Offline PDF-udgave - Objektorienteret programmering i Java

0 Forord
Denne bog henvender sig til de, der gerne vil lære at lave webprogrammering med JSP − Java Server Pages. Det er en fordel hvis
du allerede har kendskab til Java på et vist niveau.
0.1 Bogens opbygning
Kapitel 1, Introduktion, introducerer HTML og grundprincipperne i serverside−teknologi og viser en række udviklingsværktøj og
webservere der understøtter JSP.
Kapitel 2, Grundelementer i JSP, introducerer JSP−syntaks og de grundlæggende begreber.
Kapitel 3, Interaktive sider, beskriver hvordan brugeren får mulighed for at sende data til serveren og interaktionen mellem
HTML−koden, der typisk indeholder en HTML−formular, netlæserens fremvisning af denne og parametre der sendes til serveren.
Kapitel 4, Videre med JSP, introducerer sessions−begrebet og omdirigering og hvordan det kan bruges til at lave en interaktiv
webapplikation.
Kapitel 5, Brug af databaser, introducerer kort databaser, hvordan man arbejder med dem og hvordan man kommunikerer med
dem fra JSP. De mange forskellige strategier til databaseadgang beskrives også.
Kapitel 6, JSTL − JSP Standard Tag Library, er frivillig læsning, der ikke forudsættes læst i resten af bogen. Det beskriver JSTL,
et HTML−lignende sprog, som kan bruges i stedet for Java, når man skriver koden, der udføres på serveren. Er du ikke så erfaren
med Java, kan du vælge at lære JSTL i stedet, ved at kigge på og lege med eksemplerne i dette kapitel.
Kapitel 7, Inde i webserveren, er også frivillig læsning. Det introducerer servletter og hvordan JSP−sider internt bliver oversat til
servletter. Derefter ses begrebet webapplikation, hvordan man laver en, hvordan den pakkes og et samlet eksempel på web.xml
vises.
Kapitel 8, Sikkerhed og adgangskontrol, der også er frivillig læsning, beskriver kryptering med SSL og hvordan man kan få
webserveren til beskytte visse sider med brugernavn og adgangskode. Sidst diskuteres sikkerhed og hvordan man beskytter sig
mod hacking.
Kapitel 9, Javabønner i JSP−sider, viser hvordan man med fordel benytter javaklasser til at huske data og til større opgaver, der er
uhensigtsmæssige at udføre direkte i JSP−siden, bl.a. oprettelse og identifikation af brugere og sende elektronisk post.
Kapitel 10, Arkitekturer i webprogrammering, diskuterer hvad der sker, når en webapplikation vokser sig stor og designmønstre
til at håndtere dette, herunder trelagsmodellen, model 1− og 2−arkitekturer, Model−View−Controller−arkitekturen og
Frontkontrol.
Kapitel 11, XML, indholdssyndikering og webtjenester, introducerer kort XML og relaterede teknologier og beskriver forskellige
anvendelser, bl.a. indholdssyndikering. Derudover introduceres metodekald over netværket og webtjenester.
Kapitel 12, Enterprise JavaBeans, handler om store serversystemer og J2EE−platformen, med fokus på Enterprise JavaBeans.
Kapitel 13, Internationale sider, beskriver hvordan man får en webapplikation til at fungere internationalt, d.v.s. på flere nationale
sprog.
Forrest i hvert kapitel beskrives forudsætningerne for at læse kapitlet, så her kan du vurdere, om der er et andet kapitel, du
eventuelt bør se i først.
0.1.1 Hvert kapitels opbygning
• Hvert kapitel starter med en oversigt over indholdet, og hvilke andre kapitler du forudsættes at have læst, så du altid har
overblik over, om du har de nødvendige forudsætninger.
• Dernæst kommer hovedteksten, der introducerer emnerne og kommer med eksempler hvor de anvendes.
De fleste kapitler har herefter
• Appendiks giver en komplet oversigt over de fakta, som relaterer sig til kapitlet.
Det er beregnet til at blive læst sammen med kapitlet, men er også velegnet til senere opslag.
• Test dig selv, hvor du kan afprøve, om du har fået fat i de vigtigste ting i kapitlet.
• Resumé, der i kort form repeterer de vigtigste ting.
• Avanceret, der handler om de mere avancerede ting i relation til kapitlets emne.
Disse kan springes over ved første læsning, men kan være nyttige at kigge på senere hen. Resten af bogen forudsætter
ikke, at man har læst de avancerede afsnit.
0.1.2 Til underviseren
Bogen udspringer af noter fra kurset "Videregående Programmering", som jeg begyndte at undervise i i efteråret 2001 på
IT−Diplomuddannelsen på Ingeniørhøjskolen i København. Den er i høj grad resultatet af praktisk undervisning og derfor
velegnet til kursusbrug.
Som underviser kan du i starten af hvert kapitel se, hvad det forudsætter og planlægge læsningen gennem kurset derefter