jan....... udgave 2003 + for- og bagside - Lokalbladet - For Vinderslev ...

KIRKENYT
Sognemenigheden
Indbrud i sognehuset
Den 19. november, da graveren
Christian kom, gjorde han store
øjne! Der havde om natten været
indbrud. Politiet kunne se, at det
måtte være øvede tyveknægte, der
havde tømt sognehuset helt for
værdier. Hvidevarer, et T. V. + video
en traktor til græsslåning og
en del værktøj; til en samlet værdi
på ca. 100.000 kr.. De stjålne ting
og døre, der blev ødelagt, bliver
erstattet af forsikringsselskabet. Vi
har fået etableret alarm, så det ikke
kan ske ubemærket igen.
Katja i sognehuset
Vi kunne straks se, at det var
avispigen der for mange år siden
kom med dagens nyheder. En
meget venlig pige også den gang,
der gerne ville slå en sluder af
med folk. Hvad havde mon fået
hende til at bosætte sig i Hondu-
ras ?
Og så gav hun sig til at fortælle.
Hun var rejst ud til Honduras som
vollontør og traf her Max, der er
fotograf og er fra Honduras, som
hun blev gift med. De har to børn
Gabriel og Simon; deres slægtsnavn
er: De Hernandez. Forholdene
i Honduras er meget forskellige
fra dem, vi har. Der skelnes
mellem tiden før orkanen
”Mits” og tiden efter, i 1998. var
60 % af infra-strukturen blevet
ødelagt. Ingen strøm, epidemier
hærgede landet. 66 % af befolkningen
lever under fattigdomsgrænsen,
60 % er arbejdsløse, 33
% uden rent drikkevand. Da der
ikke er nogen skoletvang, kommer
børnene kun i skole, når de
har lyst, det går de ikke så meget
op i. 175000 børn går slet ikke i
skole, 29 % er analfabeter og 40
% er undernæret. Da de får
mange børn, er gennemsnitsalderen
lav, der er 42 %
under 14 år, og 56 %
er under 18 år.
Da hun var kommet
derned, så hun, at der
var stort behov for at
hjælpe børnene. Der
er en hel del gadebørn,
og mange, der
bor hjemme, har det
også elendigt. Mange
børn sniffer lim og laver
virkelige slemme
ting. Befolkningen
som helhed er et meget
venligt folk, der er
gode til at støtte hinanden.
Katja arbejder med et
projekt ”Leve børnene”;
men så hvor
svært det var. Hun prøver at lære
dem hjælp til selvhjælp. Hun så,
at det var nødvendigt med et netværk
mellem de forskellige
hjælpegrupper, der var. For, som
hun sagde, ikke at skulle opfinde
den dybe tallerken mere end en
gang. Fra 1995 var det på frivillig
basis. I 1998 var hun kommet så
langt, at der blev dannet en
netværksbestyrelse, som Katja er
i spidsen for. Som forening får de
lidt opmærksomhed fra regeringen;
men ikke stabilt, det kan
svinge en del; men dog bedre end
før.
Somme tider er der samarbejde
med regeringen, andre tider ikke.
Indenfor netværkerne bliver der
holdt møder for at udveksle praktiske
erfaringer. Hun prøver at opbygge
et ressourcecenter, af bøger
man kan støtte sig til, - advokat
bistand – individuel rådgivning
o. s. v. Opgaven er et langt
sejt projekt!
Efter Katjas foredrag viste hendes
mand, Max, lysbilleder fra
Honduras. Det er et meget smukt
land. Der er megen landbrugsproduktion
bl. a. af bananer og
majs.
Honduras er centrum for den
gamle Mayaindianerkultur. Mayaindianerne
består af 7 under
grupper. Her så vi nogle af ruinerne
fra denne storhedstid. Efter
foredraget kom der et lille suk
fra hende: Som dansk lovgivning
er, har de ikke mulighed for at
bosætte sig i Danmark.
Katja var en rigtig god fortæller.
Jens Thorn Jensen.
17