De nye kommuners første udmelding LOKALAVISEN ... - KAJ´s AVIS

More documents

Recommendations

Info

Og roemarken, - jeg havde som 14 års dreng fra Tåstrup et svagt indtryk af roemarker fra Carl Olsens gård i Ishøj - og forskellen var fantastisk. Hvordan det var muligt at fodre rimeligt den følgende vinter, har jeg ikke indtryk af, - men trods alt var både besætningen og dens ydelse fortrinlig selv i de første år, - lidt over 4000 kg mælk med ca. 4,2 % fedt og ca. 220 kg smør pr. ko var en meget høj gennemsnitsydelse dengang. Dyrlæge Marke m.fl. Et par af mine stærkeste indtryk fra de første år på Kollekolle - mens jeg gik på Lyngby Statsskole - stammer fra to af dyrlæge Markes besøg. Marke var en ældre eller gammel mand - det var i hvert fald mit indtryk dengang - han boede i en af de indtil da bevarede, gamle gårde i den vestlige ende af Farum, og han blev hentet og bragt i akutte sygdomstilfælde, da hans eget transportmiddel kun var cykelen. Det første tilfælde, hvor jeg mødte ham, vedrørte en hest med en meget voldsom kolik. Hesten lå med voldsomme kramper indtil Marke kom og gav den en morfinindsprøjtning. Da hesten var faldet til ro , siger Marke: “Når forvalteren nu kører mig hjem, må han på apoteket købe for 25 øre af dit, for 25 øre af dat og for 10 øre af 2-3 andre ting - blande det,- og så give hesten 2-3 pulver om dagen.” “Så vil Kajs Avis Nr. 2 – 18. januar 2007 – Side 4 af 11 det vare 3 dage”, slutter Marke, - “ Inden hesten kommer sig?” spørger forvalter Olsen. “Nej, inden hesten dør”, svarer Marke. Og det slog til. Den næste begivenhed drejede sig om en ko men kælvningsfeber. Jeg kom over i stalden, hvor koen lå lige inden for døren - også med kramper - og en af fodereleverne pumpede af alle kræfter med en stor fodpumpe luft i en af yverets kirtler. Når kirtlen var spændt og hård af lufttrykket, fortsatte han med den næste kirtel, indtil alle fire var pumpede. Jeg stod reelt og var bange for, at yveret skulle sprænges, - men det skete ikke - tværtimod blev koen roligere og efter en times tid kunne hun rejse sig. Behandlingen, der så voldsom ud, gjorde Koling-dyrlægen Schmidt’s navn kendt verden over og reddede en meget stor del af de køer, der fik anfaldet. Behandlingen blev anvendt, indtil indhældning af calciumgluconat i blodet blev almindeligt omkring 1932- 35. I det hele taget kom dyrlæger og dyrlægegerning til at optage mig overordentlig meget i årene fremover. Jeg fik lejlighed til at deltage i bekæmpelsen af tuberkulose og af den smitsomme kalvekastning, mund- og klovsyge og mastitis, - alle sygdomme og plager, der hver for sig kunne medføre de alvorligste problemer for såvel de enkelte dyr som besætningerne. Nu, hvor man har udryddet flere af de nævnte sygdomme, fatter man næsten ikke, hvordan det praktisk og økonomisk var muligt at komme igennem det altsammen. Dræning af markerne. Der hørte dengang ca. 250 td. land til Kollekolle. Grut Hansen havde omkring 1910 tilkøbt Værløsegården og lidt senere den gamle skolelod, der lå imellem de to gårde, og som indtil da havde været drevet af skolelæreren i Lille Værløse. Skolelodden (10 td. land) var en væsentlig del af de arealer, hvor de 219 “Holger Christensen - huse” nu ligger, og hvor far og mor i 1939 byggede “Tornhegn”, hvor Else og jeg flyttede ind i 1966. Langs vort vestlige haveskel ud mod Skovlinien, følgende hen forbi det store egetræ frem til Nørreskoven, gik Skoleloddens skel mod Værløsegårdens mark, og denne strakte sig helt op til Stiager. Vi har således i mange år både pløjet og høstet, hvor kommunekontoret i dag ligger. Sportshallerne ligger på sognefogedens jorder. Tidligere omtalte jeg dræningernes dårlige tilstand, da vi kom til Kollekolle. Hertil skal jeg tilføje, at den dræning, der var på gården kun bestod i 4” tommer” rør, der var nedlagt i åbne grøfter, der hidtil havde ledt vand fra bl. a. Hareskov gennem slugten til Furesøen. Dertil kom et dræn, der også var lagt i åben grøft fra vandhuller på sognefogedens og Mosegårdens marker, ned forbi Værløsegårdens have, og gennem lavninger i marken syd for Værløse- vejen frem til Kollekolle. I 1927 lod far en del af disse dræn erstatte af nye, veldimensionerede hoveddræn. Først under og efter den anden verdenskrig blev der råd til en detaildræning, der så til gengæld kom til at omfatte ca. 200 td. Iand. Samtidig fik vi gennemført rationel tilførsel af kalk til markerne, hvorefter vi i de senere år kom op på 22-23 fold i gennemsnitsudbytter, - selvfølgelig også som følge af stærkere gødskning. Den stærkere anvendelse af kvælstof- og kaligødskning medførte forøvrigt et
par år ret stort underskud på nogle vigtige mikrostoffer i det hjemmeavlede foder, - først og fremmes! magnesium, - mangler, der gav nogle voldsomme og meget alvorlige udslag blandt højtydende køer i besætningen, bl.a. en række dødsfald, udløst af mindre forskrækelser - f.eks. ved at en dør smækkede. Tilfældene foranledigede stor interesse fra Veterinærskolen og medvirkede til langt større kendskab til disse problemstillinger, end man havde tidligere tidligere. Kvægbesætningen. Kvægbesætningen på Kollekolle hørte allerede i mange af Grut Hansens år til de højst anerkendte besætninger i landet. Den bestod af dengang ca. 60 malkekøer plus tilsvarende opdræt. I 50’erne og 60’erne var den forøget til ca. 90 stk. malkekvæg plus opdræt og holdt stadig et smukt renomme. Særlig i de mange år, da tyren “Højvig 136” blev anvendt og dens døtre stadig gjorde sig gældende, spillede besætningen en stor rolle i dansk landbrug, -med salg af mange tyrekalve. Interessen for Kollekolle-besætningen og gården som helhed var stor - og der var et meget stort antal besøgende, herunder mange udlændinge. Et enkelt år efter den sidste verdenskrig havde vi således ca. 5.000 besøgende. Gårdens mandskab I de første år bestod går- Kajs Avis Nr. 2 – 18. januar 2007 – Side 5 af 11 dens faste stab af: en ugift forvalter, 3 gifte daglejere, der boede i gårdens huse, - 5 landvæsenselever, - gift fodermester, - 3 foderelever og 3 malkekoner. Arbejdstiden var lang og lønnen lille - sammenlignet med hvad der gælder i dag. Ved markarbejdet - 10 timer om dagen i sommerhalvåret og 8 - 9 timer i vinterhalvåret. I stalden var arbejdstiden nærmere 10 timer hele året rundt. Ferie var til gengæld et ukendt begreb, bortset fra 3-4 hverdage ved jule- eller nytårstid. Landvæsenseleverne i Materialen (i marken) havde derudover på skift vagttjeneste om søndagen uden godtgørelse og for overarbejde i hø- og høsttiden blev ikke der ikke betalt, men der kunne evt. vanke en enkelt fridag. Hvad lønnen var i tyverne husker jeg ikke helt, men da jeg kom hjem som forvalter i maj 1931 fik daglejere 4,30 kr for en 10 timers arbejdsdag - foruden frit hus - men uden naturalier, -jo dog 3 l. mælk pr. familie pr. dag. Malkekoner og roepiger Den ringeste godtgørelse fik - efter min opfattelse - malkekonerne. I 1931 var ugelønnen for malkning af 12 køer - 3 gange daglig - 7 dage om ugen : 16 kroner. Hvordan “Gamle Marie” - hun var forøvrigt ikke så gammel, men hun havde været der i længere tid end “Marie Ivans” (det gale spektakel) - klarede tilværelsen for sig og 2 døtre, er i dag ret så uforståeligt. De var altid ordentlig klædt, de var sunde og hjemmet rent og ordentligt. Ja, og Marie Ivans præstation var for så vidt ikke ringere, idet hun sørgede for en usandsynlig doven mand, der praktisk taget aldrig havde arbejde eller rørte sig til noget som helst, plus en lille pige. Marie Ivans tjente ganske vidst noget ekstra. Dels holdt hun i mange år elevværelserne og dels tjente hun, der var kommet fra Polen som ung, godt både ved roehakningen og ved roeoptagningen. Hun kunne gå med sin korte roehakke fra landevejen til Furesøen - 460 meter - uden at rette sig een eneste gang; - imens sad Ivan i grøften og passede den mindste af pigerne. Fremhæves skal også den håbløse arbejdstid for malkekonerne: fra kl. 4 til halv-syv om morgenen. Derefter fra 10 til lidt i 12 og endelig fra 16.30 til 18 . Hvornår de fik lavet mad til familien, står noget uklart. Jeg husker at “Gamle Marie” fortalte, at i Grut Hansens tid, da køerne en del af sommeren gik på græs nede på “Skovlyst”s marker, kørte røgtere og malkekoner fra Kollekolle kl. 3 om morgenen og var først hjemme kl. 8.00. Marie havde ordnet døtrenes hår om aftenen og bundet et stramt tørklæde omkring, så de selv kunne stå op og spise og gå de 3 km fra “Smedehuset”, der lå omtrent ved Kulhus, til skolen i Værløse.! I forbindelse med min lidt uelskværdige karakterisering af Marie Ivans, må jeg berette en episode fra den første jul på “Kollekolle”. Mor siger til fodermester Sørensen om morgenen før juleaften, om ikke de i stalden kan begynde eftermiddagsarbejdet lidt før normalt, så fodereleverne kan være færdige og have gjort sig i stand, så vi alle kan spise sammen kl. 18.30 juleaften. Hertil svarede Sørensen, at han skulle nok sørge for, at eleverne kunne være færdige til det pågældende tidspunkt, uden at de begyndte før normal tid. “Hvordan kan det lade sig gøre?”, spurgte mor da. “Jo”, svarede Sørensen, -”jeg pudser bare malkekonerne på hinanden, så malker de dobbelt så hurtigt, og så vinder vi en halv time ved det”. Mor var ikke tilfreds med princippet,- specielt ikke en juleaften; men Marie Ivans var sjældent vanskelig at varme op! Hun tog nu forøvrigt konsekvensen af sit temperament, (det var oftest de to andre malkekoner, det var rettet imod) idet hun kom 5 minutter før i stalden end de andre - var omklædt og sad for sig selv på sin malkeskammel nede bag i den bagerste korække, så hun kunne sætte sig ved sin første ko på sekundet. Hun var en fantastisk dygtig og hurtig malker, så hun var altid færdig og ude af stalden før de
Page 1 and 2: Nr. 2 - 18. januar 2007 De nye komm
Page 3: Småsnak BALLERUP RET FIK ALDRIG si
Page 7 and 8: udnytte stoppet - op for at hente e
Page 9 and 10: hun på, så blå og gennemfrossen
Page 11: mest oplagte eksempler på, hvad de

De nye kommuners første udmelding LOKALAVISEN ... - KAJ´s AVIS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?