3 - Agedrup Kirke

More documents

Recommendations

Info

OVERDEGNENS LANDSBYKRØNIKE Træk fra sognet i 1900-tallet FØRST GIFT MED SIN HUSBOND - SENERE MED SIN TJENESTEKARL Da manden døde, giftede Anne Marie Thomasdatter sig med sin 12 år yngre tjenestekarl, der senere blev sognefoged i V. Kærby. Lov og ret i Agedrup Sogn gennem 150 år (5). Af Ib Holdt, fmd. Lokalhistorisk Forening I 1791 foretog landinspektør Faber en stor udstykningsforretning i Vester Kærby. Der var da 10 gårde og en boelsmand, ejernes navne er skrevet på kortet. Skolen og smeden har også jordtilliggender. Smeden endog et ret stort stykke. Ind mellem gårdene i byen var der små huse, hvor der boede landsbyhåndværkere og folk, der hjalp til på gårdene. Smedien i Vester Kærby 1932. Den står nu på Frilandsmuseet på Hjerl Hede. På kortet er boelsmandens hus tegnet ind helt yderst på marken mod Radstrup. Og desuden er indtegnet et areal til endnu en gård, nr. 11 i byen. Det er Kærsgård alleryderst ude. Selve gårdens beliggenhed er ikke tegnet ind i 1791. Proprietær Schmidt på Østergård, hvorunder alle gårde jo hørte, indså, at hoveriet stod foran afslutningen, og derfor reserverede han sig en række parceller ved Hovgyden ned mod Geels Å. Der kunne gårdens fremtidige daglejere få jord til lidt landbrug og bygge sig et lerklinet hus, deraf navnet Lerhusene. GIFT MED SIN TJENESTEPIGE På kortet er gårdenes numre og mændenes navne skrevet. Man blev den gang ved med at bruge samme kort. I løbet af 1800 tallet er nye ejere skrevet på kortet, ligesom udstykninger i rigelig mængde er indført. På den østligste gård i Vester Kærby, Hyldagergård (Kærbygade 23) døde d. 22. juni 1847 manden Peder Hansen, der havde været gift to gange og var far til 16 børn. Sidst han stod i kirken var i 1830, han var da 46 år og hans brud Anne Marie Thomasdatter var 30 år, og som skreven står: „Tjenestepige hos sin brudgom.“ Mindre end et halvt år derefter d. 17 dec. 1847 gifter enken sig med sin tjenestekarl Peder Abrahamsen. Han er 12 år yngre end sin brud. UNGE ABRAHAMSEN SOGNEFOGED Peder Abrahamsen falder hurtigt til i Vester Kærby, og 11 år efter sit giftermål bliver han sognefoged. Han er god til at formulere sig og repræsenterer i sager i retten ofte småkårsfolk fra Sognet. Han er selv husmandssøn fra Gadsbølle i Vissenbjerg Sogn. Hans hustru Anne Marie Thomasdatter har med Peder Hansen tre børn, den yngste Peder Christian Nr. 79 - december 2007 Ib Holdt Formand for Lokalhistorisk Forening Pedersen er, da faderen dør, kun 8 år. Gården har et stort jordtilliggende fra Vester Kærby helt ned til Klarskovs jorder, og da Peder Hansens 13 børn af første ægteskab jo skal hjælpes i vej, sælger Peder Abrahamsen 8 parceller fra gården. Den gamle markvej fra Vester Kærby bliver de ny beboeres vej ud fra nybyggerkolonien derude på Rayomarken. Vejen kaldes Biketvedvej, den er i dag nedlagt. Også Lykkegård i Vester Kærby, over hvis jorder vejen går, sælger parceller i Radby. Med hestevogn måtte man køre over Vester Kærby til møllen i Bullerup. Der var dog en kirkesti til Agedrup, idet der var et spang over Krags Å og en sti diagonalt over marken . Den ramte, der hvor markvejen til Klarskov, Agedrupvej og Smedegyden støder sammen. Stedet kaldtes Galle Tue, måske har der på bakken engang groet nogle gallebærbuske, måske har i fordumstid man der hængt mistædere i en galge. Da endelig Radbyvejen blev etableret med adgang til Smedegyden, lå denne parallelt med den nuværende, men omkring 200 m nordligere. Nogle af husmændene i Lerhusene købte sig også en parcel af det yderste af Peder Abrahamsens gård og der blev etableret en markvej op til Hovgyden, den hedder i dag Gultvedvej. I skøderne af den 2. aug. 1850, som Peder Abrahamsen får udfærdiget, står der angivet fri vej også for de sidst udstykkede parceller op til Hovgyden. Vejen går imidlertid over de to første ejeres grunde. RET TIL BEFARING AF VEJ I sept. 1854 starter nu en retssag, hvor to husmænd Andreas Thagesen
og Niels Pedersen anlægger sag mod to andre husmænd Peder Hansen og Rasmus Pedersen. De to sidste har nemlig... „vilkaarligt anbragt et tillaaset Led for Klagerens Vej til Hovgyden.“ Alle fire har købt parceller af Peder Abrahamsen. Afskrift af købekontrakten til Andreas Thagesens parcel lægges frem i retten. Sagen ender med at de indklagede idømmes bøder for egenmægtig afspærring af vejen, og de er alt andet end begejstrede for, at retten er gået dem imod, de mener ikke at klagerne har ubetinget ret til at befare vejen, der jo ligger på deres parceller, og al færdsel er således over deres grund. De vil have vejen for sig selv. Det er jo en markvej og ikke en offentlig vej. Kort tid efter starter en ny retssag, denne gang mod Andreas Thagesen, som har ødelagt en lås, der var sat i leddet. Man må ikke lade hidsigheden løbe af med sig. Den ituslåede lås skal erstattes. Den indklagede kunne have gået til klagerens hus og lånt nøglen. ULOVLIGT BRÆNDEVINSSALG I LERHUSENE Alleryderst i Lerhusene bor husmand Frederik Sørensen, han bliver i 1859 anklaget for ulovlig brændevinssalg. Han erkender forseelsen, i det han engang imellem har solgt en flaske brændevin til sine bymænd i V. Kærby. Han beder mindelig om at måtte betale 10 skilling til amtets fattigkasse, bare sagen dermed må bortfalde. Retten modtog tilbudet. Hvorfor nu denne ydmyghed? Har manden fået samvittighedskvaler? Nej! Men han vil gerne være høker i Vester Kærby, og ved ansøgningen vil han gerne have en ren straffeattest. Han bliver også høker i byen. Da han sælger brændevin i 1859 bor han ude i Lerhusene, der hvor Kærby Maskinfabrik nu ligger. Man må ulejlige sig ikke så lidt for at få klukflasken fyldt op. SMED TRÆSKO EFTER MOR Der er mange sager omkring, hvad man i dag vil kalde småting. I 1876 er der en sag fra Vester Kærby om en hidsig ung mand, Jens Peder Mogensen, der har smidt en træsko efter sin moder. Han har også smidt hende mod kakkelovnen i hidsighed. Det er Sognefogeden, der anmelder ham, formodentlig tilskyndet af moderen. Det viser sig , at den unge mand to gange før har været for retten for hidsighed og slagsmål. I Kerteminde har han siddet i 2 x 5 dage på vand og brød, og på Sydfyn har han fået bødestraf. Han vil helst gå på Stranden for at fiske og jage sammen med den nye høker. At gøre den slags midt på travle arbejdsdage er kun forundt herremænd, alt andet fører kun til forargelse. Hans voldsomhed og trang til lediggang skyldes, at han har tjent på Klarskov og der besvangret gårdens oldfrue, som ikke måtte blive gift med ham for sin far, en rig skipper i Kerteminde. Kæresten føder tvillinger, to drengebørn, hun flytter så til Sjælland. Nu går han og hyler og jamrer af kærestesorg, vil ikke lave dagligt arbejde og er voldsom overfor sin mor, der bor i et lille hus i byen. Hun vil have ham ud. Der føres i november 1876 ikke mindre end 7 retsmøder med indkaldelser af vidner fra Vester Kærby og Klarskov til belysning af ungersvendens liv, træskokast, voldsomhed, jagtog dagdriverliv. Byens folk kan simpelthen ikke have, at han går og skyder midt i arbejdstiden. Sagen fører ikke til noget. Moderen har fået fisk og vildt i husleje. En lille bøde får Jens Peder for træskokastet. Så forlader han Vester Kærby og er nu ude af denne historie. FRIKENDT FOR AT FJERNE TANG Bullerup og Vester Kærby havde hver deres strandfogeder. De havde nok at se til, da der foruden jagt og fiskeri blev hentet tang, dels til sup- plerende gødning på markerne og dels til tagrygningerne på de stråtækte huse. En enkelt husmand i Lerhusene tørrede tang til videresalg i Odense. En ny opfindelse var under udvikling især for det finere borgerskab, tangmadrassen. I 1871 er der en „Strandsynsforretning“, der ender i retten. Sagen er mellem to gårdmænd i Vester Kærby, Hans Hansen og Frands Larsen. Det drejer sig om fjernelse af tang fra Stranden. Dommeren forsøger forlig i sagen, men forgæves. Frands Larsen har ulovligt hentet tre læs tang på Stranden ud for Hans Hansens ejendom (mark). Dette benægter Frands Larsen ikke, alle ejer jo Stranden, men han benægter at have fjernet tang indenfor den af strandfogeden fastsatte linie afmærket med pæle 15 alen fra havstokken. To vidner er mødt, Hans Andersen fra Strandgården og dennes tjenestekarl, Hans Christian Gabriel Henriksen, men det hele er ikke så let, da der just efter den dag har været højvande, og hjulsporene er væk. Efter 4 retsmøder går sagen til doms og Frands Larsen frikendes, da han ikke ved, at det er forbudt at fjerne tang på visse tidspunkter. Dommeren præciserer, at beboerne skal ordentlig informeres om strandsynsregler og -love ved bystævnemøder. Kilder til denne artikel: 1. Kort fra Universitetets matrikelkortsamling. 2. Udstykningskort på Lokalhistorisk arkiv fra Erna Hansen. 3. Kirkebøgerne , Agedrup Sogn og Vissenbjerg Sogn 4. De gamle rets- og politiprotokoller. 5. Folketællingslisterne i 1800 tallet for Agedrup Sogn. 6. Ordet „Rayomarken“ står ikke på kortet, men i breve til sagen og i Retsprotokollen. Ordet Radby står ingen steder. AGEDRUP RUNDT 79 - decenber 2007 9
Page 1 and 2: AGEDRUP KIRKE ! AGEDRUP SKOLE ! AGE
Page 3 and 4: Initiativgruppen bag revyen til pre
Page 5 and 6: BOGBUSSEN LIKVIDERES Odense Kommune
Page 7: KANDIDATERNE Kandidatlisten er i å
Page 11 and 12: v. K. Haagen Jensen Aut. EL-install
Page 13 and 14: E, HVORFOR VI HOLDER JUL ner den hj
Page 15 and 16: Sk Skolebladet Sk olebladet AGEDRUP
Page 17 and 18: LEVERANDØR OPSIGER MADAFTALE Der k
Page 19 and 20: Vor trofaste læser, Olivia Olsen,
Page 21 and 22: DEJLIGE VELSIGNEDE JUL… Julens gu
Page 23 and 24: ORGANISTENS HJØRNE Der er 47 sange

3 - Agedrup Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?