Paaskeoen-Hist-2012

More documents

Recommendations

Info

TEKNIK ....... ... ... ... . ULTUR. ........... . ØKONOMI... HVERDAG .. Alligevel har tiltagene næppe kunnet holde sulten for døren . Snittede træfigurer med indsunkne maver og skarpt markerede ribben vidner om perioder med hungersnød, og mange forskere vurderer, at de mange pile- og spydspidser i sten, som er fundet på øen, skal tolkes som vidnesbyrd om heftige borgerkrige om øens sidste ressourcer mellem k lanerne. Med stor sandsynlighed begyndte øboerne også at spise hinanden: Påskeøboernes mundtlige overleveringer er fyldt med beretninger om kannibalisme, ligesom der rundtom på øen er fundet knækkede menneskeknogler - ti 1syneladende brækkede for at få den næringsrige marv ud. ØBOERNE VÆLTEDE SELV STATUERNE På et tidspunkt begyndte øboerne også at vælte deres mægtige statuer, og de gjorde Påskeøen trues igen afudpining I dag er Påskeøen en af Selvom der hyppigt ankom Stillehavets absolut største mer fragtfly med forsyninturistattraktioner, og de ger, er det ikke nok til at mange besøgende slider holde butikkernes hylder hårdt på den skrøbelige ø. fyldte. Selv kort tids Lossepladsen flyder over afbrydelse af de regelmæsmed skrald, og kloakvand sige flyvninger ville føre til truer med at forurene det katastrofale forhold med sparsomme grundvand. mangel på mad. sig tilsyneladende stor umage med at ødelægge dem: Flere er fundet knækkede over nøje placerede sten, som stenstøtterne har ramt i deres fald. Præcis hvornår og hvorfor statuerne blev ødelagt, står stadig ikke klart. De første hollandske besøgende i 1722 beretter ikke om væltede statuer, men eftersom Jacob Roggeveen og hans mandskab kun gik i land en enkelt dag et enkelt sted på øen, kan der sagtens have været væltede statuer andre steder allerede da. Sikkert er det, at da James Cooks britiske ekspedition kom forbi i 1774, fandt sømændene mange af statuerne væltede. I 1868 var ikke en eneste opretstående statue tilbage bortset fra dem, der lå halvt eller helt begravet under århundreder gamle lagjord. Eksperter i Påskeøens historie vurderer, at statuerne kan være væltet af flere årsager: Måske begyndte klanerne under indbyrdes krige at ødelægge hinandens stawer som den ultimative ydmygelse. Eller også kan påskeøboerne have omstyrtet statuerne som et led i et opgør med deres gamle religion, som ikke kunne beskytte mod de ulykker, som nu regnede ned over dem. ÆG l HATTEN GAV MAGT De europæiske sømænds landgang på Påskeøen fik altødelæggende konsekvenser for den afsondrede øs indbyggere. Efter flere hundrede års isolation midt i Stillehavet var ø boernes immunforsvar helt uforberedte på de bakterier, virus og ikke mindst seksuelt overførte sygdomme, som sømændene fra den anden side afkloden bar med sig. Epidemier spredte sig sandsynligvis allerede efter Jacob Roggeveen og hans hollandske besætnings lynvisit i 1722, og i hvert fald efter at en spansk ekspedition besøgte øen i 1770 og - fremgår det af spaniernes noter - i løbet af seks dage på øen tog lystigt for sig af de polynesiske kvinder. Da James Cooks ekspedition ankom i 1774, var øboernes antal ikke over 700, noterede briterne. Mens øens sociale og religiøse liv brød sammen, voksede en ny kult frem som et desperat forsøg på at stoppe den totale nedtur - Fuglemandkulten. Centrum i nye religion var guden Makemake. der var halvt fugl og halvt menneske, og som symboliserede frihed og frugtbarhed. Hvert år i september samlede klanerne sig nu i landsbyen Orongo ud for den lille
o Motu Nui for at kåre årets fuglemand. Hver klan udvalgte en ung mand, og hans opgave vllr at kravle ned ad en stejl klippeskrænt for at svømme to kilometer gennem det hvidskummende og hajfyldte vand over til Motu Nui. Her skulle han finde årets første terneæg - en m ission, der sagtens kunne trække ud i flere dage. Når en af deltagerne endelig fandt det første æg, skulle han igen kaste sig ud i bølgerne og transportere ægget sikkert hjem til Påskeøen fastgjort til et btmd om sit hoved. Vinderen skulle det efterfølgende år bo i et særligt hus, hvor det var hans rolle at fordele øens sparsomme ressourcer. Heller ikke Fuglemandkulten var dog i stand til at stoppe Påskeøens ned tur. I 1860'erne lagde peruvianske slaveskibe gentagne gange til ved Påskeøens kyst. Slavehand lerne tog alle de været et frodigt hjem for tusindvis af øboere med, de kunne fti fat i - sandsynlig mennesker. vis omkring 1.500 - og sejlede dem til en I dag er befolkningen igen oppe på små lille ø ud for Peru for at skovle 5.000, og de mægtige moai værdifuld fuglegødning. Senere sk uer atter ud over Ptlskeøens lykkedes det for en gruppe "Kødet græslandskab. Mange er blevet missionærer at få øboerne fra din mor sidder gen rejst i løbet af 1900-tallet til frigivet og sejlet tilbage til Påskeøen. men det vllr næsten for sent. Kun 15 vllr tilbage. Gentagne koppeepidemier gjorde samtidig alvorlige indhug fast mellem mine tænder" var angiveligt en af øboernes groveste fornærmelser. ære for de turister, som nu går undrende rundt og fotograferer mellem de gamle sten kæmper. Indimellem lander og ri et fly med forskere. som håber at i den resterende befolkning, og finde det endegyldige 'var på , den sidste fuglemandceremoni blev hvorfor Påskeøen skulle lide sa.grum en gennemført under overværelse af kristne missionærer i 1867. IO år senere nåede øen det ultimative lavpunkt: Blot III beboere levede nu på den ø. om engang havde skæbne.•
Page 5: Optegnelser! den f ranske opdagelse

Paaskeoen-Hist-2012

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?