Danmarks Naturskove – Annoteret Litteraturliste - Sall.dk

Recommendations

Info

Dokumentation af Naturskovenes liv Aaby, Bent: 1983, Forest development, soil genesis and human activity illustrated by pollen and hypha analysis of two neighbouring podzols in Draved Forest, Denmark. - Danm. geol. Unders. II. rk. 114. Aaby, Bent: 1992, Urskove og Skovudvikling i Danmark, udgivet i Sørensen, Peter og Thomsen Karsten, Danmarks Naturskove – Rapport fra Symposium på Århus Universitet d. 28 marts 1992. Nepenthes 1992 Aaris-Sørensen, K: 1998. Danmarks forhistoriske Dyreverden. 3 udgave Gyldendal 1998 Andersen, S. Th.: 1980, Status for naturskove i Danmark. Status over den danske plante og Dyreverden pp 75-78. Fredningsstyrelsen 1980 Asbirk, S: (red), 1989, Naturen i Skoven. Naturovervågning 89, Skov- og Naturstyrelsen 1989 Baagøe, Hans J. og Kinze, Carl Christian: 2000 Rødlistede pattedyr i Storstrøms Amt Teknik- og Miljøforvaltningen Natur- og Plankontoret, Nykøbing F. 2000 http://www.stam.dk/download/TMF/Rappattedyr.pdf Med denne rødliste for pattedyr i Storstrøms Amt søges gjort status over de sjældne og truede pattedyr i amtet. Enkelte mere talrige arter, hvor vi i Danmark har et særligt ansvar, er også taget med. Det gælder også arter, som endnu er rimeligt almindelige, men er gået meget tilbage. Endelig er enkelte lokale interessearter medtaget. Bergerud, Nicolaj; Hansen, Krister og Tonnesen Alex: 2000, Perspektiver for Naturskov i Danmark – En komparativ analyse af tre forskellige naturskovstyper med henblik på natursyn og den videnskabelige baggrund herfor. Roskilde Universitetscenter, Geografi, Institut III, 2000 http://akira.ruc.dk/~akt/Perspektiver-for-Naturskov-i-Danmark.pdf Bichel et al.: 1998, Rapport fra hovedudvalget, Miljøministeriet 1998 Bornholms Regionskommune: NATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 162 og Fuglebeskyttelsesområde 80: Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne. Uden år (2006-2008?) http://www.vandognatur.dk/NR/rdonlyres/3D6EAF0F-6C0A-4879-AEFF- 49E08521334A/0/Basisanalyse_Hab162_ogF80_ver2.pdf Beskrivelse af naturværdier og trusselsbillede for NATURA 2000-området som ligger midt på Bornholm, og dækker ca. 6130 ha. Bruun H.H. og Ejrnæs, Rasmus, 1998 Overdrev – en Beskyttet Naturtype. Skov- og Naturstyrelsen, 1998 http://www.skovognatur.dk/Udgivelser/Tidligere/1998/Overdrev.htm Bradshaw, R.& og Holmquist, B., 1998, Danish forest development during the last 3000 years reconstructed from regional pollen data. Ecography 22:53-62. http://dendrome.ucdavis.edu/treegenes/literature/literature_detail.php?id=1900 Brøgger-Jensen, Steffen, 1992, Fuglesamfund i Naturskov. Udgivet i: Sørensen, Peter og Thomsen Karsten, Danmarks Naturskove – Rapport fra Symposium på Århus Universitet d. 28 marts 1992. s 45-51 Nepenthes 1992 Landsdelscenter Nordjylland 2007 Natura 2000 – Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Nordjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. 20 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Fuglebeskyttelsesområde nr. 3 Madum Sø Fuglebeskyttelsesområde nr. 4 Rold Skov Skov og naturstyrelsen http://www.vandognatur.dk/NR/rdonlyres/EFB820C1-E4BD-4D0D-A5E5- 502F98A173CE/0/N18_SNS_RoldSkov_Lindenborg_Aadal.pdf Det samlede skovbevoksede areal i H 20 er opgjort til 6374 ha (Top10DK). Heraf er 5855 ha pålagt fredskovspligt, mens de resterende ca. 519 ha er skovbevoksede arealer uden fredskovspligt. Rold Skov er Danmarks næststørste skovkompleks og består af mange forskellige skove og naturområder. Rebild Bakker, Madum Sø og Lindenborg Ådal med Gravlevdalen indgår i området. Buchwald, Erik 2002: A hierarchical terminology for more or less natural forests in relation to sustainable management and biodiversity conservation Presented September 2002 in Rome to Second Expert Meeting on Harmonising Forest-related Definitions http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/E5F9F615-CEA6- 47B2-9992-E2F0A16C9AFD/5400/ArtikelNaturskovsterminologiRom2002.pdf Existing terminologies since the late 1980’s are reviewed revealing gaps, inconsistencies and overlapping definitions. A new hierarchical terminology is proposed based on the work of many authors, persons and organisations working with this issue during the 1990’s. Fourteen mutually exclusive levels of naturalness are delimited, defined, named and grouped, including virgin forest, old-growth, newly untouched forest, exploited natural forest, native plantation, exotic plantation and exotic self-sown forest. Christensen, Morten and Emborg, J. 1996. Biodiversity in Natural Versus Managed Forest in Denmark.
Forest Ecology and Management 85: 47-51. Christensen, Morten, Heilman-Claussen, Jakob og Emborg Jens, 1993: Suserup – Suserup Skov 1992 – Opmåling og Strukturanalyse af en Dansk Naturskov. Skov og Naturstyrelsen 1993 Christensen, Morten & Heilmann-Clausen, Jakob 2002: Habitat preferences and management of macrofungi on beech CWD in Danish forest. Reports in ecological and environmental engineering 1 (2002): 98-106. http://www.sufor.nu/Webbsidor/Workshopdokument/Proceedings.pdf Based on extensive field studies in beech forests in Denmark the authors give suggestions on practical management of macro-fungi associated with decaying beech trees. Red-listed species were found to have a strong preference for trees in intermediate to late stages of decay. On this basis it is concluded that a continuous supply of dead wood is essential for the maintenance of populations of these fungi. Tree size was found to have less importance for red-listed species than expected. When equal cumulative volumes were sampled small trees were even found to host more species than larger trees. Similarly, larger branches (diam >10 cm) were found to be more species rich per volume unit than logs and snags. Emborg, J., Christensen, M. & Heilmann-Clausen, J: 1996. The Structure of Suserup Skov, a Near- Natural Temperate Deciduous in Denmark. Forest & Landscape Research 1996: 1: 311-333. Emborg, J., Christensen, M. & Heilmann-Clausen, J. 2000: The structural dynamics of Suserup Skov, a near-natural temperate deciduous forest in Denmark. Forest Ecology and Management 126: 173-189. Emborg, J., Hahn, K. & Christensen (red.) 2001: Urørt skov i Danmark – status for forskning og forvaltning. Skovbrugsserien nr. 28, Skov og Landskab. 69 pp. www.sl.life.ku.dk/Videnblade/%7B642E8471-E6FF-4B02-87BB-76513419886B%7D.pdf Frederiksborg Amt, 2007: Basisanalyse for Natura 2000 områder i Frederiksborg Amt, 2006, Rusland, EF-habitatområde 116 Bidrag fra Frederiksborg amt til Skov- og Naturstyrelsen juli 2006 Tilrettet maj 2007 Frederiksborg Amt, Teknik og miljø 2007 http://www.vandognatur.dk/NR/rdonlyres/01CA3CB2- AF26-4BCC-A4FF-47F825436563/0/132_116_basisanalyse.pdf I Frederiksborg Amt er der udpeget 18 EF-habitatområder og 6 EF-fuglebeskyttelsesområder. Rapporten omhandler de 13 områder, som Frederiksborg Amt helt eller delvis har ansvar for at udarbejde Natura 2000 basisanalyse for. Grønning, Jane og Lind, Anders Dam, 2004: Analyse af den biologiske mangfoldighed i nordsjællandske statsskove Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Grønning og Lind 2004 www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/77342EFF-EDE7-49C6-9EDE- CC796301AF78/0/Biologiskskovrapport.pdf Friberg Nikolai, 1998, Skov og Skovvandløb, Temarapport fra DMU 21/1998, Danmarks Miljøundersøgelser. www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_temarapporter/rapporter/87-7772-419-4.pdf Tilførslen af kvælstof, fosfor iltforbrugende stoffer fra natur- skovarealer til vandløb er langt mindre end fra landbrugs- spildevandspåvirkede arealer. Næringsstoffer iltforbrugende stoffer har negative konsekvenser både for de økologiske forhold i vandløbene for de søer og fjorde, der modtager vand fra vandløbene Yderligere er den overvejende del af de vandløb, der løber igennem landbrugsarealer, i tidens løb blevet uddybet rettet ud for at sikre en effektiv dræning af markerne. Således har mere end 90% af alle danske vandløb i dag mistet deres fysisk varierede miljø snoede forløb, er i stedet blevet ensartede kanaler. I det åbne land bevirker den fri adgang for sollys en kraftig vækst af vandplanter (grøde) i de fleste vandløb. Grødeskæring forstyrrer vandløbsøkosystemet fastholde det i en ofte utilfredsstillende tilstand. Levesteder for fisk smådyr fjernes, samtidig med at strømmens muligheder for at skabe varierede fysiske forhold reduceres. Fritzbøger, Bo 1993, Skovenes Historie i Danmark. Udgivet i: Danmark et Skovland? Temadag fredag d. 5. marts 1993 red Dorthe Birkemose og Carina Hvid Tønnesen, Miljølære, Århus Universitet 1993. Gjelstrup, Peter, 1992 Dyreliv i Skovens Mikrokosmer. Udgivet i: Sørensen, Peter og Thomsen Karsten, Danmarks Naturskove – Rapport fra Symposium på Århus Universitet 1992. s 45-51 Nepenthes 1992. Hahn, Katrine; Emborg, Jens, (ed.) 2007: Suserup Skov: Structures and Processes in a Temperate, Deciduous Forest Reserve. Blackwell Publishers ISBN: 9781405156035 http://bookshop.blackwell.co.uk/jsp/welcome.jsp?source=rss&isbn=1405156031 Suserup Skov in Denmark is a beech-dominated forest reserve. Suserup Skov is now increasingly characterized by natural disturbance dynamics and is one of the best reference areas for naturalness in the nemoral part of northern Europe. This title summarizes research projects in Suserup Skov focussing on
Page 1: Danmarks Naturskove - Annoteret Lit
Page 5 and 6: Habitatdirektivet. Arbejdspapir 1,
Page 7 and 8: 1999 http://www.sns.dk/udgivelser/1
Page 9 and 10: Lovgivning, bekendgørelser, direkt
Page 11 and 12: Skov- og Naturstyrelsen, 1998, God
Page 13: at gøre opmærksom på arter, der

Danmarks Naturskove – Annoteret Litteraturliste - Sall.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?