| P ilgrimsruten - DynamicPaper

48
| Fra Sorgbro til Fokbæk
Fra Sorgbro går ruten forbi klitter og moser
til Fokbæk
Kun få kilometer fra pilgrimsruten findes naturbeskyttelsesområdet
Sorgvold indlandsklitter.
Da Slesvig-Holsten efter istiden stadigt
var stort set uden vegetation, blev sandet her
blæst sammen til mægtige klitter. På oksedrivernes
tid fandtes der ved Sorgvold et vand-
Indlandsklitter ved Sorgvold
hul. Kvæget, der hvilede i nærheden, rodede
jorden op, så vegetationslaget blev trængt
tilbage igen og igen. I dag er sådanne tørre
og næringsstoffattige steder med løs vegetation
blevet sjældne. Netop sommerfugle
foretrækker disse tørre og varme områder.
På vejen gennem Loher Gehege kommer du
forbi et rekonstrueret kulsvieranlæg. Forestil
dig, hvordan skovenes træ blev forvandlet til
trækul helt frem til nutiden. Ikke langt syd
for Loher Gehege ligger Fokbæk Mose kun
lidt væk fra pilgrimsruten. Godt afmærkede
vandreveje giver mulighed for en lille afstikker
til dette naturbeskyttelsesområde. Helt i
modsætning til Sorgvold indlandsklitter er
jorden her fugtig og moselignende. En helt
anden dyre- og planteverden er tilpasset til
dette sted. I stedet for sandskægget, der elsker
tørheden, finder man her f.eks. soldugen,
en lille, insektædende plante, der elsker mosejorden.
Ét har Sorgvold indlandsklitter og
Fokbæk Mose i hvert fald til fælles: De huser
en dyre- og planteverden, der er meget sjælden.
Således kan man efter besøget i begge
naturbeskyttelsesområder levende forestille
sig, hvor mangfoldig den oprindelige natur i
Slesvig-Holsten engang har været.
På markedspladsen i Fokbæk står den såkaldte
„Aalversuper-Brunnen“ (åleflugts-brønden),
hvortil der knytter sig en sjov historie:
Engang satte fokbækkerne flere tons spegesild
i søen. Da de senere ville tømme søen,
var der imidlertid kun en stor, fed ål tilbage.
De tænkte, at det var ålen, der havde ædt alle
spegesildene. De overvejede længe, hvordan
de kunne straffe ålen hårdest, da en råbte,
„Lad os drukne den!” De satte ålen i vandet og
den svømmede væk. Da sagde en af fokbækkerne:
„Se, hvor den pines”. Rygtet fortæller,
at historien er opdigtet af borgerne i Rendsborg,
som lå i strid med fokbækkerne, for at få
fokbækkerne til at fremstå som dumme.