Xenophons Samfundsøkonomiske Vision — En Analyse af ... - Aigis

Gauthier fremsætter – som sagt – sin teori om de 1200 slavers anskaffelse,
fordi han undrer sig over, at netop 1200 skal købes, og denne teori kan forklare
antallet. Jeg har ikke umiddelbart en anden teori at sætte i stedet for, og i det hele
taget forekommer det mig ikke nogen god idé at konkludere på baggrund af
andet end tekstens oplysninger. Xenophon siger direkte, at 1200 slaver skal købes
og tilføjer intet udover sine beregninger. Der er adskillige mulige grunde til, at
han har valgt tallet 1200. Han kan f.eks. have beregnet det i forhold til en for
eftertiden ukendt faktor; han kan have ønsket, at der var flere slaver end hos de
eksempler han giver på privatpersoner, men samtidig må der jo ikke være så
mange, at det bliver for dyrt; han kan have haft kendskab til et analogt eksempel,
hvor 1200 af et eller andet produkt var involveret eller han kan have valgt mere
eller mindre tilfældigt. Og endda er mulighederne hermed så langt fra udtømt.
Om end jeg således ikke kan forklare det problem, som Gauthier prøver at løse,
må jeg stadigvæk benægte, at hans tolkning er rigtig. I sidste ende er spørgsmålet
heller ikke så vigtigt som det faktum, at Xenophon har valgt 1200 slaver som
udgangspunkt for en omfattende plan.
Det vil på dette tidspunkt ikke være urimeligt at spørge, hvor mange
penge Xenophon egentlig forestiller sig, at han skal skaffe ved den eisphora, der
skal dække resten af planen. Han nævner selv (III.9-10), at enkelte personer vil
have betalt hhv. én, fem og ti miner, men det er næppe meget, man kan slutte på
grundlag af dette, eftersom tallene er brugt for at eksemplificere, hvor stor en
indtægt borgerne vil få i forhold til deres udgift; hvor mange, der skal betale og
hvilket af beløbene, nævnes ikke. Herom siger han kun, at de fleste vil få mere
tilbage, end de selv har betalt, nemlig to miner for at have betalt én mine.
Med sikkerhed kan det siges (cf. mit afsnit E), at 35-36 talenter skal skaffes
udelukkende til køb af de 1200 slaver. Dette område er det mest betydningsfulde,
hvorfor man måske kan forvente, at Xenophon ved de andre udgifter for
borgernes skyld vil forsøge at slippe så billigt som muligt, hvilket også vil være i
overensstemmelse med tidens praksis – i hvert fald på byggeområdet. 106 Denne
mistanke bestyrkes yderligere ved det, at hotellerne og hallerne til handel
fortrinsvis vil skulle bruges af udlændinge, der jo blot skal lokkes til, ikke
forkæles. Til gengæld må en handelsflåde være en stor udgift, men – som
tidligere nævnt – er hans forslag herom en blanding af spontanitet og (måske) en
plan for krigsflåden. Således er det ikke sikkert, at Xenophon forestiller sig
handelsflåden fremskaffet allerede ved den første eisphora. Demosthenes
påstand, at en eisphora i 355/4 f.Kr. på 1/100 af ejendommen vil give 60 talenter,
er sikkert meget lig Xenophons tanker herom. Demosthenes fremhæver i
samme afsnit (cf. min note 101), at det er et så latterligt beløb, at eisphora’en ikke
bør foretages på dette tidspunkt, men 60 talenter vil for Xenophon betyde køb af
det valgte antal slaver og samtidig muligheden for at påbegynde de planer, han
har vedr. handel. Hertil kommer endda et større ubestemt beløb, som han
påregner fra udlændinge. Selvfølgelig er det ikke umuligt, at han påtænker en
større eisphora, men eftersom han er realistisk m.h.t. den økonomiske situation,
må man formode, at han foreslår den mindst mulige beskatning; ikke mindst
fordi hans plan ikke i de første år vil føre til fattigdommens udryddelse, om end
106 Cf. Demosth. XXIII.208.
AIGIS 1,2 32