Kontinuitet og helhed i overgangen fra børnehave til skole - NTNU
Kontinuitet og helhed i overgangen fra børnehave til skole - NTNU
Kontinuitet og helhed i overgangen fra børnehave til skole - NTNU
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
RQWLQXLWHW RJ KHOKHG L RYHUJDQJHQ IUD E¡UQHKDYH WLO VNROH<br />
6WLJ %URVWU|P<br />
medbringes <strong>til</strong> <strong>børnehave</strong>klassen, hvor børnene har mulighed for<br />
at fremlægge for de øvrige børn, hvad det er, han eller hun har<br />
været med <strong>til</strong>, eller har oplevet.<br />
Udskydelse af klassedannelsen<br />
Der hvor man har mere end en <strong>børnehave</strong>klasse eksperimenteres der<br />
mange steder med i det første halve eller hele år at arbejde med storklasser<br />
<strong>og</strong> mindre holddelinger. Herigennem får man kendskab <strong>til</strong> børnene, deres<br />
kammeratskabsforhold <strong>og</strong> dynamikken i det hele taget, hvilket ligger <strong>til</strong><br />
grund for den endelige sammensætning af klasserne. Forskning viser, at<br />
ikke mindst har kammeratskabs- <strong>og</strong> venskabsforhold betydning for barnets<br />
oplevelse af sikkerhed <strong>og</strong> tryghed 4 (Bernd & Perry 1986, Ispa 1981, Ladd<br />
1989 & 1990, Ladd & Preice 1987, Schwarz 1972, Griebel & Niesel 1999,<br />
Bronfenbrenner 1986, Fabian 1998, Petzold 1992). Klasserne skal fungere<br />
de næste 9-10 år, hvorfor der <strong>til</strong>stræbes en optimal sammensætning.<br />
Børnehaveklassepraksis skal ikke defineres som klasseundervisning<br />
Selv om mange <strong>børnehave</strong>klasser gennem en årrække har demonstreret en<br />
praksis, hvor man med en norsk vending har ”taget det bedste <strong>fra</strong><br />
<strong>børnehave</strong> <strong>og</strong> det bedste <strong>fra</strong> <strong>skole</strong>n” <strong>og</strong> herigennem udviklet en<br />
<strong>skole</strong>startpædag<strong>og</strong>ik med et synligt læringsindhold formidlet via børns<br />
egen udforskning, eksperimentering <strong>og</strong> med legen som omdrejningspunkt<br />
– så eksisterer der fortsat visse steder en praksis præget af klasseundervisning<br />
med udvendig <strong>og</strong> mekanisk overføring af kundskaber <strong>til</strong><br />
børnene. De børn der kommer <strong>fra</strong> <strong>børnehave</strong>r præget af en (misforstået)<br />
selvforvaltnings-praksis får måske n<strong>og</strong>et af et kulturchok i mødet med den<br />
stærkt lærerstyrede klasseundervisning. Her er løsningen ikke blot at<br />
koordinere læreplanerne, men i højere grad at udvikle et I OOHV O ULQJVV\Q,<br />
der lægger vægt på børns aktive virksomhed i en social praksis med børn<br />
<strong>og</strong> voksne.<br />
Beskrivelse af ovennævnte overgangsaktiviteter synes at tyde på, at<br />
der blandt lærere <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>er er en udbredt interesse for at skabe <strong>helhed</strong><br />
<strong>og</strong> kontinuitet i <strong>skole</strong>starten <strong>og</strong> dermed i børnenes liv. Denne optimisme<br />
synes <strong>og</strong>så at blive bekræftet af en undersøgelse som omtales i det<br />
følgende.<br />
4 Forskning herom er omtalt af forfatteren i artikel i %DUQ 2001.<br />
16