02.09.2013 Views

41020 Minks Planteskole Sydfrugter:Layout 1 - Danske Planteskoler

41020 Minks Planteskole Sydfrugter:Layout 1 - Danske Planteskoler

41020 Minks Planteskole Sydfrugter:Layout 1 - Danske Planteskoler

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

SPISELIGE PRYDTRÆER

Når vi benævner nogle frugter som sydfrugter, er det fordi, de

egentlig trives bedst sydpå. De stammer ikke oprindeligt fra vores

breddegrader; og det er da også nødvendigt at opfylde nogle få

krav til placeringen af planterne for at få et godt resultat. Sydfrugter

er fantastisk flotte blomstrende prydtræer, som med lidt god

vilje og sund fornuft også nok skal kvittere for besværet ved at

sætte dejlige, saftige, velsmagende og sunde frugter.

MEGET GAMLE PLANTER

Abrikoser har man dyrket i Kina helt tilbage til ca. 3000 år før vor

tidsregning. Lige før Kristus blev den ført over Armenien til Europa.

Det latinske navn for abrikoser er Prunus armeniaca. Ferskner kommer

ligeledes fra Kina, og man har fundet beviser for, at de er blevet

dyrket ca. 2200 år før Kristus. De er ført via Persien (Iran) til

Europa. Det latinske navn for fersken er Prunus persica. Ferskner er

kendetegnede ved at være lodne på overfladen. Nektariner er

meget nært beslægtet med ferskner og er kendetegnet ved at være

glatte på overfladen. Mandeltræet kommer oprindeligt fra Syrien

og Nordafrika. Man har fundet oplysninger om dyrkning af mandler

i Syrien, Palæstina og Persien, og senere har dyrkningen bredt sig til

Kina, hvor man kendte til den ca. 1000 år før Kristus. Mandelfersken

er en krydsning mellem mandel og fersken, og træet bliver ofte

brugt som mandeltræ. Det latinske navn på mandelfersken er Prunus

x amygdalopersica.

ABRIKOS, PRUNUS ARMENIACA

Vi kender bedst abrikoser som tørrede frugter, men de er helt fantastiske,

når de plukkes fra eget træ. Har du plads, så plant abrikostræet

op ad en høj husmur – det bliver helt op til 10 m højt.

Abrikoser blomstrer ofte allerede i marts måned, hvilket giver større

risiko for frostskader på de efterfølgende befrugtede blomster. Abrikoser

skal derfor helst plantes vestvendt i haven, således at blomstringen

ikke fremmes, som det sker, hvis de står op ad en sydvendt

mur. Blomsterne er sart rosa og er særdeles overdådige. Frugterne,

som bliver 4-6 cm store, skal tyndes godt ud på

træet, således at der er ca. 5 cm mellem hver

frugt. På ældre træer kan det være vanskeligt at

nå hele træet igennem med denne udtynding,

hvilket da heller ikke skader træet, blot

bliver de enkelte frugter noget mindre.

’Harcot’ Næsten helt hvide blomster efterfulgt af mellemstore

orangegule frugter, der smager dejligt. Sund sort.

’Hargrant’ Modner allerede fra starten af august måned med store

gule frugter med fin abrikossmag.

’Nancy’ Næsten helt hvide blomster efterfulgt af store orange

frugter med rødlig solside. Smagen er syrlig-sød.

FERSKEN, PRUNUS PERSICA

Ferskner hører til de mest almindelige sydfrugter i de danske haver

og drivhuse. De bliver til store, op til seks meter høje, træer med

flere grene fra ca. 50 cm højde. Plantes de frit, vil de ofte blive

buske med mange grene, såfremt de ikke beskæres. Plantes de som

espalierede træer op ad en syd- eller vestvendt væg, vil planterne i

kraft af beskæringen fylde så meget, som omgivelserne tillader.

Når blomstringen i april måned er vel overstået og blomsterne er

blevet bestøvede, sætter træet et stort væld af frugter. Nogle falder

af helt af sig selv, men selv når træet har reguleret antallet af frugter,

er der ofte for mange. I starten af juli måned skal man derfor

fjerne så mange frugter, at der er omkring 10 cm mellem hver. Det

kan være en svær proces, men gevinsten er store lækre frugter i august

måned, som bliver båret på et træ, som har kræfter nok til at

bære dem.

SORTER:

’Benedikte’ Små, lyserøde blomster. Stor frugt med fast hvidt kød.

En meget fin og aromatisk smag. Egnet til sydmur og i drivhus.

’Frost’ Store, flotte blomster. Sund sort, som får dejlige velsmagende

ferskner i august måned.

’Mamie Ross’ Gammel sort med store rosafarvede blomster. Bedst

i drivhus og udestue.

’Redhaven’ Gammel sort, der blomstrer med små rosafarvede

blomster efterfulgt af store, gule frugter med rødfarvede kinder.

’ Thorseng’ Sund sort med lidt mindre blomster i april måned.

Fersknerne på denne sort er hvide i frugtkødet og frugterne er lidt

mindre i størrelsen. Modner midt i august måned.

NEKTARIN, PRUNUS PERSICA VAR. NECTARINA

Nektariner er meget nært beslægtet med ferskner, og den største

forskel er overfladen på frugten, som på nektariner er glat. Plant

nektariner i store krukker eller baljer, op ad en sydvendt mur eller

i drivhuset eller udestuen. Nektariner egner sig ikke til at blive frit

udplantet i haven. Der findes flere forskellige sorter af nektarin,

som varierer i udseende og størrelse på frugten.

MANDELFERSKEN, PRUNUS X AMYGDALOPERSICA

Ønsker du at høste egne

mandler, skal du plante et

mandelferskentræ. Træet bliver

ca. 3-5 m højt og blomstrer

med rosafarvede

blomster inden løvspring i

marts - april måned. Frugterne

på mandelfersken ligner ferskner, blot er de mindre. Frugtkødet

er tørt og uspiseligt, men kernen i midten af frugten kan spises

som mandler. Plant mandelfersken frit i haven, eller plant den op

ad en husmur. Træet elsker masser af sol og vil gerne stå i læ.

PLANTNING AF SYDFRUGTER

Når du har udpeget voksepladsen til dit sydfrugttræ, kan du

plante hele året, dog ikke i frostvejr. Sydfrugttræer kan du købe i

dit havecenter, og de er dyrket i potter, som skal fjernes inden

plantningen.

❉ Fyld en stor spand halvt op med vand og lad træets potte stå

og trække vand

❉ Grav et hul, der er 1 1 /2 gang større end potteklumpen på dit

træ. Er potten eks. 30x25x25 cm, skal hullet være

45x37,5x37,5 cm

❉ Er rødderne groet ud af bundhullerne på potten, klippes eller

skæres de af

❉ Fjern potten fra rodklumpen

❉ Fyld lidt løs jord i plantehullet og placér træet, så overfladen

på potteklumpen står på højde med jordens overflade. Det er

vigtigt at træet fortsat vokser videre i samme jordhøjde

❉ Fyld nu plantehullet op med den løse jord fra opgravningen

og pres godt til, så træets rødder har god kontakt med jorden

❉ Man kan med fordel iblande næringsberiget jord – plantestarter

– som opfyldningsjord, når man planter frugttræer

❉ Vand godt til efter plantningen

DEN FORTSATTE PASNING

Træer skal vandes jævnligt det første år efter udplantning i havens

bed eller græsplæne. Vand især i tørre perioder og vand

godt igennem, så de nederste jordlag også får vand. Når træet

får blade og begynder at vokse, øges vandbehovet.

UNDER TAGUDHÆNG

Mange sydfrugttræer plantes under et tagudhæng. Jorden under

tagudhæng er knastør! Ønsker du ikke at vande jævnligt her,

skal træet trækkes væk fra husgavlen så rødderne kan trække

vand fra jorden, hvor nedbøren rammer. Du kan sagtens trække

træets grene ind til muren og fæstne dem.

UKRUDT SOM KONKURRERER

Nyplantede træer skal fredes for andre planters konkurrence.

Planter du træer i græsplænen eller i et ukrudtsbefængt bed, er

det vigtigt at holde ukrudtet eller græsset helt væk fra træet.

Et frugttræ skal have en rund kreds omkring sig, der har en

diameter på minimum 1 meter. Frugttræer skal være etableret i

adskillige år, før du kan plante omkring det. Gød gerne hvert år

med lidt organisk eller med handelsgødning. Tidspunktet

for gødskning af alle frugttræer er om foråret, når træerne

blomstrer.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!