Vandværkerne i Falsled Hvor kommer vandet fra? - Faldsled ...
Vandværkerne i Falsled Hvor kommer vandet fra? - Faldsled ...
Vandværkerne i Falsled Hvor kommer vandet fra? - Faldsled ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
mulighed for de mindre byer. De større landsbyer er nok blevet forsynet i<br />
1920-30`erne og endeligt de helt små i 1950-60`erne.<br />
Det må derfor havde været helt enestående, når det første vandværk i <strong>Falsled</strong><br />
blev taget i brug allerede omkring århundredeskiftet, altså kun ca. 50 år efter<br />
Odense.- Det ville måske være 100 år siden netop i år ? ( 1997) Og havde det<br />
eksisteret endnu ville det sikkert havde været på "top ti listen over grøn<br />
afgift", Det må have tilfredsstillet ethvert miljøkrav efter vor tids normer.- Selv<br />
den mest ivrige miljøaktivist ville have måbet af bare benovelse!!!!<br />
Værket blev nemlig drevet med vedvarende energi, ikke et kilowat strøm( det<br />
havde for øvrigt ikke været muligt, at få leveret strøm hertil dengang), men<br />
heller ikke noget som helst andet brandstof gik der til, for at få <strong>vandet</strong> frem i<br />
hanerne! Vandet blev taget <strong>fra</strong> Hattebækken, hvor den har et godt fald og<br />
dermed god fremdrift af <strong>vandet</strong>. Der<strong>fra</strong> blev <strong>vandet</strong> pumpet med hydrauliske<br />
*vædere op på den højere liggende bakke, hvor det blev filtreret ned i en<br />
beholder og videre ud i ledningsnettet. Den høje beliggenhed gav trykket frem<br />
til brugerne.<br />
Så vidt vides var det "kun" ca. 10% af det tilstrømmende vand som blev<br />
pumpet op, de overskydende 90% skabte fremdriften, og løb derefter tilbage<br />
til bækken og videre ud i havet. Der var konstant tre hæverter i brug og en<br />
fjerde til spidsbelastninger.<br />
Oppe i vandbeholderen var af praktiske årsager anbragt en stang med en<br />
flyder forneden og et flag i toppen, derved kunne vedkommende, som havde<br />
tilsynet med værket, nede <strong>fra</strong> byen altid se, om der var tilstrækkelig<br />
vandmænge i beholderen. Var stangen stangen med flaget langt nede, var<br />
måske en af hæverterne gået i stå, eller reserven startes op, så var det om at<br />
komme af sted derop. - Det hændte også, at en eller anden havde trykket<br />
stangen ned og sat en pind i klemme-Det var selvfølgelig en af disse" hersens<br />
skarns knægte", som havde været på spil.<br />
* Citeret <strong>fra</strong> Hagerups leksikon: " Hydraulisk væder, stødhævert eller<br />
selvvirkende pumpe er et af J.M. Montgolfier 1796 opfundet apparat, hvormed<br />
en del af <strong>vandet</strong>i et vandfald kan løftes til en højde, som er større end faldets<br />
højde".<br />
Værket blev oprettet på initiativ af den daværende kromand, men også<br />
mejeriet var ivrig fortaler. Det kom kun til at være til rådighed for "den fine<br />
byende" . Af en eller anden grund kom ledningen aldrig over (eller under! )<br />
"skidtrenden" , måske kunne kapaciteten ikke klare mere, måske ville man
Change language