DØR og den politiske magt - De Økonomiske Råd

More documents

Recommendations

Info

inger på. Blandt de vigtigste er, at kommissioner kan være et velegnet forum, når dagsordenen står på udvidelse af velfærds- og andre ordninger. De er noget mindre velegnede til at lave reformer af eksisterende programmer, fordi reformer næsten altid vil ramme nogle grupper koncentreret. I sådanne tilfælde kan interesseorganisationer være svære at have med at gøre. Kommissioner har altid været en del af en politisk proces, og der har altid indgået overvejelser om strategi, taktik, opbakning mv., når et kommissionsarbejde er iværksat på et politisk vigtigt område. Men meget tyder på, at der er sket en stigende politisering af kommissionsvæsenet, når det så endelig bruges (Christiansen og Nørgaard 2009). Det er den anden ændring i den måde, hvorpå den korporative tænkning er blevet implementeret. Den betegner med de ovennævnte termer en forskydning i den relative vægt fra viden til legitimitet. Et par eksempler. Kommunalreformen, hvis implementering startede i 1970, blev forberedt af to kommissioner, Kommunallovskommissionen og Kommunalreformkommissionen, de sad tilsammen 12 år, arbejdede med udgangspunkt i et bredt kommissorium og kom med forslag, som stort set alle blev bakket op af et bredt flertal i Folketinget og dermed realiseret. Strukturkommissionen, der forberedte kommunalreformen, som blev implementeret i 2007, sad i 14 måneder, havde et snævert kommissorium og kom med forslag, som kun i meget begrænset omfang blev vedtaget. Det var i stedet regeringens eget forslag udarbejdet parallelt med og lige efter kommissionens arbejde, som blev vedtaget af et snævert flertal i Folketinget og under intense politiske konflikter. Socialreformkommissionen blev nedsat i 1964 og arbejdede i otte år. Kommissoriet var bredt, og kommissionen kom med mange entydige forslag, hvoraf en del blev vedtaget uden meget store politiske konflikter. Velfærdskommissionen blev nedsat næsten 40 år senere – i 2003. Den arbejdede i to år og kom løbende med en række entydige forslag. De fleste af forslagene var kontroversielle, og kun få af dem blev vedtaget – i hvert fald i første omgang. Til gengæld havde Velfærdskommissionen en effekt på lidt længere sigt. I hvert fald kan man se kommissionen som led i en bred og længerevarende politisk kamp om velfærdsreformer, hvoraf en del faktisk er blevet gennemført. Sammenlignet med Socialreformkommissionen handlede Velfærdskommissionen – i hvert fald relativt set – mere om legitimering end om viden. 383 DØR og Den politiske magt
384 Passer DØR også ind i billedet af en sådan generel, relativ forskydning fra viden til legitimering? Svaret er vel både et ja og et nej. Nej’et først: Det er lykkedes DØRs formandskab at opretholde en skarp arbejdsdeling mellem formandskabet og resten af medlemmerne, således at de økonomiske analyser gennemføres ud fra en fagøkonomisk vinkel, som nok er vågen over for tidens politiske strømninger, men som – i hvert fald udefra set – ikke lader sig sælge til bestemte interessebårne synspunkter. Det gør hverken analyserne fejlfri eller dækkende, men det sikrer, at DØR kan tale med større vægt end alle de mange økonomer, som lønnes af banker, interesseorganisationer eller tænketanke, og som sjældent eller aldrig siger noget, der står i modsætning til de interesser, som deres arbejdsgivere har. DØRs nytilkomne opgave peger også i retning af vægt på vidensaspektet: De offentlige kassers mangel på evne til selvdisciplin har fået politikerne til at vedtage en budgetlov og har i den forbindelse tildelt DØR opgaven at ”vurdere holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser og den mellemfristede udvikling i den offentlige saldo samt vurdere, om de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske målsætninger for de offentlige finanser givet de reformer og finansieringsinitiativer m.v., som er besluttet af et flertal i Folketinget. Det Økonomiske Råd skal endvidere vurdere, om de vedtagne udgiftslofter overholdes såvel i planlægningsfasen, som når regnskabet foreligger” (Lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd). At denne kontrolopgave er henlagt til DØR, kan ses som en anerkendelse af, at en effektiv og politisk uomtvistelig kontrol må indebære et armslængdeprincip. Der er fortsat behov for DØR som producent af uafhængig viden – også når denne viden er kontroversiel. Når spørgsmålet om en mulig forskydning fra vidensaspektet til legitimitetsaspektet i forbindelse med kollegiale organers placering ovenfor blev besvaret med et delvist ja, hænger det sammen med, at DØRs analyser anvendes i den politiske argumentation for bestemte synspunkter. Det er der for så vidt ikke noget mærkeligt i. Politikere og interesseorganisationer har det med at bruge videnskabelige og andre analyser, så de passer i deres kram: Dem, de er enige i, omtales positivt, og dem, de ikke er enige i, omtales negativt eller slet ikke. Der er da også adskillige tilfælde, hvor DØRs medlemmer udtaler deres opbakning til eller kritik af formandskabets analyser, som falder i deres smag eller det modsatte. I
Page 1 and 2: 380 “En stramning af CO 2 -måls
Page 3: 382 dende kommissioner underlagt st
Page 7 and 8: 386 Tre år senere banker virkeligh
Page 9 and 10: 388 Figur 1. Vælgernes holdninger

DØR og den politiske magt - De Økonomiske Råd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?