Til skak – i skolen - Dansk Skak Union

Bøger
Fornemt værk om Flensborgs skakhistorie
– principfast dansker klemt af storpolitikken:
Skak i tidens spejl
Denne bog kan bedst karakteriseres
som en krønike i begrebets oprindelige
betydning, nemlig en beretning,
der år for år opsummerer stort og
småt i en bys eller et lands historie.
Her finder man for hvert år de vigtigste
begivenheder i Flensborg
Skakklubs historie. For os danskere
er der den yderligere interesse, at
Flensborg havde og har en betydelig
dansk minoritet, og danske skakspillere
ikke sjældent har været gæster
ved turneringer i grænsebyen.
Skønt meget er en opremsning af
klubmesterskaber, simultaner og turneringer,
og man leder længe efter
mere sociologiske betragtninger, så
er der lagt et stort arbejde og megen
lærdom i bogen, som ikke viger tilbage
for at berette om kontroverser
og ubehagelige dele af skakklubbens
historie. Bogen prydes af mange fotos,
partier og små biografier af klubbens
medlemmer og gæster.
Mærkeligt nok er det ikke sikkert,
at klubben blev grundlagt i 1876. De
første beretninger om klubben går
kun tilbage til 1878, men i 1901 fejrede
man 25-års jubilæum, og siden
er året 1876 blevet officielt. Ved at
bladre igennem siderne ser man
transformationen af menneskene og
de europæiske samfund. Det Tyske
Kejserrige faldt og erstattedes af
Weimarrepublikken og siden Det
Tredje Rige, af hvis aske Forbundsrepublikken
rejste sig, men skakklubben
bestod. Uklare fotos af gode
borgere i fint tøj afløses af mere
skarpe billeder med yngre spillere i
uformel påklædning. Så bliver håret
længere, tøjet endnu mere afslappet,
tobakken forsvinder, kvinderne dukker
op.
Som tyskere er opdraget til, skjuler
forfatterne ikke de dunkle sider
38 2011 /2/86
af Tysklands og klubbens historie.
Med den nazistiske magtovertagelse
i 1933 blev jøderne smidt ud af Tysklands
skakklubber, og der er ikke
tegn på, at der var de store diskussioner
i Flensburger Schachklub eller
hjælp til jødiske skakkammerater.
Der er mange hjerteskærende historier
omkring krigen og de 12 års
nazistisk herredømme.
Nordtyskland var i mindre grad
end resten af Tyskland ramt af krigens
ødelæggelser, men alligevel
kan man godt bliver forbavset over,
hvor hurtigt det gik med at genoprette
skaklivet, ikke bare i Flensburger
Schachklubs regi.
I januar 1946 grundlagdes Dansk
Skakklub Flensborg på initiativ af
Børge Borgå, lærer ved det danske
gymnasium Duborgskolen, og 4. til
12. oktober 1947 afholdtes en stor
international skakturnering i Flensborg,
som den energiske Borgå også
stod bag.
Danmarksmesteren Jens Enevoldsen
førte før sidste runde, hvor han
blev besejret af den gamle verdensmesterkandidat
Efim Bogoljubow,
der efter en påtvungen pause var
begyndt at spille turneringer igen.
Bogoljubow havde været medlem af
nazipartiet og spillet i den række turneringer
i det besatte Polen, som
generalguvernør Hans Frank arrangerede.
Samme Frank blev hængt i
Nürnberg for krigsforbrydelser. Med
forfatternes diskrete og afslørende
formulering om disse turneringer:
‘At der i det nærliggende Auschwitz
på samme tid blev myrdet jøder, vidste
skakspillerne – også Bogoljubow
– måske ikke.’
Nogle år senere blev Borge Borgå
centrum i og offer for storpolitikken.
Han havde den 14. januar 1954 of-
Børge Borgå – en mand med holdninger
og visioner. Skarp debattør og i 1961
stifter af Dansk Skoleskak.
fentliggjort et læserbrev i dagbladet
Information, hvor han protesterede
over den danske regerings beslutning
om at benåde fire tyske krigsforbrydere,
herunder en af de medskyldige
i mordet på Kaj Munk. Det kunne
modstandsmanden Børge Borgå,
der i forvejen så med skræk på den
tyske genoprustning, ikke se på uden
at reagere, og hermed kom han mellem
storpolitikkens møllehjul. Fra
tysk side ville man af med ham, og
der blev lagt et stort pres på det danske
mindretals ledere. Det endte med,
at Borgå ‘frivilligt’ forlod Flensborg
og sin stilling som lærer.
Det var en på alle måder ussel historie,
som i det små demonstrerede
konsekvenserne af den kolde krig,
Tysklands genoprustning og indtræden
i den vestlige alliance. Overalt i
Vesttyskland sad der mennesker med
blod på hænderne, fra koncentrationslejrvagter
til SS-læger og massemordere.
De fandtes i politik, i
statsadministrationen, i hæren, i erhvervslivet
og på universiteterne.
Men den historie ønskede man ikke
at høre mere, nu hvor Tyskland
skulle genoprustes og træde ind i det
gode selskab, og så måtte en dansk
skolelærer ofres – med mindretallets
mere eller mindre modvillige billigelse.
Det er typisk for forfatternes
fornemmelse for retfærdighed, at de
ikke fejer noget under gulvtæppet.
Mange danskere gæstede den tyske
skakklub. Bent Larsen gav simultan
flere gange, og i 1977 spillede
den 12-årige Curt Hansen med