Juni - Juli 2010 - Løsning og Korning Sogne

More documents

Recommendations

Info

Alene – nej! For en del år siden oplevede Ingrid Mølkjær dét, som hverken hun eller andre forestiller sig selv at skulle komme ud for: Hendes mand fandt en anden, og hun måtte igennem en skilsmisse. Hun blev efter 6½ års ægteskab alene med to børn, som på det tidspunkt var knap 2 og 5 år. Det blev nogle smertelige år at komme igennem for både Ingrid og børnene. Især den ældste af børnene forstod meget af, hvad der foregik. Den yngste forstod ikke så meget, men reagerede alligevel på den måde, at han blev bange for, at også mor ville gå fra ham. Båret af Gud og mennesker Ingrid flyttede kort tid efter skilsmissen til den by, hvor hendes forældre boede. På den måde kunne hun få hjælp til at klare de praktiske ting i dagligdagen. Senere flyttede hun igen et par gange, så hun har flere gange måttet finde ind i nye sammenhænge og flere gange præsenteret sig selv og sin situation. - Jeg har oplevet en fantastisk hjælp og støtte fra de kristne sammenhænge, jeg er kommet i. Følelsen af at være vraget og forkastet var svær for mig at tackle. Men det at mærke, at kristne venner favnede mig, og at Gud var hos mig, bar mig. Især i begyndelsen følte jeg virkelig, at mennesker tog hånd om mig. Men jeg må sige, at efterhånden som tiden gik, fik jeg den fornemmelse, at folk mente, at ”nu må hun være kommet over det”. Men det er jo ikke noget, man lige kommer over. Et knus der hjalp - Når man har prøvet at være to, er der nogle behov, som man savner at få dækket. Og de behov bliver ved med at være der: Det at snakke om, hvordan tingene går, et skulderklap, en berøring, en omfavnelse. Jeg kan godt savne lidt, at man tør røre mere ved hinanden i den kristne forsamling. Vi er gode til at sige ”goddag” eller ”hej”. Men et knus kan for mange være svært at give. Ingrid husker en episode, som gjorde stort indtryk på hende, og som gav hende et mægtigt skub videre: -En helt ung pige kom et par år efter skilsmissen hen til mig og sagde: ”Ingrid, jeg har det bare sådan, at jeg skal give dig en knuser!” - Jeg mindes det som det første knus, jeg fik efter skilsmisssen, og det fik mig til at føle mig knap så forkastet. Tænk, der var én, der godt turde røre mig! Der var et eller andet slør, der blev løftet fra mig på grund af det knus. Tid til hinanden? Ingrid mener, at den stressede hverdag også påvirker kristne på den måde, at vi ikke har så meget tid til hinanden. - Vi har ikke det samme overskud til hinanden, som vi måske havde for nogle år tilbage. Derfor har vi nogle gange svært ved at få ord og handling til at følges ad. Kærlighed skal synliggøres og håndgribeliggøres. Det siger Bibelen. Når jeg har givet udtryk for, at jeg har haft brug for hjælp, er jeg nogle gange blevet mødt med: ”Har du læst det skriftsted?” eller ”vi skal nok bede for dig!” i stedet for de ”lyttende ører”, som jeg måske lige har brug for i den situation. Konkret hjælp - Men selvfølgelig har alt ikke været negativt. Jeg har venner, som har været der hver gang, jeg har haft brug for det. Venner, som har været uvurderlig støtte for mig. De lyttede og forstod og accepterede. Og det er også sket, at mennesker er kommet mig til hjælp, når der var ting, jeg ikke kunne klare eller finde ud af. Noget, som også har været af stor betydning, har været, når familier har åbnet deres hjem for Ingrids børn. F.eks. når børnene var med legekammerater hjemme, hvor der også var en far til stede. - Jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke nøjes med at være venlige mod hinanden. At vi godt nok viser omsorg og forståelse, men at det også får nogle praktiske konsekvenser – at vi tager initiativet til noget konkret. Tabu Ingrid har aldrig mødt en hård, fordømmende tone fra andre kristne. Men hun oplever, at det omkring skilsmisse har været lidt at et tabuemne. - Det er ligesom med al anden smerte. Det har vi svært ved at tale om. Det, der gør ondt, holder vi os helst fra. Jeg tror, det er det, som har gjort sig gældende i min situation. Men jeg tror, det er meget vigtigt, at vi gør os klart – også blandt kristne – at vi skal kunne møde smerten, såvel som glæden. Jeg er blevet velsignet! - Gud er blevet stor! Han er blevet større for mig. På et tidspunkt var jeg på en uges retræte på Modum Bad i Norge. Jeg brugte meget tid på at læse og stødte her på en bog, hvori der stod: ”Vi skal kunne sig tak under alle forhold”. Men det var bare for meget! Det kunne jeg simpelthen ikke! Jeg læste videre: ”For Gud fandt dig værdig til denne opgave”. Da jeg havde læst det, måtte jeg rejse mig og prise Gud. Tænk! Han fandt mig værdig til, at jeg kunne klare det her – sammen med ham. Så gjorde det ikke noget. Så var grunden jo den, at han kunne bruge mig! Og det var jo det, jeg alle dage havde bedt om: At Gud ville bruge mig, som han syntes var
edst i hans plan. Her kom der en helt ny dimension ind over min situation. - Jeg har brugt meget tid på at komme ud af min smerte og alt det mørke. Men Gud har på så mange måder vist mig, at Han har båret mig igennem. Han har virkelig omsorg for mig hver eneste dag. Det er stort at opleve Guds nærvær så intenst. Så får alt andet en meget lille betydning. Man kan klare meget, når man ved, at Gud er med. Han er den, der aldrig svigter. (Artiklen har tidligere været bragt i foreningen Agapes blad) Friluftsgudstjeneste 13. juni skinner solen fra en klar himmel, og en let og lun sommerbrise fejer ind over Skærven. Tror vi nok. I hvert fald satser vi på årets hyggeligste (og eneste) gudstjeneste i det grønne. Kl. 10.30 mødes vi i ”gryden” neden for Løsning spejderborg. Kirkekoret kommer med. Og tag endelig kaffe/frokostkurven med. Boldspil og leg bliver der også. Noget for alle! Og alle – jamen, det er alle. Alle! For der er absolut ingen pladsbegrænsninger. Heller ingen andre begrænsninger såsom hårfarve, tro, tvivl, tykkelse, alder… Alle. Nemlig. (Skulle det blive regn, tager vi det i kirkesalen. I så fald er flaget oppe ved kirken). Salmestafet Aase Friis har bedt mig om at deltage. Jeg slutter med noget ret ukendt på vore kanter – nemlig guldkonfirmation. Det kunne være dejligt, hvis vi kunne få disse guldkonfirmationer til ”at brede sig” – nu til ”min salme” – jeg har valgt én, som særligt tiltaler mig: DEN SIGNEDE DAG ”Den signede dag med fryd vi ser” – og hvorfor det? Jeg føler altid, at det er både skønt og dejligt, når morgenen kommer, og dagen gryr – op af sengen og så i gang med at fungere – selvfølgelig er det mere trist at komme i gang i vinterens mørke – men udføre noget – og så vidt muligt ud- føre dagens gerninger positivt. Når aftensolen går ned – ofte i et smukt, luende bål – så kan det kun glæde, hvis dagen er gået efter hensigten – og samtidigt har kastet godt af sig. Det være sig på arbejdspladsen, noget for samfundet og i fritiden. Vi ved også, at Jesu fødsel betød, at der senere opstod en ny religion – nemlig vores kristendom – selvom vi udmærket godt fra historien har lært, at denne religion sandelig ikke altid har været lige god og hensynsfuld – man kan blot tænke på korstogene og hvilke forfærdelige ting, de førte med sig. Men! Er vi mennesker blevet klogere i dag? Næ! Bliver vi det nogensinde? Vi har religioner i dag, som er lige så onde og modbydelige som dengang. Naturen – ”om levende blev…” – naturen er vores tro følgesvend, og vi må sammen gøre alt for at bevare og beskytte den mest muligt. ”At takke sin Skaber…” mange, mange mennesker kan takke deres Skaber for et godt og aktivt liv – men også få trøst, når de onde sider af livet viser sig - ulykker, fattigdom, naturkatastrofer, forbrydelser… SOM GULD ER DEN ÅRLE MORGENSTUND ”Som guld er den årle morgenstund” – op af sengen som skrevet ovenfor – være aktiv i positiv retning – og endelig være glad for dagen og livet med dettes forskellige gøremål. Vi oplever desværre, at livets lys kan slukkes hurtigere end tankegangen… Men vi ved også, at en dag er livet slut – ”Så rejse vi til vort fædreland…” – men kan man forinden se tilbage på et godt og aktivt liv – så har én selv - men sandelig også ens efterladte umådelig gode og dejlige minder – man skal glæde sig over hver eneste dag, man lever – og det fra morgen- til aftenstund. Men desværre findes der også mennesker, for hvem dagene er en forfærdelig pine – de meget syge og mennesker i nød og armod - dem skal vi altid hjælpe efter bedste evne. Også de ensomme fortjener al mulig kontakt og omsorg. En samfundsopgave af rang. Men lad os alligevel håbe for alle, ”at den signede dag” bliver en frydefuld dag. Så vidt muligt hver eneste dag. Prøv at nynne denne herlige salme af N. F. S. Grundtvig – forfattet 1826 – og humøret og arbejdsglæden vil højst sandsynligt stige! EN GYLDEN AFSLUTNING Og nu til GULDKONFIRMATIONEN – for en del år siden blev jeg ringet op – det var 2002. Altså - der var gået 50 år, jeg ville da meget gerne deltage. Jeg kontaktede TV-Syd’s søde Lisbeth Bratland – hun ”blev straks fyr og flamme” – lige noget for TV-Syd. Birthe og jeg tog til Broager Kirke, hvor en flok allerede var samlet i våbenhuset. Mange havde ikke set hinanden i næsten 50 år, inden længe kunne vi huske hinanden. Orglet bruste – gudstjenesten kunne begynde – sammen gik vi to og to op gennem kirken som dengang med præsten foran. Det blev en virkelig god gudstjeneste med historiske tilbageblik fra præsten og sluttende med altergang – til sidst en rigtig god snak med præsten. Dagen sluttede med festligt samvær – en idé til efterfølgelse. Stafetten gives videre til Gerda Lindskjold. Kurt Müller Pawlowski Kirkens Korshærs Genbrugsbutik Vestergade 5 Tlf. 7579 0650 Åbningstid: Mandag – fredag: kl. 13 – 17 Lørdag: kl. 9 – 12. Vi modtager alt Tøj, ting og sager, møbler
Page 1 and 2: Lovsangsgudstjeneste Juni - Juli 20
Page 3: Replik Det kom ret bardus på mig,
Page 7 and 8: Løsning Indre Mission Torsdag den

Juni - Juli 2010 - Løsning og Korning Sogne

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?