Den lille blå om varme (åbner 8 mb pdf) - Energi & Miljø

Energibehovsfordeling
i bygninger
I forbindelse med energimærkning af en bygning
foretages der en beregning af bygningens energibehov
ved hjælp af beregningsprogrammet Be06.
Denne beregning af energibehovet kan så sammenlignes
med energirammen for den pågældende
bygning.
I de følgende tre afsnit ses eksempler på beregninger
af energibehov for parcelhuse, etageboliger
og kontorbygninger. Ved hjælp af Be06 er der
foretaget en fordeling, der viser, hvor stor en del
af behovet der skyldes transmissionstab gennem
ydervægge, tage, gulve, fundamenter og vinduer
m.m. Med denne fordeling får man et overblik
over, hvor der eventuelt bør sættes ind med energibesparende
forbedringer.
Der vises endvidere eksempler på, hvilke energibesparende
forbedringer der skal foretages, for
at en eksisterende bygning kan opnå at få et energibehov
svarende til energirammen.
5.1 Parcelhuse
For et ældre parcelhus fra 1971 med et opvarmet
areal på 141 m2 kan energibehovet beregnes
således:
Energibehov = 251,7 kWh/m2 + 2,5 · 1,3 kWh/
m2 = 255 kWh/m2 (Be06).
Tabel 4.1 viser at et gennemsnitshus bruger 155
kWh/m2 /år, hvilket viser, at parcelhuset har et
ekstremt højt energiforbrug.
Parcelhuset har iflg. tabel 4.9 energimærke F og
ligger langt fra energirammen på 85,6 kWh/m 2
(tabel 2.1).
For et nyt parcelhus fra 2007 med et opvarmet areal
på 143 m 2 kan energibehovet beregnes således:
Energibehov = 62,3 kWh/m 2 + 2,5 · 7,1 kWh/
m 2 + 1,5 kWh/m 2 = 81,5 kWh/m 2 .
Parcelhuset har energimærke B og overholder
energirammen. Bidraget på 1,5 kWh/m 2 skyldes
Energibehovsfordeling i bygninger
37
05