Hvalpsund

Den nye færge Mary i færgelejet
med beddingen i forgrunden.
Kirsten Monrad Hansen 2006.
Kulturmiljøet omfatter først og fremmest sommerhusrækken langs
kysten, havnen og det gamle baneterræn.
Tid
Fra 1500-tallet til nutiden (fiskerihavnen og sommerhusområdet er
fra 1900-tallet).
Karakteristik
Hvalpsund kan inddeles i tre sammenhængende kulturhistoriske
miljøer:
1. Færgelejet, færgekroen og stationsbygningen
2. Fiskerihavnen
3. Sommerhusområdet ved Strandvejen og Munkhøj
Færgelejet, færgekroen og stationsbygningen
Hvalpsund er et eksempel på et trafikalt knudepunkt fra omkring
1500-tallet og en fiskeriby fra begyndelsen af 1900-tallet. Hvalpsund
by opstod efter 1925 af de tre småbyer og har i en senere årrække
oplevet en befolkningsnedgang, der så småt er begyndt at
vende, da især yngre pensionister flytter til byen. Det kan bl.a. ses
på de mange istandsatte huse i byen.
Færgeriet, færgekroen og senere jernbanen har i høj grad præget
Hvalpsund by gennem tiderne. Færgeruten fra Hvalpsund til
Sundsøre blev traditionelt drevet med rofærger og pramme fra
1500-tallet. I 1669 modtog kromanden på Hvalpsund Færgekro en
kongelig bevilling til at drive færgeriet og kroen, og indtil 1870’erne
var driften af færgeriet og færgekroen tæt forbundne.
I 1910 blev privatbanen Aars-Farsø-Hvalpsund en strækning på
25,5 km indviet med Hvalpsund som endestation. Hvalpsund station
blev tegnet af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Ejnar Packness
og var opført med et tilhørende udhus og en mindre bygning
begge i stil med hovedbygningen. Ved stationen var to perronspor
samt en tosporet remise med en drejeskive foran til at vende toget
manuelt med. Stationsbygningerne blev opført ned til fjorden lidt øst
for den nuværende fiskerihavn.
1037