Fortællingen om Landlyst og Drengshøj - Thisted Museum

More documents

Recommendations

Info

2005 09/06/11 12:07 Side 52 Fig. 5. Plan over det store hus ved Landlyst. De sorte pletter er stolpehuller, og cirklerne med kryds er ildgruber i huset. De åbne cirkler er gruber. Væggene med de mange små stolper aftegner sig tydeligt, og indenfor står de store, tagbærende stolper to og to ned gennem huset. I stalden ses båseskillerummene som korte tværvægge vinkelret på ydervæggen. Indgangene med de indtrukne dørstolper er markeret med pile. De indgangsstolper, der ikke med sikkerhed hører til denne fase af huset, er skraverede. Alle tolkninger af husets udseende og indretning er baseret på de fund af fyldskifter, der har været tydelige i undergrunden. Undergrunden kalder vi den »neutrale« jord, som isen har efterladt ved sin vandring over landet ved sidste istid. Den ligger i dag som regel 25-30 cm nede under jordoverfladen, gemt under den mørke pløjejord. Den lyse undergrund er ikke præget af menneskelig aktivitet, med mindre man i oldtiden eller nutiden har gravet huller, der er gået helt ned i denne dybde. Det er denne form for nedgravninger, vi leder efter ved en arkæologisk udgravning, hvor hullerne efter nedsatte stolper vil danne en grundplan over et eventuelt hus på stedet. På tegningen er det illustreret, hvorledes en plan over et hus tager sig ud, når de mørke fyldskifter indtegnes. Det viste sig ved en nærmere analyse af det mønster, stolpehullerne dannede, at flere huse havde afløst hinanden på samme sted. Det hus, der her skal omtales, var det største hus på stedet. Oprindelig var det 18 m langt, men efter at der var tilføjet en stald og en ny østende, kom det op på 33,5 m. (Fig. 5). Grundlæggende har huset udefra formentlig lignet huset fra Drengshøj, og mange konstruktionsmæssige detaljer har været ens. Ligesom huset ved Drengshøj havde huset ved Landlyst muligvis også to indgange i syd- 52 2005
2005 09/06/11 12:07 Side 53 væggen. Der kan endda have været to i nordvæggen, d.v.s. fire i alt. Eftersom huset er blevet bygget om og udvidet, er det dog ikke muligt med sikkerhed at sige, at alle fire indgange har fungeret på én gang. Senere dukkede imidlertid endnu et hus frem i nærheden, og her var der to umiskendelige indgange i nordsiden. Idéen har altså også været kendt ved Landlyst ligesom ved Drengshøj. Det store hus ved Landlyst har været større end huset ved Drengshøj, og ud fra fordelingen af stolpehuller og gruber kan vi se, at indretningen har været forskellig i de to huse. Huset ved Landlyst har en tydelig staldende med båseskillerum og velbevarede skillevægge, der har fungeret som rumopdelere. Gruberne med trækul og ildsprængte sten er hovedsagelig fundet i den vestlige ende af huset og ikke fordelt i alle rum som ved Drengshøj. Var man så heldig at blive budt indenfor, har man skullet bukke sig let for at komme ind ad døren, hvorefter man kom ind i et forrum med en skillevæg på venstre hånd og et mindre rum på højre hånd. Rummet har formentlig været en form for opbevaringsrum, der er dog ingen spor efter, hvilke aktiviteter der foregik her. Fortsatte man ligeud, ville man komme ud ad den nordlige dør, men lad os gå mod venstre og træde ind i den vestlige del af huset. Her har man kunnet mærke varmen fra de trækulsholdige gruber med ildsprængte sten, der formentlig har været husets primære varmekilde. Gruberne var talrige i dette store hus, men formentlig har det ikke været dem alle, der har været i funktion samtidig. Måske har man været så heldig at få en plads tæt ved varmen og madlavningen, eller man er blevet dirigeret gennem rummet mod husets vestligste ende. Der kan sandsynligvis have været endnu to indgange i husets vestlige rum, én i sydvæggen og én i nordvæggen. 2005 Vi ved ikke noget om møbleringen i huset, men fra andre fund ved vi, at klapstolen var opfundet i bronzealderen – dog har den nok været forbeholdt de mest betydningsfulde personer. Som man har siddet her og talt om løst og fast, har man kunne se det 18 m lange rum oplyst af et svagt skær fra ildstedet. Kunne man få snakken drejet ind på kvægbrug, ville man formentlig blive gennet gennem det lange varme rum igen, gennem forrummet og videre gennem en dør ind i stalden. Her i den østligste del af huset har man kunne se kvæget opstaldet mellem mindre båseskillerum, formentlig også lavet af vidjeflet. Ikke alle båseskillerummene kunne ses ved udgravningen af huset, men de har efter alt at dømme stået med en indbyrdes afstand på ca. 90 cm. Med en sådan afstand kunne der i stalden stå omkring 20 stk. kvæg. Der er dog enkelte tegn på, at der i det nordøstlige hjørne af stalden har været en anden form for aktivitet, eventuelt i forbindelse med malkning, da der her er placeret to gruber med få rester af trækul og ildsprængte sten. Udgravningen har givet vigtige informationer omkring husdyrhold, da velbevarede stalde med tydelige båseskillerum kan give et indblik i husdyrholdets størrelse og tilknytning til bebyggelsen. Langt fra alle bronzealderhuse har bevarede staldender, og fundet af så velbevarede huse fra Landlyst er derved en vigtig brik i forståelsen af menneskers levevilkår omkring Thisted i den ældre bronzealder, for ca. 3000 år siden. Husene ved Drengshøj og Landlyst kan ikke dateres præcist, da der endnu ikke er foretaget C14 dateringer af de forkullede korn, som blev fundet i begge huse. Noget tyder på, at det store hus ved Landlyst er lidt ældre end huset ved Drengshøj, men det store hus ved Landlyst er ikke det sidste på stedet. Det er derfor ikke umuligt, at de to steder har været beboet på samme tid. 53
Page 1 and 2: 2005 09/06/11 12:07 Side 47 Fortæl
Page 3 and 4: 2005 09/06/11 12:07 Side 49 Fig. 2.
Page 5: 2005 09/06/11 12:07 Side 51 ikke v
Page 9 and 10: 2005 09/06/11 12:07 Side 55 Fig. 7.

Fortællingen om Landlyst og Drengshøj - Thisted Museum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?