FællesBo samt interessenter i nærområdet i fællesskab 

konkretiserer muligheder og visioner og indhenter inspiration for at få 

øjnene op for nye muligheder for byudvikling og den boligsociale udvikling i 

området. 

FORMÅL 

I arbejdet med at afdække ressourcerne i byområdet og udstikke mulige retninger 

for byudviklingen og det boligsociale arbejde, er det vigtigt at en række af 

områdets interessenter deltager i workshops’ene. På den måde får byområdet 

anvendelighed for så mange af de folk, der befi nder sig i bydelen som muligt. 

Den overordnede målsætning for de tre workshops: 

• At kunne anvende masterplanens helhedsbetragtninger som udgangspunkt 

for en fysisk helhedsplan for FællesBo’s afdelinger i området. 

• At skabe et spændende og socialt bæredygtigt byområde ved at inddrage 

borgere, institutioner, myndigheder og andre intressenter. 

• At udarbejde en masterplan og en boligsocial helhedsplan for området og 

med udgangspunkt i disse at kunne igangsætte en generel byudvikling i 

området. 

FORARBEJDE 

Før workshopforløbet kan blive sat i gang, arbejdes der med at kortlægge området; 

steder, foreninger, aktiviteter, indkøbsmuligheder, grønne områder osv. I 

sammenhæng hermed udarbejdes en deltagerliste over alle de folk, der er eksperter 

i det pågældende område: folk fra de implicerede boligafdelinger, Herning 

Kommune, skolerne, institutionerne, foreningerne, kirkerne osv. Alle de, 

der kender området indgående fra hver deres vinkel, er inviteret (se deltagerlisten 

fra workshopforløbet andetsteds i idékataloget). Desuden udarbejdes 

“værdibrikker” der sammen med kortlægningen af områder hjælper deltagerne 

til at tage hul på overvejelser, diskussioner og prioriteringer. 

Grp.arbejde WS2 

Præsentation WS2 

Grp.arbejde WS1 

Planche grp. 1 WS1 

Planche grp. 2 WS1

IDÉkatalog 

Der er 4 regler for workshoparbejdet. På samme måde som når en OL-4’er 

skal i mål som nummer et, skal workshoparbejdet i mål: 

1. Stabilitet og loyalitet (mød op som aftalt og vær aktivt deltagende) 

2. Respekt for beslutninger (der må diskuteres længe og grundigt, men har 

fl ertallet først besluttet noget, respekteres dette) 

3. Kommunikation (snak sammen, meld ud når der er noget på hjerte og lyt 

når andre taler) 

4. At afskrive sig selv muligheden for undskyldninger (der er kun en chance for 

at være deltagende - så vær aktiv!) 

DELMÅL 

Workshopforløbet har omdrejningspunkt i de tre workshops WS1, WS2 og 

WS3, der har hver deres delmål: 

WS1: At prioritere og drøfte ressourcer og værdier i det samlede område, 

både de fysiske og boligsociale forhold. 

WS2: At prioritere og drøfte ressourcer og værdier i de enkelte områder, 

både de fysiske og boligsociale forhold. 

WS3: At videreudvikle og styrke idékataloget til “Masterplan Vest” og den 

boligsociale helhedsplan, ved at få samlet de vigtigste anbefalinger fra deltagerne 

- både de fysiske og boligsociale forhold. 

PROCESSEN 

I WS1 diskuteres det samlede område vha. spillepladen med kortet og værdibrikkerne. 

Der etableres to grupper hvori der sidder deltagere med interesser 

der går på tværs af hele byområdet. 

Til sidst prioriteres de værdier, der er vigtigst for områderne. I WS1 var en del 

af de prioriterede værdier sammenfaldende for de to grupper. 

Imellem WS1 og WS2 bearbejdes materialet fra workshoppen således, at man 

på WS2 kan arbejde videre med de enkelte afdelinger. 

Der bliver desuden kigget på de enkelte afdelingers nuværende beboersammensætning, 

på bygningernes nuværende stand og tilgængelighed. 

Et af spørgsmålene på WS2 var, om man skal arbejde videre ud fra nuværende 

forhold og forstærke dem eller arbejde i en anden retning? 

I WS2 diskuteres de to boligområder afd. 106/107 og afd. 104. Igen delt i to 

grupper, men denne gang med deltagerne opdelt alt efter hvilket boligområde 

de har interesse i. 

Deltagerne prioriterer værdierne og temaerne, der har størst betydning for 



hver af de to områder. 

Områderne er meget forskellige og kræver forskellige tiltag, men alligevel er 

der sammenfald. 

Efter WS2 bearbejdes materialet igen. Masterplan Vest bliver udformet i form 

af nærværende idékatalog. 

Uddrag fra idékataloget præsenteres og diskuteres på WS3. Deltagerne kommer 

derefter med deres prioriteringer. Hvilke opgaver er de vigtigste at løse og 

hvor skal der sættes ind først? Til sidst giver deltagerne deres anbefalinger til, 

hvordan man kan arbejde videre med de forskellige udfordringer og optimerer 

dermed Masterplan Vest. 

Hele workshopforløbet har været meget givende og der er kommet mange 

synspunkter, holdninger og idéer frem. 

DET VIDERE FORLØB 

Idékataloget færdigbearbejdes og præsenteres derefter for implicerede parter, 

interessenter, Kommune m.fl . Kataloget bruges som baggrund for strategistyregruppens 

videre arbejde og for de kommende fysiske helhedsplaner og den 

boligsociale indsats. 



11

12 

IDÉkatalog 



VÆRDIORD - FORKLARING 

På WS1 diskuterer deltagerne hvilke kvaliteter og udfordringer 

der er i og omkring byområdet. Derudover skal deltagerne 

blive enige om, hvilke værdier der skal prioriteres højt i den 

videre udarbejdning af idékataloget. 

For at de to grupper har et fælles udgangspunkt, tager workshoparbejdet 

afsæt i en lang række værdikort med forskellige 

ord/begreber, som workshopdeltagerne kan bruge som 

inspiration. De forskellige værdiord er beskrevet i dette afsnit. 

BOLIGSOCIALE TILTAG 

• Aktiviteter i boligorganisationen. Er der fællesaktiviteter 

for beboerne på tværs af alder, køn og etnicitet? Er der 

fællesaktiviteter for bestemte aldersgrupper? Mangler 

der aktiviteter eller lokaler, pladser, steder til aktiviteter 

og arrangementer for forskellige aldersgrupper? 

Beboerdemokrati 

• Er der medbestemmelse blandt beboerne? Er beboerdemokratier 

velfungerende eller manglende? 

Beskæftigelse 

• Hvordan er tilknytningen til arbejdsmarkedet i området? 

Er der mange arbejdsløse førtidspensionister, 

sygemeldte, pensionister? Har fl ere beboere behov for 

støtte og vejledning til at komme ind på arbejdsmarkedet? 

Fritid 

• Er der fælleshus med mulighed for forskellige fælles-aktiviteter 

o.lign? Er der fælles gåture/løbetue, legepladser 

til børn, uderum med aktiviteter til unge, voksne og 

ældre? Hvordan er tilknytningen til foreningslivet for bl.a. 

områdets unge? Er der muligheder for sport, lokaler til 

fester, banko og undervisning? Mangler der aktiviteter, 

arrangementer og steder til bestemte aldersgrupper i 

området? 

Imageforbedring 

• Hvordan er områdets ry i byen? Hvordan er områdets 

ry i området? – er der nogle tiltag, der skal gøres for at 

fremme et bedre image af og i området? 

Integration 

• Hvordan er integrationen i området? Er der minoritetsgrupper 

der kræver særlig opmærksomhed? Skal der 

tænkes i tiltag af forskellig art for at fremme integrationen 

af forskellige grupper samt fremme sammenholdet 

mellem boligområdernes mange forskellige beboere. 

Opvækstbetingelser 

• Hvordan er det at vokse op i området? Er der gode muligheder, 

rollemodeller og beskæftigelse? 

Sociale relationer 

• Hvordan er det sociale sammenhold og netværk mellem 

beboerne? Er der steder hvor beboerne kan mødes 

for at komme hinanden ved? Er der behov for at arbejde 

med at skabe et større fællesskab blandt områdets 

beboere? Skal der være fl ere sociale aktiviteter og arrangementer? 

Sundhed 

• Hvordan er den generelle sundhed i området? Kan det 

være aktuelt med madklub, oplysninger om sundhedstiltag, 

rygestop, sundhedsplejerske, kostrådgivning mv.? 

Trivsel 

• Trives beboerne i området i dag? Er der et godt sammenhold 

i området? Hvordan fungerer beboerne sammen? 

Er beboerne i området trygge? Er der behov for at 

arbejde med at forbedre den generelle trivsel i boligområdet? 

Uddannelse 

• Hvordan er tilknytningen til uddannelsessystemet i afdelingen? 

Er der mange der står uden en uddannelse? Er 

der mange unge, som ikke får sig en ungdomsuddannelse? 

Har fl ere beboere behov for støtte og vejledning i 

forhold til at tage en uddannelse? 

FYSISKE TILTAG 

Belysning 

• Oplysning af stier for at skabe tryghed, synlighed eller 

som et kunstnerisk element (oplysning af bygningselementer/træer/skulpturer 

etc.). 

Blomster 

• Prydhaver, sansehaver eller blot lidt kønt at kigge på? 

Blomster kan tilføje farver, stemninger og dufte og ændre 

et områdes karakter. 

Bæredygtighed 

• Skal man overveje energirenovering (passivhusstandarder, 

energineutralt byggeri, passiv solvarme), vandopsamling 

eller noget helt andet? 

Café 

• Skal der være mulighed for uformelle møder et lokalt 

sted? Ude- eller inderum der giver ældre og unge et sted 

at være i løbet af dagen? 

Cykelstier 

• Skal der arbejdes med stier? Er forbedringer påkrævet? 

Dyr 

• Skal der være plads til at holde kæledyr? Skal der gøres 

noget særligt for at man kan det? Er der mulighed for 

nærhed til dyr for dem der ikke kan eller må må holde 

dyr? Fx. en mark med køer eller et sted med kaniner? 

Facadekunst 

• Er med til at generere liv og virker som pejlemærke og 

styrker/fremhæver en stemning i et område. Evt. samarbejde 

med en eller fl ere kunstnere. 

Forbindelser 

• Er stisystemerne gode i dag? Bør der foretages ændringer? 

Er der forbindelser til de områder der fi ndes 

interessante i dag eller skal der ses på hvorvidt der kan 

udvikles broer, stier, løbe-/gåruter, oplevelsesstier el. 

lign. 

Fælles urtehave 

• Kan være en del af en sansehave. Mulighed for at 

benytte planterne i hverdagens madlavning og skabe et 

fællesskab. Giver en fornemmelse af ejerskab over dele 

af fællesarealerne og på den måde styrke fællesskabet. 

Grønne facader 

• En god mulighed for at skabe et mere grønt miljø i områder, 

hvor der ikke er mulighed for f.eks. vejtræer, haveområder 

mv. 

Indkøb 

• Er der indkøbsmuligheder i området? ligger de rigtigt? 

Hvor bredt er udvalget? Er der noget der mangler? 

Information/Kommunikation 

• Formidling af aktiviteter der foregår i afdelingerne, mellem 

boligorganisationen og afdelingen eller mellem by 

og borgere 

Kunst 

• Skal der arbejdes med kunst i området? Kan man viderebearbejde 

eksisterende kunst? Er der mulighed for 

kunstneriske elementer ved afdelingerne – ude og inde. 

Legeplads/Udeleg 

• Mangler der legepladser eller er de eksisterende klar 

til udskiftning? Ligger de det rigtige sted? Er der nok? 

Hvem er målgruppen osv. Mulighed for at arbejde med 

forskellige temaer og aldersgrupper; en udfordrende tarzanbane, 

urbane nytænkende legepladser. 

Løb 

• Er der ruter? i området, skal der være det? 

Motion 

• Mangler området mulighed for at man kan motionere? Er 

der en særlig målgruppe. 

Natur 

• Skal der arbejdes med adgang til natur eller mangler 

dette helt? Kan områdets natur inddrages i afdelingen 

eller skal man forstærke de grønne områder?

IDÉkatalog 

Overdækning 

• Forlæng brugen af udearealer. Dvs. ly til regnvejrsdage, 

skygge til solskinsdage osv. Skønt at være ude på en lun 

sommer regnvejrsaften uden at blive våd. 

Parkering 

• Kan parkeringsarealerne benyttes til andet end parkering? 

Streetbasket, hockey, hinkeområder o. lign. Er der 

nok parkering og ligger det rigtigt? 

Pejlemærker 

• I nogle områder kan pejlemærker være vigtige for at 

kunne fi nde rundt og for at kunne identifi cere sig med det 

specifi kke område. Er der dette eller skal man arbejde 

for at lave et? ”Vi mødes ved stenen” 

Pladser 

• Ophold i mellemrummene mellem bygninger, stier, haver 

og veje. Skal de have en funktion: siddeområder, aktivitetsområder 

el. lign.? 

Privat/Fælles 

• Det er vigtigt for mange at kunne være privat i et stort 

fælles område (siddenicher, planteafskærmninger o. 

lign.) Er der i dag en klar opdeling af hvad der er privat 

og fælles? Skal der laves fl ydende overgange fra fælles 

til privat, hvor der kan være rum til mange aktiviteter 

samt opholdsområder eller skal det opdeles tydeligt? 

Shopping 

• Er der shoppingmuligheder i området? Hvor ligger de? 

Hvor bredt er udvalget? Mangler noget? 

Skate 

• Er der problemer med at skateboards, rulleskøjter mv. 

ødelægger byinventar. Mangler der skateområder? 

Skating aktiverer byområdet, men slider også på bænke 

mv. i byrummene . 

Sport 

• Er der i dag sportsfaciliteter af forskellig art? Aktiviteter 

for de unge, børnene og de voksne, sportsaktiviteter; individuelle 

samt til grupper 



Social bæredygtighed 

• Er området et sted hvor man har lyst til at bo? Er infrastrukturen 

så god, at det ikke er nødvendigt at have egen 

bil? Er det vigtigt at erstatte hvad man fjerner? Mangler 

der noget i andet område, som dette område kunne 

tilbyde? 

Stilhed 

• Hvor går man hen i det fælles, hvis man ønsker ro og 

fordybelse? (en park, et naturområde, en særlig plet under 

et træ eller…). er der et sted eler mangler dette? 

Tro 

• Er der steder at gå hen for forsk. trosretninger? Spiller tro 

en vigtig rolle? – er der et samarbejde med nærliggende 

kirker? Er der tilbud ved kirkerne, som kunne være interessante 

for beboerne? 

Udemøbler/Siddeområder 

• Intime arealer i det store urbane rum. Mulighed for hvile, 

for passivt at deltage i et fællesskab, afslapning. kan 

man arbejde nytænkende med dette, f.eks. fl ere funktioner 

i en? 

Vand 

• Oplevelses- og udsmykningselement. Kan være med til 

at generere liv og aktivitet. Vand drager alle generationer 

og fungerer som samlingspunkt 

Vejtræer 

• Udsmykningselement, fartdæmpningselement, stemningskabende 

og ”livgivende” 

TIDER 

Hvordan bruges et område/sted i løbet af dag, uge, år etc. 

Er der steder der er tomme på et tidspunkt, men fulde på et 

andet? Kan man udnytte steder bedre ved at have fl ere funktioner 

på et sted? Overvej: 

• Årstider 

• Hverdag/Ferie 

• Døgnrytme 

• Ugerytme 

BRUGERE 

Hvilke aldersgrupper bor i området, er der aktiviteter og steder 

for alle eller skal der arbejdes med bestemte aldersgrupper 

i bestemte henseender? 

• Børnefamilie 

• Unge 

• Teenagere 

• voksne 25+ 

• Seniorer 

• Ældre 

• Børn 

13

IDÉkatalog 

Den første workshop omhandler det udvalgte byområde 

- helt overordnet. 

Hvor er der gode steder at opholde sig, er der aktiviteter, 

fungerer de forskellige forbindelser? Hvor er 

der udfordringer og hvor er der ressourcer? 

Prioriteringer, konklusioner mv. fra workshopforløbet 

er forklaret i tekst og illustrationer. 

Endvidere er der oversigtskort der illustrerer interessenter/ejerforhold 

og de fysiske rammer. 


WS1 

FORBINDELSER, AKTIVITETER OG STEDER 

BYOMRÅDET OVERORDNET

16 

IDÉkatalog 


BYOMRÅDET OVERORDNET 

VÆRDIER OG PRIORITERINGER WS1 

SAMMENFALD 

FORBINDELSER 

GRUPPE 1 

SUNDHED 

MØDESTED 

GRUPPE 2 

TRAFIKMOTION 

UNGE 

UDELEG 

BØRN 

TRO BØRNEFAMILIE 

SOCIAL 

BÆREDYGTIGHED SKATE 

INFORMATION/ 

KOMMUNIKATION 

ÆLDRE 

INDKØB 

NATUR 

TRIVSEL 

UDDANNELSE 

STILHED 

IMAGEFORBEDRING 

SOCIALE 

RELATIONER 

TEENAGER 

SIDDE- 

OMRÅDER 

INTEGRATION

IDÉkatalog 

Værdierne på forrige side er de værdier der i WS1 er prioriteret 

som værende de vigtigste at arbejde videre med. 

De udtrykker mangler, behov, ønsker og drømme og de 

dækker over mange af de muligheder og problemstillinger 

man står med i området i dag. 

Illustrationerne er fra de værdikort, der er anvendt i workshoppen. 

De er her oplistet i ikke-prioriteret rækkefølge. 

Hver gruppe arbejdede med alle 3 afdelinger og de områder 

de ligger i. 

SAMMENFALD 

Værdierne under sammenfald er de værdier, som begge 

grupper har prioriteret. 

I begge områder er forbindelser vigtige at gå videre med. 

Det handler både om de fysiske forbindelser, der på den ene 

eller anden måde er vanskelige pga. trafi k eller afstande, og 

de sociale forbindelser, der er mellem afdelinger og beboere. 

Information/kommunikation er en naturlig forlængelse heraf. 

man er i WS1 blevet opmærksom på hvor mange tilbud, 

steder og aktiviteter der fi ndes i lokalområderne som man 

ikke kender til og ønsker bedre information om. Samtididg er 

det udtrykket om at opstarte/øge samarbejdet mellem afdelinger, 

institutioner, kommune mv. F.eks kan man hjælpe hinanden 

med at fi nde aktiviteter til tomme lokaler og omvendt. 

Motion er vigtig for begge grupper. Byområdet mangler motionsmuligheder 

der er nemme at gå til, både mht. afstand 

og sværhed. Det skal være legende motion der er en del af 

bybilledet og som kan bruges hvis man alligevel er på vej fra 

A til B. 

Endvidere har begge grupper prioriteret trivsel, sociale relationer 

og integration. Deltagerne ønsker at byområdet og 



afdelingerne er steder hvor man trives. Der skal være fællesskaber 

på kryds og tværs af alder, bolig, etnicitet køn osv. 

De sociale relationer og integration af bl.a. udsatte grupper 

er vigtig at arbejde videre med og også prioriteret af 

begge grupper på WS1. 

GRUPPE 1 

I gruppe 1 talte deltagerne desuden om sundhed. Sundhed 

både som en del af at det skal være nemt og sjovt at dyrke 

motion i området, men også som en fælles indsats i form af 

f.eks. “boligblok på skrump” tiltag, hvor man i et fællesskab 

hjælper og støtter hinanden til en sundere hverdag. 

Teenager og uddannelse er vigtige for deltagerne der sad i 

gruppe 1. Der er mange unge rundt omkring i byområdet og 

de keder sig. Der mangler aktiviteter og steder for de unge 

og der mangler tiltag der hjælper de unge videre og giver 

dem lyst til og mod på at gå i gang med et uddannelsesforløb. 

Børn, unge og ældre udtrykker ligeledes behovet for og ønsket 

om at der skal være steder og aktiviteter for alle. 

I byområdet er der gode muligheder for indkøb hvilket er 

vigtigt at bevare - især hvis man vil tiltrække børnefamilier. 

Tilgengæld mangler der steder med siddeområder og stilhed. 

Dette gælder især afdelingerne, men også i boligområdet 

omkring afdelingerne. Steder man kan sætte sig, hvor 

der er roligt og trygt og mulighed for eftertænksomhed. 

Endvidere har deltagerne prioriteret tro og mødesteder. Der 

mangler steder hvor man kan mødes på tværs af interesser, 

etnicitet, alder mv. 

GRUPPE 2 

Social bæredygtighed og trivsel hænger sammen og står 

for vigtigheden af at man skal trives i byområdet. Et område 

der skal være præget af mangfoldighed og rummelighed. 

Man ønsker et byområde hvor udeleg, skate o.lign. er nemt 

og ligetil. Det er som tidligere nævnt et stort ønske at få den 

legende motion integreret i området. 

Der er nærhed til natur, hvilket i denne sammenhæng står 

for grønne områder og gode pladser. Udnyttelsen af disse 

halter dog. De grønne områder der ligger i byområdet skal 

bruges bevidst, aktiveres, passes på og så vidt muligt bevares. 

På WS1 blev der snakket imageforbedring. Enkelte områder 

har et dårligt ry selvom beboerne er glade for at bo der 

og fi nder at det er et dejligt område. 

17

MULIGE INTERESSENTER AFD. 104 

107 

104 

106 

104

MULIGE INTERESSENTER AFD. 106 OG 107 

107 

104 

106 

104

20 

IDÉkatalog 



MULIGE INTERESSENTER OG FYSISKE RAMMER 

FYSISKE RAMMER (kortet til højre) 

Når områderne betragtes under et, fremgår den sammenhæng afdelingerne ligger 

i. 

Der er mange skoler og institutioner i området med aktiviteter og sportsfaciliteter 

omkring. 

Den nordlige del af byområdet har meget nem adgang til grønne arealer og 

“natur”. Hvor den sydlige del har en mere bymæssig karakter med meget få 

grønne, offentlige opholdsrum. 

De fl este i byområdet har en eller fl ere indkøbsmuligheder i nærheden. Den 

sydlige del af området ligger meget tæt på Herning C og har dermed shopping 

muligheder tæt ved. 

Det ses endvidere, at der ligger en del større trafi kerede veje. 

MULIGE INTERESSENTER (kortene på de foregående sider) 

Byområdet er ikke kun sammensat af mange forskellige funktioner, men også af 

forskellige interessenter og ejere. 

Det betyder at der er mange implicerede når der skal laves ændringer og planlægges 

nyt. Kortene viser de overordnede ejerforhold dvs. dem det er muligt at 

inddrage på den ene eller den anden måde i den videre proces. 

Hvis der f.eks. skal laves nye forbindelser eller ændres i de grønne områder er 

det vigtigt at vide hvem der ejer hvad. 

De områder der ikke er markeret og hvor der ikke er angivet ejerforhold, vurderes 

alle at være privatejede villaer eller i så stor afstand til afdelingerne at det 

ikke er aktuelt at kende ejerforholdet. 

Kortene er ikke fyldestgørende! 

Trafi kerede veje 

Afdelingernes område 

Butikker; shopping & indkøb 

Natur/Sport 

Skole & institutioner 

Aktiviteter/Kirker 

Grønne områder/ 

sport 

016 

019 

021 

Skoler/institutioner 

Aktiviteter/kirker 

024 

Indkøb/shopping

IDÉkatalog 



FORBINDELSER I SPIL 

Forbindelserne er et af hovedtemaerne i workshopforløbet. 

Kortet viser nogle af de fysiske og sociale forbindelser der er i byområdet , hvor der 

er styrker og hvor der er steder der kan forbedres eller helt ændres. 

Der er trafi kale barrierer der hindrer fysiske og dermed sociale forbindelser, forbindelserne 

til de grønne områder kan forbedres og der mangler information på tværs 

af mennesker, afdelinger og by. 

På de næste sider bliver dette uddybet nærmere. 

Gennem en forbedring af de fysiske og sociale forbindelser kan de to boligområder 

åbnes op mod omverdenen, og invitere til, at borgerne uden for det pågældende boligområde 

anvender dette. På denne måde er det muligt afl ive eventuelle fordomme 

om det enkelte boligområde. En åbenhed kan også være med til at øge trygheden i 

de to boligområder, fordi der skabes mere liv i de to områder. 

På de næste sider belyses hvordan de fysiske og sociale forbindelser kan forbedres. 

107 

104 

106 

104 

21

22 

IDÉkatalog 



AFDELINGERNE PÅ KRYDS OG TVÆRS 

Det er vigtigt, at der bliver arbejdet med forbindelserne mellem afdelingerne og mellem 

afdelinger og boligområde. Især informationer omkring aktiviteter og lignende vil 

være meget aktuelle. Dette vil styrke muligheden for at skabe sociale relationer indenfor 

den enkelte afdeling, afdelingerne i mellem og imellem afdelinger og boligområde. 

Sociale forbindelser kan være med til styrke den sociale bæredygtighed i de to boligområder. 

Sociale forbindelser muliggør opbygningen af sociale netværk på tværs af 

alder og etnicitet og bidrager således til at mindske social isolation blandt afdelingernes 

beboere. 

Når de sociale forbindelser styrkes skaber man trivsel, mangfoldighed og bedre integration 

og imageforbedring for området. Alle temaer der har været vigtige i for deltagerne 

i workshopforløbet. 

107 

104 

106 

104

IDÉkatalog 



TRAFIKALE BARRIERER 

Der er en del trafi kale barrierer i området, hvilket workshopforløbet understreger. 

De to nordligste afdelinger (106 og 107) er adskilt af H.P. Hansens vej. Den meget 

trafi kerede vej gør det besværligt og utrygt at krydse mellem afdelingerne. For 

afd. 107 og området omkring afskærer det endvidere muligheden for at benytte de 

grønne områder nord for H.P. Hansens vej. 

Afd. 107 skæres igennem af Porsvænget og opdeler afdelingen i to. Vejene Gl. 

Kirkevej og Fruehøjvej der ligger henholdsvis vest og øst for afd. 107 er også meget 

trafi kerede. 

Syd for Brændgårdskolen og Aktiv Centret løber Brorsonsvej. Brorsonsvej er meget 

trafi keret og der bliver parkeret over cykelstien. 

Vejene omkring afd. 104 nord er også præget af meget trafi k. Både Grundtvigsvej, 

Fruehøjvej og Gl. Landevej. Fredhøj Allé skærer afd. 104 igennem i en øst og vest 

del. 

107 

104 

106 

104 

23

IDÉkatalog 

Det nordlige byområde støder op til de grønne områder omkring Fuglsangsø og 

Lillelund Engpark. 

Det ønskes at styrke forbindelserne til disse områder for at gøre opmærksom på 

de mange muligheder der ligger uden for boligområderne. Der er gode muligheder 

for forskelligartede aktiviteter for alle aldersgrupper, men forbindelserne 

dertil, syd for H.P. Hansens Vej, er dårlige pga. trafi k. Man skal overveje om der 

skal arbejdes for en tunnel eller bro eller om man på anden vis kan lave en tryg 

og god forbindelse over H.P. Hansens Vej. 

Kommunens arealer langs H.P. Hansens vej er smukke grønne arealer med 

høje, fyldige træer. Dertil kommer de grønne “korridorer” til bl.a. Fuglsang Sø. 

Korridorerne skal styrkes så de tydeligører områdets beliggenhed og dermed 

opmuntrer til brug af området. Ved at tydeliggøre forbindelserne mellem boligområderne 

og de grønne områder tydeliggør man samtidig muligheden for at 

bevæge sig og motionere. Jo enklere det er at komme ud i de områder der har 

mulighed for forskellige aktiviteter, jo nemmere bliver det at komme af sted og 

bruge områderne aktivt. 

I boligområdet omkring afd. 104 er der en udpræget bymæssig karakter. Her 

kan man arbejde med begrønning af facader, vejtræer, blomsterkummer o.lign. 

I dette område kan der arbejdes med “motion på vej”. Motionsredskaber og 

anderledes, legende muligheder for at bevæge sig langs veje og stier - f.eks. 

stangtennis i en lygtepæl, klatrevæg på en gavl eller “bevægelsesskulpturer”. 

24 



NATUR OG MOTION PÅ VEJ 

107 

104 

106 

104

IDÉkatalog 

ALDERSGRUPPER 

Når man kigger på de 3 afdelinger i dag mht. beboersammensætning, kan man se at 

der i afdeling 104 er relativt større andel af unge, voksne og ældre end der er andre 

aldersgrupper. 

I afd. 107 er der ligeledes en større andel af unge og voksne og endvidere også en 

større andel af børn. 

I afd. 106 er der mange børn, teenagere, børnfamilier og seniorer. 

Når man ser på afdelingerne ud fra lejlighedstyper og de omgivelser de ligger i, 

giver det god mening. Afd. 104 består hovedsageligt af mindre lejligheder, hvor afd. 

107 og især afd. 106 har mange større lejligheder. Afd. 104 ligger i et område med 

bymæssig karakter med få, store grønne områder. Afd. 106 og 107 har og ligger nær 

store grønnearealer med mulighed for leg og udfoldelse. 

I workshopforløbet er det blevet meldt klart ud fra deltagerne at man ikke ønsker at 

arbejde for en styrkning af denne tendens, men snarere ønsker at der arbejdes for 

en mangfoldighed – både mht. aldersgrupper og etnicitet. 

Man kan arbejde med en smule opdeling, men med nuancer. Dvs. man skal se 

bredere end blot på den enkelte afdeling. Hvad ligger der i nærheden, hvad er mulighederne 

osv. Endvidere kan man arbejde med gruppering i f.eks. en enkelt opgang 

der har øget tilgængelighed el.lign. 



107 

104 

106 

104 

25

26 

IDÉkatalog 

I boligområdet omkring afd. 106 og 107 er der en gennemgående parklignende 

karakter. Begge afdelinger har store velplejede udearealer med store gamle træer 

og kommunens arealer langs H.P. Hansens vej er ligeledes smukke grønne arealer 

med høje, fyldige træer. Dertil kommer de grønne “korridorer” til bl.a. Fuglsang Sø 

og selve Fuglsang Sø området. Området skal styrkes og aktiveres og korridorerne 

kan tydeligøres for at opmuntre til brug af området. 

Boligområdet omkring afdeling 104 har en udpræget bymæssig karakter. Der er 

stort set ikke offentlige grønne arealer udover Vestre Anlæg og bearbejdningen af 

dette område vil blive markant anderledes end i det nordlige byområde. Her kan 

man arbejde med begrønning af facader, vejtræer o.lign. 

I begge områder er der mulighed for at arbejde med motionsmuligheder, men på 

meget forskelligvis. I den nordlige del er der allerede etableret løberuter, område 

med motionsredskaber mv. Her vil det være oplagt at bygge videre på det der er og 

supplerer med fl ere muligheder og legende motionsområder. 

Generelt er det vigtigt at arbejde med byområdernes forskellige karakterer, således 

at man opnår et bredt udvalg af aktiviteter og oplevelser i de forskellige boligområder. 

Hvis man tydeliggører værdierne og de særlige karakterer i hvert enkelt 

område, vil man opnå en stor attraktionsværdi og dermed være med til at at ændre 

områdets profi l. Endvidere kan den lette adgang til sport- og motionsområder være 

med til at styrke profi len. 



OMRÅDERNES FORSKELLIGE KARAKTERER 

107 

104 

106 

104

IDÉkatalog 

Den anden workshop omhandler de udvalgte boligområder. 

Afd. 106 og 107 udgør det ene område og afd. 

104 nord og 104 syd udgør det andet. En opdeling der 

er opstået på baggrund af WS1, hvor det blev tydeligt at 

det er en logisk måde at tænke afdelingerne på i forhold 

til hinanden og det samlede byområde. 

I WS2 arbejdes der med at kortlægge de gode steder 

at opholde sig, aktiviteter, forskellige forbindelser, udfordringer 

og ressourcer. Der arbejdes med udgangspunkt 

i WS1. 

På kortene i det følgende er der i blå tekstbokse noteret 

fakta - hvad ligger hvor! I gule tekstbokse er noteret 

hvilke muligheder og projekter FællesBo kan arbejde 

med i de kommende helhedsplaner og i de røde tekstbokse 

er noteret hvilke projekter og muligheder andre 

aktører skal tage del i for at realisere. 

Først gennemgåes boligområdet omkring afd. 104. 

Fulgt af en gennemgang af afd. 104. Ligeledes gennemgåes 

boligområdet 106 og 107 før afd. 106 og 107 

gennemgåes hver for sig. 


I tekstbeskrivelserne for hvert område og hver afdeling 

er de hovedpunkter, der er fremkommet i workshopforløbet 

oplistet, hvor det blev undersøgt hvilke kvaliteter 

og muligheder der er i boligområdet. Punkterne er oplistet 

vilkårligt og relaterer sig særligt til hvordan området 

omkring en afdeling eller en afdeling kan forbedres 

og blive mere attraktivt for områdets borgere. Teksten 

svarer til teksten i de farvede bokse på kortet. 

Der vil være fl ere punkter der går igen både under boligområde 

og under afdeling. Flere projekter og idéer 

gælder både boligområdet som helhed, men er også 

relevant i afdelingerne. Nogle projekter kan FællesBo 

føre ud i livet i samarbejde med afdelingsbestyrelser og 

byggeudvalg, andre skal Herning Kommune eller andre 

interessenter løse. 

WS2 

FORBINDELSER, AKTIVITETER OG STEDER 

BOLIGOMRÅDET

30 

IDÉkatalog 

MASTERPLAN ØST FÆLLESBO, HERNING - AFD. 104, 106 OG 107 

BOLIGOMRÅDET 

VÆRDIER OG PRIORITERINGER WS2 

SAMMENFALD 

BELYSNING 

GRUPPE 1 (AFD. 106 OG 104) 

UDELEG 

GRUPPE 2 (AFD. 021 OG 024) 

SOCIAL 

BÆREDYGTIGHED 

TRAFIK 

SIDDE- 

OMRÅDER PARKERING 

SUNDHEDMOTION 

BØRN 

INTEGRATION 

TEENAGER 

CAFÉ 

UNGE 

PRIVAT/ 

FÆLLES 

VOKSNE 25+ 

FORBINDELSER 

BØRNEFAMILIESENIORER 

ÆLDRE

IDÉkatalog 

Værdierne på forrige side, er de værdier der er prioriteret 

som værende de vigtigste at arbejde videre med efter WS2. 

Illustrationerne er fra de værdikort, der er anvendt i workshoppen 

og de er her oplistet i ikke-prioriteret rækkefølge. 

Gruppe 1 arbejdede med afdeling 106 og 107 og gruppe 2 

arbejdede med afdeling 104. 

SAMMENFALD 

Trafi k blev der endnu engang snakket meget om. Mange af 

vejene i byområdet er meget trafi keret og skaber udfordringer 

for såvel bilister som for bløde trafi kanter. 

Flere steder mangler der belysning – især på de kommunale 

stisystemer. Det er meget utrygt at færdes her. 

GRUPPE 1 (afd. 106 og 107) 

Udeleg er prioriteret da legepladserne især i afdeling 107 

(men også i afd. 106) opleves som meget nedslidte. De 

trænger til fornyelse. Det ønskes, at der bliver aktiviteter 

for alle; børn, unge, ældre etc. I dag keder de unge sig og 

”hænger” ud på de mindre børns legepladser. De mindre 

børn tør ikke lege der når de ældre børn er der. 

Der er ønske om fokus på siddeområder. Der mangler mindre, 

intime områder, hvor man kan sidde selv eller sidde i 

mindre grupper. Områderne skal være trygge og der må 

meget gerne være fl ere grillpladser da dette er attraktivt i 

afdelingerne. 

Prioriteringen af parkering gælder især afd. 106. I dag er det 

problematisk for institutionernes medarbejdere at få en parkeringsplads 

især om morgenen. Parkeringspladserne ved 

Rema 1000 er tidsbegrænsede og der er generel mangel på 

P-pladser i området. Beboerne er glade for at parkeringen er 

i udkanten af området. 


BOLIGOMRÅDET 

GRUPPE 2 (afd. 104) 

Man ønsker at der i området generelt skal arbejdes med 

muligheder for at dyrke motion. Motion når man er på vej. 

Nemme løsninger og tiltag der frister og er enkle at gå til. 

Sundhed er en del af dette, men er også tænkt som muligheden 

for en fælles indsats i form af f.eks. “boligblok på 

skrump” tiltag, hvor man i et fællesskab hjælper og støtter 

hinanden til en sundere hverdag 

Café, integration og privat/fælles dækker over ønsket om 

at arbejde med fællesskaber. Der skal være rammer og muligheder 

for at disse kan opstå både indenfor afdelingen og i 

området omkring. Der skal være mindre, intime steder i fællesskabet 

og der skal skabes mødesteder både indendørs 

og udendørs. Dette vil medføre øget integration (både på 

tværs af etniciteter, alder, køn mv.). 

I gruppe 2 knytter forbindelser sig til prioriteterne trafi k og 

belysning. I og omkring afdelingen er der ønske om forskellige 

former for trafi kdæmpning. 

Man ønsker at afdelingen og byområdet er mangfoldigt i det 

store perspektiv. Der skal være plads til alle. Dog mener man 

at det er i orden med mindre grupperinger. F.eks. en skærmet 

opgang for udsatte eller en opgang med øget tilgængelig for 

ældre. Området skal være præget af social bæredygtighed 

og der skal være plads til alle aldersgrupper. 

31

IDÉkatalog 

Værdierne på forrige side, er de værdier der er prioriteret 

som værende de vigtigste at arbejde videre med efter WS2. 

Illustrationerne er fra de værdikort, der er anvendt i workshoppen 

og de er her oplistet i ikke-prioriteret rækkefølge. 

Gruppe 1 arbejdede med afdeling 106 og 107 og gruppe 2 

arbejdede med afdeling 104. 

SAMMENFALD 

Trafi k blev der endnu engang snakket meget om. Mange af 

vejene i byområdet er meget trafi keret og skaber udfordringer 

for såvel bilister som for bløde trafi kanter. 

Flere steder mangler der belysning – især på de kommunale 

stisystemer. Det er meget utrygt at færdes her. 

GRUPPE 1 (afd. 106 og 107) 

Udeleg er prioriteret da legepladserne især i afdeling 107 

(men også i afd. 106) opleves som meget nedslidte. De 

trænger til fornyelse. Det ønskes, at der bliver aktiviteter 

for alle; børn, unge, ældre etc. I dag keder de unge sig og 

”hænger” ud på de mindre børns legepladser. De mindre 

børn tør ikke lege der når de ældre børn er der. 

Der er ønske om fokus på siddeområder. Der mangler mindre, 

intime områder, hvor man kan sidde selv eller sidde i 

mindre grupper. Områderne skal være trygge og der må 

meget gerne være fl ere grillpladser da dette er attraktivt i 

afdelingerne. 

Prioriteringen af parkering gælder især afd. 106. I dag er det 

problematisk for institutionernes medarbejdere at få en parkeringsplads 

især om morgenen. Parkeringspladserne ved 

Rema 1000 er tidsbegrænsede og der er generel mangel på 

P-pladser i området. Beboerne er glade for at parkeringen er 

i udkanten af området. 


BOLIGOMRÅDET 

GRUPPE 2 (afd. 104) 

Man ønsker at der i området generelt skal arbejdes med 

muligheder for at dyrke motion. Motion når man er på vej. 

Nemme løsninger og tiltag der frister og er enkle at gå til. 

Sundhed er en del af dette, men er også tænkt som muligheden 

for en fælles indsats i form af f.eks. “boligblok på 

skrump” tiltag, hvor man i et fællesskab hjælper og støtter 

hinanden til en sundere hverdag 

Café, integration og privat/fælles dækker over ønsket om 

at arbejde med fællesskaber. Der skal være rammer og muligheder 

for at disse kan opstå både indenfor afdelingen og i 

området omkring. Der skal være mindre, intime steder i fællesskabet 

og der skal skabes mødesteder både indendørs 

og udendørs. Dette vil medføre øget integration (både på 

tværs af etniciteter, alder, køn mv.). 

I gruppe 2 knytter forbindelser sig til prioriteterne trafi k og 

belysning. I og omkring afdelingen er der ønske om forskellige 

former for trafi kdæmpning. 

Man ønsker at afdelingen og byområdet er mangfoldigt i det 

store perspektiv. Der skal være plads til alle. Dog mener man 

at det er i orden med mindre grupperinger. F.eks. en skærmet 

opgang for udsatte eller en opgang med øget tilgængelig for 

ældre. Området skal være præget af social bæredygtighed 

og der skal være plads til alle aldersgrupper. 

31

IDÉkatalog 


BOLIGOMRÅDET 

BOLIGOMRÅDET OMKRING AFD. 104 

BESKRIVELSE AF NÆROMRÅDET 

Afdeling 104 er opdelt i en sydlig og en nordlig del. Den nordlige 

del ligger i et hyggeligt område omkring Sct. Johannes 

Kirke og er yderligere opdelt af Fredhøj Allé der skærer sig 

midt igennem afdeligen. 

Den sydlige afdeling ligger med en skole og mindre boligblokke 

som nærmeste naboer. Begge afdelinger har små, grønne 

uderum og præget af central beliggenhed med mange tilbud 

i lokalområdet. 

I området ligger institutioner, skole, plejehjem, indkøb og shoppingmuligheder. 

Endvidere er det nemt at komme til Herning centrum. 

Boligområdet er præget af en bymæssig karakter og har en 

mindre offentlig park, nemlig Vestre Anlæg. 

RESULTATET AF WORKSHOPS’ENE 

• Det skal overvejes om det er muligt at lave et stort grønt, 

sammenhængende boligområde fra afd. 104, gennem 

Fruehøjgårds afdeling til afd. 107 og 106 - et attraktivt sted 

at bo og en særlig karakter for boligområdet. 

• Der mangler aktivitetssteder for mange aldersgrupper - 

særligt de unge. Der er ønske om en scene, et sted at 

spille musik, mødested, aktiviteter af forskellig art. mv. Evt. 

mellem AktivCentret og Brændgårdsskolen 

• Motion og sundhed er vigtige temaer for området. Veje, stier 

og offentlige pladser/grønne områder skal have motionsredskaber 

og mulighed for “legende motion”. Endvidere 

sundhedstiltag der kan forbedre sundhed og fællesskab (á 

la “boligblok på skrump”). 

• Der skal arbejdes på tværs af boligorganisationer, afdelinger, 

institutioner og kommune for at skabe et bedre boligområde 

med et bredt udbud af aktiviteter. 

• Det er et stort problem, at der mangler frivillige til at varetage 

aktiviteter, arrangementer og steder. Hvordan kan 

man aktivere frivillig hjælp? Er der mulighed for at få lønnet 

personale? 

• Bedre information i og mellem afdelingerne og mellem 

byen og beboerne. Dette forstærker beboernes relationer 

til hinanden og fællesskabet i afdeling/boligområde. F.eks. 

digital informationstavle. 

• Der skal være et øget fokus på grupper af udsatte borgere; 

opgangsfællesskaber for misbrugere, tiltag for ensomme 

ældre, der gerne vil gøre nytte, unge sindslidende der 

mangler en bolig osv. Der er ønske om at skabe et boligområde 

med trivsel og mangfoldighed. 

• Der skal være mange former for ophold i boligområdet. 

Steder hvor der er ro, steder til aktiviteter, steder til at 

mødes, steder at være alene og steder til at være mange. 

• Fredhøj Allé opdeler den nordlige afd. 104 i to. Ønske om 

at lave stillegade/sivegade. Der mangler endvidere belysning 

på Fredhøj Allé, der er meget utryg. 

• Der skal være rammer for fællesskaber på tværs af aldersgrupper, 

etniciteter mv. 

• Fokus på at bevare de offentlige, grønne områder der er i 

boligområdet. 

• Fokus på ensomme, ældre borgere der sidder hjemme og 

gerne vil gøre nytte. Evt. opstarte telefonkæde ml. de ældre 

(tryghedsmæssigt) der på sigt kan udvikle venskaber. 

• Fokus på mødesteder og aktiviteter for unge. Hjælp til unge 

der skal støttes i opstart af et uddannelsesforløb. 

• Lyskryds i T-krydset Grundtvigsvej/Fruehøjvej og ønske at 

Grundtvigsvej bliver Sivegade/Stillegade. (evt. via trafi ktælling). 

• Gl. Landevej er meget trafi keret i myldretiden. Trafi k ml. 

nordvest Herning og centrum. Trafi kdæmpning eller trygge 

overgange ønskes (evt. via trafi ktælling). 

• Fokus på parkeringforholdene omkring Sct. Johannes 

Kirke. Evt. mulighed for at lave en park omkring kirken. 

• Trafi kdæmpning af stien mellem Grundtvigsvej og Gl. 

Landevej - især er scootere et problem. 

• Behov for rådighedslokaler til psykiatri/sundhedspleje mv. 

• Bevar butikkerne, de er et stort attraktiv for byområdet. Det 

er vigtigt for butikkerne at man kan komme dertil i bil. 

• Området ved Markedspladsen kan udbygges til de skæve 

eksistenser (hvor de i forvejen holder til). Derved holder 

man dem fra f.eks Vestre Anlæg. I Vestre Anlæg kan der 

udvikles “rum” til f.eks. børn og ældre. 

• Flere borde og bænke i Vestre Anlæg, desuden en stor 

fælles grill - gerne overdækket 

• Når/hvis der kommer molocker på Grundtvigsvej kan affaldsskure 

anvendes til knallert og cykelparkering. Der skal 

plantes træer for at gøre gaden grønnere. 

• Øget fokus på trygge skolevej for børnene. 

Fredhøj Allé der skærer den nordlige afd. 104 over i to Stien mellem Grundtvigsvej og Gl. Landevej 

Butikker langs Gl. Landevej Sct. Johnannes Kirketårn og Afd. 104 

Indgangen til Vestre Anlæg fra Vestergade 

Grillen ved siden af den sydlige afd. 104 

33

IDÉkatalog 


BOLIGOMRÅDET 

BOLIGOMRÅDET OMKRING AFD. 104 


Afdeling 104 er opdelt i en sydlig og en nordlig del. Den nordlige 

del ligger i et hyggeligt område omkring Sct. Johannes 

Kirke og er yderligere opdelt af Fredhøj Allé der skærer sig 

midt igennem afdeligen. 

Den sydlige afdeling ligger med en skole og mindre boligblokke 

som nærmeste naboer. Begge afdelinger har små, grønne 

uderum og præget af central beliggenhed med mange tilbud 

i lokalområdet. 

I området ligger institutioner, skole, plejehjem, indkøb og shoppingmuligheder. 

Endvidere er det nemt at komme til Herning centrum. 

Boligområdet er præget af en bymæssig karakter og har en 

mindre offentlig park, nemlig Vestre Anlæg. 



sammenhængende boligområde fra afd. 104, gennem 

Fruehøjgårds afdeling til afd. 107 og 106 - et attraktivt sted 

at bo og en særlig karakter for boligområdet. 

• Der mangler aktivitetssteder for mange aldersgrupper - 


spille musik, mødested, aktiviteter af forskellig art. mv. Evt. 

mellem AktivCentret og Brændgårdsskolen 

• Motion og sundhed er vigtige temaer for området. Veje, stier 

og offentlige pladser/grønne områder skal have motionsredskaber 

og mulighed for “legende motion”. Endvidere 

sundhedstiltag der kan forbedre sundhed og fællesskab (á 

la “boligblok på skrump”). 






man aktivere frivillig hjælp? Er der mulighed for at få lønnet 

personale? 



til hinanden og fællesskabet i afdeling/boligområde. F.eks. 

digital informationstavle. 









• Fredhøj Allé opdeler den nordlige afd. 104 i to. Ønske om 

at lave stillegade/sivegade. Der mangler endvidere belysning 

på Fredhøj Allé, der er meget utryg. 


etniciteter mv. 

• Fokus på at bevare de offentlige, grønne områder der er i 

boligområdet. 

• Fokus på ensomme, ældre borgere der sidder hjemme og 

gerne vil gøre nytte. Evt. opstarte telefonkæde ml. de ældre 

(tryghedsmæssigt) der på sigt kan udvikle venskaber. 

• Fokus på mødesteder og aktiviteter for unge. Hjælp til unge 

der skal støttes i opstart af et uddannelsesforløb. 

• Lyskryds i T-krydset Grundtvigsvej/Fruehøjvej og ønske at 

Grundtvigsvej bliver Sivegade/Stillegade. (evt. via trafi ktælling). 

• Gl. Landevej er meget trafi keret i myldretiden. Trafi k ml. 

nordvest Herning og centrum. Trafi kdæmpning eller trygge 

overgange ønskes (evt. via trafi ktælling). 

• Fokus på parkeringforholdene omkring Sct. Johannes 

Kirke. Evt. mulighed for at lave en park omkring kirken. 

• Trafi kdæmpning af stien mellem Grundtvigsvej og Gl. 

Landevej - især er scootere et problem. 


• Bevar butikkerne, de er et stort attraktiv for byområdet. Det 

er vigtigt for butikkerne at man kan komme dertil i bil. 

• Området ved Markedspladsen kan udbygges til de skæve 

eksistenser (hvor de i forvejen holder til). Derved holder 

man dem fra f.eks Vestre Anlæg. I Vestre Anlæg kan der 

udvikles “rum” til f.eks. børn og ældre. 

• Flere borde og bænke i Vestre Anlæg, desuden en stor 

fælles grill - gerne overdækket 

• Når/hvis der kommer molocker på Grundtvigsvej kan affaldsskure 



• Øget fokus på trygge skolevej for børnene. 

Fredhøj Allé der skærer den nordlige afd. 104 over i to Stien mellem Grundtvigsvej og Gl. Landevej 

Butikker langs Gl. Landevej Sct. Johnannes Kirketårn og Afd. 104 

Indgangen til Vestre Anlæg fra Vestergade 

Grillen ved siden af den sydlige afd. 104 

33

IDÉkatalog 

AFD. 104 

FAKTA 

Antal: 323 boliger 

Opført: 1951 - 1999 

Lejlighedstyper: 2 stk. 5 vær. 

30 stk. 4 vær. 

136 stk. 3 vær. 

107stk. 2 vær. + 1 ældreboliger + 9 ung- 

domsboliger 

28 stk. 1 vær. + 12 ungdomsboliger 

2 erhvervslejemål 

BESKRIVELSE AF BYGNINGEN 

Der er lavet en overordnet ”ansigts-løftning”, såsom nye 

køkkener ved frafl ytning. 

Lejlighederne er korridorlejligheder, hvor: 

• køkken og bad ikke er moderniseret 

• der ikke er fremtidssikret 

• der er meget små rum (på nær stuen) 

• der ikke er tilgængelighed 

• der er boliger der ikke har altan 

Afdelingen har et beboerhus, der er utidssvarende og i meget 

dårlig stand. 


Kvaliteter ved afdelingen: 

• Afdelingen ligger tæt på indkøbsmuligheder, skoler, institutioner 

og Sct. Johannes Kirke. 

• Den har et godt ry og er en attraktiv afdeling. 

• Ligger tæt på centrum (især den sydlige del) 

• Aktiv afdelingsbestyrelse 

Der er mange ældre beboere, men ellers en blandet beboersammensætning. 



sammenhængende boligområde fra den nordlige afd. 104, 

gennem Fruehøjgårds afdeling til afd. 107 og 106 - et attraktivt 

sted at bo og en særlig karakter for boligområdet. 


etniciteter mv. Der mangler aktivitetssteder for 

mange aldersgrupper - særligt de unge og særligt hjælp 

til unge, der skal støttes i opstart af et uddannelsesforløb. 

• Der skal ses på parkeringsproblematikken. Der er ikke 

parkeringspladser nok til beboerne og gennemkørende 

biler i den nordøstlige karré er problematisk. 





BOLIGOMRÅDET 

• Bedre samarbejde mellem FællesBo’s afdelinger. Dette 

kan øge antallet og kvaliteten af fællesaktiveter, forbedre 

det sociale miljø og forbedre afdelingernes økonomi. 



man aktivere frivillig hjælp? 



til hinanden og fællesskabet i afdelingen/boligområdet. 

Evt. introduceres den digitale infotavle. 

• Der ønskes øget fokus på grupper af udsatte borgere; 


ældre, der gerne vil gøre nytte, unge sindslidende, der 



• Bevar og udvid de grønne gårdmiljøer. Der skal være 

mange former for ophold med plads til ro, steder til aktiviteter, 

steder til at mødes, steder at være alene og steder 

til at være mange. Evt. muligt at nedrive blokken der ligger 

midt i den nordvestlige karré? Legepladsen kan evt. slås 

sammen til en stor. 

• Nye viceværtlokaler til hele afd. 104 til opmagasinering, 

værksted mv. 


• Bedre fællesfaciliteter; lektiecafé, motion, samlingslokaler 

mv. Vigtigt at der er mulighed for aktiviteter for at styrke 

fællesskabet i afdelingen. 

• Trafi kdæmpning på stien vest for den nordlige afd. 104. 

• Øget tilgængelighed og opmagasineringsbehov i boliger til 

børnefamilier og ældre. Desuden fokus på udearealer hvis 

disse grupper skal tiltrækkes. 

• Ønske om at have egen parabol siddende udvendigt. 

• I dag er der mange opgange i afd. 104 der har ind-/udgang 

direkte til gaden. Det er utrygt at skulle i gården da man 

skal langs vejen. Derfor idéen om at man fl ere steder kan 

få opgange evt. med elevator på gårdsiden af blokkene. 

Fælles opholdsareal, sydlige afdeling 

grønne arealer, sydlige afdeling 

Nordøstlige gårdrum 

Parabol indenfor, nordlige afdeling 

Fælles ophold med “grill” nordvestlige gårdrum 

Affald og parkering, sydlige afdeling 

35

IDÉkatalog 

AFD. 104 

FAKTA 


Opført: 1951 - 1999 



136 stk. 3 vær. 

107stk. 2 vær. + 1 ældreboliger + 9 ung- 

domsboliger 


2 erhvervslejemål 


Der er lavet en overordnet ”ansigts-løftning”, såsom nye 

køkkener ved frafl ytning. 




• der er meget små rum (på nær stuen) 


• der er boliger der ikke har altan 

Afdelingen har et beboerhus, der er utidssvarende og i meget 

dårlig stand. 


Kvaliteter ved afdelingen: 

• Afdelingen ligger tæt på indkøbsmuligheder, skoler, institutioner 

og Sct. Johannes Kirke. 

• Den har et godt ry og er en attraktiv afdeling. 

• Ligger tæt på centrum (især den sydlige del) 

• Aktiv afdelingsbestyrelse 

Der er mange ældre beboere, men ellers en blandet beboersammensætning. 



sammenhængende boligområde fra den nordlige afd. 104, 

gennem Fruehøjgårds afdeling til afd. 107 og 106 - et attraktivt 

sted at bo og en særlig karakter for boligområdet. 


etniciteter mv. Der mangler aktivitetssteder for 

mange aldersgrupper - særligt de unge og særligt hjælp 

til unge, der skal støttes i opstart af et uddannelsesforløb. 

• Der skal ses på parkeringsproblematikken. Der er ikke 

parkeringspladser nok til beboerne og gennemkørende 

biler i den nordøstlige karré er problematisk. 





BOLIGOMRÅDET 









til hinanden og fællesskabet i afdelingen/boligområdet. 

Evt. introduceres den digitale infotavle. 

• Der ønskes øget fokus på grupper af udsatte borgere; 


ældre, der gerne vil gøre nytte, unge sindslidende, der 



• Bevar og udvid de grønne gårdmiljøer. Der skal være 

mange former for ophold med plads til ro, steder til aktiviteter, 

steder til at mødes, steder at være alene og steder 

til at være mange. Evt. muligt at nedrive blokken der ligger 

midt i den nordvestlige karré? Legepladsen kan evt. slås 

sammen til en stor. 

• Nye viceværtlokaler til hele afd. 104 til opmagasinering, 

værksted mv. 


• Bedre fællesfaciliteter; lektiecafé, motion, samlingslokaler 

mv. Vigtigt at der er mulighed for aktiviteter for at styrke 

fællesskabet i afdelingen. 

• Trafi kdæmpning på stien vest for den nordlige afd. 104. 

• Øget tilgængelighed og opmagasineringsbehov i boliger til 

børnefamilier og ældre. Desuden fokus på udearealer hvis 

disse grupper skal tiltrækkes. 

• Ønske om at have egen parabol siddende udvendigt. 

• I dag er der mange opgange i afd. 104 der har ind-/udgang 


skal langs vejen. Derfor idéen om at man fl ere steder kan 

få opgange evt. med elevator på gårdsiden af blokkene. 

Fælles opholdsareal, sydlige afdeling 

grønne arealer, sydlige afdeling 

Nordøstlige gårdrum 

Parabol indenfor, nordlige afdeling 

Fælles ophold med “grill” nordvestlige gårdrum 

Affald og parkering, sydlige afdeling 

35

IDÉkatalog 


BOLIGOMRÅDET 

BOLIGOMRÅDET OMKRING AFD. 106 OG 107 


Afdeling 106 og 107 ligger i den nordvestlige del af Herning. 

Afdeling 106 ligger nordligst og har indkørsel fra Søndervangsvej. 

Afdelingens arealer grænser op mod Brændgårdsparken 

(almennyttige boligblokke) og villakvarterer. Syd for afdelingen 

ligger H.P. Hansens Vej, der er meget befærdet. Stier fører til 

grønne, rekreative arealer nord for afdelingen. 

Afdeling 107 ligger syd for H.P. Hansens Vej. Der er indkørsel 

fra Fruehøjvej og Gl. Kirkevej ad Porsvænget. Porsvænget 

løber tværs igennem afdelingen og deler den i to. Vest for afdelingen 

ligger Hedeager Kirke og østfor en anden af FællesBo’s 

afdelinger og AktivCentret. Afdelingens sydlige del grænser op 

til et villakvarter. Sydøst for afdelingen ligger et stort almennyttigt 

boligområde med boligblokke. 

I boligområdet ligger der 2 skoler, Institutioner, HF og VUC 

og indkøb. I umiddelbar nærhed ligger bibliotek, svømmehal, 

sportsfaciliteter og kirke. Desuden AktivCentret, der er et aktiveringscenter 

for borgere over 60 år og førtidspensionister. 

Det er nemt at komme til Herning Centrum med bus. 


• Der ønskes en busforbindelse, der stopper i den vestlige 

ende af gågaden (centrum). 

• Der skal ses på muligheden for trafi kdæmpning af Sønderagervej 

og Porsvænget for øget tryghed og ro i boligkvarteret. 

I afdeling 107 endvidere for at få en bedre sammenhæng 

og øget fællesskab i afdelingen. På Sønderagervej 

skal der endvidere ses på P-forholdene. 

• Der mangler aktivitetessteder for mange aldersgrupper - 


spille musik, mødested, aktiviteter af forskellig art. mv. Et 

godt sted kan være på plænen ml. AktivCentret og Brændgårdsskolen. 

• Der skal være sikrere færdsel for små fodgængere og 

cyklister langs Brorsonsvej og ved AktivCentret. Begge 

steder skal der endvidere kigges på P-forholdene. Evt. 

ændre stien mellem AktivCentret og A.I. Holmvej, - så den 

forlænges helt til skolen” 

• Motion og sundhed er vigtige temaer for området. De 

grønne arealer skal aktiveres med fristende motionsfaciliteter 

og der skal være tiltag som “boligblok” på skrump, der 

giver øget sundhed og fællesskab på tværs. Mulighed for 

motion i det fri arealerne ved Hedeager Kirke. 

• Der skal arbejdes med en bedre og mere tryg forbindelse 

over eller under H.P. Hansens Vej - f.eks. en “grøn” 

cykel-- og fodgængerbro. Evt. kan der arbejdes med trafi k- 

dæmpning. Desuden skal opmærksomheden styrkes på 

“indgangen” til den grønne korridor der fører til Fuglsangsøområdet. 









til hinanden og fællesskabet i afdeling/boligområde. Evt. 

introduceres den digitale infotavle. 

• Øget fokus på grupper af udsatte borgere; opgangsfællesskaber, 

tiltag for ensomme ældre, der gerne vil gøre 

nytte, unge sindslidende der mangler en bolig osv. Der er 

ønske om et boligområde med trivsel og mangfoldighed. 




• T-kryds Gl. Kirkevej/H.P. Hansens Vej ønskes lysreguleret. 

• Der mangler belysning i boligområdet. Især er de offentlige 

stier meget utrygge. 

• Afklaring af institutionernes fysiske forhold. Der er ønske 

om at udvikle et grønt “institutionsbånd” fra og med afd. 

106’s fælleshus, gennem institutionsområdet, til og med 

kommunens areal nordøst for institutionerne. Regnbuen 

kan evt. frigives til boligsocialt arbejde, ungdomsklub mv. 

Afdeling 106 og 107 kan evt. deles om udgiften til en medarbejder. 

• Ønske om cykelsti fra Gl. Kirkevej til H.P. Hansens vej 


Grøn “korridor” til Fuglsangsøområdet 

H.P. Hansens Vej og Fruehøjvej Nedkørsel afd. 106 parkeringskælder 

Hedeager kirken 

Offentligt grønt areal ml. Brændgårdsparken og afd. 106 

Offentligt grønt areal langs H.P. Hansens Vej 

Søndervangsvej 

Offentlig sti langs H.P. Hansens Vej 

37

IDÉkatalog 


BOLIGOMRÅDET 

BOLIGOMRÅDET OMKRING AFD. 106 OG 107 


Afdeling 106 og 107 ligger i den nordvestlige del af Herning. 

Afdeling 106 ligger nordligst og har indkørsel fra Søndervangsvej. 

Afdelingens arealer grænser op mod Brændgårdsparken 

(almennyttige boligblokke) og villakvarterer. Syd for afdelingen 

ligger H.P. Hansens Vej, der er meget befærdet. Stier fører til 

grønne, rekreative arealer nord for afdelingen. 

Afdeling 107 ligger syd for H.P. Hansens Vej. Der er indkørsel 

fra Fruehøjvej og Gl. Kirkevej ad Porsvænget. Porsvænget 

løber tværs igennem afdelingen og deler den i to. Vest for afdelingen 

ligger Hedeager Kirke og østfor en anden af FællesBo’s 

afdelinger og AktivCentret. Afdelingens sydlige del grænser op 

til et villakvarter. Sydøst for afdelingen ligger et stort almennyttigt 

boligområde med boligblokke. 

I boligområdet ligger der 2 skoler, Institutioner, HF og VUC 

og indkøb. I umiddelbar nærhed ligger bibliotek, svømmehal, 

sportsfaciliteter og kirke. Desuden AktivCentret, der er et aktiveringscenter 

for borgere over 60 år og førtidspensionister. 

Det er nemt at komme til Herning Centrum med bus. 


• Der ønskes en busforbindelse, der stopper i den vestlige 

ende af gågaden (centrum). 



I afdeling 107 endvidere for at få en bedre sammenhæng 

og øget fællesskab i afdelingen. På Sønderagervej 

skal der endvidere ses på P-forholdene. 

• Der mangler aktivitetessteder for mange aldersgrupper - 


spille musik, mødested, aktiviteter af forskellig art. mv. Et 

godt sted kan være på plænen ml. AktivCentret og Brændgårdsskolen. 

• Der skal være sikrere færdsel for små fodgængere og 

cyklister langs Brorsonsvej og ved AktivCentret. Begge 

steder skal der endvidere kigges på P-forholdene. Evt. 

ændre stien mellem AktivCentret og A.I. Holmvej, - så den 

forlænges helt til skolen” 

• Motion og sundhed er vigtige temaer for området. De 

grønne arealer skal aktiveres med fristende motionsfaciliteter 

og der skal være tiltag som “boligblok” på skrump, der 

giver øget sundhed og fællesskab på tværs. Mulighed for 

motion i det fri arealerne ved Hedeager Kirke. 

• Der skal arbejdes med en bedre og mere tryg forbindelse 

over eller under H.P. Hansens Vej - f.eks. en “grøn” 

cykel-- og fodgængerbro. Evt. kan der arbejdes med trafi k- 

dæmpning. Desuden skal opmærksomheden styrkes på 

“indgangen” til den grønne korridor der fører til Fuglsangsøområdet. 









til hinanden og fællesskabet i afdeling/boligområde. Evt. 

introduceres den digitale infotavle. 

• Øget fokus på grupper af udsatte borgere; opgangsfællesskaber, 

tiltag for ensomme ældre, der gerne vil gøre 

nytte, unge sindslidende der mangler en bolig osv. Der er 

ønske om et boligområde med trivsel og mangfoldighed. 




• T-kryds Gl. Kirkevej/H.P. Hansens Vej ønskes lysreguleret. 

• Der mangler belysning i boligområdet. Især er de offentlige 








• Ønske om cykelsti fra Gl. Kirkevej til H.P. Hansens vej 


Grøn “korridor” til Fuglsangsøområdet 

H.P. Hansens Vej og Fruehøjvej Nedkørsel afd. 106 parkeringskælder 

Hedeager kirken 

Offentligt grønt areal ml. Brændgårdsparken og afd. 106 

Offentligt grønt areal langs H.P. Hansens Vej 

Søndervangsvej 

Offentlig sti langs H.P. Hansens Vej 

37

IDÉkatalog 

AFD. 106 

FAKTA 


Opført: 1967 - 68 


126 stk. 3 vær. 



3 institutioner/2 erhvervslejemål 






Afdelingen har et beboerhus med plads til ca. 100 personer. 


Afdeling 106 ligger mellem den trafi kerede H.P. Hansens Vej, 

villakvarterer og grønne områder. Mod øst ligger desuden 

Brændgårdparken der er almenyttigt boligblokkvarter. 

Kvaliteter ved afdelingen 

• Afdelingen ligger tæt på børnehave, skole, indkøb, sportsfaciliteter, 

kirke og bibliotek. 

• Beliggende tæt på grønne områder (Fuglsangsø og Lillelund 

Engpark). 

• Der er ingen problemer med uro 

• Beboere med anden etnisk baggrund kommer hinanden 

ved og anvender udearealerne. 

• Beboere med dansk baggrund passer primært sig selv. 

• De unge keder sig – der fi ndes få aktiviteter. 



for øget tryghed og ro i boligkvarteret. Der skal 

endvidere ses på P-forholdene langs Sønderagervej. Ønske 

om lysregulering ved Sønderagervej. 




. 






til hinanden og fællesskabet i afdeling/boligområde. 




BOLIGOMRÅDET 







• Eksisterende grillpladser anvendes meget og der skal indrettes 

fl ere steder med grill. 

• Der mangler parkeringspladser i området. 







• Aktivering af kommunens grønne areal nordøst for afdelingen. 

Gerne for børn og unge og i samarbejde med Kommunen 

og Brændgårdparken. Evt. Parkourbane. 

• Der er farligt for bløde trafi kanter ved Rema 1000, Grillen 

og fælleshus pga. trafi k. 

• Psykiatrien ønsker et rådighedslokale til åben rådgivning i 

lokalområdet. 




• Handicapvenlige områder, boliger og adgangsforhold (elevatorer, 

gode P-forhold mv.) 

Grønne arealer langs Søndervangsvej 

Parkering syd for afdelingen 

Parkering nord for afdelingen 

Altangange 

Ophold i de grønne gårdrum 

Stillegaderne i gårdrummene 

39

IDÉkatalog 

AFD. 106 

FAKTA 


Opført: 1967 - 68 


126 stk. 3 vær. 









Afdelingen har et beboerhus med plads til ca. 100 personer. 


Afdeling 106 ligger mellem den trafi kerede H.P. Hansens Vej, 

villakvarterer og grønne områder. Mod øst ligger desuden 

Brændgårdparken der er almenyttigt boligblokkvarter. 


• Afdelingen ligger tæt på børnehave, skole, indkøb, sportsfaciliteter, 

kirke og bibliotek. 

• Beliggende tæt på grønne områder (Fuglsangsø og Lillelund 

Engpark). 

• Der er ingen problemer med uro 

• Beboere med anden etnisk baggrund kommer hinanden 

ved og anvender udearealerne. 

• Beboere med dansk baggrund passer primært sig selv. 

• De unge keder sig – der fi ndes få aktiviteter. 



for øget tryghed og ro i boligkvarteret. Der skal 

endvidere ses på P-forholdene langs Sønderagervej. Ønske 

om lysregulering ved Sønderagervej. 




. 










BOLIGOMRÅDET 







• Eksisterende grillpladser anvendes meget og der skal indrettes 


• Der mangler parkeringspladser i området. 







• Aktivering af kommunens grønne areal nordøst for afdelingen. 

Gerne for børn og unge og i samarbejde med Kommunen 

og Brændgårdparken. Evt. Parkourbane. 

• Der er farligt for bløde trafi kanter ved Rema 1000, Grillen 

og fælleshus pga. trafi k. 








Grønne arealer langs Søndervangsvej 

Parkering syd for afdelingen 

Parkering nord for afdelingen 

Altangange 

Ophold i de grønne gårdrum 

Stillegaderne i gårdrummene 

39

IDÉkatalog 

AFD. 107 

FAKTA 


Opført: 1963 

Lejlighedstyper: 84 stk. 4 vær. + 2 ældreboliger 

227 stk. 3 vær. + 2 ældreboliger 

89 stk. 2 vær.+24 ældreboliger + 9 

ungdomsboliger 





• køkken og bad er ikke moderniseret. 

• der Ikke er fremtidssikret 


Afdelingen har et dårligt ry og der mangler aktiviteter for de 

unge. Der er mange med anden etnisk baggrund + mange 

”skæve” eksistenser og fl ere benævner området som “utrygt”. 

Der er en del ældre- og ungdomsboliger. 

Der er et nyt beboerhus der kan anvendes af alle og et 

vaskerum i tilknytning til afdelingen. 


Afdelingen har mange grønne gårdrum, men er ellers omgivet 

af trafi kerede veje. Afdelingen gennemskæres af Porsvænget 

der deler afdelingen op i to. 


• Afdelingen ligger tæt på institutioner, skole, indkøb og kirke 

• Der er udendørs, grønne opholdsarealer og legepladser 

• Der er en meget aktiv afdelingsbestyrelse 

RESULTAT AF WORKSHOPS’ENE 

• Der skal ses på muligheden for trafi kdæmpning af Porsvænget 

for øget tryghed og ro i boligkvarteret. Endvidere 

for at få en bedre sammenhæng og øget fællesskab i afdelingen. 

Garagevejen skal evt. lukkes for gennemkørsel. 

• Man ønsker en ølbænk med tilhørende toilet - f.eks. ved 

Fakta. 



med et bredt udbud af aktiviteter. Afdelingsbestyrelserne 

skal samarbejde mere. 



man aktivere frivillig hjælp? Er der mulighed for at lønne 

en medarbejder evt. i samarbejde med afd. 106. 


BOLIGOMRÅDET 









• Der skal være fokus på mindre, intime opholdsrum/åndehuller 

hvor man kan mødes i små grupper i det store fællesskab. 

Grillpladserne bevares. 

• Eksisterende institution trænger til istandsættelse. Hvis der 

arbejdes med tanken om institutionerne i det grønne bånd 

(se under område) kan Regnbuen evt. frigives til boligsocialt 

arbejde, ungdomsklub mv. Afdeling 106 og 107 kan 

evt. deles om udgiften til en medarbejder. 

• Boldbaner i afd. 107 trænger til at blive istandsat - evt. i 

samarbejde med lokale sportsklubber ? 

• Legepladserne trænger til udskiftning - evt. opdeling i 

temaer og efter aldersgrupper. Der er bl.a. ønske om en 

naturlegeplads. 

• Afdelingen mangler lokaler bl.a. til en ungdomscafé og til 

motionsfaciliteter (sidstnævnte er især vigtig for ældre beboere 

både mht. sundhed og socialt). Der er muligvis lokaler 

i Regnbuens kælder? 



• Området omkring fælleshuset gøres interessant for at aktivere 

brugen af fælleshuset til mere end fester. Huset ligger 

i bebyggelsens yderkant og ingen kommer “tilfældigt” forbi. 

• Den grimme skulptur i afdelingens nordvestlige hjørne 

fjernes. Hjørnet bearbejdes, aktiveres og beplantes. 






Porsvænget der skærer afdelingen i to 

Fælleshus 

Ophold langs Porsvænget 

Parkering bag Fakta 

Nedkørsel P 

Ophold i de grønne uderum Ophold, leg og garager i åben forbindelse 

41

IDÉkatalog 

I det følgende er gengivet de anbefalinger workshopdeltagerne 

er kommet med på WS3. Med kursiveret 

tekst er gengivet de anbefalinger og kommentarer der 

er skrevet på spørgeskemaet. Øvrig tekst er kommentarer 

og tilføjelser fremkommet mundtligt under gennemgang 

af samtlige deltageres anbefalinger. 

Alle idéer, drømme og projekter er samlet i en projektoversigt. 

En enkel oversigt over projektet, en kort beskrivelse 

af hvad det indebærer og hvilke(-n) aktør(-er) 

der skal inddrages. 

WS3 


OPSAMLING WORKSHOPFORLØB 

ANBEFALINGER

44 

IDÉkatalog 


ANBEFALINGER 

ANBEFALINGER FRA WS3 

Nedenstående er de anbefalinger der blev fremhævet og prioriteret 

på workshop 3 af deltagerne. 

Det der står i kursiv har været skrevet som svar på spørgeark 

udfyldt på WS3. Kommentarer der ikke står i kursiv har været 

fremlagt mundt-ligt på WS3. 

GRUPPE 2 - AFD. 104 

Lene Brodde, AktivCentret og Svend Erik Jensen, bestyrelsen, 

FællesBo 

Det mangler at blive nævnt at: ”Udendørs trænings og 

aktivitetsareal for unge og ældre på plænen udfor aktivCentret” 

Fremtidige tiltag der er de vigtigste for området: ”Informationstavler 

på tværs af alle boliger, institutioner, butikker / 

evt. som elektroniske plakatsøjler ude i stedet” 

”Motionsmulighed – for unge og ældre” 

”Trafi k – både ved H.P. Hansensvej, Brorsonsvej…” 

Anbefalinger til at få de vigtigste tiltag realiseret: 

1. prioritet ”Nedsætte et udvalg der kan stå for projektet, + 

stå for redigering” 

2. prioritet: ”Evt. samarbejde med ”Teknisk Skole”/ unge 

mennesker om at lave scene + samlingssted + træningsredskaber” 

2. prioritet: ”Evt. ændre stien mellem AktivCentret og A.I. 

Holmvej, - så den forlænges helt til skolen” 

Ulla B. Andersen, Herning Kommune 

Det mangler at blive nævnt at: 

Fremtidige tiltag der er de vigtigste for området: 


1. prioritet ”Rådighedslokaler – frigør lokaler eller opstil/byg 

– lav aftaler med kommunen m.fl . om indhold ” 

2. prioritet: ”Grønne områder bevares – Der skal gøres 

mere ud af de grønne områder, så børn og voksne får mulighed 

for at bruge de grønne områder bedre. Lav områder 

og tilbyd dem til forskellige aldersgrupper (f.eks. grønne 

rum/legeplads kun til børn, Skate til unge og stauder og 

bænke til ældre) ” 

3. prioritet: ”Trafi kdæmpning – et bump (eller fl ere) på hele 

Gl. Landevej – ikke kun i den nedre ende” 

Ulla A. Conradsen, Afd. 104, FællesBo 

Det mangler at blive nævnt at: ”Vaskemaskine, tørretumbler 

i lejlighed”. ”Udgang modsatte side Fredhøj, Gl. Landevej 

138, 142” 

Fremtidige tiltag der er de vigtigste for området: ”Blinklys 

Gl. Landevej eller nedsætning af fart”. ”Beboerhus” 


1. prioritet: ”Børnenes sikkerhed på vej til og fra sko. De 

ældres sikkerhed” 

2. prioritet: ”Legeplads. Plads til de udsatte grupper: Eksempelvis 

markedspladsen, vand til hunde, toilet, læskur” 

2. prioritet: ”Fredhøj: Udgang den modsatte side ville styrke 

fællesskabet Gl.Landevej 138, 142 kunne også gøres på 

samme måde” 

Hvis man udbygger området ved Markedspladsen til de 

skæve eksistenser (hvor de i forvejen holder til), holder man 

dem fra f.eks Vestre Anlæg. På den måde bliver der rum for 

f.eks. børn og ældre her. 

I dag er der mange opgange i afd. 104 der har ind-/udgang 


skal langs vejen. Utrygt at sende børn alene og utrygt 

og langt for dårligt gående. Derfor idéen om at man fl ere 

steder kan lave opgange evt. med elevator på gårdsiden af 

blokkene. 

Eivind Nielsen, afd. 104, FællesBo 


Fremtidige tiltag der er de vigtigste for området: ”Flere 

borde – bænke i Vestre Anlæg”. ”Stor fælles grill, gerne 

overdækket (kopi af den ved Rørbæk sø)” 


Birthe Husum Trier, Herning Kommune 


”Borde, bænke og siddepladser i Vestre Anlæg. Stor grill 

overdækket” 

”Konkrete planer om motionslokaler + lokaler til aktiviteter” 

”Grønt område realiseres” 


”Gode udearealer med legepladser – siddepladser – borde/ 

bænke + plads til boldspil. Store børn: multibane, basketnet 

mm. Støtter motion på vej (kortet)” 


1. prioritet: ”Lav børnevenlige boliger med gode udearealer 

hvor der er legepladser + baner til boldspil for store børn. 

Multibane, udemotionsredskaber, basketnet. Grillfaciliteter, 

mere moderne” 

2. prioritet: ”Skabe fællesskab i område – motionslokaler, 

lokaler til aktiviteter” 

”vigtigt at der også er lønnet arbejde da det frivillige ”falder 

fra hinanden” 

3. prioritet: ”Trafi ktælling – Gl. landevej og Grundtvigsvej 

ved butikkerne -> Trafi kdæmpning? -> Øge sikkerheden, 

fokus på at bevare butikkerne” 

Det er attraktivt med butikker i et område hvorfor dette skal 

bevares. Det er vigtigt at man kan komme til butikkerne i bil. 

Allan Skjæmt Skovridder, Afd. 104, FællesBo 




1. prioritet: ”Grundtvigsvej: oprette skråparkering på bloksiden 

og bevare kørsel i begge retninger. Opsætte slanke 

søjle træer så det bliver en grøn gade. Når molocker kommer 

så bevar affaldskure til cykel-/knallertparkering” 

2. prioritet: ”Små private celler vha. hækkeskjul (160cm) 

til grillpladser og hyggestunder (forme trækronerne så 

de skjuler plænen/grillpladsen). Samle de to legepladser 

omkring blok K og skab en stor legeplads (som ved Porsvænget 

130)” 

3. prioritet: ”Fjernelse af blok Gl. Landevej 142 – 150. Lukning 

af vejstykket bag om kirken/nedlæg kirkediget. Oprette 

”park” i det nye rum og oprette en stor P-plads med 3 lange 

parkeringslinier til 75 biler. P-pladsen ”skjules” som lav skov 

eller græsarmering” 

Heidi, Gitte og Rolf, alle FællesBo 


Fremtidige tiltag der er de vigtigste for området: ”Samarbejde 

mellem de 3 afdelinger -> Fælles aktiviteter, fx lektiecafé, 

udfl ugter = besparelse for afdelingerne” 

”Bevare gårdmiljøerne -> gøre dem mere attraktive + udvide”. 

”Parkeringsforhold Fredhøj -> evt. bilfri fællesarealer. 

Parkeringspladserne fl yttes”. 


1. prioritet ”Afdelingerne skal udnytte hinandens ressourcer” 

2. prioritet: ”Afdelingsbestyrelsen. Gøre gårdmiljøerne bilfri 

– fx kun afl æsning – så beboerne vil bruge gården. Det skal 

være hyggeligt og man skal have mulighed for at være i 

gården, uden at alle de andre beboere kan følge med i alt, 

hvad man laver. Adgangsforholdene skal være gode for alle 

beboere -> evt. elevatorer skal være i gården og ikke ud 

mod vejen” 

3. prioritet: ”Mulighed for at lave parkering andre steder end 

i gården. Lægge pres på Herning Kommune. Parkeringspladserne 

fl ytte ud med Gl. Landevej og Fruehøjvej” 

Arul Afd. 104, FællesBo 

Det mangler at blive nævnt at: ”Vaskemaskine og tørretumbler”. 

Fremtidige tiltag der er de vigtigste for området: ”Beboerhus”. 

”Motionslokale”. ”Bedre køkken” 


1. prioritet ”Beboerhus. Bedre fællesskab. 1. Møder. 2. 

Madlavning. 3. Undervisning (sundhed, slankemad, dansk 

sprog til indvandrere)” 

2. prioritet: ”Beboerhus. Kendskab til kommunens arbejde 

(sundhed, sygdom, diæt). Venskab, arrangementer (sport, 

udstilling, teater, fi lm). Konkurrence, turnering for alle beboerne” 

3. prioritet: ”Kursus (sundhedsprojekt, fodbold og andre 

aktiviteter). Beboerhus. Social- og integrationsarbejde g…. 

(104, 106 og 107). Bestyrelsesmedlemsarbejde. Fondansøgning 

til bedre livskvalitetsprojekt (fra stat og EU)”. 

Henny Christoffersen, Afd. 104, FællesBo 


”Fokus på inaktive ældre” 


”Trafi kdæmpning af sti Grundtvigsvej og Gl. Landevej pga. 

meget støj fredag og lørdag”. ”Fokus på ensomme ældre. 

Telefonkæde”. ”Urimelige akti….”. 

Anbefalinger til at få de vigtigste tiltag realiseret:

IDÉkatalog 

1. prioritet ”Trafi ktælling på Fruehøj Allé og Gl. Landevej” 

2. prioritet: ”Fokus på grønne områder” 

3. prioritet: ”Fokus på bevaring af butikker” 

En telefonkæde mellem ensomme/enlige ældre for tryghed 

og med håbet om at der udvikler sig tryghed og på sigt venskaber 

mellem de der er en del af telefonkæde. Det svære 

er at formidle idéen. 

Aase Lund, Afd. 104, FællesBo 

Det mangler at blive nævnt at: ”Elevator, vaskemaskine og 

tørretumbler til de ældre”. 

Fremtidige tiltag der er de vigtigste for området: ”Sundhedstiltag”. 

”Rummelige gårdrum”. ”Beboerhus”. 


1. prioritet: ”(FællesBo) Beboerhus styrker fællesskabet. 

Flere aktiviteter: Undervisning, musikundervisning, sund 

mad, sangformiddage, sangaftner, dansk for indvandrere. 

Spil: skak, ludo osv.” 

2. prioritet: ”(Kommunen, FællesBo) Sundhedstiltag. 

Diætist, motionscoach. Sparer på udgifter til sundhedsvæsen, 

gør folk sunde, fri for livsstilssygdomme, lever 

længere, boligblokke på skrump” 

3. prioritet: ”(FællesBo, Kommunen, Avisen) Rummelige, 

tiltalende gårdrumsarealer med grønt miljø, lege- og motionsredskaber”. 

Der mangler frivillige til at løfte opgaverne og et lækkert 

beboerhus. 

Herning Kommune har opsat motionsredskab ved 

Fuglsangsø og ifølge ”avisen” vil de meget gerne sætte 

lignende op andre steder. 

GRUPPE 1 - AFD. 106 og 107 

Karin Jensen, Afd. 107, FællesBo 

Det mangler at blive nævnt at: ”Stillevej – Porsvænget at 

for den skiller boliger ad”. ”Blandet beboersammensætning 

(forskellighed og tilgængelighed (elevator))”. ”Grillpladser”. 

”Belysning” 

Fremtidige tiltag der er de vigtigste for området: ”Få Porsvænget 

gjort til stillevej”. ”Overgang over H.P. Hansens Vej”. 


ANBEFALINGER 


1. prioritet: ”Porsvænget kun til busser og beboere” 

2. prioritet: ”Tiltag til de udsatte beboere. Sociale tiltag. Ølbænk 

med toilet” 

3. prioritet: ”Overgang – gangbro over H.P. Hansensvej ved 

det nuværende lyskryds, Rema)” 

Lis Andersen, Afd. 107, FællesBo 

Det mangler at blive nævnt at: ”Stillevej - Porsvænget”. 

”Blandede beboere”. ”Grillpladser skulle gerne fortsætte med 

at være tagelvig”. ”Belysning på gangstierne”. 

Fremtidige tiltag der er de vigtigste for området: ”Gangbro 

over H.P. Hansensvej”. ”Stillevej på Porshøj”. 


1. prioritet: ”Stillevej på Porshøj”…”For os er det vigtigt med 

stillevej på Porshøj”…”Garagevej kan lukkes for gennemkørsel 

ellers vil de bare benytte den”. 

2. prioritet: ”Gangbro over H.P. Hansensvej”…”Og vigtigt 

med bro over H.P. Hansensvej for skolebørn” 

Ruth Madsen, Afd. 107, FællesBo 

Det mangler at blive nævnt at: ”Overskudsjord fra molokker 

bruges til kælkebakke”. ”Skulptur fjernes”. ”Buske eller frugtbuske 

i græsplænen, med en bænk ved”. ”Boldbane istandsat 

måske en badmintonbane”. ”Motion i det fri ved arealerne 

Hedeager Kirke”. 

Fremtidige tiltag der er de vigtigste for området: ”Stillevej 

Porsvænget”. ”Cykelsti fra Gl. Kirkevej til H.P. Hansensvej”. 

”Bedre belysning på cykelstier”. ”heltov for frivillige”. 


1. prioritet: ”Mødes med Kommunen angående stillevej” 

2. prioritet: ”Mødes med Kommunen omkring cykelsti Gl. 

Kirkevej til H.P. Hansensvej” 

3. prioritet: ”Møde med Kommunen om bedre belysning på 

stier” 

4. prioritet: ”Få hjælp fra FællesBo omkring frivillige” 

Thomas Jensen, Afd. 107, FællesBo 

Det mangler at blive nævnt at: ”ang. renovering af boldbaner 

på Porshøj er forkert markeret på kortet” 

Fremtidige tiltag der er de vigtigste for området: ”Aktivering 

af unge såvel som gamle – fællesaktiviteter, mere samarbejde 

mellem afdelingernes bestyrelser, mangel på lokaler ” 


1. prioritet: ”Fællesaktiviteternder kan aktivere både unge og 

gamle, anskaf lokaler til bl.a. ungdomscafé og til aktiviteter 

rettet mod beboerne. Ansættelse af miljømedarbejder der 

kan stå for ungdomsaktiviteter – café” 

2. prioritet: ”Mere samarbejde mellem afdelingernes bestyrelser 

til bl.a. fællesaktiviteter m.m.” 

3. prioritet: ”renovering eller anskaffelse af nye legepladser 

og boldbaner på Porshøj” 

Endvidere ønske om at Porsvænget bliver stillevej 

Freddy Horsleben, afd. 107, FællesBo 


Fremtidige tiltag der er de vigtigste for området: ”Lysregulering 

ved Sønderagervej”. ”Cykelbro”. 


1. prioritet: ”Trafi kstøjdæmpning: Opsættelse af støjafskærmning 

H.P. Hansensvej. Evt. Fartnedsættelse” 

2. prioritet: ”Gangsti/bro ved H.P. Hansensvej – Stillevej 

Porsvænget så afdelingen ikke er delt” 

3. prioritet: ”Handicapvenlige adgangsmuligheder, elevatorer, 

handi-P, fl ere P-pladser, vaskemaskine, tørretumbler” 

Dorte Bendtsen og Anni Hansen, afd. 106, FællesBo 

Det mangler at blive nævnt at: ”Hvis institutionerne lægges 

sammen på Sønderager (incl. Regnbuen), kan man 

måskeinddrage Regnbuen til boligsocial/ungdomsklub eller 

andet. 106 og 107 kunne deles om udgift til ansat”. ”Elevatorer”. 

”Parkourbane til de unge mennesker ville være et stort 

plus” 


”Omlægning af cykelsti foran Rema og fælleshus på Sønderager. 

Som det er nu er det farligt for fodgængerne. Endvidere 

er der et problem med cykelsti ”over” Sønderager”. ”Gangbro 

over H.P. Hansensvej ved Regnbuen” 


1. prioritet ”Evt. Ungdomsklub, lektiehjælp/boligsocialt i Regnbuen, 

deles om løn til ansat hvis institutionerne samles i 

bygning på Sønderager” 

2. prioritet: ”Elevatorer i nogle blokke” 

3. prioritet: ”Parkourbane for at aktivere de unge” 

Alternativ til gangbro er en skolepatrulje a la den ved Brændgårdparken 

hvor der altid står en voksen. 

Claus Schultz, Serviceinspektør FællesBo 

Det mangler at blive nævnt at: ”Få farten ned på H.P. 

Hansensvej så det vil være mere trygt at komme over for 

børn/ældre” 

Fremtidige tiltag der er de vigtigste for området: ”Få fjernet 

kuldebroer i bygningerne i afdeling 107, få mere lys ind i lejlighederne, 

så alt bliver mere lyst og behageligt”. ”Få erstattet 

alle plasticvinduerne med tætte træ/alu vinduer” 


1. prioritet ”Ungdomscafé for de unge: Anbefaling: brug Regnbuens 

kælder” 

2. prioritet: ”Lille motionscenter hvor lidt ældre beboere kan 

komme og få lidt fællesskab samt motion. Kunne evt. være i 

kælderen i regnbuen” 

45

IDÉkatalog 

Nærværende idékatalog indeholder idéer og forslag 

til de tiltag der kan have stor værdi for området 

omkring FællesBo’s afdelinger 104, 106 og 107. 

Nedenfor bliver idéer, drømme og forslag omsat 

46 


ANBEFALINGER 

PROJEKTOVERSIGT 

BYOMRÅDET GENERELT 

01. 

02. 

03. 

04. 

05. 

06. 

07. 

08. 

09. 

10. 

11. 

til projekter med navn, en beskrivelse af indholdet 

og et navn på hvem der kan hjælpe til at realisere 

idéen eller forslaget. 

FOKUSOMRÅDE 

Aktivitetssted for unge 

Motionsmuligheder 

Sundhed 

Opbygge samarbejde på tværs 

Behov for frivillige 

Information 

Udsatte borgere 

Ensomme ældre 

Boligområde med parkkarakter 

Rådighedslokaler 

Busforbindelse 

BESKRIVELSE 

Der mangler aktivitetessteder for de unge. Der er ønske om 

en scene, et sted at spille musik og andre aktiviteter af forskellig 

art. Endvidere hjælp til unge der ønsker at opstarte et 

uddannelsesforløb. 

Veje, stier og offentlige pladser/grønne områder skal have motionsredskaber 

og mulighed for “legende motion”. 

Sundhedstiltag der kan forbedre sundhed og fællesskab (á la 

“boligblok på skrump”. 

Der skal arbejdes på tværs af boligorganisationer, afdelinger, 


med et bredt udbud af aktiviteter. Også afdelingerne imellem! 

Der mangler frivillige til at varetage aktiviteter, arrangementer 

og steder. Hvordan kan man aktivere frivillig hjælp? 

Bedre information i og mellem afdelingerne og mellem byen og 

beboerne. Dette forstærker beboernes relationer til hinanden 

og fællesskabet i afdeling/boligområde. 

Der skal være øget fokus på grupper af udsatte brogere - der 

skal være mangfoldighed og trivsel for alle. 

Fokus på ensomme, ældre borgere der sidder hjemme og 

gerne vil gøre nytte. 

Det skal overvejes om det er muligt at lave et stort grønt, 

sammenhængende boligområde fra afd. 104, gennem Fruehøjgårds 

afdeling til afd. 107 og 106 - et attraktivt sted at bo og 

en særlig karakter for boligområdet. 

Der er ønske om rådighedslokaler i afdelingerne til rådgivning 

mv. f.eks. psykiatrien, sundhedsplejersker, rygestopkurser mv. 

Ønske om en busforbindelse der stopper i den vestlige ende af 

gågaden (Herning C). 

AKTØR 

Herning Kommune 


FællesBo / Herning Kommune 

FællesBo / Herning Kommune / Erhverv / 

områdets interessenter 

Herning Kommune / FællesBo 





Herning Kommune / FællesBo / Fruehøjgård 


Herning Kommune / Busselskab

IDÉkatalog 

OMRÅDET OMKRING AFD. 104 

12. 

13. 

14. 

15. 

16. 

17. 

18. 

19. 

20. 

21. 

22. 

23. 

24. 

25. 

26. 


ANBEFALINGER 

FOKUSOMRÅDE 

Grundtvigsvej til stillegade/sivegade 

Fredhøj Allé stillegade og belysning 

Grønne områder bevares 

Lyskryds Grundtvigsvej / Fruehøjvej 

Trafi kdæmpning Gl. Landevej 

Parkering omkring Sct. Johannes Kirke 

Trafi kdæmpning af sti 

Opholdsmuligheder 

Rammer for fællesskaber 

Lektiehjælp 

Bevar butikkerne 

Markedspladsen til skæve eksistenser 

Vestre Anlæg 

Grundtvigsvej 

Tryg skolevej 

BESKRIVELSE 

Grundtvigsvej ønskes som stillegade. 

Fredhøj Allé ønskes trafi kdæmpet.. Desuden mangler der 

belysning på Fredhøj Allé der er meget utryg. 

Fokus på at bevare de få offentlige, grønne områder der er. 

Ønske om lysregulering i krydset Grundtvigsvej / Fruehøjvej. 

Gl. Landevej er meget trafi keret i myldretiden. Trafi kdæmpning 

eller trygge overgange ønskes. 

Fokus på parkeringsforholdene omkring Sct. Johannes Kirke. 

Evt. mulighed for at lave en park omkring kirken. 

Trafi kdæmpning af stien mellem Grundtvigsvej og Gl. Landevej 

- især er scootere et problem. 

Der skal være mange former for ophold i boligområde. Steder 

hvor der er ro, steder til aktiviteter, steder til at mødes, steder 

at være alene og steder til at være mange. 

Rammer for fællesskaber på tværs af aldersgrupper, etniciteter 

mv. ønskes. 

Hjælp til unge der skal støttes med lektiehjælp og i opstart af 

et uddannelsesforløb 

Bevar butikkerne, de er et stort attraktiv for byområdet. Det er 

vigtigt for butikkerne at man kan komme dertil i bil. 

Området ved Markedspladsen kan udbygges til de skæve eksistenser 

Flere borde og bænke i Vestre Anlæg, desuden en stor fælles 

grill - gerne overdækket 

Når/hvis der kommer molocker på Grundtvigsvej kan affaldsskure 



Øget fokus på trygge skoleveje for børnene. 

AKTØR 
















47

48 

IDÉkatalog 


ANBEFALINGER 

PROJEKTOVERSIGT 

OMRÅDET OMKRING AFD. 106 OG 107 

27. 

28. 

29. 

30. 

31. 

32. 

33. 

34. 

35. 

36. 

37. 

38. 

FOKUSOMRÅDE 

Trafi kdæmpning 

Parkeringsforhold 

Brorsonsvej / AktivCentret 

Tryg overgang H.P. Hansens Vej 

Opholdsmuligheder 

Institutioner 

Lysregulering 

Belysning 

Indgang til Fuglsangsøområdet 

Aktivering offentligt grønt areal 

Motion i det fri 

Regnbuen 

BESKRIVELSE 

Der skal ses på muligheden for trafi kdæmpning af Sønderagervej 


I afdeling 107 endvidere for at få en bedre sammenhæng og 

øget fællesskab i afdelingen. Evt. lysregulering. 

På Sønderagervej skal der endvidere ses på P-forholdene. 

Der skal være sikrere færdsel for små fodgængere og 

cyklister langs Brorsonsvej og ved AktivCentret. Begge steder 

skal der endvidere kigges på P-forholdene. 

Der skal arbejdes med en bedre og mere tryg forbindelse 

over eller under H.P. Hansens Vej - f.eks. en “grøn” cykel-- og 

fodgængerbro. 

Der skal være mange former for ophold i boligområdet. 

Steder hvor der er ro, steder til aktiviteter, steder til at mødes, 

steder at være alene og steder til at være mange. 

Afklaring af institutionernes fysiske forhold. Der er ønske om 

at udvikle et grønt “institutionsbånd” fra og med afd. 106’s 

fælleshus, gennem institutionsområdet, til og med kommunens 

areal nordøst for institutionerne. 

T-krydset Gl. Kirkevej/H.P. Hansens Vej ønskes lysreguleret. 

Der mangler belysning i boligområdet. Især er de offentlige 


Opmærksomheden skal styrkes på “indgangen” til den grønne 

korridor der fører til Fuglsangsøområdet fra H.P. Hansens Vej 

Aktivering af kommunens grønne areal nordøst for afdeling 

106. Gerne for børn og unge og i samarbejde med Kommunen 

og Brændgårdparken. 

Forslag om at benytte arealerne ved Hedeager Kirke til motion 

i det fri. 

Regnbuen kan evt. frigives til boligsocialt arbejde, ungdomsklub 

mv. Evt kælderlokaler til klub og motion. 

AKTØR 












FællesBo / Brændgårdparken / Herning 

Kommune 

Hedeager Kirke / Herning Kommune / Afd. 

107 

FællesBo / Herning Kommune

IDÉkatalog 

AFDELING 104. 

39. 

40. 

41. 

42. 

43. 

44. 

45. 

46. 

47. 

48. 

49. 


ANBEFALINGER 

FOKUSOMRÅDE 

Rammer for fællesskaber 

Parkering 

Gennemkørsel 

Opholdsarealer 

Udeopholdsarealer 

Viceværtlokaler 

Fællesfaciliteter 

Trafi kdæmpning sti 

Børnefamilier / ældre 

Parabol 

Opgange fl yttes 

BESKRIVELSE 

Der skal være rammer for fællesskaber på tværs af aldersgrupper, 

etniciteter mv. Der mangler aktivitetessteder for 

mange aldersgrupper (særligt de unge og særligt hjælp til 

unge der skal støttes i opstart af et uddannelsesforløb). 

Der skal ses på antallet af parkeringspladser og forholdene 

generelt omkring parkering i de to karré-gårdrum (nord). 

Gårdrummet i den nordøstlige karré har gennemkørsel/ensretning, 

hvilket kan være problematisk. 

Der skal være mange former for ophold i afdelingen. Både til 

at være alene, mindre grupper og større grupper. 

Ønske om at rive blokken der ligger midt i den nordvestlige 

karré ned, for at få større og bedre udearealer. 

Viceværtfaciliteter for hele afd. 104, opmagasinering, værksted 

mv. 

Bedre fællesfaciliteter; lektiecafé, motion, samlingslokaler mv. 

Trafi kdæmpning af stien mellem Grundtvigsvej og Gl. Landevej 

- især er scootere et problem. 

Øget tilgængelighed og opmagasineringsbehov i boliger til 

børnefamilier og ældre. 

Ønske om at have egen parabol siddende udvendigt. 

I dag er der mange opgange i afd. 104 der har ind-/udgang 

direkte til gaden. Det er utrygt at skulle i gården da man skal 

langs vejen. Derfor idéen om at man fl ere steder kan få opgange 

evt. med elevator på gårdsiden af blokkene. 

AKTØR 

FællesBo / Afd.byggeudvalg / Afd.bestyrelse 





FællesBo / Afd.byggeudvalg /-bestyrelse 






49

IDÉkatalog 

AFDELING 106. 

50 

50. 

51. 

52. 

53. 

54. 


ANBEFALINGER 

FOKUSOMRÅDE 

Udeophold 

Grillpladser 

Parkeringsarealer 

Trafi k foran Rema 1000 

Tilgængelighed 

BESKRIVELSE 

Flere muligheder for at være privat i det fælles ønskes. Små 

steder hvor man trygt kan opholde sig alene. 

Eksisterende grillpladser anvendes meget og der skal indrettes 


Der mangler parkeringspladser i området. 

Der er farligt for bløde trafi kanter foran Rema 1000, Grillen og 

fælleshuset. 

handicapvenlige områder, boliger og adgangsforhold. 

AKTØR 

FællesBo / Afd.byggeudvalg / -bestyrelse 




FællesBo

IDÉkatalog 

AFDELING 107. 

55. 

56. 

57. 

58. 

59. 

60. 

61. 

62. 


ANBEFALINGER 

FOKUSOMRÅDE 

Ølbænk 

Udeophold 

Boldbaner 

Legepladser 

fælles lokaler 

Fælleshuset 

Nordøstlige grønne område 

Tilgængelighed 

BESKRIVELSE 

Man ønsker en bænk med tilhørende toilet - f.eks. ved Fakta 

Flere muligheder for at være privat i det fælles ønskes. Små 

steder hvor man trygt kan opholde sig alene. Generelt mange 

forskellige slags ophold. Grillpladserne bevares. 

Boldbaner i afd. 107 trænger til at blive istandsat - evt. i samarbejde 

med lokale sportsklubber ? 

Legepladserne trænger til udskiftning - evt. opdeling i temaer 

og efter aldersgrupper. Der er bl.a. ønske om en naturlegeplads. 

Afdelingen mangler lokaler til en ungdomscafé, motionsfaciliteter 

mv. Dele af eller hele Regnbuen kan evt. anvendes? 

Området omkring fælleshuset gøres interessant for at aktivere 

brugen af fælleshuset til mere end fester. Huset ligger i bebyggelsens 

yderkant og ingen kommer “tilfældigt” forbi. 

Den grimme skulptur i afdelingens nordvestlige hjørne fjernes. 

Hjørnet bearbejdes, aktiveres og beplantes. 

Handicapvenlige områder, boliger og adgangsforhold. 

AKTØR 



FællesBo / lokale sportsklubber / Herning 

Kommune 






51

IDÉkatalog 

Resultaterne fra workshopprocessen indskrives i en 

sammenhæng både tidsmæssigt og organisatorisk. 

Hvad skal der nu ske? Hvem gør hvad og hvornår? 

Følgende er en kort beskrivelse af de næste skridt og 

den sammenhæng workshopforløbet indgår i, samt 

hvilken tidshorisont der arbejdes indenfor. 

Desuden er der en liste over de deltagere der har 

været med i workshopprocessen. 


TIDSPLAN, ORGANISATION OG BILAG 

NÆSTE SKRIDT OG BILAG

54 

IDÉkatalog 



DET VIDERE ARBEJDE 

Hovedtidsplan 

Udviklings- og indsatsplaner 

April. kvt. 2011 

Juli. kvt. 2011 Oktober. kvt. 2011 Januar. kvt. 2012 April. kvt. 2012 Juli. kvt. 2012 Oktober. kvt. 2012 

Udarbejdelse af strategitilgang 

Udarbejdelse af Masterplan Øst 

Udarbejdelse af tilstandsrapporter 

afd. Øst 

Udarbejdelse af Masterplan Vest 

Udarbejdelse af tilstandsrapporter afd. Vest 

Udarbejdelse af forløbige helhedsplaner afd. 016, 021, 019 og 024 

Udarbejdelse af boligsocial 

præansøgning Øst 

Udarbejdelse af forløbige helhedsplaner afd. 104, 107, og 106 

Udarbejdelse af boligsocial 

præansøgning Vest

IDÉkatalog 

ORGANISATION 

Projektets organisation diagrammatisk: 



Mødes 1 gang årligt 

Mødes 1 gang pr. måned 

Mødes 4 gange i workshopperioden 

Mødes 1 gang pr. måned 

i perioden hvor helhedsplanen 

udarbejdes 

ARBEJDSOPGAVER FORUM DELTAGERE 

Kommunens 

bosætningsstrategi 

Strategitilgang 

Masterplan 

Idékatalog over 

ressourcer og muligheder 

i området 

Fysisk helhedsplan 

Boligsocial helhedsplan 

DIALOGMØDER 

STRATEGIGRUPPE 

WORKSHOPGRUPPER 

ØST VEST OPLAND 

STYREGRUPPER 

AFD. 016 AFD. 100 

AFD. 019 

AFD. 104 

AFD. 021 

AFD. 106 

AFD. 024 

AFD. 107 

AFD. 210 

AFD. - 

AFD. - 

AFD. - 

Herning kommune 

Boligorganisationerne i 



Fællesbo 

Kubenmanagement 

Årstiderne Arkitekter 

Byggeudvalget under 

Fællesbos bestyrelse 

Rep. fra lokalområdet 

Rep. fra renoveringsudvalget 

i områdets afd. 

Kubenmanagement 

Årstiderne Arkitekter 

Boligrdågiveren fra afdelingen 

Inspektøren fra afdelingen 

Renoveringsudsvalget fra 

afdelingen 

Kuben Management 

Årstidcerne Arkitekter 

Grethe Wilmoes 

Mette Berggren 

Peter Valentin 

Lars Ravnemose 

Knud Villy Mogensen 

Svend Erik Jensen 

Kaj Mortensen 

Grethe Wilmoes 

Mette Berggren 

Knud Villy Mogensen 


Kaj Mortensen 

Ole Mark Jørgensen 

Camilla Bjørn 

Lisbet Wolters 


Jose Cardoso 

Marius Kristensen 

Robert Madsen 







55

56 

IDÉkatalog 



FRA DEN OFFENTLIGE PLANLÆGNING 

Herning Kommune har udarbejdet Herning Kommuneplan 

2009-2020. Heri ligger bl.a. kommunens planer og visioner 

for arealanvendelse og den indeholder oplysninger om de 

tilsigtede tiltag inden for blandt andet infrastruktur, udvikling 

af erhvervsområder, boligområder, institutioner mv. 

Herning Kommune har endvidere udarbejdet Masterplan 

Sportscenter Herning. Masterplanen er udarbejdet for at vise 

hvilke udvidelsesmuligheder der er for Sportscentret og for 

at skabe en samlet vision for de fysiske rammer. Ønsket med 

Masterplanen er at “skabe en fysisk sammenhæng i området, 

at markere Sportscenter Herning bedre i bybilledet, at 

skabe en bæredygtig og grøn udvikling og at skabe åbenhed 

og synlighed til omgivelserne”, jvf. Masterplan Sportscenter 

Holing’s indledning. 

På denne side fremgår de planer fra Herning Kommuneplan 

2009-2020 og Masterplan Sportscenter Herning som berører 

arbejdet med byområdet i nærværende idékatalog. 

Fra Masterplanen: 

Tanken i Masterplanen er at hovedindgangen til sportscentret 

skal lige mod syd hvorved man aktiverer og inddrager de 

grønne områder omkring. 

De grønne områder øst og vest for centret (Lillelund Engpark 

og Fuglsang Sø) forbindes med et “aktivitetsbånd”. En sti eller 

tilsvarende med aktiviteter og lignende der er “et synligt 

element som fortæller at man er kommet til et aktivt sted”. 

I Masterplanen er der markeret en overgang over Gullestrupvej 

hvor der skal være særligt fokus på trafi ksikkerhed 

overfor bløde trafi kanter. 

Der er endvidere markeret en kobling fra sportscentret til 

byen (herunder svømmehallen og Sønderagerskolen) i form 

af en tværgående akse. 

Begge kort/illustrationer er fra Masterplanen. 

Fra Kommuneplanen: 

Sundhed 

I kommuneplanen er der gjort rede for den sundhedspolitik 

Herning kommune har vedtaget, hvor der bl.a. står at man 

vil “sætte fokus på borgernes muligheder for at vælge en 

sundere levevis”. 

Målet er bl.a. “...udvikling af unikke sundhedstilbud, der gør 

en forskel”, at sikre borgerne “...sunde rammer i hverdagen...” 

og “...mulighed for at træffe sunde valg”. 

Dette lægger sig tæt op ad workshopdeltagernes idéer og 

ønske om fælles sundhedstiltag som f.eks. rygestopkurser, 

“boligblok på skrump” o.lign. Desuden ligger idéerne om motion 

på vej indenfor dette. 

Ældre og Handicappede 

Man ønsker at opfylde borgeres ønske om mere handicapvenlige 

boliger ved at “sætte som betingelse for at give 

offentlig støtte til alment boligbyggeri, at en del af boligerne 

indrettes til ældre og handicappede”. 

Der vil altså være en imødekommenhed overfor ønsket 

om at lave dele af afdelingernes lejligheder og områder 

tilgængelige i kommunalt regi. 

Børn og unge 

Under Børn og unge er Ungdomsskolen fremhævet som en 

aktiv samarbejdspartner. “Herning Ungdomsskole støtter 

alle unges udvikling ved at tilbyde dem en aktiv fritid med 

et højt fagligt og kreativt indhold for hermed at forebygge, at 

kriminalitet og misbrug kommer i vejen for en god start på 

deres unge- og voksentilværelse”. 

Workshopdeltagerne ønsker øget fokus på de unge. Måske 

der er mulighed for at en del af dette arbejde udvikles og 

gennemføres i samarbejde med Herning Ungdomsskole? 

Byfornyelse og boligforbedring 

I Kommuneplanen står at man ønsker at “gennemføre byfornyelse 

af alle nedslidte by- og boligområder”, “understøtte 

overordnede visioner og helhedsplaner for centrale 

byområder og kommunens større bysamfund”, “såvel boligforhold 

som omkringliggende offentlige og private friarealer 

tilpasses nutidens liv” og at “de enkelte byområder bliver 

bedre at bo, arbejde og opholde sig i samtidig med at mulighederne 

for handel og service, eller for kulturelle aktiviteter 

forbedres”. Endvidere at “sikre at alle boliger der ombygges 

eller indrettes på ny, i størst muligt omfang indrettes ældre- 

og handicapvenligt” 

Man ønsker tidsvarende boliger og boligområder som er 

kernen i arbejdet med idékatalog og helhedsplaner. 

Grønne områder 

Kommunen ønsker at “udvikle og forbedre den grønne struktur, 

så både tilgængelighed og kvalitet er i top”, “den grønne 

struktur virker som et samlende element der giver harmoniske 

og funktionelle bolig- og erhvervsområder” og at “den 

grønne struktur i højere grad danner overordnede bymæssige 

sammenhænge og medvirker til at sammenkoble de 

forskellige by- og landelementer”. 

Man vil arbejde på at opnå dette ved at ”planlægge efter, at 

der overordnet opbygges en identitetsskabende grøn struktur, 

som grundlag for ny bosætning, der giver plads til bevægelse 

og rekreation” og ved at “vedligeholde løbende og 

forbedre natur-indholdet på vore naturarealer”. 

Desuden står der i Kommuneplanen at man vil “inddrage 

brugerne og deres organisationer i lokalområdet i beslutningsprocesserne, 

således at borgernes liv og sociale samvær 

begunstiges med attraktive fælles opholdsarealer og fælles 

ansvar og forståelse for nærmiljøet” og at “det er Byrådets 

holdning, at udsyn til og adgang til ophold i grønne omgivelser 

er værdifuldt for befolkningens sundhed”. 

Man vil arbejde på at “indtænke nær adgang til stisystemer 

og grønne strukturer, der appellerer til bevægelse, i nye byområder 

og at “gøre de grønne områder rige på sanseindtryk 

og imødekommende for et aktivt friluftsliv med tilgængelig 

information samt i naturområderne eksempelvis over natnings 

pladser”. 

Det nævnes i øvrigt at der i Herning kommune er udviklet en 

“Grøn Plan” for de bynære landskaber ved Herning by. 

Man har fokus på at udvikle og bevare de grønne områder 

og man ønsker at have attraktive grønne arealer til ophold 

og aktiviteter. Desuden har man fokus på det grønne i byen. 

Der er fokus på forbindelserne til og fra de grønne områder 

hvilket falder fi nt i tråd med workshopdeltagernes store 

ønske om en sikker forbindelse mellem boligområder og 

grønne områder. 

Trafi k 

Der er ønske om at “forbedre trafi ksikkerheden” og “fremme 

cyklismen og dermed overfl ytte bilture til cykel”. Desuden står 

der at man ønsker at “øge trygheden og tilgængeligheden 

på vej- og stinettet samt begrænse trafi kkens miljøbelastning 

mest muligt” og at man ønsker at den “kollektive trafi kbetjening 

er attraktiv for fl est mulige af kommunens borgere”. 

Man ønsker at “fredeliggøre veje i boligområder...” og 

at “forbedre borgernes muligheder for at færdes langs 

veje og stier samt krydse vejene i særlig grad i bymidter” 

samt “løbende forbedre og målrette den kollektive trafi k til 

brugernes behov”. 

Der er fokus på at øge trafi ksikkerheden for de bløde 

trafi kanter, at skabe mere ro og tryghed i boligområder mht. 

trafi k og der er fokus på den kollektive trafi k. Alle fokuspunkter 

i workshopforløbet.

IDÉkatalog 



DELTAGERLISTE - SAMLET FOR DE 3 WORKSHOPS 

Følgende har deltaget i nogle eller samtlige workshops: 

Lisbet Wolters, Arkitekt, Årstiderne Arkitekter 

Lissen Højrup Munch, Arkitekt, Årstiderne Arkitekter 

Henriette Falk Olesen, Arkitekt, Årstiderne Arkitekter 

Camilla Bjørn, Bygherrerådgiver, KubenManagement 

Kaj Mortensen, Adm. direktør, FællesBo 

Gitte Bjerregård, Afdelingsleder, FællesBo 

Jan Kjeldsen, Afdelingsleder, FællesBo 

Svend Erik Jensen, bestyrelsesmedlem, FællesBo 

Heidi Riis Jensen, Marketing Koordinator, FællesBo 

Katja Sandgård, Boligrådgiver, FællesBo 

Gitte Kuhlmann, Boligrådgiver, FællesBo 

Mette Junge Povlsen, Boligrådgiver, FællesBo 

Per Antonsen, Boligrådgiver, FællesBo 

Claus Schultz, Boligrådgiver, FællesBo 

Charlotte Boel, Boligsocial Helhedsplan 

Hugo Brix, Serviceinspektør, FællesBo 

Allan R. Møller, Serviceinspektør, FællesBo 

Rolf Guthauser, Vicevært, FællesBo 

Henny Kjærsgaard Kristoffersen, Afd. 104, FællesBo 

Ejvind Nielsen, Afd. 104, FællesBo 

Arul. Thillainadarasa, Afd. 104, FællesBo 

Allan Skjæmt Skovrider, Afd. 104, FællesBo 

Ulla Conradsen, Afd. 104, FællesBo 

Aase Lund, Afd. 104, FællesBo 

Anni Hansen, Afd. 106, FællesBo 

Dorte Bendtsen, Afd. 106, FællesBo 

Ronni Larsen, Afd. 106, FællesBo 

Jan Blåberg, Afd. 106, FællesBo 

Freddy Horsleben, Afd. 107, FællesBo 

Hans Pedersen, Afd. 107, FællesBo 

Bo Andersen, Afd. 107, FællesBo 

Lis Andersen, Afd. 107, FællesBo 

Ruth Madsen, Afd. 107, FællesBo 

Karin Jensen, Afd. 107, FællesBo 

Thomas Jensen, Afd. 107, FællesBo 

Per Laustsen, Leder af Regnbuen 

Jonna Jensen, Leder Brændgårdskolen 

Birthe A. Jensen, Leder Brændgårdskolens SFO 

Keld Bækgaard, Herning Fdf/Fpf’s Fritids- og Lejrcentre 

Lene Brodde, Teamleder Aktiv Centret 

Susanne Kondrup, Leder Børnehuset Røde Kors 

Karl Peder Kjedsen, Souschef, Skolen på Sønderager 

John Sahco, Leder Socialpsykiatrisk Center Herning 

Jimmi Madsen, Misbrugcenter Herning 

Birthe Husum Trier, Faglig koordinator i Sundhedsplejen 

Lars Ravnemose, Planafdelingen, Herning Kommune 

Ulla Bitsch Andersen, Handicap- og psykiatriområdet, Herning Kommune 

Mette Berggren, Planafdelingen, Herning Kommune 

Gitte Nørgaard, sundhed og ældre, Herning Kommune 

Ole Thorn Madsen, Daginstitution og skole, Herning Kommune 

Verner Madsen, Korshærsleder Værestedet KK-huset 

57

58 

IDÉkatalog 

KONTAKT 


Skolegade 62 

7400 Herning 

Tlf.: +45 9626 5858 

Fax.: +45 9626 5859 

Mail: post@faellesbo.dk 

Kontaktperson: 

Jan Kjeldsen, afdelingsleder 

BoligService & Teknik 


Aarstiderne Arkitekter, Herning 

Dalgasgade 11 

7400 Herning 

Tlf: +45 9722 4227 

Fax: +45 9722 4215 

Mail: lhm@aarstiderne.dk 


Lissen højrup Munch, Arkitekt 

Kuben Management 

Skibbrogade 3 

9000 Aalborg 

Tlf: +45 9877 8999 

Fax: +45 9877 8950 

Mail: info@kubenman.dk 


Camilla Bjørn, Bygherrerådgiver

Masterplan Vest.pdf - FællesBo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?