Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Børnearbejder<br />
hos moster<br />
TEKST: HANNE SELNÆS OG CONNIE DUPONT<br />
FOTO: HANNE SELNÆS<br />
Noguerra på 11 år får svært ved at glemme krigen. Ikke at<br />
han husker den. Men hans navn vil for altid minde ham<br />
om, at Angola har været i krig med sig selv – i en næsten 30 år<br />
lang borgerkrig.<br />
Navnet Noguerra betyder nemlig ”ingen krig”. Det var hans<br />
forældres højeste ønske, da han blev født – at krigen ville slutte.<br />
Landsbyen, som familien bor i, fik også navn efter krigen. Den<br />
hedder Hori Yotulo, det betyder ”da lidelserne begyndte”. Her<br />
blev Noguerra født, og nogle år senere gik forældrenes højeste<br />
ønske i opfyldelse, krigen i Angola sluttede.<br />
Alligevel er det svært at få et smil ud af Noguerra. Hans øjne<br />
er vagtsomme og alvorlige. Kun syv år gammel blev Noguerra<br />
sendt langt væk fra sin familie og sin landsby, til hovedstaden<br />
Luanda, hvor han skulle hjælpe til i huset hos sin moster. Til<br />
gengæld skulle hun tage sig af ham og få ham i skole. Det var<br />
her, Noguerras lidelser for alvor startede.<br />
Noguerra blev gadebarn<br />
For der var langt mere hårdt arbejde end skolegang, faktisk<br />
kom Noguerra slet ikke i skole. Han gjorde rent, vaskede tøj,<br />
hentede vand og passede børn for sin moster. Selv når han var<br />
dødtræt, måtte han arbejde, for ellers blev han slået. Til sidst<br />
TRIN 2 55